På 45 minutter er populær p-plads fyldt op - nu overvejer universitet betalt parkering
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Syddansk Universitet har et klimacenter, forsker i at fremme cyklisme og vil mindske sin CO2-udledning. Men samtidig har universitetet en af Odenses største gratis parkeringspladser til studerende og ansatte. Der er kun p-plads til hver tiende, svarer universitetsdirektør.
Selvom det er en af byens største, gratis parkeringspladser, så er det alligevel svært at finde en ledig plads blandt Syddansk Universitets 2.300 p-pladser efter klokken 8.30.
Det kunne Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn konstatere en tilfældig hverdagsmorgen, hvor en stor del af de tilsvarende 5.132 cykelparkeringspladser fortsat stod tomme.
Men burde det ikke være omvendt på et universitet med førende klimaforskere, en supercykelsti direkte til campus og et mål om at mindske sine CO2-udledninger med minimum 57 procent inden 2030?
Den praktiske løsning
Blandt de studerende er holdningerne til de mange gratis p-pladser delte.
De to henholdsvis civilingeniør- og medicinstuderende Tasneem Samara og Asmaa Rawashdeh er blandt universitetets 19.000 studerende.
De bor begge i Odense og kører i bil sammen til universitetet om morgenen. Tasneem Samara har to børn, der skal afleveres, og derfor er bilen førstevalget.
- Ellers er det svært at få til at hænge sammen, for jeg bor ikke tæt på et letbanestop, og med bus vil det kræve fire skift, forklarer hun og fortæller, at tanken om at nedlægge distancen til SDU på cykel ikke rigtig er noget for hende.
Asmaa Rawashdeh medgiver, at hvis der kommer betalingsparkering for de studerende, vil hun nok genoverveje, om det i længden bliver for dyrt.
Anders Larsen, der læser spiludvikling og læringsteknologi, tager for det meste cyklen, for han bor i Odense C, men når vejret er skidt, eller han har planer efter undervisningen, tager han bilen.
- Jeg ville nok tænke over det en ekstra gang, hvis der kom betalingsparkering, medgiver han.
Biler koster samfundet dyrt
Der er grund til, at store beløb investeres i at forske i cykelfremme, som det kaldes at tage cyklen i højere grad frem for bilen.
Samfundet sparer 8,39 kroner per kilometer kørt på cykel frem for i bil blandt andet, fordi fysisk aktivitet mindsker risikoen for livsstilssygdomme som type to-diabetes med 45 procent.
For elcykler er beløbet 5,36 kroner per kilometer, viser beregninger fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme.
Klimaet bliver også forskånet. En tur på jernhesten op til 7,5 kilometer udleder 92 procent mindre CO2 per tur sammenlignet med at tage bilen.
Kilde: Trafikministeriet, Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme og Cyklistforbundet
Børnelogistik spiller ind
For Leon Bodenhagen, der er en af i cirka 5.400 ansatte, er det anderledes. Hans morgenlogistik omfatter også to børn, der skal afleveres på vejen fra Skt. Klemens og til jobbet som professor hos SDU Robotics.
Derfor er cyklen ikke et reelt alternativ for ham, siger han.
- Jeg ville rigtig gerne cykle, men det er ikke kun mig selv, der skal transporteres om morgenen.
Javier Rubia er tilknyttet SDU som innovationsforsker og kommer fra Kirkeby på Sydfyn. Herfra vil en tur med cykel, tog og efterfølgende letbane tage dobbelt så lang tid som med bil, men som studerende boede han ved Rosengårdcentret og startede alligevel bilen.
- Nogle gange var pladsen fyldt, og så vendte jeg om, kørte hjem og kom tilbage uden bil. Så dengang vil jeg sige, at det ikke var så nødvendigt som nu, siger han.
Bilen koster samfundet dyrt
SDU har lavet omfattende forskning, der peger på "enorme sundheds- og klimagevinster" ved cykelfremme. Forskere fra universitetet har også indsamlet og bearbejdet data, der danner grundlag for et digitalt Danmarkskort over, hvor der er størst potentiale for at få danskerne til at cykle mere.
Her er universitetet selv et af de steder, hvor der er muligheder.
Har man så ikke et særligt ansvar for at handle på den slags viden? Det vil universitetsdirektør hos SDU, Thomas Buchvald Vind, gerne svare på.
Mange kommer udefra
SDU har reserveret særlige p-pladser til bilister i el- og, hybridbiler og samkørsel. Der bliver dog ikke ført kontrol med, hvem der parkerer på pladserne.
40 procent af SDU’s 19.000 studerende og 5.400 ansatte bor uden for Odense Kommune. Eksempelvis Sjælland, andre steder på Fyn eller i Jylland.
Artiklen er opdateret er med faktabox den 2. oktober klokken 10:48.
Kilde: Universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind
I viser selv, at der både er potentiale i jeres område og mange gevinster både for den enkelte og samfundet ved at tage cyklen i stedet for bilen. Har I ikke et særligt ansvar for at handle på de ting, I selv finder ud af i jeres forskning?
- Jeg synes bestemt også, vi har handlet på det. Vi har sørget for, at det er nemt at komme til universitetet på cykel, har tre letbanestop og gode muligheder for cykelparkering, siger han.
Universitetsdirektøren vurderer ikke, at der er for gode muligheder for parkering, når man sætter antallet af studerende og ansatte op mod antallet af p-pladser.
Lægger man de to tal sammen, vil der cirka være parkeringsplads til hver tiende, der har sin gang der, påpeger han.
Man kunne argumentere for, at I lokker folk i bilen med gratis parkeringspladser. Kommer I til at ændre på det?
- Det har altid været gratis at parkere på SDU, og betalingsparkering er noget, vi kigger ind i de kommende år. Vi har ikke nogen aktuelle planer, men om nogle år kommer Nyt OUH (i 2027, red.), og de har betalingsparkeringspladser.
- I den forbindelse kommer vi også til at have diskussionen om, om vi skal have noget tilsvarende, siger han.
Mens SDU har 2.300 gratis p-pladser, har byens største p-kælder under Thomas B. Thriges Gade omkring 1.000 betalingspladser til biler.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner
Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.
De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.
- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte
Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.
Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.
Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.
I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her