Papegøje-tyveri: Stjålne papegøjer er ikke længere i Danmark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I marts måned blev der stjålet fire store hyacintaraer fra Odense Zoo. Politiet har ingen spor af gerningsmændene, men tror ikke, at papegøjerne er i landet længere.
Natten til den 31. marts forsvandt fire store hyacintaraer fra Odense Zoo.
En eller flere gerningsmænd skar hul i en plade ind til papegøjernes bur og fjernede fuglene ad den vej.
Næsten et halvt år senere har politiet endnu ikke fået et gennembrud i sagen, og de tror ikke længere på, at de fire koboltblå araer, to hunner og to hanner, befinder sig i landet.
- Vi har stadig ikke fundet gerningsmændene, og vi har en formodning om, at papegøjerne ikke er i Danmark længere, siger Ann Kate Pedersen, politikommissær ved Fyns Politi, til TV 2/Fyn.
- Det er nogle meget støjende papegøjer, så de kan ikke fremvise dem uden, at det ville blive opdaget, og det er det eneste, gerningsmændene kan bruge dem til, siger Ann Kate Pedersen.
Fire store papegøjer stjålet fra Odense Zoo
Odense Zoo har haft temmelig uventede gæster i løbet af natten til fredag. De har stjålet fire store araer.
Opdateret klokken 13.35 med fakta om tyveriet
Fire papegøjer af arten hyacintaraer er natten til fredag blevet stjålet fra Odense Zoo.
Det skriver zoo'en på sin facebookside.
- Vi har i nat haft ubudne gæster i haven, der har stjålet vores 4 hyacinth raer. Araerne er meget værdifulde og er stærkt truet i naturen.
Hyacinth araen er verdens største papegøje og kan skrige meget højt. Har du hørt eller set noget mistænkeligt, må du meget gerne kontakte politiet på telefon 114, skriver Odense Zoo på deres facebookside.
Ifølge vagtchefen hos Fyns Politi, Søren Frederiksen, er de fire stjålne papegøjer to hanner og to hunner. De er cirka en meter høje og er koboltblå og har gule ringe om øjenene.
Fuglene blev stjålet i tidsrummet mellem torsdag klokken 16.00 og fredag klokken 07.30. En eller flere tyve har skåret hul i en plade ind til papegøjernes stald og fjernet fuglene ad den vej, oplyser Søren Frederiksen, som betegner tyveriet som sjældent:
- Det atypisk, når man målrettet går efter en bestemt fugleart, så det er i nogle helt særlige miljøer man bevæger sig i, hvis man skal afsætte sådan en papegøje.
Hyacintaraen er verdens største papegøje med en længde på helt op til en meter og et vingefang på op til 1,2 meter.
Araen er stærkt truet og jages på grund af dens flotte fjerdragt. Odense Zoo deltager med andre europæiske zoologiske haver i et internationalt avlssamarbejde, hvor fuglene udveksles.
Nina Collatz Christensen, zoolog i Odense Zoo, vurderer, at den eller de personer, der har taget papegøjerne, er vant til at håndtere fugle:
- Hyacintaraen er en stor fugl, og den kan klippe en finger af med sit næb. Det er kun folk, der ved, hvad de gør, der kan håndtere dem, siger Nina Collatz til TV 2.
Stjålen fugl blev leveret tilbage
Det er ikke første gang, at nogen har brudt ind i den zoologiske have, for at stjæle hyacintaraer.
- Sidste gang det skete, der var der så meget dækning af det, at tyven valgte at levere fuglen tilbage. Så lige pludselig stod den i et bur udenfor zoo, fortæller Nina Collatz Christensen.
- Og det er selvfølgelig også min drøm, at det sker igen.
Der er endnu ikke fundet vidner til det spektakulære tyveri, men ved du noget så kontakt Fyns Politi på 114.
Efterlysning og dusør
Politiet efterlyste tilbage i april tre unge mænd, der af et vidne var blevet set stå uden for Zoo på gerningsnatten. Men heller ikke det spor kom der noget konkret ud af. Odense Zoo udlovede 11 dage efter tyveriet en dusør på 10.000 kroner til den person, der kan lede politiet i retning af papegøjerne.
Men hverken efterlysning eller dusør gav pote.
Hyacintaraen er verdens største papegøje med en længde på helt op til en meter og et vingefang på op til 1,2 meter.
Araen er stærkt truet og jages på grund af dens flotte fjerdragt. Odense Zoo deltager med andre europæiske zoologiske haver i et internationalt avlssamarbejde, hvor fuglene udveksles.
Fyns Politi efterlyser tre mænd efter papegøjetyveri
Fyns Politi vil gerne i kontakt med tre personer, der måske har oplysninger om tyveriet af fire hyacintaraer fra Odense Zoo.
Tyveriet af fire store, koboltblå hyacintaraer fra Odense Zoo efterforskes fortsat af Fyns Politi.
Natten til fredag den 31. marts skar gerningsmænd hul i en plade ind til papegøjernes stald og fjernede de to ynglepar.
Fyns Politi har sikret DNA-spor ude fra gerningsstedet, og de spor er sendt ind til undersøgelse.
Derudover efterlyser politiet også tre unge mænd, der er set ude foran Odense Zoo på gerningsnatten, hvor de fire papegøjer blev stjålet fra haven.
- Vi har talt med et vidne, der på gerningsnatten omkring klokken halv to om natten har set tre unge mennesker ude foran zoologisk have. De er danskere i alderen 20 til 30 år, og de står og pjatter derude, fortæller politikommissær Ann Kate Pedersen fra Fyns Politi.
Ann Kate Pedersen understreger, at det ikke er sikkert, at personerne har noget med sagen at gøre.
- Men det kan være, de har nogle oplysninger, så vi vil meget gerne i kontakt med de tre unge fyre, siger hun.
De øvrige deltajer i efterforskningen kan politikommissæren ikke komme yderligere ind på.
Odense Zoo udlovede 11 dage efter tyveriet en dusør på 10.000 kroner til den person, der kan lede politiet i retning af papegøjerne.
Nina Collatz Christensen, zoolog i Odense Zoo, vurderede dengang, at den eller de personer, der har taget papegøjerne, er vant til at håndtere fugle.
- Hyacintaraen er en stor fugl, og den kan klippe en finger af med sit næb. Det er kun folk, der ved, hvad de gør, der kan håndtere dem, sagde Nina Collatz til TV 2.
- Det er atypisk, når man målrettet går efter en bestemt fugleart, så det er i nogle helt særlige miljøer, man bevæger sig i, hvis man skal afsætte sådan en papegøje, sagde Nina Collatz.
Hun fortæller, at hyacintaraerne er truede, hvilket kan betyde, at fuglene er særligt eftertragtede.
- Når noget er truet, så er der ikke så mange af dem, så kommer der i nogle verdener høj værdi på sådan noget, og de er meget smukke. Så noget smukt og noget sjældent det er jo fristende for dem, der vil tjene penge på det, siger Nina Collatz.
Odense Zoo udlover stor dusør: Hvem har set vores papegøjer?
Kan du lede politiet i retning af de stjålne hyacintaraer fra Odense Zoo, kan du få fingrene i en dusør på 10.000 kroner.
For næsten to uger siden mødte dyrepasserne ind til et tomt papegøjebur i Odense Zoo.
I løbet af natten var fire store hyacintpapegøjer stjålet fra zooen.
Fuglene blev stjålet i tidsrummet mellem torsdag den 30. marts klokken 16 og fredag den 31. marts klokken 7.30. En eller flere tyve har skåret hul i en plade ind til papegøjernes stald og fjernet fuglene ad den vej, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Søren Frederiksen, som betegner tyveriet som sjældent:
- Det er atypisk, når man målrettet går efter en bestemt fugleart, så det er i nogle helt særlige miljøer man bevæger sig i, hvis man skal afsætte sådan en papegøje.
De kæmpe store fugle er stadig sporløst forsvundet, og derfor udlover Odense Zoo nu en dusør på 10.000 kroner til den, der kan give politiet oplysninger nok til at finde araerne.
Det er ikke første gang, at nogen har brudt ind i den zoologiske have for at stjæle en hyacintara.
- Sidste gang det skete, var der så meget dækning af det, at tyven valgte at levere fuglen tilbage. Så lige pludselig stod den i et bur uden for zoo, fortæller zoolog i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen.
- Og det er selvfølgelig også min drøm, at det sker igen.