Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Par udsat for groft røveri i bil - en blev slået med hammer

En mand og en kvinde blev lørdag aften udsat for et groft røveri i Odense af to fremmede mænd.

Ifølge Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi, havde manden og kvinden netop sat sig ind i en parkeret bil, da de to fremmede pludseligt satte sig ind på bagsædet og ville have deres værdier.

- Det nægter de, men så bliver den ene af de forurettede slået med en hammer. Herefter udleverede de værdierne, og så stak gerningsmændene af, siger han.

Røveriet skete på Østergade i Odense midtby omkring klokken 19 lørdag. Ifølge politiet kom gerningsmændene afsted med en taske og en telefon.

En 34-årig mand, som politiet formoder, er den ene af de to gerningsmænd, skal søndag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense klokken 13.