Peter Rahbæk Juels kontor raseret af vred kvinde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En borger har fredag formiddag raseret på borgmesterkontoret i Odense.
Opdatering
-
Politiet har fredag eftermiddag anholdt en kvinde i sagen. I forbindelse med en anden anmeldelse af uorden inde i Odense by, fandt man frem til hende.
-
Kvinden, der har raseret Peter Rahbæk Juels kontor, giver i kommentarsporet til artiklen på tv2fyn.dk sin egen udlægning af situationen. Hun skriver, at hun selv forlod kontoret og efterfølgende holdt en demonstration foran børn- og ungeforvaltningen i Birkeparken. Hun forklarer, at det var forvaltningen, der ringede til politiet og ikke borgerne. Hun skriver desuden, at hun hurtigt blev løsladt fra arresten. Kvinden er utilfreds med kommunens forvaltning i en sag, der omhandler kvinden og hendes datter. Du kan læse hele indlægget i kommentarfeltet til artiklen på tv2fyn.dk.
Kort før middag fredag blev julefreden ødelagt på borgmesterkontoret i Odense. En midaldrende kvinde lod sin vrede gå ud over inventaret på borgmester Peter Rahbæk Juels kontor.
Borgmesteren skriver selv om den ubehagelige oplevelse på Facebook, at han var i kælderen med sin søn, som derfor ikke oplevede episoden. Ifølge facebookopslaget har medarbejderne også fået tilbudt krisehjælp.
Fyns Politi bekræfter, at der er kommet en anmeldelse fra borgmesterkontoret.
Vagtchef Kenneth Taanquist fortæller, at politiet er bekendt med kvindens identitet og leder efter hende.
Internt notat: Letbanen skylder også penge til andre entreprenører
Brancheorganisationen Dansk Byggeri har kendskab til, "...at flere entreprenører beskæftiget på Odense Letbane har en oplevelse af mangelfuldt projektmateriale", står der i et notat, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af.
Det er angiveligt ikke kun entreprenørfirmaet Barslund, som oplever problemer med Odense Letbane i forbindelse med byggeriet.
TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af et notat fra brancheorganisationen Dansk Byggeri, og her kan man læse, at andre entreprenører har lignende problemer.
"Dansk Byggeri har kendskab til, at flere entreprenører beskæftiget på Odense Letbane har en oplevelse af mangelfuldt projektmateriale, ensidige fravigelser af AB18-aftale grundlaget og en træg eller manglende betaling af gennemførte arbejder", står der i notatet.
Krav om mindst 30 millioner kroner
TV 2/Fyn har været i kontakt med Dansk Byggeri, som bekræfter indholdet og notatets eksistens, men ingen har ønsket at kommentere sagen.
Notatet er skrevet efter, at brancheorganisationen i november via kontakt til borgmesterforvaltningen havde inviteret de stridende parter Odense Letbane og Barslund til "dialogmøde".
Mødet har dog ikke ført til en løsning på striden, som i følge entreprenøren skyldes, at der er tale om et helt udsædvanligt mangelfuldt projektmateriale, der påvirker udførelsen af arbejdet. Barslund har på nuværende tidspunkt rettet krav til Odense Letbane på mindst 30 millioner kroner.
- Vi forvalter skatteyderpenge, så vi betaler ikke regninger, der ikke er dokumentation for, sagde letbanedirektør Mogens Hagelskær i en pressemeddelse onsdag.
Fjendtlig og afvisende dialog
Dialogmødet fandt sted den 25. november, og notatet skal i følge TV2/Fyns kilder læses som en beskrivelse af stemningen, som den på mødet blev opfattet af Dansk Byggeri.
"Her optrådte letbanens CEO, Mogens Hagelskær, fjendtligt og afvisende overfor dialog med Barslund, og han var direkte provokeret af, at der havde været henvendelse til kommunens politiske niveau", står der i notatet, som slutter med følgende kommentar:
"Han (Mogens Hagelskær, red.) afviste ligeledes relevansen af diskussion og afsluttede mødet uden konklusion".
TV 2/Fyn har sendt oplysningerne fra notatet til kommunikationschef Benthe Vestergård, Odense Letbane, som har sendt en pressemeddelelse med kommentarer.
- Uanset hvor meget fortroligt materiale, der lækkes, så betaler jeg ikke regninger, som der ikke er dokumentation for. Mine egne medarbejdere får heller ikke refunderet så meget som en krone til en togbillet, uden at de kommer med regningen. Ligeså får entreprenører ikke penge for arbejde, som de ikke kan dokumentere. Jeg forvalter skatteyderpenge – og selvfølgelig betaler jeg ikke regninger, som der ikke er dokumentation for, skriver Odense Letbanes administrerende direktør, Mogens Hagelskær.
Han fortsætter:
- Og uanset hvor meget fortroligt materiale, som andre parter lækker, så kommenterer jeg ikke sagen i dens detaljer. Løsningen kan kun findes ved, at Barslund genoptager arbejdet og dokumenterer deres arbejde. Så skal jeg nok betale regningerne. Sker det ikke, så har vi retlige regler i voldgiftssystemet til at løse sådanne konflikter, siger Mogens Hagelskær.
- Hun er selvfølgelig utilfreds med en eller anden afgørelse, der er truffet af kommunen, siger vagtchefen, der ikke kan komme selve begrundelsen nærmere.
Kvinden blev fredag eftermiddag fundet.
- Hun bliver sigtet for hærværk, men det er lidt afhængig af, hvordan det er foregået. Man kan også ende med at komme over i straffeloven, som hedder at angribe samfundsvigtige institutioner. Det giver en noget større straf, siger Kenneth Taanquist.
Kvinden blev fundet, fordi en borger anmeldte uorden et andet sted i Odense. Da politiet kom frem, gik det op for dem, at det var samme kvinde, som havde raseret borgmesterkontoret.
Kvinden skønnes ikke at have været påvirket.