Politiet: Etnisk konflikt i Vollsmose

Politiet bekræfter, at det er etnisk danskere, som bliver overfaldet i Vollsmose. Politiet lover en mere offensiv indsats overfor ballademagerne.

 - Jeg kan bekræfte, at mine kolleger har en opfattelse af, at der er en konflikt mellem danskere og ikke-danskere, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen fra Fyns Politi.

Det er etniske danskere, som bliver overfaldet og får deres biler brændt af i Vollsmose. Hvorimod det oftest er palæstinensere og somaliere, som står bag overfaldene, skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi vil fra politiets side være mere offensive i forhold til de uroelementer, der er omkring Bøgetorvet. Derudover foregår en
dialogbaseret indsats mellem beboerne og politiet, siger John
Jacobsen.

Stormøde i Odense

Han understreger, at urolighederne koncentrerer sig omkring Bøgetorvet. SFs retsordfører, Karina Lorenzen, kræver handling for at få stoppet kriminalitetens hærgen i Vollsmose.

- Når nogen dømmes for kriminalitet, skal man arbejde på at tilbyde dem en bolig et andet sted for at tynde ud i problemmassen, foreslår hun.

Ovenpå flere ugers uroligheder i Vollsmose har Odense Kommune kaldt til stormøde. Alle med berøring til Vollsmose skal forsøge at finde løsningsforslag til, hvordan man får stoppet kriminaliteten.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt