21. feb. 2024 kl. 21:28
Grafik: TV 2 Fyn

Rådmand blev advaret om bandekodekser på skole - delte aldrig advarslen med udvalg

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Allerede i juni sidste sommer modtog formanden for Børne- og Ungeudvalget i Odense Kommune et bekymringsbrev, der gjorde hende opmærksom på en række problematikker omkring Agedrup Skole. Den viden delte hun dog ikke med de andre medlemmer af udvalget.

30. juni 2023 tikkede der en mail ind i indbakken hos rådmand Susanne Crawley (RV), der også er formand for Børne- og Ungeudvalget i Odense Kommune. 

Emnet var ikke til at tage fejl af. En gruppe forældre på Agedrup Skole var bekymrede for en hel årgang på skolen. 

I brevet, som TV 2 Fyn er i besiddelse af, fremgår det, at der med en pågældende elev "følger et bandekodeks med vold, trusler, stikker-begreber og hærværk, som over en lang periode har skabt utryghed for en hel årgang".

Læs også: Davids søn blev truet med kniv i skolen: - Der er ingen konsekvenser
Gå tilbage Del
19. feb. 2024 kl. 18:43

Davids søn blev truet med kniv i skolen: - Der er ingen konsekvenser

Anders Høgh

TV 2 Fyn har mandag fortalt om 113 forældre fra Agedrup Skole i Odense, der har indsendt bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune. 

Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.

David Kieler er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder. Han fortæller, at hans egen søn er blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.

- Det er blevet et meget råt miljø over en 3-årig periode, hvor der er kommet flere episoder frem, som er blevet synlige for os. Det har kørt, kørt og kørt. Det er som om, at det ikke aftager. Derfor tror vi ikke på, at det, der er sat i gang, har en indvirkning her og nu, siger David Kieler. 

Han fortæller om flere børn, der føler sig utrygge, når de møder ind i skole. Ifølge ham er der ikke blevet gjort nok. 

- Der har ikke været en konsekvens. Der kan godt have været nogle enkle, vi ikke kender til, at nogle er blevet sendt hjem en halv dag, men det er ikke det, vi ser. Et hav af dialogmøder, hvor vi ikke er kommet videre, udover at vi skal tro på, at pædagogikken sejrer, siger David Kieler. 

Hvis elever ikke kan opføre sig ordentligt, er det ifølge David Kieler ikke et sted for dem at være.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi sender vores kæreste eje i skole, med den tro på at de kommer ind til trygge rammer, og at de så går og har ondt i maven, det kan ikke være rigtigt, siger David Kieler. 

Men selvom indholdet i bekymringsbrevet ifølge andre medlemmer af Børn- og Ungeudvalget er alvorligt, så har de ikke set eller læst brevet før tirsdag - efter TV 2 Fyn mandag kunne berette, at over 100 forældre havde sendt et nyt bekymringsbrev om kulturen på Agedrup Skole.

Brev giver vigtigt indblik

Og årsagen er ganske enkel, lyder det fra medlemmerne, som TV 2 Fyn har talt med. De var ikke orienteret om brevets eksistens eller indhold, og det er ikke godt nok, lyder kritikken.

- Det falder lidt i en kæphest, jeg har om, at jeg frygter, jeg er ugens gæst som almindeligt udvalgsmedlem, siger Mads Thomsen (S) og uddyber:

- Nu ved jeg ikke, hvad der ligger bag, at vi ikke har fået en kopi af brevet, men er der sket en fejl, så er det noget, som skal rettes op på. Uden at pege fingre ad nogen, men hvis jeg får et bekymringsbrev, som det, jeg har set, så vil jeg reagere på det, og det har jeg også gjort ved tidligere lejligheder.

Artiklen fortsætter under billedet

TV 2 Fyn, 2010

Medlemmerne har onsdag stadig ikke fået en kopi af brevet fra Susanne Crawley eller forvaltningen. Birgitte Nørrelund (K) fik først kendskab til brevets eksistens, da en borger kontaktede hende på Facebook tirsdag og fortalte om det.

Hun understreger, at udvalget sagtens kan være blevet orienteret om, at forvaltningen var opmærksomme på et problem på skolen, men:

- Alvoren i brevet er ikke noget, der er blevet kommunikeret tydeligt til os, understreger hun.

Også Venstres medlem af Børne- og Ungeudvalget Mark Grossmann ærgrer sig over, at hverken forvaltningen eller udvalgsformanden har delt brevets indhold med udvalgsmedlemmerne.

- Jeg synes grundlæggende, at vi skal orienteres i sager, der kan udvikle sig til en generel problemstilling. Vi har en trivselspolitik i Odense Kommune, og de her breve giver jo et indblik i, hvad der foregår af tendenser på skolen, og som vi kan reagere på politisk, siger han.

Læs også: Trivslen på Agedrup Skole har været faldende de seneste år
Gå tilbage Del
21. feb. 2024 kl. 7:54

Trivslen på Agedrup Skole har været faldende de seneste år

De seneste år er trivslen på Agedrup Skole faldet, så den nu ligger under landsgennemsnittet, viser tal.

Det er kun en håndfuld år siden, at trivslen blandt eleverne på Agedrup Skole lå på linje med landsgennemsnittet.

Siden dengang har målingerne på både skolen og landsplan været for nedadgående, men det er gået hurtigere ned ad bakke på den fynske skole.

Det viser den seneste landsdækkende trivselsmåling for folkeskolerne, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag, ifølge Jyllands-Posten.

I målingen har 84,1 procent af eleverne svaret, at de generelt trives på skolen. På landsplan lå gennemsnittet på 87,5 procent.

Da resultaterne af de landsdækkende målinger lå klar sidste år, var det ikke muligt at pege på en årsag til, at færre elever var glade for at gå i skole, lød det fra ministeriet.

Agedrup Skole er i øjeblikket omdrejningspunkt i en sag, hvor forældre til elever på skolen har udtrykt bekymring over grænseoverskridende adfærd.

Sagen kom frem mandag, da Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kunne fortælle, at over 100 forældre til børn på skolen havde sendt et brev til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og Odense Kommune.

Lovgivningen spænder ben

TV 2 Fyn har set forvaltningens svar til de bekymrede forældre, der henvendte sig i juni. Her var beskeden, at gældende lovgivningen gjorde, at de ikke kunne fjerne den pågældende elev.

Artiklen fortsætter under billedet

Mark Grossmann (V)

Og netop denne begrundelse giver endnu mere anledning til at dele bekymringsbrevet med de andre medlemmer af udvalget, siger Mark Grossmann.

- Vi må ikke sagsbehandle som politikere, det er embedsmændene, der gør det. Men vi kan reagere på tendenser og udviklinger og lave politikker ud fra det og stille spørgsmål til de relevante folk med henblik på forebyggelse. 

- Vi har en del redskaber, men det kræver, at vi har en viden at reagere på.

Han bakkes op af sin socialdemokratiske udvalgskollega Mads Thomsen.

- Selvom det er lovgivningen, der forhindrer en løsning, så kan vi jo tage den med politikerne på Christiansborg eller vores bagland. Jeg er som politiker med til at lave og påvirke lovgivningen, og derfor er det træls, at det hele skal foregå reaktivt. Det ville være bedre, hvis vi kunne være lidt proaktive.

Læs også: Mark Grossmann vil ikke overraskes én gang til: - Jeg er rystet
Gå tilbage Del
19. feb. 2024 kl. 22:00

Mark Grossmann vil ikke overraskes én gang til: - Jeg er rystet

Anders Høgh

Mark Grossmann, der er medlem af Børne- og Ungeudvalget i Odense (V), er rystet over de hændelser, TV 2 Fyn i dag har kunnet fortælle, der er foregået på Agedrup Skole i Odense

- Som børne- og ungeudvalgsmedlem har vi sat nogle rammer for, at det skal være en kommune med nogle trygge rammer for børnene. Det skal være sådan, at når forældrene sætter deres børn af ved skolen, skal man være sikker på, at der bliver taget hånd om dem og at omsorgen er i orden, siger Mark Grossmann. 

Det har ikke været tilfældet på Agedrup Skole, og han opfordrer Børne- og Ungeudvalget til at trække i arbejdstøjet, for at finde ud af om lignende foregår på andre skoler i Odense.

I videoen kan du høre Mark Grossmanns tanker om episoderne på skolen.

Børne- og Ungeudvalget holder torsdag et ekstraordinært møde om situationen på Agedrup Skole. Her forventer flere af udvalgsmedlemmerne at blive klogere på, hvilke tiltag der er gjort oven på det bekymringsbrev, der blev sendt i juni 2023 - og hvorfor bekymringsbrevet ikke blev delt med dem.

For efter brevet er blevet delt med udvalgsmedlemmerne af andre kanaler efterfølgende, så er der flere, der udtrykker stor bekymring for indholdet.

- Jeg synes, det er meget alarmerende. Der er mange forældre her, der er enige i, at der er et stort problem. Beskrivelsen af utryghed og frygt, og i det hele taget at en elev har en adfærd, som så mange reagerer så skarpt på og skriver til rådmanden og forvaltningen, efter de formentlig har haft en dialog med skolen, er et voldsomt stort råb om hjælp, siger Birgitte Nørrelund (K).

Børn skal ikke frygte vold

For Mads Thomsen (S) er det "frustrerende læsning", og han kan godt forstå de bekymringer, der rejses af de pågældende forældre:

- Det berører mig, at der er børn, der bliver bange for at gå i skole. Jeg har det dårligt med, at der er børn, der skal frygte at blive udsat for vold.

Artiklen fortsætter under billedet

TV 2 Fyn

Hvorvidt forældrenes bekymring stadig er aktuel, er ikke TV 2 Fyn bekendt. Det ændrer dog ikke på, at udvalgsmedlemmerne gerne ville have haft kendskab til brevets eksistens tidligere.

- Det er en frustration over, at man ikke har mulighed for at reagere og kommunikere til forældrene, at vi har hørt dem, forstår dem og gerne vil i dialog med dem for at blive klogere. Selvfølgelig forstår jeg, at forvaltningen ikke videresender alle forældrehenvendelser til os, for så kan vi ikke lave andet, men i de her tilfælde, der er så grelle, dem ville jeg godt have kendt til, så kunne vi have reageret, siger Socialdemokratiets Mads Thomsen.

Læs også: Byrådsmedlem vil smide elever bag overgreb ud af skolen
Gå tilbage Del
19. feb. 2024 kl. 20:00

Byrådsmedlem vil smide elever bag overgreb ud af skolen

Mads Thomsen, byrådsmedlem, Odense (S) og medlem af Børn- og Ungeudvalget, vil smide elever bag overgreb på Agedrup Skole ud.

- Der skal sendes et klart politisk signal om, at vi ikke tolererer så grænseoverskridende adfærd. De pågældende elever på Agedrup Skole, der begår de overgreb, vi har læst om i dag, skal sendes hjem. Og så må vi placere dem i de rette specialpædagogiske rammer, hvor de forhåbentligt kan få den hjælp, de har behov for.

Mandag sendte en gruppe forældre fra Agedrup Skole en bekymringsskrivelse til en række politikere og embedsmænd i Odense Kommune, hvor de berettede om vold, mobning, seksuelle overgreb og forbrug af alkohol og euforiserende stoffer. 113 forældre havde underskrevet brevet. De føler ikke, at skolens ledelse tager hånd om udfordringerne på skolen.

Men farer du ikke i blækhuset, før du kender sagen fra alle sider? Vi har jo ikke hørt noget fra skolens ledelse endnu?

- Jeg forholder mig til indholdet i brevet, og der vil jeg bare sige, at hvis man truer med kniv og tæsker andre elever og udsætter dem for seksuelle overgreb, så skal man sendes hjem.

I et Facebook-opslag skrev Mads Thomsen mandag aften således:

Også Konservatives Birgitte Nørrelund mener, at brevets indhold kunne have affødt en debat, der potentielt kunne have gjort en forskel for de andre forældre på skolen, der mandag sendte et nyt bekymringsbrev.

- Der kunne have været en interessant drøftelse om, hvad det er for nogle vilkår, vi giver lederen for at skabe en god skole. Hvad kan man gøre af elever, der begår vold, inden de er 15 år. Det kunne da være, det kunne have affødt en snak om de vilkår, der er. Det ville jeg ønske, vi kunne og havde taget dengang, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra vedkommende, der på vegne af forældrerådet sendte bekymringsbrevet til Susanne Crawley. Vedkommende er ved deadline ikke vendt tilbage, og derfor er det uklart, hvordan forløbet mellem Agedrup Skole og de bekymrede forældre har været, efter at bekymringsbrevet blev sendt.

Det fremgår dog i et svar tilbage i august fra forældregruppen til forvaltningen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af, at de dengang gav udtryk for, at de på baggrund af et ekstraordinært møde mellem forældrene og skolens ledelse, var trygge ved, at skolen og ledelsen havde ekstra "bevågenhed og opmærksomhed på årgangen, samt er klar til at handle konsekvent, for at sikrer fortsat trivsel på årgangen."

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra rådmand Susanne Crawley på, hvorfor hun ikke har delt bekymringsbrevet med de andre medlemmer af Børne- og Ungeudvalget, men det har onsdag ikke været muligt.

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her