Rådmand vil droppe gasaftale:
- Kunderne skal ikke betale for sanktioner mod Rusland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
By- og kulturrådmand Søren Windell (K) vil bremse Fjernvarme Fyns omstilling fra kul til naturgas, for at undgå forhøjede regninger til fjernvarmekunderne.
By- og kulturrådmand Søren Windell (K) er bekymret for de odenseanske fjernvarmekunder.
Det er han, fordi Fjernvarme Fyn senere i år skifter kul ud med gas.
- Vi skulle nødig have, at det ender med, at den grønne omstilling bliver så dyr for forbrugerne, at vi sidder og fryser hjemme, fordi vi har dummet os i at tage gas ind i en tid, hvor det simpelthen var for ustabil en vare, og hvor der ikke er stabilitet på hele markedet, siger rådmanden.
Krig i Ukraine kan give højere energipriser: Energiselskab kimet ned af gaskunder
Husejere, der varmer op med gas, er i forvejen ramt af kraftige prisstigninger. Nu betyder krigen i Ukraine, at gasprisen kan stige endnu mere.
Går du og rumler over det rette tidspunkt for at skifte fra sort til grøn energi, så kan det meget vel være, at det er nu, det skal være.
Især for aftagere af naturgas kan tidspunktet være det rigtige.
Prisen for naturgas har længe kun gået op, og da den russiske præsident Vladimir Putin torsdag morgen sendte sine tropper ind over den ukrainske grænse steg gaspriserne med et slag 35 procent.
Og det vel at mærke oven i en gasregning som for knap et år siden kun var på det halve.
- Markedet reagerer på en endnu uvished om, hvordan forsyningerne af naturgas fra Rusland vil være fremadrettet.
- Det, vi ser lige nu, er, at markedet forudsiger, at der vil være knaphed og dermed stiger priserne, forklarer Claus Holm, markedsdirektør hos SEF Energi i Svendborg.
Telefonstorm
Den usikkerhed har fået telefonerne til at kime hos kundeservice hos SEF Energi.
Om den nye stigning for alvor slår igennem, vil man først kunne se i løbet af et par uger, siger Claus Holm:
- I dag falder det så en lille smule, så jeg tror, vi lige skal nogle uger frem, før man får en idé om, hvad prisniveauet er oven på det, vi så i går.
Claus Holm forklarer, at kunderne ringer ind for, at høre om, hvilke muligheder der er for at tøjle den galopperende gasregning.
- Man ønsker at få noget rådgivning omkring, hvad man kan gøre ved sin priser. Om der er muligheder for, at man kan indgå nogle længerevarende kontrakter, hvor man låser sine priser fast, og så spørger de om, hvad vores forventninger til priserne fremadrettet er, siger Claus Holm.
Grøn omstilling
Men der er faktisk ikke så meget at gøre lige nu og her.
- Hvis man havde låst sin pris fast for et år siden, så havde man været godt stillet. Det kan man ikke gøre så meget ved nu, men man må ligesom gøre op med sig selv, om man ønsker at låse prisen på nuværende tidspunkt og få en vished om, hvad det koster fremadrettet. Eller man vil se tiden an, og se hvordan lander prisniveauet og så tage bestik af situationen på det tidspunkt, siger Claus Holm.
Men måske er tiden den rette til at hoppe med på den grønne omstilling, og overveje en ny måde at varme sit hus op på.
- Der er en anbefaling, at man over tid får skiftet til en varmepumpe og dermed får elektrificeret sin opvarmning i huset.
- Det vil der alt andet lige være et et godt perspektiv i, foreslår Claus Holm.
Det skifte hjælper SEF Energi gerne sine kunder med- og der er penge at spare ved at skrotte gasfyret til fordel for en varmepumpe.
- Det er betragtelige prisreduktioner, man kan opnå, fordi på en varmepumpe - den er nok godt drevet af el, og el priserne er også steget - men der er det, man kalder en virkningsgrad på en varmepumpe, der gør, at du putter en kilowatt time el ind, så får du fire gange så meget varme ud, så der er helt klart nogle penge sparet ved og omlægge til varmepumper.
- Hvis man ikke ønsker at foretage den investering selv, så kan man købe den på abonnement, eksempelvis hos os, siger Claus Holm.
Skiftet fra kul til gas er en del af fjernvarmeanlæggets grønne omstilling, hvor man på sigt vil gå helt over til at afbrænde biomateriale.
Oprindeligt var det planen, at den grønne omstilling først skulle iværksættes i 2025, men efter et politisk ønske blev planerne rykket frem.
Træk vejret og få overblik
By- og kulturrådmanden understreger, at han både dengang og nu bakker op om den grønne omstilling.
- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har den grønne omstilling, og at vi får udfaset kullene, men det er jo ikke sådan, at de sanktioner vi retter mod Rusland og mod Putin, de skal ikke betales af odenseanske fjernevarmekunder, siger Søren Windell.
Meget af den naturgas, der i øjeblikket bliver brugt på fjernvarmeanlæg i hele landet, kommer fra Rusland, men efter Ruslands invasion af Ukraine, kan det ende med, at sanktionerne betyder et stop af import af russisk naturgas.
Om det er muligt i stedet at gå direkte fra kul til afbrænding af biomateriale, kan Søren Windell ikke svare på.
- Jeg vil gerne have, at Fjernvarme Fyn og Fynsværket kommer med en vurdering og siger, hvilke scenarier der er, så vi som politikere kan tage stilling til, hvad vi kan gøre i denne her situation.
- Det hele kan ændre sig om nogle måneder, det ved vi jo ikke, så jeg appellerer bare til, at vi lige trækker vejret dybt og lige får et overblik over, hvad det er, vi kan gøre i denne her situation, vi står i nu, siger rådmanden.
Krig i Ukraine: Sådan rammes din privatøkonomi
Benzinpriser, pensionsopsparinger og el-priserne er påvirket af Ruslands invasion af Ukraine, lyder det fra fynsk investeringschef.
Ruslands angreb på Ukraine torsdag morgen kan også mærkes på Europas økonomi.
Det gælder også herhjemme i den almindelige danskers pengepung.
- I første omgang påvirker det mest folks pensionsopsparing eller generelle opsparing, fordi aktierne er faldet, siger Nordfyns Banks investeringschef Steffen Nicolaisen til TV 2 Fyn.
For nyheden om, at der er i krig i Europa, fik finansmarkederne til at reagere. Heriblandt de danske aktier som styrtdykkede efter det russiske angreb.
Flere danskeres pensionsopsparinger er nemlig investeret i aktiemarkedet, og de faldende aktiekurser kan altså få betydning for ens privatøkonomi.
Aktiemarkedets styrtdyk torsdag kalder investeringschefen for en "flugt til sikkerhed". Det vil sige, at aktierne og renterne falder på markedet, mens oliepriserne så stiger.
“Det kan på lang sigt være en god mulighed at købe aktier nu, fordi de netop er faldet tilbage”
- Mine forventninger er også, at vi skal se usikkerheder, der varer i hvert fald en måned endnu, siger Steffen Nicolaisen.
Nogle danske aktier tog også en mindre stigning eksempelvis en dansk aktie som det grønne energiselskab Ørsted, der steg 15 procent i værdi.
Benzinpriser og el-priser stiger
Et andet sted, hvor økonomien bliver påvirket af invasionen af Ukraine, er opvarmningen i danskernes huse, hvis man fyrer med gas eller el.
Den almindelige dansker vil typisk mærke det ved, at deres energipriser stiger.
- Her kan vi se, at det som man kan true med fra Vestens side er at sanktionere al russisk eksport af olie og gas.
Hvis Vesten kommer i denne situation, så vil det også kunne ses på benzinpriserne på landets tankstationer. De vil fortsætte med at stige med en til to kroner, som de har gjort her den seneste tid, forklarer han og fortsætter:
- Men en ting, som vi har i Danmark, er, at langt størstedelen af vores benzinpriser er afgifter. Selvom vi ser store prisstigninger på råolie, så vil den prisstigning ikke blive så stor i Danmark. Selve råolien betyder altså ikke meget for benzinpriserne.
Investér i aktier nu
Ifølge investeringschefen er det vigtigt at holde fast i sine aktier, når kriser som denne sker i Europa. Der er nemlig ofte tale om en midlertidig effekt.
Uroen på aktiemarkedet i sådanne situationer vil vare i cirka en måned, men derefter vil man ofte se, at markederne i løbet af seks til 12 måneder vil indhente faldet, der er sket, i sådan en konfliktsituation, fortæller han.
- Så hvis man har det (aktier red.) i dag, så ville jeg ikke gå ind og sælge dem.
Han mener sågar, at der kan være en fordel i at investere i aktiemarkedet netop nu, fordi aktiekursen er faldet.
I korte træk: Hvad er en aktie?
- En aktie er en lille ejerandel i et selskab. Når du køber en aktie, så ejer du en given procentsats af en virksomhed.
- Kursen på en aktie er aktiens værdi på et givent tidspunkt, og den kan både stige og falde.
- Markedsværdien af et selskabs aktier fastsættes ud fra kursen på aktierne ganget med antallet af aktier.
- Du tjener på din aktie, hvis kursen stiger, og du sælger den til en højere pris, end du købte den for - eller hvis en del af selskabets overskud bliver udbetalt til aktionærerne.
Kilde: Sydinvest
- Det kan på lang sigt være en god mulighed at købe aktier nu, fordi de netop er faldet tilbage. Selvfølgelig med respekt for at det er katastrofalt menneskeligt, det som sker, i Ukraine, siger han fortsætter:
- Men det vil sjældent påvirke økonomien på den lange bane. Derfor kan det faktisk være en god idé at købe på aktier, selvom det virker mærkeligt.
Klima-rådmand Tom Vermund skriver til TV 2 Fyn, at han ikke er i tvivl om, at Fjernvarme Fyn er helt opmærksom på gasprisernes betydning.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her