Rådmand vil fiske millioner i Borgmesterforvaltningen - Rahbæk kalder det et 'fidus-forslag'
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søren Windell (K) holder fast i, at der er brug for økonomisk hjælp udefra, hvis man skal undgå voldsomme besparelser på ældreområdet.
Besparelserne i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning kan undgås, hvis man i stedet overflytter overskuddet fra Borgmesterforvaltningen.
Det mener både den konservative rådmand ældre- og handicaprådmand Søren Windell og udvalgsmedlemmet Christel Gall fra Dansk Folkeparti.
“Det vil være som at tisse i bukserne”
Men den præmis køber Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), ikke.
- Det kunne være dejligt, hvis det lige var noget, man kunne gøre. Men det er simpelthen at sammenligne æbler og pærer. Det vil være som at tisse i bukserne at gøre det. De penge er ikke i hånden, så du kan prioritere dem over, siger borgmesteren.
Peter Rahbæk Juel kritiserede torsdag det sparekatalog, som Ældre- og Handicapforvaltningen har udarbejdet.
Kataloget lægger op til besparelser for 34 millioner kroner, og vil blandt andet betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos ældre, ligesom det lægger op til færre forebyggende hjemmebesøg.
Farvelfærd: Odense skal spare millioner på ældre og handicappede
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet et sparekatalog på 34 millioner kroner, som politikerne skal tage stilling til inden udgangen af april.
Det er i de her dage lige præcis seks måneder siden, at Odense Kommune indgik et budgetforlig, som ifølge politikerne kunne sikre velfærden for de næste fire år.
- Nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense, og man kan roligt blive gammel. Vi har pengene, så vi kan følge med, lød det fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kort efter underskrivelsen af budgetaftalen.
Nu viser det sig, at der på den korte tid siden budgettet blev indgået, alligevel er kommet ekstra udgifter, som presser velfærden.
I hvert fald har Ældre- og Handicapforvaltningen netop udarbejdet et sparekatalog, som betyder nedskæringer på i alt 34 millioner kroner alene i år.
Det fremgår af den dagsorden, som netop er udsendt til Ældre- og Handicapudvalgets kommende møde tirsdag i næste uge.
- Det er udgifter, som vi ikke er herre over alene. En stor del af overskridelserne er sket på det, vi kalder myndighedsområdet. Altså udgifter, som er bundet op på lovgivning om service og sundhed. Folk har jo krav på, at vi tager os af dem, når de bliver syge eller har brug for hjælp.Desuden spiller det stigende antal ældre også ind på de udfordringer, vi står overfor, siger rådmand Søren Windell (K) fra Ældre- og Handicapforvaltningen til TV 2/Fyn.
Stort sparekatalog
Hvis politikerne i Ældre- og Handicapudvalget vælger at følge sparekataloget, vil det for eksempel betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos de ældre. Desuden ophører klippekortet, og fremover bliver der færre forebyggende hjemmebesøg.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
- Hvis der skæres i den praktiske hjælp til ældre i hjemmet, vil Odense placere sig blandt de 20 kommuner i Danmark, som har den laveste standard, og det er ikke noget, vi i udvalget finder acceptabelt, siger Søren Windell.
På handicapområdet foreslår forvaltningen at nedlægge Stoppestedet og Rehabiliteringsteamet. Stoppestedet er et åbent værested for borgere med sindslidelse, mens Rehabiliteringsteamet er et tilbud til sindslidende, som har brug for udredning og afklarende samtaler som led i deres behandling
Håb om stor pose penge
Ældre- og Handicapforvaltningen skriver i indstillingen til politikerne, at det ikke er muligt at få budgettet i balance alene ved styringsmæssige tiltag:
"Udfordringerne skyldes et massivt pres på det specialiserede socialområde, og vurderes at være forårsaget af varige strukturelle udfordringer baseret på de seneste års udvikling på området, som også er landsdækkende".
Søren Windell tilføjer:
- Det her er en sag, vi ser på med stor alvor i udvalget, hvor vi nu vil drøfte problemerne. Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.
Men hvis den slags tiltag ikke skal føres ud i livet, så kræver det penge udefra, mener Ældre- og Handicaprådmand Søren Windell (K).
- Der er færre penge, end dem vi skal bruge. Skal vi have budgettet i balance, så er vi nødt til at gå ud og skære på nogle af de ting, der gør rigtig, rigtig ondt, siger han.
Gode ting skal skæres væk
Sparekataloget indeholder i alt ti konkrete forslag til besparelser. Blandt andet at spare 13 millioner kroner på hjemmehjælp og otte millioner kroner på tilbuddet OK-Aktiv, som tilbyder aktiviteter på plejecentre.
Derudover bliver det foreslået at spare 3,9 millioner kroner på tilskud til Stoppestedet, som er et værested for borgere med sindslidelser.
Sindslidendes holdepunkt i fare:
- Det vil være en potentiel katastrofe
Hvis politikerne i Odense tager bevillingen fra de sindslidendes værested, Stoppestedet, har de ikke andre steder, hvor de har et holdepunkt i deres hverdag.
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune er i knibe og indstiller til byrådet, at der skal spares 34 millioner kroner.
Et af de steder, hvor forvaltningen har rettet søgelyset hen, er det åbne værested for borgere med sindslidelse, Stoppestedet i Jernbanegade.
- Det vil være en potentiel katastrofe. De svageste mennesker i samfundet vil miste alt. Stoppestedet er deres eneste holdepunkt i en svær hverdag, siger den tidligere byrådspolitiker Brian Skov Nielsen.
Brian Skov Nielsen har som medlem af Odense Byråd for Enhedslisten været rådmand på ældre- og handicapområdet, i dag er han formand for Stoppestedets bestyrelse.
Med rådmand Søren Windell (K) i spidsen foreslår Ældre- og Handicapforvaltningen blandt andet, at at nedlægge Stoppestedet for ikke at skære i den praktiske hjælp til Odenses ældre.
Det vil give forvaltningen 3,9 millioner kroner til andre områder, men Brian Skov Nielsen mener det vil være en dårlig beslutning.
- Stoppestedet er der brugerne møder venner og bekendte og får en hverdag til at fungere. Hvis vi lukker har de intet, og så er risikoen for at de opsøger uheldige miljøer og bander overhængende.
Ifølge Brian Skov Nielsen går de 3,9 millioner kroner som Stoppestedet får af kommunen til husleje og lønninger, så uden tilskud intet tag over hovedet og ingen folk med de rette kompetencer.
- For mange er Stoppestedet den sociale kontakt, deres dagligstue. Her får de et måltid mad og lærer at leve et liv. Der findes ikke et andet kommunalt tilbud, som kan det samme, siger Brian Skov Nielsen og uddyber:
- De skal så opsøge varmestuer, hvor der er misbrugere. Det betyder at der vil være risiko for, at de selv bliver misbrugere - og dermed vokser problemet.
- Jeg håber at politikerne tænker over konsekvenserne. På Stoppestedet der ved man, hvor brugerne er og her ved man, hvad man har med at gøre.
Søren Windell siger til TV 2/Fyn, at man i udvalget ser med stor alvor på sagen og de manglende 34 millioner kroner.
- Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes en endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.
Således er der godt halvanden uge, hvor brugerne af Stoppestedet må håbe på, at beslutningstagerne finder en anden løsning.
- Det er de svageste borgere vi har med at gøre her. Der må kunne findes en anden løsning, siger Brian Skov Nielsen og tilføjer:
- Et hvert samfund kendetegnes ved, hvordan man behandler de svageste.
- Det er alle mulige ting, som er rigtig gode for de her borgergrupper, som vi skal skære væk. Så skal vi gøre det med åbne øjne. Vi skal være enige om, at det er den standard, Odense Kommune nu kan levere, selvom vi taler så meget om velfærd hele tiden. Jeg synes, det er et uacceptabelt lavt niveau, og vi kan ikke være det bekendt, siger Søren Windell.
Han afviser, at besparelser kan findes på administrationen i stedet for serviceniveauet.
- Vi har ikke lavet andet end at spare i to og et halvt år. Der er altså ikke en stor pose guld, vi kan finde et eller andet sted. Der er ikke en stor gruppe medarbejdere, der sidder på deres bagdel hele dagen og ikke er effektive. Det findes ikke i forvaltningen. Der er skåret ind til benet igennem så lang tid, siger den konservative rådmand.
Ekstra udgifter kommer udefra
Dansk Folkepartis Christel Gall, der også er medlem af Ældre- og Handicapudvalget har foreslået, at man genåbner budgettet for 2020 for at finde pengene, men den idé afviste borgmesteren torsdag.
Hun håber dog alligevel, der kan findes en løsning, der involverer, at forvaltningen får økonomisk hjælp udefra.
Dansk Folkeparti om ældrebesparelser:
- Vi kan ikke finde de penge
Ældre- og handicapområdet har brug for en håndsrækning, hvis ikke servicen skal falde til et uacceptabelt niveau, mener Christel Gall (DF). Socialdemokratiet er overrasket over det omfattende sparekatalog.
Der er brug for en økonomisk håndsrækning til ældre- og handicapområdet i Odense Kommune.
Det mener Christel Gall (DF), der er medlem af kommunens Ældre- og Handicapudvalg. Udmeldingen kommer i kølvandet på et sparekatalog, forvaltningen har udarbejdet. Kataloget lægger op til besparelser på 34 millioner kroner alene i år.
- Det er forfærdeligt, at når vi nu har været igennem en stor sparerunde i forvejen, så skal vi igen i gang med at finde et ikke uanseeligt beløb, siger hun.
Årsagen til, der skal drøftes besparelser, er, at man forventer et merforbrug på 44,7 millioner kroner på ældre- og handicapområdet i år.
Udgifter udefra
For at kommunen kan komme nærmere at holde sig inden for budgettet, har forvaltningen blandt andet foreslået, at man sparer på hjælp til rengøring til ældre og på de to tilbud OK-Aktiv og Stoppestedet.
OK-Aktiv laver arrangementer for beboere på kommunens plejehjem, og Stoppestedet er et værested for personer med sindslidelser.
En stor del af det forventede merforbrug er på myndighedsområdet, hvor kommunen har svært ved at styre udgifterne, fordi de er bundet af lovgivningen.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
Hvis for eksempel en læge henviser en borger til vederlagsfri fysioterapi, skal kommunen betale regningen. Kommunen har et merforbrug på 3,5 millioner kroner på vederlagsfri fysioterapi, og samlet forventer man et merforbrug på myndighedsområdet på 29 millioner kroner.
- Jeg har ikke noget imod at finde besparelser, hvis det er sådan, at vi har været for rundhåndede nogle steder, men det her er en masse beløb, der kommer ind udefra, siger Christel Gall.
Udover vederlagsfri fysioterapi er kommunen udfordret af en øget efterspørgsel på kropsbårne hjælpemidler, hvor der er et merforbrug på 4,7 millioner kroner.
Christel Gall håber, at byrådet eller borgmesteren kan finde flere penge til ældreområdet på den ene eller den anden måde.
- Nogle af de penge, der kommer området til gode senere, kunne måske fremrykkes. Det kunne jeg være åben over for. Måske kunne man finde en skuffe, hvor der lå lidt håndbasser. Det ville også være rigtig dejligt. Jeg er fuldstændig ligeglad hvordan. Jeg ved bare, vi ikke kan sidde og finde de her penge alene, uden at det ville kunne mærkes på en måde, hvor ingen ville synes, det var okay, siger hun.
- Virker ikke gennemtænkt
Skærer man i budgettet til rengøring hos ældre, betyder det, at der vil blive gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden. Det vil placere Odense blandt de 20 kommuner med den laveste standard.
- Hvis man kan finde 25 millioner kroner til os, så skal vi nok finde de sidste, selvom det er en ubehagelig øvelse, når vi har været igennem det for ikke så lang tid siden, siger Christel Gall.
Også Kasper Ejlertsen (S), der ligeledes er medlem af Ældre- og Handicapudvalget forholder sig kritisk over for det sparekatalog, som udvalget skal drøfte 21. april og tage endelig stilling til 28. april.
- Det virker ikke gennemtænkt. Vi var klar over, at økonomien var udfordret, men der er lang vej fra det til at skære på de ældres rengøring, siger han.
Derfor håber han, at der kan kastes mere lys over situationen, når udvalget mødes tirsdag.
- Vi skal i udvalget på tirsdag have en redegørelse for den pludselige forandring.
En stor del af det forventede merforbrug på ældre- og handicapområdet ligger på det såkaldte myndighedsområde. Det betyder, at det er udgifter, kommunen skal afholde ifølge lovgivningen og derfor ikke selv har den store indflydelse på.
Netop derfor håber Christel Gall på en økonomisk håndsrækning.
- Det er klart, at man ikke bare kan komme, hver gang man mangler penge og bede om det. Det er, fordi det her kommer udefra. Det er ting, vi ikke selv kan regulere på, siger hun.
Pengene er der ikke
Søren Windell og Christel Gall peger på, at der i borgmesterforvaltningen er 68 millioner kroner i overskud. De foreslår, at dele af overskuddet skal hjælpe med at dække hullet på Ældre- og handicapområdet.
Men pengene i borgmesterforvaltningen er allerede øremærket til erhvervslivet, der lider i forbindelse med corona-krisen, påpeger Peter Rahbæk Juel, der også gør opmærksom på, ekstraudgifterne på Ældre- og Handicapområdet er tilbagevendende.
Borgmester kritisk over for sparekatalog:
- Ikke specielt klogt at fjerne rengøring midt i en corona-tid
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune skal spare 34 millioner. Men de skal tænke sig om først, og så skal alle i arbejdstøjet, siger borgmesteren.
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel sætter spørgsmålstegn ved indholdet i det sparekatalog, som kommunens Ældre- og Handicapforvaltning er kommet med.
Forvaltningen skal spare 34 millioner kroner for at få budgettet for 2020 til at hænge sammen, og den har derfor udarbejdet et sparekatalog med en række punkter, som politikerne skal tage stilling til inden udgangen af april.
“Det er vigtigt, at vi ikke handler overilet. Blandt andet at man vil fjerne rengøringen her midt i en corona-tid. Det tror jeg ikke er specielt klogt”
Hvis politikerne vælger at følge sparekataloget, vil det for eksempel betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos de ældre. Desuden ophører klippekortet, og fremover bliver der færre forebyggende hjemmebesøg.
- Det er vigtigt, at vi ikke handler overilet. Blandt andet at man vil fjerne rengøringen her midt i en corona-tid. Det tror jeg ikke er specielt klogt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Han er ikke i første omgang klar på at finde pengene andre steder i det kommunale budget, fordi den samme udfordring, som rammer ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.
- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever, at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, siger borgmesteren til TV 2/Fyn.
Den specialiserede hjælp, som borgmesteren nævner, er for eksempel personer med handicap, særlige sygdomme eller syndromer, der kræver specielle indsatser.
Skal være de rigtige løsninger
Borgmesteren opfordrer i stedet medlemmerne af Ældre- og Handicapudvalget til grundigt at gennemgå, om det er de rigtige ting, der er i sparekataloget.
- Mig bekendt er det ikke udvalget, der har bedt om at få fremsendt et sparekatalog, så det må jo betragtes som rådmandens forslag, han er kommet med. Så jeg synes, at det bedste er, at udvalget i første omgang sætter sig ned og taler om, hvorvidt det er de rigtige løsninger, der er kommet – og hvordan man kan styre bedre på de her områder, siger Peter Rahbæk Juel.
DF’eren Christel Gall, der også er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, har tidligere torsdag sagt til TV 2/Fyn, at forvaltningen har brug for økonomisk hjælp.
Hun håber derfor, at byrådet eller borgmesteren kan finde flere penge til ældreområdet på den ene eller den anden måde. For eksempel ved at genåbne budgettet for 2020.
Den idé er borgmesteren ikke så lun på.
- Der skal være noget i budgettet, som har noget med den budgetoverskridelse at gøre, som er sket på ældre- og handicapområdet. Og den sammenhæng kan jeg ikke rigtig se, siger Peter Rahbæk Juel.
Vil have Folketinget på banen
Han gentager spørgsmålstegnet ved de elementer, der er i det nuværende sparekatalog, som forvaltningen offentliggjorde onsdag aften.
- Min opfordring er at lade udvalget mødes med rådmanden for bordenden, og at de så lige tænker igennem, om det er de rigtige løsninger, de har fundet her, så det ikke går ud over den almindelige velfærd, siger Peter Rahbæk Juel.
Borgmesteren opfordrer i stedet til, at det bliver gjort til en landsdækkende dagsorden – netop fordi problemet rammer alle danske kommuner.
- Der skal ikke være to sekunders tvivl om, at vi står med en stor udfordring både på ældre- og handicapområdet og andre områder, og det er fordi udgifterne til det specialiserede socialområde stiger i alle kommuner i Danmark. Derfor skal vi også have Folketinget på banen, og vi skal arbejde på at styre effektivt i udvalgene, siger Peter Rahbæk Juel.
Han forklarer, at Odense Kommune i budgettet for 2020 allerede forsøgte at forberede de stigende udgifter på det specialiserede velfærd – men at problemet allerede langt overstiger det forudsete.
- Vi har sat 35 millioner af til de her udgifter, så vi er forberedt. Men de nyeste tal viser, at udfordringen er meget større end det, vi har forberedt. Så der er en opgave, vi skal have løst i kommunen. Og det bedste er, at vi sætter os ned i båden og prøver at finde nogle årer at tage fat i og ikke bruger for meget krudt på at skubbe ansvaret rundt. Vi skal have fundet nogle løsninger, siger Peter Rahbæk Juel.
- Skulle man bruge de penge på det, så forsvinder problemet ikke. Det vil bare blive udskudt. Jeg synes ikke, det er et helt gennemtænkt løsningsforslag, siger han til TV 2/Fyn.
Hvis der skal tilføres yderligere midler til Ældre- og Handicapområdet, skal de tages fra andre områder.
- Det kan komme fra børn, ledige, socialt udsatte, erhvervslivet eller andre. Der står ikke nogen pengekasse et sted i kommunen, siger Peter Rahbæk Juel.
Indkald udvalget
For borgmesteren i Odense og Socialdemokratiet er velfærden det vigtigste.
- Derfor synes vi også, det kalder på en seriøs diskussion, siger han.
Peter Rahbæk Juel mener, det er bedst, hvis udvalget samles og finder ud af, hvordan det kan være, at udgifterne er skredet så meget, som de er.
- Det har udvalget ikke haft lejlighed til at drøfte endnu. Jeg synes, der er mange spørgsmål, der ikke er besvaret endnu, siger han og fortsætter.
- Det kan også være, man kan finde en måde, man kan administrere pengene bedre på.
Peter Rahbæk Juel afviser ikke drøftelser om de specialiserede fagområder, der står bag størstedelen af udgifterne. Men han afviser forslaget fra Søren Windell og Christel Gall, og kalder det et fidus-forslag.
- Hvis man mente det seriøst, havde man rejst det i økonomiudvalget fremfor i pressen, siger borgmesteren i Odense.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Her ringer hun mand op, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav mod koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
