Rådmand vil have Folketinget til at trække letbane-penge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstres rådmand Christoffer Lilleholt er gået direkte til forligskredsen bag transportforliget, for at få dem til at droppe en 600 millioner kroner-investering i etape 2 af letbanen i Odense.
- Der er jo ændret forudsætninger for hele forliget, så det nu er er den dårligste samfundsmæssige investeringer i kollektiv trafik i Odense, og det bør få forligskredsen til at genoverveje investeringen, siger han til TV 2 Fyn.
De nyeste beregninger for letbanens etape 2 viser et samfundsøkonomisk underskud på 3,4 milliarder kroner.
- Det er en gave, der koster odenseanerne rigtig mange penge. Derfor forsøger jeg, at få dem til at tænke over, om man måske skulle lede efter andre løsninger.