1. nov. 2021 kl. 19:25

Rådmand vil have loft over antallet af elever i klassen
  • men stemte nej til at undersøge det

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Susanne Crawley vil gerne have et elevloft i Odenses folkeskoleklasser, men stemte alligevel nej til Venstres forslag om at undersøge de økonomiske konsekvenser af selvsamme.

Der skal være et loft over antallet af elever i de odenseanske folkeskoleklasser. 

Det har den radikale rådkvinde Susanne Crawley, der siden siden 2014 har været øverste politiske ansvarlige for børn og unge i Odense, flere gange givet udtryk for. 

- Ja, det koster penge. Dem synes jeg, vi skylder børnene at finde. Et godt sted at finde dem, er, hvis udligningsreformen giver os mulighed for det, sagde børn- og ungerådmanden 27. februar 2020 til TV 2 Fyn

Konkret vil hun gerne have maksimalt 24 elever i hver klasse. 

Læs også: Se kortet: Her vil Konservative udvide og bygge nye veje
Gå tilbage Del
31. okt. 2021 kl. 15:25

Se kortet: Her vil Konservative udvide og bygge nye veje

Anders Høgh

Pendler er positiv overfor Konservatives store og milliarddyre visioner for fremtidens veje i Odense. Pengene skal spares op, ligesom staten skal bidrage, lyder forslaget.

Hver dag kører Lisbeth Chawes fra Munkebo til Odense for at komme på arbejde i det centrale Odense, hvor hun arbejder som direktør for virksomheden Sensible Futures.

Men hun skal sætte ekstra tid af til at sidde i bilen i morgenen, hvis hun skal nå på arbejde klokken 08.00.

Hun kører på Kertemindevejen, der er en af de trafikerede indfaldsveje til Odense, men den er ikke dimensioneret til den store mængde trafik, der er i myldretiden. Og ofte ender hun med at holde stille. 

- Det her tidspunkt omkring 07.30, når der er mødetid klokken 08.00, der husker jeg kun, at det har udviklet sig mere og mere massivt, siger Lisbeth Chawes.

Hun har pendlet til Odense de seneste 11 år og synes kun, at trafikken er blevet værre. 

- Man tager tidligere og tidligere afsted hjemmefra for at nå de ting, man skal. Tid er jo den vigtigste ressource for familielivet. Så det er selvfølgelig med irritation, fortæller direktøren.

Men hvis det står til Konservative i Odense, så skal transporttiden for Lisbeth Chawes sættes ned. I et kommunalvalgsudspil har partiet nemlig fremlagt en plan for Odenses fremtidige vejnet. Og her fremgår det blandt andet, at dele af Kertemindevejen skal udvides til fire spor. 

- Hvis der ikke kommer den rigtige infrastruktur, så ved man bare, at folk ikke synes, det er lige så attraktivt at bo her og komme hertil, siger Lisbeth Chawes.

Ifølge Tommy Hummelmose, der er kandidat til Odense Byråd for Konservative, så er infrastrukturen afgørende for Odenses vækst og velfærd. 

- Den allervigtigste forudsætning for vækst og for at tiltrække mennesker og virksomheder, det er, at vi kan transportere mennesker og varer rundt i byen. Det kniber lidt i øjeblikket, men med den her vision sætter vi en ny retning for Odense, hvor det kommer i centrum. 

Gode visioner - men en "ønskeliste"

Samme retning vil borgmesterkandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet i Odense også gerne. 

- Det er ingen tvivl om, at infrastruktur i Odense og arbejdet med den kommende grønne mobilitetsplan i det hele taget, er noget af det, vi kommer til at skulle bruge allermest tid på at få løst i det her årti, siger Peter Rahbæk Juel (S). 

- Vi er meget positive overfor de forslag, De Konservative kommer med, fortæller Christoffer Lilleholt fra Venstre.

Begge politikere har dog en række forbehold overfor De Konservatives vision, som ifølge de to kandidater til borgmesterposten blandt andet mangler finansiering. 

- Når man kigger på økonomien, så er der jo ikke mange forslag i det, De Konservative kommer med. Der er det jo vigtigt, at vi har styr på økonomien - at vi ikke begynder at bruge penge, vi ikke har. Men jeg vil gerne være med til at udvikle ideerne. Men der skal være en økonomisk realisme i det. Vi snakker flere milliarder, siger Christoffer Lilleholt. 

Og netop, fordi pengene til de milliarddyre investeringer ikke er fundet, kalder borgmester Peter Rahbæk Juel forslaget for en "ønskeliste", som han mener er lige til den "sort

- Det er jo ikke en plan, det er en "ønskeliste" til en masse ting, man gerne vil i det kommende årti. Der tror jeg, vi alle savner nogle klare svar på, hvor pengene skal komme fra, forklarer Peter Rahbæk Juel, der mener, at ønskerne er lige til den "sorte side".

Hummelmose: Staten skal også betale

Tommy Hummelmose og Konservative har i deres udspil ikke sat beløb på, hvad renoveringen, udbygningen og etableringen af de mange veje skal koste. 

Det er i hvert fald flere milliarder, det vil koste. Hvordan skal det finansieres?

- Det er nemlig flere milliarder, vores udspil går på. Det er et meget dyrt udspil, som skal sikre, at vi kan transportere os rundt i Odense i fremtiden. Ligesom med de andre store infrastrukturprojekter, som blev besluttet for 10-15 år siden i Odense - letbane, Odins Bro, havnen, så skal vi ind og sikre os, at staten selvfølgelig medfinansierer. 

Er det ikke risikabelt at gemme en hel masse penge til noget, som man ikke nødvendigvis ved, om staten vil være med til?

- Det her er en vision, Konservative sætter for Odense. Nu vil vi her efter valget søge de andre partier, og høre, om de kan se sig selv i den her vision. For kan vi allesammen se os selv i visionen, og er enige om, at det er det her, der skal til for at sikre velfærden i Odense, så sætter vi os ned rundt om bordet og finder ud af, hvordan vi finder pengene og går til Christiansborg for at sikre finansieringen.

Er der ikke fysiske begrænsninger? Der er jo boliger ved siden af vejene rundt omkring.

- For 20 år siden var der nogle visionære erhvervsfolk og politikere, der satte sig ned og lagde en vision for Odense. Det er den, vi ser ført ud i livet nu med havnen, ringvejssystemet og Odins Bro. Dengang var der heller ikke ret mange, der troede på, at de projekter kunne blive til noget. Men det kan de. 

Men hvordan vil I helt konkret udvide eksempelvis Kertemindevej, som i foreslår? Der ligger jo erhverv og boliger lige ved siden af.

- Når først sådan en vision her bliver politisk besluttet, så sætter trafik- og vejteknikere sig ned og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Ligesom med letbanens etape 1 - da den blev planlagt, var der ikke mange, der kunne se, hvordan man skulle føre en jernbane ind igennem midtbyen. Men det kan godt lade sig gøre. Det er klart, vi er politikere og ikke trafikforskere, som kan al teknikken bag det. 

Betyder det så, at I hellere vil spare penge op og bruge dem på infrastruktur end eksempelvis folkeskoler, ældreplejen eller ander kernevelfærdsområder?

- Det er lige præcis kernen af, hvad det drejer sig om. Vi skal turde sætte en vision for Odense. Bliver vi ved med bare at hæve skatten eller bruge de penge, der allerede er, så er der ikke nok til velfærden i fremtiden. Vi bliver rigtig mange flere ældre, vi har en meget lav gennemsnitsindkomst i Odense, så vi skal være visionære. Med det her forslag sætter Konservative en ny retning for byen, som skal skabe den vækst, der skaber indtægter, så vi har råd til vores velfærd i fremtiden.

Hvordan flugter det med Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030?

- Hvis man vil have vækst i en by, så er den allervigtigste forudsætning, at vi kan transportere mennesker og varer. Som vi kan se her, så kniber det i hvert fald i Odense i øjeblikket. Som der også står i visionen, så er det vigtigt, at vi fokuserer på emission af partikler. Vi tror på, når den her vision bliver ført ud i livet, så kører de fleste af os i elbiler. Derfor bliver der ikke mere emission af det her. Al trafikforskning viser, at selvom vi overgår til elbiler, så vil der komme flere biler på vejene.

Alligevel stemte hun 26. oktober 2021 i Børn- og Ungeudvalget imod et forslag fra Araz Khan og Venstre, der ville have forvaltningen til at undersøge netop muligheder for- og økonomiske konsekvenser ved et loft over antallet af elever. 

-  Det er et forslag, som indeholder så meget økonomi, at jeg ikke synes, det er realistisk, at stille det som et forslag midt i en byrådsperiode, siger Susanne Crawley til TV 2 Fyn. 

Jeg forstår ikke helt, hvorfor du så har stemt imod, når du tidligere har sagt, at du vil finde pengene?

- Vi skylder børnene at finde pengene. Og det gør man altså i en budgetforhandling. Det gør man ikke ved at omprioritere - synes jeg - fra for eksempel dagtilbud eller udsatte børn. 

Venstre: En svær sag

Hos Venstre ved man også godt, at klassekvotienter er dyrt, og i forslaget har de derfor lagt op til, at politikerne i første omgang skal se på muligheden for et maksimalt elevantal for 0.-3. klassetrin. 

- Jeg tænkte, at vi starter der, hvor vi kan gøre noget - også rent økonomisk. Ved at indskrænke til 0.-3. klassetrin, kan vi tage hånd om de udfordringer, der er, indenfor egen ramme af økonomien, fortæller Araz Khan. 

- Jeg vidste, det ville blive en svær sag, fordi selvom Susanne Crawley tit og ofte har tanker om, hvad hun vil, og senest sidste år udtalte, at hun ville have klassekvotienter, så ved jeg godt, at der går politik i det nogen gange.

Ifølge den radikale rådmand vil det koste 47 millioner kroner, hvis der skulle være 24 elever i alle folkeskoleklasserne i Odense. 

Selvom Venstres ikke lægger op til, at det er alle klasser, der maksimalt skal have 24 elever, så mener Susanne Crawley stadig, det er for mange penge. 

- Her foreslår Venstre så en modificeret udgave, hvor det er i indskolingen. Men jeg synes, det alligevel er så mange penge, at det ikke er muligt, fordi forslag nummer fem handlede også om, at forvaltningen skulle komme med et forslag til finansiering, forklarer Susanne Crawley.

Chokeret

Det undrer dog Araz Khan, at der ikke var opbakning fra børn- og ungerådmanden til at undersøge sagen nærmere.

- Jeg blev noget chokeret over, at der ikke var politisk opbakning til at kigge på sagen. Det er ikke sådan, at vi med det her forslag har besluttet, at vi nu gør det. Vi beder om et oplyst grundlag, som man derfra kan konkretisere, forklarer Araz Khan. 

Rådmand vil have "regelret budgetforhandling"

Forslaget fra Venstre er i første omgang gratis, da det kun er forvaltningen, der skal undersøge de økonomiske konsekvenser ved klassekvotienter. 

Susanne Crawley mener dog ikke, at det er nødvendigt. 

- Jeg synes egentlig ikke, der er så meget at undersøge. Vi har før bedt om at få at vide, hvad det koster at sænke klassekvotienterne. Så jeg har en udmærket idé om, hvad det her kommer til at koste. Det, som jeg ikke synes, man har taget stilling til, det er, hvad man så vil gøre, når børnene kommer i fjerde klasse. Det er et forholdsvist uigennemtænkt forslag, som formentlig bunder i et rigtig godt formål om at sænke klassekvotienten. Det her er bare ikke særlig godt gennemarbejdet, siger børn- og ungerådmanden.

Det her er jo bare en undersøgelse af, om det er noget, man kan kigge på senere. Men det kan man vel godt gøre, selvom der ikke skal laves budgetforlig lige nu?

- Det vil tage forvaltningen cirka en time at finde ud af, hvad det koster at lave klassekvotienter på 24 elever fra 0.-3. klasse. Det kunne Venstre bare have spurgt om i den daglige kommunikation, vi har med forvaltningen. Det behøver man ikke at lave en initiativretssag på. Jeg synes, man stiller i udsigt, at det her er noget, der kan komme til at ske, og det kan det ikke midt i et budgetår. 

Der står ikke nogen steder i Venstres forslag, at det skal ske nu. Det er vel bare en undersøgelse af det, som man så må tage stilling til, når budgettet skal lægges?

- Det, som jeg godt kan lide ved deres forslag, er, at de er enige med mig i, at 24 elever i en klasse er et godt tal. Jeg er ikke enig i deres fremgangsmåde i forhold til, hvordan vi skal opnå det.

Hvordan vil du så opnå det?

- Jeg vil opnå det ved en regelret budgetforhandling, hvor det bliver set ind i en sammenhæng med andre ting, vi gerne vil gøre ved folkeskolen. Så min anke mod det her forslag er, at det ikke er særlig gennemtænkt, det er ikke særligt præcist, og det koster med sikkerhed penge, som jeg ikke ser nogen mulighed for at finde midt i et budgetår.

Men du vil gerne finde pengene på sigt?

- Ja, det vil jeg. 

Er det så i næste budgetforhandling?

- Jeg har jo haft det her med som et budgetforslag tre eller fire år i træk. Så jeg har det selvfølgelig også med næste gang. 

At Venstres forslag skulle komme på det forkerte tidspunkt, er ifølge Araz Khan (V) noget sludder.

- Det passer simpelthen ikke. Hun har haft ansvaret for den forvaltning i otte år, og så er spørgsmålet: Hvornår er så det korrekte tidspunkt?, spørger Araz Khan. 

Udvalgsmedlemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti og SF stemte for fem ud af seks punkter, mens Susanne Crawley og Tim Vermund (S) stemte imod alle seks punkter. 

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her