Rådmand vil have loft over antallet af elever i klassen
- men stemte nej til at undersøge det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Susanne Crawley vil gerne have et elevloft i Odenses folkeskoleklasser, men stemte alligevel nej til Venstres forslag om at undersøge de økonomiske konsekvenser af selvsamme.
Der skal være et loft over antallet af elever i de odenseanske folkeskoleklasser.
Det har den radikale rådkvinde Susanne Crawley, der siden siden 2014 har været øverste politiske ansvarlige for børn og unge i Odense, flere gange givet udtryk for.
- Ja, det koster penge. Dem synes jeg, vi skylder børnene at finde. Et godt sted at finde dem, er, hvis udligningsreformen giver os mulighed for det, sagde børn- og ungerådmanden 27. februar 2020 til TV 2 Fyn.
Konkret vil hun gerne have maksimalt 24 elever i hver klasse.
Se kortet: Her vil Konservative udvide og bygge nye veje
Pendler er positiv overfor Konservatives store og milliarddyre visioner for fremtidens veje i Odense. Pengene skal spares op, ligesom staten skal bidrage, lyder forslaget.
Hver dag kører Lisbeth Chawes fra Munkebo til Odense for at komme på arbejde i det centrale Odense, hvor hun arbejder som direktør for virksomheden Sensible Futures.
Men hun skal sætte ekstra tid af til at sidde i bilen i morgenen, hvis hun skal nå på arbejde klokken 08.00.
Hun kører på Kertemindevejen, der er en af de trafikerede indfaldsveje til Odense, men den er ikke dimensioneret til den store mængde trafik, der er i myldretiden. Og ofte ender hun med at holde stille.
- Det her tidspunkt omkring 07.30, når der er mødetid klokken 08.00, der husker jeg kun, at det har udviklet sig mere og mere massivt, siger Lisbeth Chawes.
Hun har pendlet til Odense de seneste 11 år og synes kun, at trafikken er blevet værre.
- Man tager tidligere og tidligere afsted hjemmefra for at nå de ting, man skal. Tid er jo den vigtigste ressource for familielivet. Så det er selvfølgelig med irritation, fortæller direktøren.
Men hvis det står til Konservative i Odense, så skal transporttiden for Lisbeth Chawes sættes ned. I et kommunalvalgsudspil har partiet nemlig fremlagt en plan for Odenses fremtidige vejnet. Og her fremgår det blandt andet, at dele af Kertemindevejen skal udvides til fire spor.
- Hvis der ikke kommer den rigtige infrastruktur, så ved man bare, at folk ikke synes, det er lige så attraktivt at bo her og komme hertil, siger Lisbeth Chawes.
Ifølge Tommy Hummelmose, der er kandidat til Odense Byråd for Konservative, så er infrastrukturen afgørende for Odenses vækst og velfærd.
- Den allervigtigste forudsætning for vækst og for at tiltrække mennesker og virksomheder, det er, at vi kan transportere mennesker og varer rundt i byen. Det kniber lidt i øjeblikket, men med den her vision sætter vi en ny retning for Odense, hvor det kommer i centrum.
Gode visioner - men en "ønskeliste"
Samme retning vil borgmesterkandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet i Odense også gerne.
- Det er ingen tvivl om, at infrastruktur i Odense og arbejdet med den kommende grønne mobilitetsplan i det hele taget, er noget af det, vi kommer til at skulle bruge allermest tid på at få løst i det her årti, siger Peter Rahbæk Juel (S).
- Vi er meget positive overfor de forslag, De Konservative kommer med, fortæller Christoffer Lilleholt fra Venstre.
Begge politikere har dog en række forbehold overfor De Konservatives vision, som ifølge de to kandidater til borgmesterposten blandt andet mangler finansiering.
- Når man kigger på økonomien, så er der jo ikke mange forslag i det, De Konservative kommer med. Der er det jo vigtigt, at vi har styr på økonomien - at vi ikke begynder at bruge penge, vi ikke har. Men jeg vil gerne være med til at udvikle ideerne. Men der skal være en økonomisk realisme i det. Vi snakker flere milliarder, siger Christoffer Lilleholt.
Og netop, fordi pengene til de milliarddyre investeringer ikke er fundet, kalder borgmester Peter Rahbæk Juel forslaget for en "ønskeliste", som han mener er lige til den "sort
- Det er jo ikke en plan, det er en "ønskeliste" til en masse ting, man gerne vil i det kommende årti. Der tror jeg, vi alle savner nogle klare svar på, hvor pengene skal komme fra, forklarer Peter Rahbæk Juel, der mener, at ønskerne er lige til den "sorte side".
Hummelmose: Staten skal også betale
Tommy Hummelmose og Konservative har i deres udspil ikke sat beløb på, hvad renoveringen, udbygningen og etableringen af de mange veje skal koste.
Det er i hvert fald flere milliarder, det vil koste. Hvordan skal det finansieres?
- Det er nemlig flere milliarder, vores udspil går på. Det er et meget dyrt udspil, som skal sikre, at vi kan transportere os rundt i Odense i fremtiden. Ligesom med de andre store infrastrukturprojekter, som blev besluttet for 10-15 år siden i Odense - letbane, Odins Bro, havnen, så skal vi ind og sikre os, at staten selvfølgelig medfinansierer.
Er det ikke risikabelt at gemme en hel masse penge til noget, som man ikke nødvendigvis ved, om staten vil være med til?
- Det her er en vision, Konservative sætter for Odense. Nu vil vi her efter valget søge de andre partier, og høre, om de kan se sig selv i den her vision. For kan vi allesammen se os selv i visionen, og er enige om, at det er det her, der skal til for at sikre velfærden i Odense, så sætter vi os ned rundt om bordet og finder ud af, hvordan vi finder pengene og går til Christiansborg for at sikre finansieringen.
Er der ikke fysiske begrænsninger? Der er jo boliger ved siden af vejene rundt omkring.
- For 20 år siden var der nogle visionære erhvervsfolk og politikere, der satte sig ned og lagde en vision for Odense. Det er den, vi ser ført ud i livet nu med havnen, ringvejssystemet og Odins Bro. Dengang var der heller ikke ret mange, der troede på, at de projekter kunne blive til noget. Men det kan de.
Men hvordan vil I helt konkret udvide eksempelvis Kertemindevej, som i foreslår? Der ligger jo erhverv og boliger lige ved siden af.
- Når først sådan en vision her bliver politisk besluttet, så sætter trafik- og vejteknikere sig ned og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Ligesom med letbanens etape 1 - da den blev planlagt, var der ikke mange, der kunne se, hvordan man skulle føre en jernbane ind igennem midtbyen. Men det kan godt lade sig gøre. Det er klart, vi er politikere og ikke trafikforskere, som kan al teknikken bag det.
Betyder det så, at I hellere vil spare penge op og bruge dem på infrastruktur end eksempelvis folkeskoler, ældreplejen eller ander kernevelfærdsområder?
- Det er lige præcis kernen af, hvad det drejer sig om. Vi skal turde sætte en vision for Odense. Bliver vi ved med bare at hæve skatten eller bruge de penge, der allerede er, så er der ikke nok til velfærden i fremtiden. Vi bliver rigtig mange flere ældre, vi har en meget lav gennemsnitsindkomst i Odense, så vi skal være visionære. Med det her forslag sætter Konservative en ny retning for byen, som skal skabe den vækst, der skaber indtægter, så vi har råd til vores velfærd i fremtiden.
Hvordan flugter det med Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030?
- Hvis man vil have vækst i en by, så er den allervigtigste forudsætning, at vi kan transportere mennesker og varer. Som vi kan se her, så kniber det i hvert fald i Odense i øjeblikket. Som der også står i visionen, så er det vigtigt, at vi fokuserer på emission af partikler. Vi tror på, når den her vision bliver ført ud i livet, så kører de fleste af os i elbiler. Derfor bliver der ikke mere emission af det her. Al trafikforskning viser, at selvom vi overgår til elbiler, så vil der komme flere biler på vejene.
Alligevel stemte hun 26. oktober 2021 i Børn- og Ungeudvalget imod et forslag fra Araz Khan og Venstre, der ville have forvaltningen til at undersøge netop muligheder for- og økonomiske konsekvenser ved et loft over antallet af elever.
- Det er et forslag, som indeholder så meget økonomi, at jeg ikke synes, det er realistisk, at stille det som et forslag midt i en byrådsperiode, siger Susanne Crawley til TV 2 Fyn.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor du så har stemt imod, når du tidligere har sagt, at du vil finde pengene?
- Vi skylder børnene at finde pengene. Og det gør man altså i en budgetforhandling. Det gør man ikke ved at omprioritere - synes jeg - fra for eksempel dagtilbud eller udsatte børn.
Venstre: En svær sag
Hos Venstre ved man også godt, at klassekvotienter er dyrt, og i forslaget har de derfor lagt op til, at politikerne i første omgang skal se på muligheden for et maksimalt elevantal for 0.-3. klassetrin.
- Jeg tænkte, at vi starter der, hvor vi kan gøre noget - også rent økonomisk. Ved at indskrænke til 0.-3. klassetrin, kan vi tage hånd om de udfordringer, der er, indenfor egen ramme af økonomien, fortæller Araz Khan.
- Jeg vidste, det ville blive en svær sag, fordi selvom Susanne Crawley tit og ofte har tanker om, hvad hun vil, og senest sidste år udtalte, at hun ville have klassekvotienter, så ved jeg godt, at der går politik i det nogen gange.
Ifølge den radikale rådmand vil det koste 47 millioner kroner, hvis der skulle være 24 elever i alle folkeskoleklasserne i Odense.
Selvom Venstres ikke lægger op til, at det er alle klasser, der maksimalt skal have 24 elever, så mener Susanne Crawley stadig, det er for mange penge.
- Her foreslår Venstre så en modificeret udgave, hvor det er i indskolingen. Men jeg synes, det alligevel er så mange penge, at det ikke er muligt, fordi forslag nummer fem handlede også om, at forvaltningen skulle komme med et forslag til finansiering, forklarer Susanne Crawley.
Chokeret
Det undrer dog Araz Khan, at der ikke var opbakning fra børn- og ungerådmanden til at undersøge sagen nærmere.
- Jeg blev noget chokeret over, at der ikke var politisk opbakning til at kigge på sagen. Det er ikke sådan, at vi med det her forslag har besluttet, at vi nu gør det. Vi beder om et oplyst grundlag, som man derfra kan konkretisere, forklarer Araz Khan.
Rådmand vil have "regelret budgetforhandling"
Forslaget fra Venstre er i første omgang gratis, da det kun er forvaltningen, der skal undersøge de økonomiske konsekvenser ved klassekvotienter.
Susanne Crawley mener dog ikke, at det er nødvendigt.
- Jeg synes egentlig ikke, der er så meget at undersøge. Vi har før bedt om at få at vide, hvad det koster at sænke klassekvotienterne. Så jeg har en udmærket idé om, hvad det her kommer til at koste. Det, som jeg ikke synes, man har taget stilling til, det er, hvad man så vil gøre, når børnene kommer i fjerde klasse. Det er et forholdsvist uigennemtænkt forslag, som formentlig bunder i et rigtig godt formål om at sænke klassekvotienten. Det her er bare ikke særlig godt gennemarbejdet, siger børn- og ungerådmanden.
Det her er jo bare en undersøgelse af, om det er noget, man kan kigge på senere. Men det kan man vel godt gøre, selvom der ikke skal laves budgetforlig lige nu?
- Det vil tage forvaltningen cirka en time at finde ud af, hvad det koster at lave klassekvotienter på 24 elever fra 0.-3. klasse. Det kunne Venstre bare have spurgt om i den daglige kommunikation, vi har med forvaltningen. Det behøver man ikke at lave en initiativretssag på. Jeg synes, man stiller i udsigt, at det her er noget, der kan komme til at ske, og det kan det ikke midt i et budgetår.
Der står ikke nogen steder i Venstres forslag, at det skal ske nu. Det er vel bare en undersøgelse af det, som man så må tage stilling til, når budgettet skal lægges?
- Det, som jeg godt kan lide ved deres forslag, er, at de er enige med mig i, at 24 elever i en klasse er et godt tal. Jeg er ikke enig i deres fremgangsmåde i forhold til, hvordan vi skal opnå det.
Hvordan vil du så opnå det?
- Jeg vil opnå det ved en regelret budgetforhandling, hvor det bliver set ind i en sammenhæng med andre ting, vi gerne vil gøre ved folkeskolen. Så min anke mod det her forslag er, at det ikke er særlig gennemtænkt, det er ikke særligt præcist, og det koster med sikkerhed penge, som jeg ikke ser nogen mulighed for at finde midt i et budgetår.
Men du vil gerne finde pengene på sigt?
- Ja, det vil jeg.
Er det så i næste budgetforhandling?
- Jeg har jo haft det her med som et budgetforslag tre eller fire år i træk. Så jeg har det selvfølgelig også med næste gang.
At Venstres forslag skulle komme på det forkerte tidspunkt, er ifølge Araz Khan (V) noget sludder.
- Det passer simpelthen ikke. Hun har haft ansvaret for den forvaltning i otte år, og så er spørgsmålet: Hvornår er så det korrekte tidspunkt?, spørger Araz Khan.
Udvalgsmedlemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti og SF stemte for fem ud af seks punkter, mens Susanne Crawley og Tim Vermund (S) stemte imod alle seks punkter.
