Rådmand før rabaldermøde om millioner: Ikke godt at undersøge sig selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Børn- og ungeudvalget i Odense tager i dag de første beslutninger i et forsøg på, at få stoppet et løbsk underskud på op mod 70 millioner kroner i forvaltningen.
Børn- og Ungeudvalget i Odense tager tirsdag stilling til, om der skal hentes hjælp udefra til at få styr på kommunens indsats for udsatte børn og unge.
Det sker, efter økonomien på området er løbet løbsk hen over sommeren.
Rådmand Susanne Crawley Larsen (R) har erkendt, at hun som børn- og ungerådmand har svært ved at overholde budgettet i sin forvaltning.
Borgerlig vrede:
- Dybt rystende, at Odense ikke har fået styr på børneområdet
Chokunderskud i Børn- og Ungeforvaltningen er udtryk for manglende styring og ledelse, lyder det fra byrådets to borgerlige partier.
Venstre og Konservative i Odense Byråd tager stærke ord i brug, efter at det nu står klart, at der er opbygget et foreløbigt underskud på op mod 70 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen.
- Det er rystende, siger Venstres Jane Jegind.
- Rådmanden har svigtet, siger den konservative Kristian Guldfeldt.
De borgerlige kunne onsdag morgen læse i Fyens Stiftstidende, at økonomien er løbet løbsk for den radikale Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley (R)
Før sommerferien var underskuddet i Familie og Velfærd på godt 28 millioner kroner. Nu er der imidlertid udsigt til, at underskudet bliver langt større og lander et sted mellem 50 og 70 millioner kroner.
Børn- og Ungerådmanden foreslår derfor, at der søges ekstern hjælp for at nedbringe underskuddet.
- Det gør jeg i erkendelse af, at jeg ikke tror min egen forvaltning kan løse opgaven, siger Susanne Crawley til Fyens Stiftstidende.
Venstre: Dårlig ledelse
De to store borgerlige partier i byrådet har kun hovedrysten til overs for den melding.
- Det er simpelt hen dårlig styring og manglende ledelse fra både børnerådmanden og borgmesterens side, siger Jane Jegind.
På et byrådsmøde før sommerferien gjorde hun opmærksom på, at der skulle tages stærkere styringsredskaber i brug for at nedbringe underskuddet.
- Vi i Venstre indstillede til byrådet den 26. juni, at politikerne i både Ældre- og Handicapudvalget og Børn- og Ungeudvalget fik forelagt en handlingsplan for, hvordan man kunne nedbringe det forventede underskud på 28 millioner betragteligt inden årets udgang, siger Jane Jegind.
Forslaget blev dog forkastet af et stort flertal i byrådet. Borgmester Peter Rahbæk Juel begrundede det med, at han havde en klar forventning om, at underskuddet kunne nedbringes med kommunens sædvanlige økonomistyringsmetoder.
- Så længe vi er halvvejs inde i et budgetår, gør vi klogt i at værne om principperne, sagde borgmesteren på byrådsmødet 26. juni i år
Konservative: Rådmand har svigtet
Kristian Guldfeldt siger, at han er skuffet over, at der ikke er kommet styr på økonomien.
- For under et år siden var der heller ikke styr på økonomien, og Susanne Crawley og Børn- og Ungeforvaltningen blev (i efteråret 2018, red.) reelt sat under administration af borgmester Peter Rahbæk Juel, som krævede løbende afrapportering i økonomiudvalget. Men det har tydeligvis ikke løst problemet med budgetoverskridelser i forvaltningen.
- Jeg mener rådmanden har svigtet. Jeg forstår ikke, hvorfor opfølgningerne på økonomien ikke har ført til, at man har fanget det i tide. Alene på de sidste 2,5 måned er underskuddet vokset med et sted mellem 20-40 millioner, siger Kristian Guldfeldt.
Borgmester: Forbandet over morads
Borgmester Peter Rahbæk Juel erkender overfor Fyens Stiftstidende, at det på ingen måde er holdbart, at et budget på så kort tid kan skride så meget.
- Jeg er forbandet over, at vi igen står i det morads, siger han til avisen og bakker samtidig op om, at der nu sættes en ekstern kulegavning af området i gang.
Kristian Guldfeldt vil ikke afvise, at det kan være løsningen at søge ekstern hjælp.
- Vi vil gerne sende hjælp til rådmanden, nu hvor hun har smidt håndklædet i ringen. Men vi foretrækker klart, at muligheden for ekstern hjælp i første omgang skal søges hos Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i stedet for dyre private konsulenter.
TV 2/Fyn har forelagt den hårde kritik fra Venstre og Konservative for Susanne Crawley, som tager kritikken afslappet.
- Det gør faktisk ikke indtryk for mig. Min opgave er ikke at gøre Jane Jegind og Kristian Guldfeldt tilfredse. Det er at tage mig af nogle børn, som har brug for hjælp på et svært styrbart område, siger rådmanden til TV 2/Fyn.
Underskuddet på budgettet er på op mod 70 millioner, og Susanne Crawley Larsen siger tirsdag morgen til TV 2/Fyn, at budgetoverskridelsen er svær at forstå for både hende selv og andre.
Derfor vil hun gerne have eksterne øjne til at se på overskridelsen, der ind over sommeren er mere end fordoblet fra 28,4 millioner kroner i juni til nu et sted mellem 50 og 70 millioner kroner.
- Det her eksterne blik skal først og fremmest se på de ting, som sker herinde i forvaltningen. Jeg er ret overbevist om, at det arbejde, socialrådgiverne laver, det er et godt arbejde.
- Jeg er faktisk også ret overbevist om, at vi har en reel mer-aktivitet - det kan jeg se på antallet af underretninger, antallet af børn der skal anbringes - men vi har brug for det rigtige grundlag at tage beslutninger på som udvalg og som byråd, siger Susanne Crawley Larsen.
Er det lovningen der gør, at I bliver nødt til at sætte flere og flere penge af til det her?
- Ja, det er klart. Det er ikke en "kan"-opgave om man vil anbringe børn, det skal man gøre. Så kan man arbejde i om man kan finde billigere måder at anbringe på, og det kan man for eksempel, hvis det lykkes at rekruttere flere plejefamilier.
- Det er billigere end at anbringe på døgninstitutioner, siger rådmanden.
Er der nogen, der ikke har fulgt med i tallene, efterhånden som månederne er gået?
- Det, synes jeg, er noget af det som vi skal få eksterne til at se på. Det er nok ikke et sted, hvor det er godt at undersøge sig selv, siger rådmanden.
Allan har haft gigt i 15 år:
- Det er til at blive deprimeret af
41-årige Allan Friis fra Bred ved Vissenbjerg har meldt sig til forskningsprojekt, der vil kurere gigt. I 15 år har han kæmpet med både gigt og bivirkninger fra den stærke gigtmedicin.
Allan Friis var 25, da han fik konstateret psoreasisgigt.
- Jeg begyndte lige så stille at få ondt i mine fødder. Men så en dag kunne jeg slet ikke gå. Jeg havde slidt fem millimeter af begge mine fodrodsknogler, siger han.
Efter et længere udredningsforløb fik Allan Friis, der i dag er 41, endelig sin diagnose. Siden har han kæmpet for at få et tåleligt liv med sygdommen.
Allan Friis er forsøgsperson i forskningsprojektet FLORA på Odense Universitetshospital, hvor forskere eksperimenterer med at kurere gigt ved at transplantere afføring fra raske til gigtpatienter.
FLORA er sammen med fire andre forskningsprojekter med i opløbet om at vinde to millioner kroner til videre forskning i konkurrencen "Et sundere Syddanmark".
Det seneste års tid har Allan Friis haft det godt, efter han fik en ny men meget dyr biologisk medicin. I dag har han det så godt, at han kan kaste bold med sin hund Balder. Sidste år havde det været umuligt.
- Havde det været for et år siden, så skulle jeg nærmest bukke mig i hak, fordi jeg havde ondt i knæet eller i skulderen.
Gigt er en livslang sygdom
Der findes 200 forskellige typer af gigt. De fleste kender slidgigt, som primært rammer ældre mennesker. Men mange gigttyper rammer både unge og gamle. Det er for eksempel tilfældet for psoreasisgigt.
Og har man først gigt, så slipper man altså ikke af med det igen, fortæller Torkell Ellingsen, der er professor på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
- Gigt er en livslang sygdom, og for de flestes vedkommende er det et liv med medicin. Gigt kan ramme mennesker i alle aldre. Det har stor betydning for patienternes livsmuligheder. Hvis man er gravid, kan man blive nødt til at lægge sit liv om. Gigten kan også få indflydelse på ens arbejdsliv. Nogle må pensioneres tidligere eller sygemeldes, siger Torkell Ellingsen.
I Bred, hvor Allan Friis bor sammen med sin kone og femårige søn, kan familien godt skrive under på, at gigt ikke er noget, man bare lige lægger om i baghovedet.
- Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Det er for eksempel hårdt ikke at have energi til sin søn, når man kommer hjem. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange, siger Allan Friis.
Medicin gav Allan migræne
700.000 danskere lider i dag af en gigtsygdom.
- Hvis man måler på samfundsbyrden økonomisk, så er den en af de store sygdomme. Og det er den, fordi det er livslang behandling, siger Torkell Ellingsen.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Desuden er gigt-medicin i mange tilfælde meget dyr. Alternativet ville dog være dyrere, anfører professoren.
- God behandling er oftest billig behandling på lang sigt, fordi det gør, at patienten bevarer erhvervstilknytning og sikrer sin egen forsørgelse, siger Torkell Ellingsen.
Allan Friis har også været sygemeldt. Det tog lægerne mange år at finde den rigtige medicin til ham. Sådan er det for mange gigtpatienter.
- Og noget af det medicin, man får, er der mange bivirkninger ved. Det sidste, jeg fik, før jeg begyndte på det, jeg får nu, det fik jeg meget slem migræne af, siger Allan Friis.
Og det er altså en af grundene til, at Allan Friis meldte sig til FLORA-studiet.
- Tænk hvis tarmbakterier kunne være med til at kurerere min sygdom. Tænk, hvis jeg ved at være med i det her forsøg kan spare nogle andre for alt det, jeg har været igennem.
Det bliver jul hvert år
Flere af politikerne i Børne- og Ungeudvalget er langt fra tilfredse med at, der ikke er styr på økonomien.
Blandt andet siger Venstres Mark Grossmann til TV 2/Fyn, at situationen virker alvorlig.
- Der er jo kommet et forslag fra rådkvinden om, at det skal løses af folk ude fra, og når hun siger det, så må det være lidt mere alvorligt end jeg havde forventet, siger Mark Grossmann.
Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti, siger, at det er en situation, som gentager sig år efter år.
- Så det kommer ikke som nogen overraskelse. Altså, det bliver jul hvert år og det her kunne man godt have imødegået.
Stop i forvaltningen
De eksterne øjne kan være et privat konsulentfirma, Socialstyrelsen eller den taskforce, som Socialstyrelsen sammen med Ankestyrelsen tilbyder landets kommuner.
For to uger siden blev et øjeblikkeligt ansættelses- og indkøbsstop sat i værk i Børn- og Ungeforvaltningen.
Odense Kommunes samlede budget er på cirka 12,3 milliarder kroner - heraf udgør Børn- og Ungeforvaltningen omkring tre milliarder.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her