Rasende Åløkke-beboere:
- Man bider skoven stykke for stykke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboere fra Åløkkekvarteret i Odense frygter, at kommunen vil give ejendomsselskabet Olav de Linde lov til at bygge boliger i Åløkkeskoven. På et areal, selskabet selv ejer.
Der er store følelser på spil, når samtalen blandt beboere i Åløkkekvarteret i Odense handler om skoven, der grænser op til deres boligområde.
- Beboerne i området elsker Åløkkeskoven, og det er selvfølgelig derfor, vi kæmper for det her, siger Axel Lund Henriksen, der selv bor på Mogensensvej.
Så store følelser, at de onsdag valgte at stable en demonstration med banner og opråb på benene.
I udkanten af skoven er ejendomsselskabet Olav De Linde nemlig gået i gang med at anlægge en vej på et område af skoven, som firmaet selv ejer.
Til stor frustration for beboerne, der frygter for både klima og områdets karakter. Men mest af alt for, at anlæggelse af vejen blot er begyndelsen på et større boligbyggeri.
Beboere kæmper stadig for deres historiske kvarter:
- Det er et kæmpe slag i ansigtet
Beboerne i Gerthasminde-kvarteret i Odense kæmper mod et kommende boligbyggeri på Falen. Nu har de samlet 228 underskrifter ind.
Det historiske Gerthasminde-kvarter, der ligger i centrum af Odense, står til at få et nyt højt boligbyggeri - til stor utilfredshed for naboerne.
- Det vil betyde, at vi får en ti meter høj mur. Lige nu er den projekteret til at skulle ligge 1,21 meter fra skel. Det er fuldstændig utilstedeligt, siger Marianne Albeck, der bor i et af husene i Gerthasminde, der kommer til at ligge lige op ad boligbyggeriet.
Naboerne i kvarteret mener, at byggeriet strider imod lokalplanen, og derfor har de nu afleveret 228 underskrifter mod projeketet. Og det er blot de skriftlige.
- Jeg er selvfølgelig rigtig stolt af, at vi har kunnet præstere at samle 228 fysiske indsigelser foruden de digitale ind. Men vi kæmper jo også her for et stykke dansk kulturarv. Og det er jo det man skal huske, siger Jonathan Kvium, der er bestyrelsesformand for Gerthasminde beboere og grundejerforening.
Beboerne er især utilfredse med Odense Kommune, som har givet lov til, at byggeriet bliver større end først planlagt, og at det ifølge naboerne dermed afskærmer det gamle kvarter fra bybilledet.
- Vi købte det her hus bag ved mig for to år siden. Og da vi var inde og købe det, var vi selvfølgelig inde og granske både lokalplaner og kommuneplaner, for at sikrer os, at der ikke skulle bygges. Og der stod ingen yderligere bebyggelse begge steder. Og nu vil man så dispensere fra kommunens side, fortæller Marianne Albeck og fortsætter:
- Det er et kæmpe slag i ansigtet for os. Fordi hvis man ikke kan stole på, at kommunen egentlig vil overholde de bestemmelser og intentioner, der ligger i kommune- og lokalplaner, så er det fuldstændig som et retsløst samfund. Det er jo ikke i orden.
En længere beboerkamp
Det er næsten et år siden, at beboerne i Gerthasminde begyndte deres kamp mod Odense Kommune, og mod det treetager høje byggeri på Falen. Beboerne kæmper for at holde boligbyggeriet så langt væk fra deres huse som overhovedet muligt, samtidig med at de heller ikke ønsker at skærme deres lille bydel fra omverdenen.
- Det går ud over alle mine forventninger, at vi kan stille så stærkt. Og det vidner jo også om, at det er folk i alle aldersgrupper og hele vejen rundt om det her område, som er berørte og forstår, hvor nødvendigt det er at kæmpe imod en ødelæggelse eller i hvert fald en afskærmning af vores smukke område, siger Jonathan Kvium.
Højere og tættere på
I 2018 blev et lokalplanforslag afskrevet i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, fordi man ønskede at finde en løsning, som både beboerne i Gerthasminde og bygherren, Selskabet Falen 21A m.fl. A/S, kunne være tilfredse med.
Men heller ikke der lykkedes det, at gøre alle indblandede tilfredse. For at komme bygherren i møde arbejdede beboerne på et forslag om at skære en etage af boligbyggeriet.
Nu er beboerne så kommet med deres svar på det nyeste byggeforslag - og de er bestemt ikke tilfredse med, hvad de læser og ser. Det ser nemlig ud til at byggeriet bliver 11,8 meter højt i stedet for 11,5 meter. Derudover bliver det bygget 1,2 meter fra Marianne Albecks skel, hvor det før var 2,5 meter væk.
Og beboerne i og rundt om Gerthasminde protestrer derfor igen.
- Det er fuldstændig utilstedeligt. Så vil alle de glaspartier, der er, give refleksionsgener, og vi vil få indbliksgener. Folk vil kunne sidde og kigge direkte ind i vores stuer og følge med i, hvad vi laver, siger Marianne Albeck.
Olav de Linde vil bygge boliger på egen grund
Men anlægge en vej - det må selskabet godt. De må også fælde træerne på deres område, fordi denne del af skoven ikke er fredskov. Men de har endnu ikke fået lov til at bygge boliger i udkanten af skoven, selvom dette er et ønske.
- Vi vil godt ind i det område, fordi det er gammel industri, grusarealer og forurenede arealer. Der synes vi, at det kunne være bedre med boliger af god kvalitet, for folk der gerne vil bo i naturen, siger Søren Gørup Christiansen, der er afdelingsdirektør i Olav de Linde i Odense.
Men kan du forstå, man kan tænke, at man ikke skal røre ved et stykke natur i byen?
- Det kan jeg sagtens forstå. Men noget er fredskov, og det må man ikke røre ved. Og så er der almindelig skov, og det må man godt fælde i, fortsætter han. Han forsikrer om, at selskabet ikke vil røre de gamle træer, som beboerne påstår.
Der ligger endnu ingen lokalplan
For at et sådan boligbyggeri skal blive en realitet, kræver det en ny lokalplan for området. En sådan lokalplan foreligger endnu ikke, men Olav de Linde har præsenteret idéen om at bygge boliger for kommunen.
Det betyder ikke, at der er truffet en afgørelse, forklarer Boie Frederiksen, der er afdelingschef i Erhverv og bæredygtighed i Odense Kommune.
- Der er ikke truffet en beslutning om, hvorvidt der kan laves en lokalplan for området derude. Jeg synes, det er trist, at man (borgerne, red.) føler, at der sker noget, man ikke hører noget om. Men vi har ikke noget grundlag for, at der kan bygges noget.
Får Olav de Linde lov til at bygge boliger i Åløkkeskoven?
- Det ved jeg simpelthen ikke. Vi skal have politikerne til at forholde sig til det på et senere tidspunkt, om der skal laves en lokalplan, fortsætter Boie Frederiksen.
I forbindelse med en eventuel lokalplan, vil der følge en høringsproces.
Beboerne vil blive ved med at holde øje
Men borgerne føler sig allerede ikke hørt.
- Jeg er i tvivl om, om kommunen arbejder for borgerne eller for en økonomisk spiller, siger Sophia Østergård Danker, der har boet i kvarteret gennem hele sit liv.
Der ligger ikke nogen lokalplan endnu. Handler det her ikke bare om, at I har lidt paranoia over nogle boliger, som det jo ikke er sikkert, skal bygges?
- Jo, det kan du måske godt sige, men paranoia er jo godt nok, fordi arbejdet har foregået i mange år, uden at man har involveret borgerne i byen. Jeg ville hellere appellere til, at man fra kommunens side inviterede kvarteret ind for at være med til at skabe en vision for det her dejlige område, siger Axel Lund Henriksen.