Sag om embedsmisbrug:
- Sat på pinebænken i al for lang tid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er stærkt problematisk, at sager er år om at komme for retten, mener formanden for retspolitisk forening Bjørn Elmquist.
Det er grotesk og en trussel mod retssikkerheden, at en politisag om muligt embedsmisbrug stadig ikke er opklaret to år senere.
Det mener formanden for retspolitisk forening, retsadvokat Bjørn Elmquist.
En medarbejder i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune blev i 2017 fyret fra sin arbejdsplads og politianmeldt på grund af mistanke om embedsmisbrug.
To år efter byggesag: Stadig ingen opklaring i sag om embedsmisbrug
I 2017 blev en medarbejder i Odense Kommune fyret og politianmeldt, men sagen er endnu ikke opklaret. Det, synes medarbejderens fagforening, er et stort problem.
En medarbejder i by- og kulturforvaltningen blev i 2017 fyret fra sin arbejdsplads og politianmeldt grundet alvorlig mistanke om embedsmisbrug. Men mere end to år efter er sagen stadig ikke opklaret, og den tidligere medarbejder har derfor ikke fået nogen afklaring.
I Ingeniørforeningens fagforening IDA, som er den fyrede medarbejders fagforening, vækker det stor frustration, at der er gået så lang tid og stadig ikke er færdigbehandlet.
- I al den tid, hvor sagen ikke er afgjort, sidder vores medlem og er lidt låst af situationen. Han kan ikke komme videre, for han er hverken dømt eller frikendt. Det giver nogle begrænsninger på, hvad han kan, siger formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen IDA, Morten Thiessen.
Et stort puslespil
Hos Fyns Politi kan de godt forstå, at det er frustrerende at vente på, at der kan komme en afgørelse i sagen.
- Jeg kan ikke udtale mig om den specifikke sag, men generelt omkring sager der omhandler økonomisk kriminalitet er der en stor kompleksitet, og de kan være omfangsrige, så det tager generelt lang tid. På nogle områder kan det groft sagt sammenlignes lidt med at samle et puslespil. Puslespillet er stort, og brikkerne er små, og derfor tager det lang tid at få det fulde billede, fortæller Jens Langdal, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
Han forklarer, at de har arbejdet kontinuerligt med netop sagen om embedsmisbrug, siden de fik anmeldelsen i 2017, men at det varierer meget fra sag til sag hvor lang tid, det tager.
- Både datamateriale, regnskabsmateriale og afhøringer kan spille ind på tiden for sagsbehandlingen. Økonomisk kriminalitet tager lang tid, forklarer Jens Langdal.
Stærkt utilfredsstillende
Morten Thiessen har dog svært ved at acceptere, at der er gået så lang tid siden anmeldelsen, og at den stadig ikke er færdigbehandlet.
- Det finder vi stærkt utilfredsstillende. Vi går alle sammen ind for, at vi skal have en stærk retsstat, men den skal også være effektiv, og det er det her ikke et udtryk for, siger han.
I maj fortalte en medarbejder på et møde i den fynske kreds af politiforbundet, at der var mere end 2000 sager i økonomisk kriminalitet.
- Efterforskning er altid afhængig af ressourcer. To år kan virke som lang tid, men i sager om økonomisk kriminalitet kan der være utrolig mange omfangsrige og komplekse faktorer, der spille ind. Og vi arbejder, så hurtigt vi kan også i den her sag, understreger Jens Langdal.
Men for fagforeningen er det ikke godt nok.
- Han får svært ved at opsøge andre jobs. Der vil hele tiden stå en mistanke om folk, når de har sådan en sag hængende over hovedet, uanset om de er skyldige eller ej, siger Morten Thiessen.
Men sagen er efter mere end to år stadig ikke opklaret, og den tidligere medarbejder har derfor ikke fået nogen afklaring.
Og det er stærkt problematisk, at sager er år om at komme for retten, lyder det nu fra Bjørn Elmquist:
- Det kan betyde, at der bliver nødt til at blive afsagt nogle domme, som i og for sig ikke helt svarer til det, det skulle.
- Hvis nu man har en sag om økonomisk kriminaltitet, hvor der er en, der har gjort sig skyldig i ganske alvorlige ting, men der er gået fem-seks år før man overhovedet kommer for retten, så står der i straffeloven, at det skal føre til en mildere dom.
- Og det kan man sige er uretfærdigt, men samtidig har alle de mennesker, der har været involveret, været sat på pinebænken i al for lang tid.
Hverken dømt eller frikendt
Og netop pinebænken er den fyrede medarbejder fra Odense Kommune sat på, mener Ingeniørforeningens fagforening IDA. IDA er den fyrede medarbejders fagforening, og her vækker det stor frustration, at der er gået så lang tid og at sagen stadig ikke er færdigbehandlet.
- I al den tid, hvor sagen ikke er afgjort, sidder vores medlem og er lidt låst af situationen. Han kan ikke komme videre, for han er hverken dømt eller frikendt. Det giver nogle begrænsninger for, hvad han kan, siger formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen IDA, Morten Thiessen.
Fynsk betjent:
- Vi har brug for kollegaer, der kender pappenhejmerne
Statsminister Mette Frederiksen vil have mere politi ud til borgerne. Det er rigtig godt, lyder det fra en tidligere tillidsmand hos Fyns Politi.
Der er behov for flere betjente fordelt på hele Fyn. Det var ét af budskaberne, som statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag havde med i sin åbningstale til Folketinget.
Den udmelding er vigtig for Fyns Politi. Det mener Steffen Daugaard, der er tidligere mangeårig tillidsmand i Fyns Politi.
- Lokalpoliti, der er lokalt til stede, og som kender ballademagerne på deres gang, kender pappenhejmerne, det er rigtig godt, siger Steffen Daugaard.
TV 2/Fyn har gennem længere tid beskrevet de massive udfordringer ved Fyns Politi, der på grund af et lavt antal betjente og et stigende antal opgaver ikke kan nå alle de opgaver, de gerne vil. Blandt andet bliver meget få indbrud på Fyn opklaret.
Derfor er statsministerens ønske om at tilføre flere betjente til Fyn afgørende for borgerne, mener Steffen Daugaard.
- Det giver en anden slags politi, at man lige har et øje på hver finger – også når man har fri. Og man lægger mærke til nogle ting, som man så måske kan bruge i sit arbejde nogle dage efter, siger Steffen Daugaard, der i ti år var tillidsmand hos Fyns Politi og derfor har indgående kendskab til det fynske politiberedskab.
I dag arbejder han ved eftersøgningsafdelingen i Fyns Politi.
Vækker glæde
Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin tale ved åbningen af Folketinget, at der i dag er mere end 1.900 personer ansat i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så mange som i hele Fyns Politi.
- Vi skal kunne have tillid til politi og retsvæsen. Alt andet er skræmmende, sagde statsministeren fra Folketingets talerstol.
Derfor foreslog statsministeren, at man flytter rundt på politipersonalet.
- Mange er ansat centralt i stedet for ude ved borgerne. Kan vi ikke finde en klogere og bedre balance, spurgte Mette Frederiksen i sin tale.
Den bliver grebet og nærmest omfavnet af den tidligere tillidsmand.
- Jeg blev glad. Når en statsminister rækker ud, så skal man tage hånden, siger Steffen Daugaard og uddyber:
- Hun siger jo lige præcis det, vi har snakket om blandt de menige betjente i mange år. At vi er for få, og at det heller ikke er sikkert, vi arbejder på den helt rigtige måde.
I grafikken herunder kan du få et overblik over, hvordan afdelinger ved Fyns Politi beskrev deres situation i maj 2019.
Foreningsformanden
“Vi er bekendt med, at personalesituationen i stort set alle afdelinger er voldsomt trængt. På holdene balancerer man omkring en faktor 2, og i alle afdelinger hober sagerne sig op.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Færdselsafdelingen
“Der er rigtig mange, der har stillinger, der er placeret både i Forebyggelse og Færdslen og således tæller med begge steder. I alt fire personer har stillinger i Forebyggelse. Uklart om der er talmagi i dette over for de afdelinger, der definerer, hvor mange færdselsfolk og forebyggere vi skal være på Fyn.”
“Samtidig med at de bliver færre i afdelingen, har de fortsat samme sponsering til operativ patruljetjeneste.”
“Frustration over, at rockerne kører i klonede biler, og der ikke er ressourcer til at tage sig af det, idet de stjålne klonede biler efterfølgende bliver solgt til import, hvorved staten udbetaler registreringsafgift retur til de kriminelle.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Operativt center
“Der er 12 mand tilbage i afdelingen og derfor ikke meget tid til at lave fremadrettet arbejde, da de skal være klar til at arbejde med konflikter i bandemiljøet.”
“...stor frustration over, at man nu skal køre patrulje i Vollsmose hen over sommerferien, pga. dårlig planlægning, og at man bliver sat til opgaver, som kræver beredskabskompetencer”
“Man skal værne om den faglighed, som kollegaerne har opnået, og ikke sætte dem til alle mulige andre opgaver, som de ikke har kompetencer til at bestride.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Indbrudsgruppen
“Lige nu er 5 ud af de 16 i afdelingen væk.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forebyggelse
“Tidligere kunne de assistere Vollsmose, når det kneb med at få enderne til at hænge sammen, men nu hvor næsten alle i forebyggelse er niveau 2-skytter, kan de ikke længere, og det er ærgerligt, og en problemstilling, der skal kigges på”
“De bliver lige nu ramt af de 14 punkter i nærhed- og tryghed-udspillet, som presser afdelingen maximalt.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efterretnings- og analyseenheden:
“De er fire under den planlagte normering i afdelingen.”
“Der er p.t. ikke ressourcer til at analysere på indbrud”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vollsmose
“Der er p.t. ti kollegaer til rådighed, der kan køre patruljetjeneste i Vollsmose, hvilket også lægger et stort pres på dem.”
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Centralvisitationen
“Der ligger sager fra gulv til loft i afdelingen”
“Frustrationerne i afdelingen opstår oftest, når man ikke føler, at man betjener borgerne godt nok, idet sagerne bliver gamle hos dem, og man ikke kan fortælle, hvornår der sker noget i de enkelte sager.”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Økonomisk kriminalitet
“Afdelingen affolkes langsomt men sikkert.”
“Der er p.t. kun fem mand tilbage, der arbejder med økonomisk kriminalitet på fuld tid. Resten er udlånt, på barsel, i 18-mandsgruppe eller på nedsat tid. På papiret er der ti mand m/k.”
“Det er erfarne, der søger til SØIK, Rigspolitiet eller andre afdelinger ved Fyns Politi. Der kommer ingen erstatning for dem, der rejser.”
“Der er p.t. cirka 2.000 sager i afdelingen, enten på hylder eller hos kollegaerne. 1.410 i reolen, 348 ved medarbejdere, 349 ligger i driftscenteret. I alt 2.107 sager per 1. maj”
“I 2. halvår (af 2019, red.) er der krav om, at sigtelsesprocenten i efterforskningspakkerne er mindst 50. Dette bliver et stort problem, idet der ikke er mandskab i afdelingen til at løfte opgaven."
“De presses desuden af nogle fem år gamle skattesager, der skal arbejdes med for, at de ikke bliver forældet.”
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Udlændingeafdelingen
“Fyns Politi er meget presset på non-Schengen-kontrollerne. Der er bestemte målkrav, der skal opfyldes, og der skal sendes rapporter ind til rigspolitichefen om denne målopfyldelse. Det er helt skævt, at vi ikke lever op til lovgivningen på området, som er helt klar vedrørende disse non-Schengen-aftaler.”
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Fyns Politi vil ikke kommentere sagen fra Odense Kommune, men har dog sagt til TV 2/Fyn, at man har arbejdet kontinuerligt med sagen, siden anmeldelsen i 2017.
Fyns politi afviser desuden, at det skulle være mangel på ressourcer, der har haft betydning for, at sagen trækker ud.
Mistænkt for 25 sager
Den fyrede medarbejder var ansat i Byggesagskontoret, og er mistænkt for via sit privatejede firma at tage sig betalt for at rådgive og vejlede virksomheder og private, for bagefter selv at foretage sagsbehandlingen af de efterfølgende ansøgninger.
Sagerne går tilbage til 2012, og ifølge TV 2/Fyns oplysninger har By- og Kulturforvaltningen kendskab til cirka 25 sager.
TV 2/Fyn har tidligere været i kontakt med den pågældende medarbejder. Men vedkommende ønskede ikke at udtale sig.