SDU-forsker får ti mio.: Alexander vil knække koden til forebyggelse af knogleskørhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
SDU-forskeren Alexander Rauch er blevet tildelt Lundbeckfondens Fellowship. Han kan nu samle sin egen forskergruppe, som skal forbedre behandlingen og forebyggelsen af knogleskørhed.
37-årige Alexander Rauch har fået stillet ti millioner kroner til rådighed og kan nu etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.
Forskningsgruppen skal skal arbejde med metoder til at forbedre genopbygningen af knogler hos patienter med knogleskørhed (osteoporose).
Har ventet to år på tandlægen: Suzettes datter risikerer varige mén uden behandling
Mere end 2000 børn og unge på Fyn står på venteliste til en tandbehandling. Én af dem er Suzette Frovins datter, der risikerer varige mén.
I alt 2100 fynske børn og unge venter lige nu på at få en tid hos tandlægen, så de kan få ordnet deres tænder. Det tal er en kraftig forværring siden 2019.
Tandreguleringscenter Fyn (TRCF), der er et kommunalt samarbejde mellem fem fynske kommuner, kan ikke følge med, og ventelisten med patienter bliver længere og længere.
Én af dem, der har ventet længe, er Suzette Frovins datter.
- Hun har fået at vide, at hun skal have reguleret sine tænder, fordi hun har det, der hedder et skævt bid, som på et tidspunkt kan sætte sig og give nogle skader på den længere bane, siger Suzette Frovin.
Datteren har stået på venteliste i to år og stadig ikke hørt noget. Hun har endnu ikke været til en forundersøgelse.
- Jeg synes, det er synd for børnene, fordi de får stillet noget i udsigt og går nærmest og venter en hel barndom på at få reguleret deres tænder. Det er meget utilfredsstillende, at vi bliver ved med - ikke bare at have en venteliste - men at den venteliste faktisk bliver større og større, fortæller Suzette Frovin.
Gammel problematik
Den store mangel på børnetandlæger og specialtandlæger er ikke noget nyt problem. Men siden oktober 2019 er der kommet 20 procent flere patienter på ventelisen.
- Det er en gammel problematik, men når vi ser, at ventelisten er vokset og gået i den negative retning, skyldes det, at vi ikke har specialtandlæger nok på landsplan og ikke nok i forhold til vores normering. Ventelisterne er så ekstra forlænget af coronasituationen, hvor vi kun har haft mulighed for en gradvis genåbning, sagde sundheds- og forebyggelseschef i Odense Kommune, Sonja Serup Hansen til TV 2/Fyn torsdag.
På grund af den lange venteliste risikerer 200 børn og unge på Fyn at få varige mén.
Suzette Frovin er udover at være mor, også medlem af Nyborg Byråd for SF, som sammen med Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nordfyn, er de fem fynske kommuner, der står bag Tandreguleringscenter Fyn.
Hun mener ikke, at Nyborg skal stå uden for samarbejdet, men hun synes, man bør kigge på organiseringen.
- Jeg kan være i tvivl om, om vi har den rigtige konstruktion. Om vi har grebet det an på den rigtige måde, samtidig med at jeg er opmærksom på, at det er svært at skaffe specialtandlæger, siger Suzette Frovin og fortsætter:
- Vi skal have kigget meget alvorligt på, hvordan vi kan nedbringe de ventelister.
På grund af de lange ventelister har Børn- og Ungeforvaltningen i Odense også sat sagen på dagsordenen til næste møde.
De mange millioner kommer fra Lundbeckfonden, hvor Alexander Rauch er blevet tildelt Lundbeckfondens Fellowship.
- Jeg glæder mig til at samle min egen gruppe af forskere, der skal samarbejde om at knække koden til at forbedre behandlingen og forebyggelsen af osteoporose, siger Alexander Rauch i en pressemeddelelse.
Alexander Rauch er ph.d. og cand.scient. i biokemi og molekylærbiologi og har i en årrække forsket i knoglebiologi ved blandt andet Leibniz-Institut für Alternforschung i Tyskland og senere hen i Danmark ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.
Aktuelt er han ansat i en delestilling ved henholdsvis Steno Diabetes Center, som er placeret på OUH, og Endokrinologi-afdelingen på OUH, og kan altså nu som Lundbeck-fellow etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.
Potentiale for at udvikle celleterapi
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglestyrke og -mængde i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
Ved at analysere stamcellerne i knoglemarven fra raske personer og efterfølgende sammenligne disse med lignende analyser fra personer med knogleskørhed, kan man undersøge potentialet i at udvikle celleterapi, der er med til at styrke knoglekvalitet og genopbygningen af knogler.
Der kan være flere forskellige årsager til, at man udvikler knogleskørhed, men især ældre, primært kvinder, oplever knoglebrud på grund af osteoporose. Ifølge WHO rammes hver anden kvinde over 80 år af knogleskørhed.
- Forskellen skyldes blandt andet koncentrationen af kønshormoner, forklarer Alexander Rauch, idet kvinder i løbet af overgangsalderen oplever et kraftigt fald i østrogen, mens mænd, selv i en høj alder, producerer testosteron.
Vigtigt for biodiversiteten:
- Lad buksebierne være i fred
Buksebierne er vigtige for biodiversiteten, men udseendet gør, at flere bekæmper dem som skadedyr. Det håber Ejgil Andersen, at man vil stoppe med.
Ejgil Andersen sidder på hug på sin gårdsplads på fødegården, der ligger mellem Oure og Lundeborg.
- Se, der er en, der graver her. Så har den sådan en lang bane, den skubber det ud af, siger han, mens han peger på en lille buksebi, der med sine gule bagben graver sig ud af sin koloni under brostenene.
Ejgil Andersen er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, hvor han arbejder med artsforvaltning, hvilket betyder, at han arbejder med beskyttelse af arter. Og den koloni af buksebier, der bor under hans gårdsplads, kunne han aldrig finde på at fjerne. De er nemlig meget vigtige.
“Sidste år havde vi nogle episoder, hvor folk tilkaldte skadedyrsbekæmpelsen, fordi de troede, det var hvepse. Hvepse er jo anderledes aggresive og opsøgende.”
- Vores vilde bestøvere har været i katastrofal tilbagegang, og de er meget vigtigt for vores biodiversitet. De er vigtige for den vilde natur, understreger Ejgil Andersen.
Fredelig fætter
Det er en automatisk reaktion at daske til små insekter, der flyver rundt, særligt hvis den har gule og sorte farver. Men buksebien er der ikke nogen grund til at slå til - tværtimod.
For selvom buksebien ligner en hveps, er den fredelig og stikker ikke.
- Der er mange, der forveksler dem, og det er jo trist at ligne noget, der er farligt, siger Ejgil Andersen og forklarer, at buksebien er nem at genkende med de karakteristiske, gule bagben og sine runde facon.
Buksebierne har længe boet under hans gårdsplads.
- Sidste år havde vi nogle episoder, hvor folk tilkaldte skadedyrsbekæmpelsen, fordi de troede, det var hvepse. Hvepse er jo anderledes aggressive og opsøgende, forklarer han.
Biodiversitet
Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Genetisk diversitet dækker over variationen af gener inden for en art eller en bestand.
Tilbagegang i insektbestand
Buksebierne er vigtige for bestøvning af blomster, og de vilde bestøvere har en stor betydning. Men der har været en stor tilbagegang i insektbestanden i Europa, hvilket har haft en stor effekt på biodiversiteten.
- Der bliver hele tiden færre og færre arealer, de kan bo på, forklarer Ejgil Andersen.
Derfor opfordrer han til, at man lader de fredelige bier være.
- Man skal lade være med at sprøjte på sin grund. De kan godt lide en gammeldags brolagt gårdsplads, hvor stenene bliver varmet af solen. Det giver en varm overflade, hvor de kan grave sig ned, siger han og fortsætter:
- Og så skal vi lade dem være i fred. Lad være med at ringe efter skadedyrsbekæmpere, fastslår Ejgil Andersen.
Fakta om Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med årlige uddelinger på over 500 millioner kroner til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning.
Lundbeckfondens Fellowship bliver hvert år uddelt til særligt lovende unge forskere, som er kvalificerede til at etablere og udbygge en forskergruppe.
Hvert fellowship finansieres med ti millioner kroner og løber over fem år.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.