SDU-forskning beviser det: Fodbold kan bruges som medicin i hele verden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
17 års forskning har udløst opmærksomhed fra alt fra EU til det internationale fodboldforbund FIFA, som gerne vil bruge de konkrete resultater.
Bolden hopper hen over gulvet i hal 1 på Syddansk Universitet, SDU. Et par meter bag ved følger Preben Andersen og Frits Hansen. To herrer omkring de 70 år, der målrettet - omend i adstadigt tempo - jagter den farvestrålende læderkugle med Adidas-logoet.
- Vi kommer her fordi det er sjovt. Ellers var vi her ikke, griner en storsvedende Preben Andersen i en pause.
Pausen hører hjemme i den ene af de to ugentlig træningstimer, som han og 10 andre deltager i. De er del af "6-0!" et EU-støttet forskningsprojekt for ældre, utrænede mænd over 60 år.
SDU-forskere kan være tæt på at udvikle grønt flybrændstof
Ny rapport antyder, at det er muligt at fremstille klimavenligt flybrændstof i Danmark ved hjælp af biogas.
Et dansk forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggør tirsdag en foreløbig rapport, der antyder, at det er muligt at fremstille bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark.
Opskriften kan lyde på en blanding af blandt andet CO2, brint og den biogas, som afgasses fra gylle, halm og fødevareaffald.
Det skriver Politiken tirsdag.
Rapporten er lavet i samarbejde med den nordiske luftfartsbranche og konsulentvirksomheden Niras. Den er blevet gennemgået af et stort antal eksterne eksperter og aktører i energibranchen. Og langt de fleste er positive.
- Vores rapport viser, at teknologien til at fremstille bæredygtigt flybrændstof i Danmark og i Norden er til stede, så vi kan påbegynde etableringen af produktionen inden for få år, og at det er en bæredygtig, attraktiv og mængdemæssigt tilstrækkelig løsning på globalt niveau, siger professor Henrik Wenzel, der står i spidsen for forskerholdet, til Politiken.
Den komplicerede proces bygger blandt andet på adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet.
Begge dele findes i Danmark. Idéen er, at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse.
Resultatet er brændstoffer, der kaldes electrofuels. Og de kan bruges til klimavenlige alternativer til blandt andet flybrændstof.
Samtidig dannes der overskudsvarme, der kan bruges til industri eller boliger.
Ida Auken, der er klimaordfører for Radikale Venstre og formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, finder projektet interessant. Også fordi energiforbruget undervejs kan komme fra grønne kilder som vind.
- Det er vigtigt, at vi bakker dette og lignende projekter op politisk. Dels ved at sikre, at rammevilkårene er rigtige, og dels at komme den stigende efterspørgsel efter vindenergi i møde ved at bygge flere havvindmølleparker, siger Ida Auken.
Luftfartsbranchen er i dag et af klimakampens største problembørn, da den endnu ikke har fundet en sikker måde at sænke sin udledning af drivhusgasser på.
- Vi ser derfor meget positivt på, at ny viden på området viser, at electrofuel er et bæredygtigt brændstof, som realistisk set kan tages i anvendelse inden for en overskuelig fremtid, skriver Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i luftfartsselskabet SAS, i en mail til Politiken.
Projektet finder udover i Danmark sted i Finland, England, Frankrig og Spanien. Formålet er at se, hvordan det påvirker deltagernes sundhed.
- Vi har forsket i fodboldens indvirkning i 17 år. I den tid har vi publiceret over 150 videnskabelige artikler og høstet megen erfaring. Vi er i dag der, hvor vi med videnskabelige evidens kan sige, at et par timers træning om ugen, som i fodbold fitness, svarer til effektiv pillebehandling på blodtrykket hos visse hjertepatienter, fortæller professor og forskningsleder Peter Krustrup fra SDU.
Fodboldforsøg med fart over feltet
Den viden, og meget andet, er sammenfattet i bogen "Football as Medicine" (Fodbold Som Medicin) der i dag blev præsenteret på SDU. 72 forskere har bidraget med deres resultater. Noget som udlandet er blevet opmærksom på. Og som det herhjemme i Danmark drejer sig om at få ud til brugerne.
- Der er 1.650 fodboldklubber i Danmark. Mange af dem har sådan noget som fodbold fitness på programmet, så på den måde er vi godt ude. Men endnu flere skal gerne have fordel af det her. Derfor prøver vi at få fat på blandt andre politikerne, så de kan træffe beslutninger ud fra vores forskning, håber Peter Krustrup.
“Så skal jeg ud at finde mig nogle andre gamle, tykke mænd, der er tossede med fodbold”
Det håb deles i Træningshal 1, der ligger et langt udspark fra receptionsrummet. Her har Preben Andersen netop scoret med hælen. Han er midtvejs i de 12 uger lange fodboldforsøg. Bagefter venter muligheden for en forlængelse med yderligere 12 uger, hvorefter fællesskabet på SDU er slut.
- Så skal jeg ud at finde mig nogle andre gamle, tykke mænd, der er tossede med fodbold, slår Preben Andersen fast.
For han er ikke villig til at slippe den genfundne glæde ved legen med bolden.
SDU-forskere undersøger mobilfrie frikvarterer: - Det er ikke et forbudsprojekt
SDU laver projektet "Mobil-fri-kvarter", hvor elever over fem uger skal aflevere mobiltelefonerne om morgenen. To fynske skoler deltager.
For nylig var et forsøg med nul mobiler i undervisningstiden på Nyborg Gymnasium en succes.
“Det ikke er et forbudsprojekt mod mobiler i skoletiden”
De studerende kunne berette, at de var mindre stressede i den uge forsøget varede.
Tilmed snakkede de mere sammen og deltog i flere aktiviteter end, når de havde mobiltelefonen lige ved hånden.
Nu vil en gruppe forskere fra Syddansk Universitet (SDU) tage de videnskabelige værktøjer i brug og afdække, om mobilfrie frikvarterer øger børn og unges fysiske aktivitetsniveau, skriver SDU i en pressemeddelelse.
To skoler fra Fyn
SDU er i gang med at rekruttere skolerne, men har positive tilbagemeldinger fra folkeskolen HøjmeSkolen i Odense SV og fra privatskolen Marie Jørgensens Skole i Odenses indre by.
Projektet hedder "Mobil-fri-kvarter" og skal løbe over fem uger i april og maj. Her skal elever på syv skoler aflevere mobilen om morgenen. Således vil Snapchat, TikTok og Messenger blive bandlyst hos en række børn i 4. til 6. klasse.
Herefter vil en gruppe forskere undersøge indvirkningen på børnenes bevægelsesadfærd og sociale interaktion i frikvarteret.
Forskning har tidligere afdækket elementer, som har en negativ indflydelse på børns fysiske aktivitet i frikvarteret. Det er faktorer som vejret, pladsmangel og mangel på faciliteter.
- Men vi ved faktisk ikke med sikkerhed, hvilken konkret effekt et mobilfrit frikvarter har på børnenes bevægelsesadfærd og sociale interaktion.
- Og det er det, vi meget gerne vil blive klogere på sammen med skolerne og eleverne, uddyber adjunkt på SDU og initiativtager Charlotte Pawlowski.
Undervejs i eksperimentet følger forskerne eleverne med systematiske observationer i frikvartererne.
Intet stilles i istedet
Eleverne vil ikke blive givet alternativer til mobiltelefonen i frikvarteret under forsøget. Derudover indsamler projektet data via spørgeskemaer før og under eksperimentet.
Derefter bliver projektets resultater givet videre til landets kommuner og skoler.
- Det er ikke et forbudsprojekt mod mobiler i skoletiden, hvis vi finder ud af, at flere bevæger sig. Men vi vil gerne skabe viden og debat om brugen af mobiler, siger Charlotte Pawlowski.
Projektet løber fra november 2019 til april 2021 med støtte fra Nordeafonden.
Fakta "Mobil-fri-kvarter"
Eksperimentet med mobilfrie frikvarterer foregår henover en fem-ugers periode i foråret 2020.
På udvalgte skoledage, foretager forskere fra SDU systematiske observationer af alle frikvarterer med fokus på elevernes bevægelsesadfærd og sociale interaktioner.
Dataindsamlingen består også af en spørgeskemaundersøgelse, der har til hensigt at afdække elevernes oplevede frikvartersadfærd med og uden mobiltelefon - for eksempel hvordan de har det, hvad de laver, hvem de er sammen med og hvor de befinder sig i frikvarteret.
- Du ved, jeg har også løbet. Og jeg hadede det med at løbe, den gang jeg spillede fodbold. Vi drønede jo rundt på vejene i januar og februar, når sæsonen startede. Nej, jeg skal have en bold foran mig, så er det sjovt, slår han fast med et stort smil og et endnu højere grin.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her