Se video med 16-årige Viktor Axelsen:
- Jeg vil rigtig gerne være den bedste i verden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 2010 lavede TV 2 Fyn et portræt af et 16-årigt badmintontalent fra Odense. I dag er han en verdensstjerne.
Mandag kunne Viktor Axelsen lade sig hylde som suveræn vinder af OL-guldet i badminton. Men allerede som ganske ung var fynboen noget helt særligt både på og uden for banen.
I 2010 blev han som 16-årig kåret som Årets Fund i dansk idræt, efter han vandt europamesterskabet i badminton for u17-spillere.
Axelsen viste guldet frem: - I hjertet er jeg en Odense-dreng
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen blev hyldet på Flakhaven i Odense, hvor han for første gang viste sin guldmedalje fra Tokyo frem for fynboerne.
OL-guldvinderen Viktor Axelsen viste for første gang sin guldmedalje fra legene i Tokyo frem i Odense mandag formiddag.
- Det er fuldstændig fantastisk med unge badmintonspillere, andre sportsudøvere, tidligere skolelærere og gamle venner. Det er fedt at komme hjem og kunne se folk i øjnene og sige tak for opbakningen, siger Viktor Axelsen til TV 2 Fyn.
Verdensstjernen blev hyldet foran hundredvis af fynboer, som havde trodset regnvejret og mødt op for at fejre det fynske OL-guld på Flakhaven.
Odense-dreng i hjertet
Viktor Axelsen, der er født og opvokset i Odense, begyndte karrieren i Odense Badminton Klub (OBK). I 2012 flyttede han dog til København for lettere at kunne træne på elitecentret i Brøndby.
- I hjertet er jeg en Odense-dreng. Man kan tage Viktor væk fra Odense, men man kan ikke tage Odense ud af Viktor, forsikrer Viktor Axelsen, der har boet ni år i København.
Unge OBK-spillere: Det var megasejt
Nogle af dem, der var mødt op for at hylde Viktor Axelsen, var de to søskende Sille Sofie og Lukas Skov Hansen, der spiller badminton i OBK.
- Det var megasejt, siger Sille Sofie.
- Det var sjovt at møde et så stort idol som Viktor Axelsen. Jeg har set op til ham længe og så længe, jeg har spillet badminton, fortæller hendes storebror.
Det er ikke Viktor Axelsens første OL-medalje. I 2016 vandt han bronze i herresingle i Rio. Han har tidligere vundet både VM og All England-turneringen, og fynboen har også tidligere ligget nummer et på verdensranglisten. Efter OL-guldet er han nummer to.
Sigtekornet var dog allerede indstillet på langt større mål for den purunge odenseaner.
- Jeg vil rigtig gerne være den bedste i verden og deltage ved OL og så videre.
Hvor realistisk er det?
- Det ved jeg ikke endnu. Men det ser da ok ud indtil videre. Jeg vil bare blive ved med at give den gas.
Sådan sagde den ambitiøse 16-årige odenseaner dengang. Og man må sige, at Viktor Axelsen har holdt fast i sine store mål.
Siden da har han vundet guld ved OL, VM, EM, All England, flere masters-turneringer – og en lang række andre store turneringer for næsen af den øvrige badmintonelite.
Herunder kan du se eller gense indslaget med den 16-årige Viktor Axelsen.