Selskab udledte 1,6 millioner kubikmeter: Beskidt spildevand strømmer ud i fjorden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sidste år ledte VandCenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb. Meget ender i Odense Fjord. Men måske kan det slet ikke betale sig at stoppe udledningen.
De seneste fire år har Odense og Nordfyns Kommunes vandselskab VandCenter Syd på årsbasis ledt lige omkring en million kubikmeter beskidt spildevand indeholdende skadelig kvælstof og fosfor ud i åer og vandløb.
Udledningerne sker på grund af overløb. Og det meste af spildevandet ender i Odense Fjord.
Og fra den gamle losseplads Stige Ø siver der hvert år små tre tons kvælstof ud i fjorden. Det skader fjorden, skaber iltsvind, og der er stort set ikke nogen fisk tilbage.
Men det er slet ikke sikkert, det kan betale sig at stoppe udslippene
“I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden”
Og første skridt i det samarbejde er altså et omfattende data- og analysearbejde.
For ud over, at udgangspunktet i det nye samarbejde er at finde nye løsninger, der kan hjælpe i kampen for at genoprette den gode økologiske tilstand i fjorden, så handler det også om at identificere netop de tiltag, der kan give mest sund fjord for pengene.
Unikt samarbejde
Som garant for objektiviteten i undersøgelserne er forskere fra Syddansk Universitet også med i samarbejdet.
Og i spidsen for forskerne står Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut.
- Det er et helt unikt samarbejde, fordi der er så mange aktører. Ved at vi går ind og analyserer det her data, så får vi lavet det, vi kalder en kildeopsporing, så vi finder ud af præcis, hvor presset på fjorden stammer fra.
Lystfisker håber på renere vand: Nu skal Odense Fjord have det bedre
Bredt samarbejde skal forbedre sundhedstilstanden i fjorden.
Odense Fjord skal strutte af sundhed.
Det er ambitionen for et opsigtsvækkende samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Lindø Port of Odense, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet.
I dag blev arbejdet skudt i gang med den første workshop om emnet.
Og det glæder lystfisker Martin Botten Dam.
Tidligere kunne man fange velvoksne havørreder i fjorden. Det kan man ikke mere, siger han.
- Når det bliver varmere i vejret, fanger vi stadigvæk hornfisk. Det er der jo altid, men havørreder. Det er ikke som førhen, siger han.
Økologisk topform
Samarbejdspartnerne har hver især arbejdet med at skabe god økologisk tilstand i fjorden gennem mange år. Men trods nationale reguleringer og initiativer er der stadig udfordringer med vandmiljøet.
- Formålet med samarbejdet er, at vi på tværs af institutioner kan dele erfaringer og viden og på den måde kan skabe et idékatalog til aktiviteter, som kan bruges i fjorden, siger Mogens Flindt, lektor på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet.
I dag er fjorden i ubalance. Der er for mange næringsstoffer, for lidt ålegræs og mudder på de forkerte steder. Fjorden overholder ikke betingelserne for EU's vandrammedirektiv.
Der er både behov for at gendanne havbunden og have fokus på både landbrug og udledningen fra Odenses renseanlæg.
Sagen er kompleks, og derfor er hele ni parter med i gendannelsen af en sund fjord.
Deltagerne tager fat i Odense Fjord, fordi mulighederne for at forbedre vandmiljøet er størst, når fokus er lokalt. Der er enighed om, at det giver flere muligheder for at forbedre de lokale tilstande, når så mange virksomheder og institutioner samarbejder end, når det alene sker gennem national regulering.
- De danske fjorde er så forskellige, at hvis vi ønsker bedre vandmiljø i de danske fjorde, er vi nødt til at fokusere på den enkelte fjord. Derfor er det også særdeles positivt, at interessenterne omkring Odense Fjord nu går sammen for i fællesskab at forbedre tilstanden i fjorden, siger chefkonsulent for vandmiljø hos SEGES, Flemming Gertz.
Ikke i mål
Han står bag en større fjordundersøgelse, der viser, at Odense Fjord stadig ikke når målet om ”god økologisk tilstand”.
Det nyetablerede samarbejde handler om at finde løsninger, og derfor er arbejdet med af finde konkrete tiltag allerede gået i gang blandt de faglige medarbejdere hos de mange deltagere.
- Vores vandmiljø er et centralt emne for Danmarks Naturfredningsforening. Derfor er DN Nordfyn sammen med sekretariatet i Danmarks Naturfredningsforening gået ind i dette samarbejde for at være til at vise, at vi på tværs af sektorer og interesser kan sidde i samme rum og arbejde os frem mod samme mål, siger Leo Jensen, formand for DN Nordfyn og hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening.
Hvad er god økologisk tilstand?
Den økologiske tilstand afgøres ved at måle på smådyr, vandplanter og fisk. Et vandløb er i god økologisk tilstand for smådyr, når det ligger i faunaklasse 5 på en skala fra 1 til 7. Der er lignende indeks til vurdering af, om målet er opfyldt for vandplanter og fisk.
Kilde: Miljøstyrelsen
Ifølge Torben Povlsen, formand for landboforeningen Centrovice går landbruget ind i samarbejdet med glæde.
- Det er en unik mulighed for at skabe nogle reelle, lokale løsninger, som kan give et bedre vandmiljø i fjorden, siger Torben Povlsen.
På Lindø oplyser havnechef Carsten Aa, at man allerede er godt i gang.
- Vi har gennem mange år reduceret vores miljøpåvirkning til sort set ingenting. Derfor har vi også en masse erfaring, som vi vil dele i samarbejdet, siger han.
Med det nye samarbejde får forskerne for første gang mulighed for at sammenholde egen data med data fra de mange forurenere rundt om fjorden - altså industri, forsyningsselskaber og landbrug.
Målsætningen er altså at identificere de tiltag, der virkelig kan rykke fjorden i en sundere retning.
Regn skaber overløb
Selvom nogle løsninger synes oplagte, så er det ikke nødvendigvis dem, der er de bedste.
Et eksempel er VandCenter Syd, der håndterer spildevand i Odense og Nordfyns Kommune.
Her kunne man for eksempel tage fat på de såkaldte overløb, som i omfang løber op i cirka en million kubikmeter om året.
- Når de her tanke er fyldte, så kan vi ikke mere. Så går vi i overløb til åen, forklarer direktør Mads Leth, mens han peger ned i en række åbne beton-tanke som dog i disse uger står tomme på grund af de seneste regnfattige uger.
Når det regner meget, så er de fyldte. Af regnvand, der ledes via kloakkerne til spildevandsanlæggene, hvor det blandes sammen med husstandenes spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, håndvaske og meget mere.
“Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her”
Men når det regner ekstra meget, så kan VandCenter Syd ikke nå at rense alt spildevandet. Og så sendes det altså urenset ud i åer og vandløb.
- Vores opgave er at passe på miljøet. Men når det regner så meget, at vores rensningsanlæg ikke kan klare mere, så handler det ikke kun om miljøet længere. Så handler det også om at sikre værdier. For hvis vi ikke håndterer vandet, så ender det i folks kældre, siger Mads Leth.
Så meget udleder Vandcenter Syd i overløb
- Vandcenter Syd renser årligt cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. Herved tilbageholdt selskabet sidste år 1.304 tons kvælstof og 173 tons fosfor.
- Overløb sker, når det regner så meget, at selskabet ikke kan nå at rense alt vandet. Sidste år ledte Vandcenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb på grund af overløb.
- En formildende omstændighed er, at ved overløb, så er det spildevand, der ledes ud fortyndet, idet store mængder af overløbet er regnvand. Der er dog stadig en væsentligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i overløbsvandet end i det rensede vand.
- Renset vand er dog heller ikke rent. Sidste år indeholdt Vandcenter Syds rensede vand 120 ton kvælstof og otte ton fosfor.
- Kommuner i hele landet forsøger at komme overløb til liv ved at separere regnvand fra kloaknettet. Man etablerer også klimasøer for at forsinke vandets vej til kloaksystemerne. Men anlæggene er - især i de store byer - en dyr affære.
- Her er Vandcenter Syds overløb
- 2017: 0,94 millioner kubikmeter.
- 2018: 0,9 millioner kubikmeter.
- 2019: 1,77 millioner kubikmeter.
- 2020: 1,6 millioner kubikmeter.
Forskernes arbejde skal vise, om overløbene har så stor en negativ effekt på fjorden, at der skal investeres i forebyggende tiltag. Det kan blive en særdeles dyr affære.
- Men det er klart, at hvis det viser sig i den her kortlægning sammen med SDU, at det er overløbene, vi skal fokusere på, så er det selvfølgelig der, vi skal lægge indsatsen, siger Mads Leth.
Renset vand er ikke rent
Men for Mads Leth er det langt fra givet, at overløbene er den største synder.
For hvert år renser VandCenter Syd cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. I den proces trak selskabet 1.304 ton kvælstof og 173 ton fosfor ud af vandet. Det fremgår af selskabets seneste ansvarlighedsrapport.
Men selvom vandet er renset, når det ledes ud i åer og vandløb, så indeholder det stadig mindre mængder af både fosfor og kvælstof. Sidste år ledte VandCenter Syd 120 ton kvælstof og otte ton fosfor ud i åer og vandløb med det rensede spildevand.
- Selvom det rensede vand ser rent ud, så er der stadig lidt opløst fosfor og kvælstof i det. Spørgsmålet er, om det har større effekt på vandmiljøet, at vi bliver bedre til at rense vandet, end at vi bliver bedre til at undgå overløb, siger Mads Leth.
Samme dilemma har Odense Renovation, som har ansvaret for den gamle losseplads Stige Ø.
Selvom et omfangsdræn rundt om øen samler det meste op, så siver der stadig hvert år små tre tons kvælstof fra øen og ud i fjorden. Det sker, når regnvand passerer igennem de årtier gamle affaldslag.
Odense Renovations direktør, Thomas B. Jørgensen, vurderer, at det vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner at etablere et omfangsdræn, der samler alt udslip op.
Men spørgsmålet er, om det er en klog investering.
- I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden, siger Thomas B. Jørgensen.
Danske forskere arbejder flere steder med udplantning af ålegræs i fjorde, fordi ålegræsset forbruger kvælstof og omdanner den til ilt. Det skaber bedre miljø for fisk og andre havdyr.
Slut med gætterier
Der bliver stadig gættet på de bedste løsninger. Men efter sommerferien er det slut. For der offentliggør SDU-forskerne deres fund - og de største forurenere udpeges.
- Det bliver fuldstændig evident, hvor presset på fjorden stammer fra, slår Mogens Flindt fast.
Men det er altså ikke noget, der skræmmer Odense Renovations direktør.
Er du ikke bange for pludselig at få en kæmpestor regning, fordi det viser sig, at der er et eller andet i dit revir, der skal laves om?
- Nej, vi er egentligt sikre på, at vi gør det så godt som muligt, siger Thomas B. Jørgensen.
Mads Leth har en helt anden frygt.
- Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her, siger Mads Leth.
Tilbage ved fjorden henstår blot et spørgsmål til biolog Mogens Flindt.
Tror du helt seriøst, at de her aktører, der presser fjorden, er villige til at investere, hvad der skal til?
- Ja, det tror jeg på. Og jeg tror oven i købet, at nogle gange handler det ikke om, at der skal ekstra penge til. Hvis vi tænker smart og ud af boksen, og hvis vi får kombineret deres indsatser, så tror jeg vi kan komme et godt stykke.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.
Politi advarer: Makaber video af tragisk dødsulykke delt på nettet
kopieret!
Nytårsnat mistede den 24-årige Tobias Lund livet i en tragisk ulykke med fyrværkeri, der indtraf kort efter midnat på Nyborgvej 67 i Odense.
Siden er mennesker strømmet til med blomster, lys og beskeder til den afdøde. Men midt i sorgen over tabet kommer familien med et opråb efter en makaber video af ulykken er blevet delt på internettet. Et familiemedlem til den afdøde beder på Facebook om, at videoen ikke bliver delt.
TV 2 Fyn har set en video, der er optaget i sekunderne efter ulykken, på det sociale medie Reddit. Den er siden blevet fjernet igen.
På videoen, som er rystet, kan man høre skrig og se den 24-årige på få meters afstand af kameraet. På videoen kan man ikke se hvor voldsomme skaderne er, men det er tydeligt at han havde blod og sod i ansigtet.
Ulovligt at dele
At dele videoen er ikke blot makabert, men også strafbart, advarer Mads Boel fra Fyns Politi.
- Det er strafbart at dele den slags. Det er et brud på straffelovens paragraf 264d. Og udover at være ulovligt er det også etisk forkasteligt. Så det vil vi opfordre til at stoppe med øjeblikkeligt, siger han til TV 2 Fyn.
Lovparagraffen lyder, at man kan straffes med op til seks måneders fængsel, hvis man deler billeder eller videoer vedrørende en andens private forhold som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Blandt andet når materialet vedrører en afdød person.
Fyns Politi har ikke selv set videoen endnu, men vil reagere, hvis det lykkes at finde frem til personer, som deler den.
Politiet er i gang med at efterforske sagen og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.