De seneste fire år har Odense og Nordfyns Kommunes vandselskab VandCenter Syd på årsbasis ledt lige omkring en million kubikmeter beskidt spildevand indeholdende skadelig kvælstof og fosfor ud i åer og vandløb.
Udledningerne sker på grund af overløb. Og det meste af spildevandet ender i Odense Fjord.
Og fra den gamle losseplads Stige Ø siver der hvert år små tre tons kvælstof ud i fjorden. Det skader fjorden, skaber iltsvind, og der er stort set ikke nogen fisk tilbage.
Men det er slet ikke sikkert, det kan betale sig at stoppe udslippene
I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden
Og første skridt i det samarbejde er altså et omfattende data- og analysearbejde.
For ud over, at udgangspunktet i det nye samarbejde er at finde nye løsninger, der kan hjælpe i kampen for at genoprette den gode økologiske tilstand i fjorden, så handler det også om at identificere netop de tiltag, der kan give mest sund fjord for pengene.
Unikt samarbejde
Som garant for objektiviteten i undersøgelserne er forskere fra Syddansk Universitet også med i samarbejdet.
Og i spidsen for forskerne står Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut.
- Det er et helt unikt samarbejde, fordi der er så mange aktører. Ved at vi går ind og analyserer det her data, så får vi lavet det, vi kalder en kildeopsporing, så vi finder ud af præcis, hvor presset på fjorden stammer fra.
Med det nye samarbejde får forskerne for første gang mulighed for at sammenholde egen data med data fra de mange forurenere rundt om fjorden - altså industri, forsyningsselskaber og landbrug.
Målsætningen er altså at identificere de tiltag, der virkelig kan rykke fjorden i en sundere retning.
Regn skaber overløb
Selvom nogle løsninger synes oplagte, så er det ikke nødvendigvis dem, der er de bedste.
Et eksempel er VandCenter Syd, der håndterer spildevand i Odense og Nordfyns Kommune.
Her kunne man for eksempel tage fat på de såkaldte overløb, som i omfang løber op i cirka en million kubikmeter om året.
- Når de her tanke er fyldte, så kan vi ikke mere. Så går vi i overløb til åen, forklarer direktør Mads Leth, mens han peger ned i en række åbne beton-tanke som dog i disse uger står tomme på grund af de seneste regnfattige uger.
Når det regner meget, så er de fyldte. Af regnvand, der ledes via kloakkerne til spildevandsanlæggene, hvor det blandes sammen med husstandenes spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, håndvaske og meget mere.
Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her
Men når det regner ekstra meget, så kan VandCenter Syd ikke nå at rense alt spildevandet. Og så sendes det altså urenset ud i åer og vandløb.
- Vores opgave er at passe på miljøet. Men når det regner så meget, at vores rensningsanlæg ikke kan klare mere, så handler det ikke kun om miljøet længere. Så handler det også om at sikre værdier. For hvis vi ikke håndterer vandet, så ender det i folks kældre, siger Mads Leth.
Så meget udleder Vandcenter Syd i overløb
Forskernes arbejde skal vise, om overløbene har så stor en negativ effekt på fjorden, at der skal investeres i forebyggende tiltag. Det kan blive en særdeles dyr affære.
- Men det er klart, at hvis det viser sig i den her kortlægning sammen med SDU, at det er overløbene, vi skal fokusere på, så er det selvfølgelig der, vi skal lægge indsatsen, siger Mads Leth.
Renset vand er ikke rent
Men for Mads Leth er det langt fra givet, at overløbene er den største synder.
For hvert år renser VandCenter Syd cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. I den proces trak selskabet 1.304 ton kvælstof og 173 ton fosfor ud af vandet. Det fremgår af selskabets seneste ansvarlighedsrapport.
Men selvom vandet er renset, når det ledes ud i åer og vandløb, så indeholder det stadig mindre mængder af både fosfor og kvælstof. Sidste år ledte VandCenter Syd 120 ton kvælstof og otte ton fosfor ud i åer og vandløb med det rensede spildevand.
- Selvom det rensede vand ser rent ud, så er der stadig lidt opløst fosfor og kvælstof i det. Spørgsmålet er, om det har større effekt på vandmiljøet, at vi bliver bedre til at rense vandet, end at vi bliver bedre til at undgå overløb, siger Mads Leth.
Samme dilemma har Odense Renovation, som har ansvaret for den gamle losseplads Stige Ø.
Selvom et omfangsdræn rundt om øen samler det meste op, så siver der stadig hvert år små tre tons kvælstof fra øen og ud i fjorden. Det sker, når regnvand passerer igennem de årtier gamle affaldslag.
Odense Renovations direktør, Thomas B. Jørgensen, vurderer, at det vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner at etablere et omfangsdræn, der samler alt udslip op.
Men spørgsmålet er, om det er en klog investering.
- I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden, siger Thomas B. Jørgensen.
Danske forskere arbejder flere steder med udplantning af ålegræs i fjorde, fordi ålegræsset forbruger kvælstof og omdanner den til ilt. Det skaber bedre miljø for fisk og andre havdyr.
Slut med gætterier
Der bliver stadig gættet på de bedste løsninger. Men efter sommerferien er det slut. For der offentliggør SDU-forskerne deres fund - og de største forurenere udpeges.
- Det bliver fuldstændig evident, hvor presset på fjorden stammer fra, slår Mogens Flindt fast.
Men det er altså ikke noget, der skræmmer Odense Renovations direktør.
Er du ikke bange for pludselig at få en kæmpestor regning, fordi det viser sig, at der er et eller andet i dit revir, der skal laves om?
- Nej, vi er egentligt sikre på, at vi gør det så godt som muligt, siger Thomas B. Jørgensen.
Mads Leth har en helt anden frygt.
- Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her, siger Mads Leth.
Tilbage ved fjorden henstår blot et spørgsmål til biolog Mogens Flindt.
Tror du helt seriøst, at de her aktører, der presser fjorden, er villige til at investere, hvad der skal til?
- Ja, det tror jeg på. Og jeg tror oven i købet, at nogle gange handler det ikke om, at der skal ekstra penge til. Hvis vi tænker smart og ud af boksen, og hvis vi får kombineret deres indsatser, så tror jeg vi kan komme et godt stykke.