Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
"Vi kan tale om alt". Sådan lyder invitationen til unge i Odense, der fra denne uge kan få gratis anonym rådgivning om alt fra kønsidentitet, prævention, seksualitet og seksuelt overførte sygdomme i ny klinik i Odense, der også skal sætte moderne seksualundervisning på skoleskemaet.
Har jeg klamydia? Er jeg usikker på mit køn og min seksualitet?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som unge mennesker kan gå rundt med, og nu får unge under 30 år, bosat i Odense Kommune, altså en ny mulighed for at få talt om, og måske få svar på deres spørgsmål, når Klinik for seksuel sundhed i Odense åbner.
- Vi kan tilbyde et sted uden fordomme, hvor man kan sige hvad man vil, fortæller Amalie Damkier, der er underviser på Klinik for seksuel sundhed.
Landsby tæt på nedlukning:
- Det gibbede da lige i mig
Tirsdag blev det pludselig relevant, i hvilket sogn børnenes skole ligger. Det mærkede man på Spurvelundskolen, der ligger tæt på nedlukningstruet sogn.
Spurvelundskolens pedel måtte for første gang nogensinde sondere sognegrænser tirsdag. En opgave, der pludselig er blevet relevant, efter den nye nedlukningsmodel er trådt i kraft.
Allesø Sogn i det nordvestlige Odense er nemlig det sogn, der har landets højeste incidenstal, og så kan skolerne risikere at lukke, såfremt antallet af personer med positive coronaprøver overstiger 20 - og derfor blev det pludselig relevant at få optegnet de ellers usynlige sognegrænser.
- Det gibbede da lige i mig, da jeg så det, fortæller Spurvelundskolens tekniske servicemedarbejder, Gudjon Emil Gislason.
Grænsen mellem Allesø og Næsbyhoved-Broby Sogn, hvor Spurvelundskolen ligger, er dog faktisk ikke så usynlig igen. Det kræver dog, at man ved, hvad man kigger efter.
Kig efter bækken
Mellem de to sognegrænser løber en bæk, og det er netop dét lille vandløb, beboerne skal holde øje med de kommende uger.
- Vi er glade for, at vi er på den rigtige side af sognegrænsen. Vi krydser fingre for, at det bliver håndteret, og at der kommer styr på det, siger Gudjon Emil Gislason.
Tre kriterier kan lukke sogne
Hvis incidenstallet overstiger 400, samtidig med at mindst 20 personer er smittet de seneste syv dage, og positivprocenten er højere end to, lukkes sognet ned.
Allesø har et incidenstal på 1.728, og positivprocenten er på 6,7. Til gengæld er kun syv personer smittet, og sognet går derfor fri af nedlukning.
På den anden side af bækken arbejder Peter Petterson i sin egen møbelbutik.
- Det har jeg det jo ikke godt med. Det siger jo også noget om, at vi virkelig skal være på vagt, siger han.
Han er netop vendt tilbage til butikken på Beldringevej efter flere måneders nedlukning, og han er ikke klar til at blive sendt hjem igen.
- Så der er stillet ekstra håndsprit frem, griner han.
Der bor knap 400 personer i Allesø Sogn.
Fokus på kønsidentitet i seksualundervisningen
Det er blandt andet Børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen, der har arbejdet politisk på at få Klinik for seksuel sundhed op at stå. Hun glæder sig derfor over, at klinikken nu er en realitet, og at den både indeholder individuel rådgivning og et foreløbigt svar på moderne seksualundervisning i folkeskolen.
- Vi er i en tid, hvor mange unge bøvler med spørgsmål om køn og kønsidentitet, og der er måske ligefrem et opbrud med at have en opfattelse af, at der kun er to køn, og at man kun er det køn, som man er blevet født som, og det er store ting at gå og tumle med i et ungt sind og en ung krop, fortæller børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen (R).
- Jeg håber, at klinikken kan yde noget, som forældrene ikke kan give deres børn, og som lærerne heller ikke er de bedste til.
Og også Amalie Damkier, der er en af underviserne på klinikken, tror, at undervisningen vil gøre op med en, ifølge hende, tidligere meget firkantet måde at anskue sex og seksualitet på.
- Det er meget grundlæggende, at vi i vores undervisning har fokus på normkritik, og at sex kan være mange forskellige ting. På den måde, kan eleverne også vælge den prævention, der er relevant for dem. Og det er derfor, at det kan være godt at komme her, for det er netop det vi har specialiseret os i, forklarer Amalie Damkier.
Syge sosu'er ringes op af chefen:
- Hvad fejler du, og hvornår er du tilbage?
I Faaborg-Midtfyn kommune har man siden 2017 haft et fald i sygefraværsprocenten blandt sosu-personalet på 20,6 procent. Hos FOA er man skeptiske over for, om årsagen til faldet kan kædes sammen med en hårdere behandling af sygemeldte medarbejdere.
- Hvordan har du det? Hvor længe er du syg? Hvornår regner du med at komme tilbage?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, man som sygemeldt sosu-personale kan få stillet på sin første sygedag.
- Det kan godt ske, at de spørger, hvad man fejler, fortæller Maria Busborg Jørgensen, der er tillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune, .
I Faaborg-Midtfyn Kommune har man siden 2019 haft en sygefraværspolitik, der ifølge kommunen selv tager rettidig omhu til medarbejderne, men hos fagforeningen FOA kan politikken også være med til at skabe unødvendig stress og frygt for at miste sit job.
Ny håndtering af sygefravær er positivt - eller hvad?
En ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed viser, at sygefraværet for sosu-personale i Faaborg-Midtfyn Kommune er faldet med 20,6 procent fra 2017 til 2019, og i alt har kommunen haft et fald på 10,1 procent på sygefraværet for kommunalt ansatte.
“Sygdom er jo en størrelse, som man har med at gøre alle steder, og vi havde et ønske om, via vores nye politik, at få håndteret fravær gennem et dialogbaseret, systematisk, dygtigt men også gennemsigtig arbejde.”
Det er et fald, som de i kommunen er stolte over, og dels tilskriver den guide for håndtering af sygefravær, som kommunen introducerede og implementerede i 2019.
- Sygdom og fravær er jo noget, som findes på vores arbejdspladser, og vi havde et ønske om, via vores nye guide, at få håndteret fravær gennem et dialogbaseret, systematisk, dygtigt men også gennemsigtig samarbejde, lyder det fra Kitt Lysén Pedersen, der er chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Når vi har flere medarbejdere til stede, undgår vi brugen af vikarer. Fravær koster noget, men det gør det på flere parametre. Det gør det både for de medarbejdere, der er tilbage på arbejdspladsen og for borgernes oplevelse af kontinuitet. Ved at reducere sygefraværet har vi har sikret en større tilstedeværelse af kendte medarbejdere i mødet med borgerne. Dette har guiden klart været med til at understøtte..
Men samtidig med, at Faaborg-Midtfyn Kommune er den fynske kommune med lavest sygefravær på socialområdet, har kommunen fra 2017 til 2020 haft 135 afskedigelsessager - det højeste antal af alle kommuner på Fyn.
Tabel over antallet af afskedigelsessager blandt kommunalt ansatte i fynske kommuner:
| Kommune | Antal sager | Andel |
|---|---|---|
| Assens | 102 sager | 21% |
| Faaborg-Midtfyn | 135 sager | 22,3% |
| Kerteminde | 60 sager | 18,2% |
| Langeland | 49 sager | 15,7% |
| Nordfyns | 57 sager | 16,2% |
| Nyborg | 58 sager | 14,2% |
| Odense | 209 sager | 13,3% |
| Svendborg | 99 sager | 11,7% |
| Ærø | 11 sager | 7,6% |
Det er for meget
Hos FOA er man også overbevist om, at faldet i sygefraværsprocenten kan tilskrives sygefraværspolitikken, men hos fagforeningen er roserne til den nye politik dog knap så høje.
- Vi synes, at den er lidt på grænsen. Jeg kan godt være i tvivl om, om det er o.k. at kontakte personalet på første sygefraværsdag for at høre, hvornår de kommer tilbage, fortæller Louise Brandstrup, der er sundhed- og Servicesektorformand hos FOA Sydfyn.
“De medlemmer jeg har været sammen med til samtaler, har undret sig over, hvor tit man skal til samtale, og hvor hurtigt man skal komme med lægeerklæringer.”
Også Maria Busborg Jørgensen har blandede holdninger og erfaringer med håndhævelsen af politikken.
- De medlemmer, jeg har været sammen med til samtaler, har undret sig over, hvor tit man skal til samtale, og hvor hurtigt man skal komme med lægeerklæringer, fortæller Maria Busborg Jørgensen.
- Jeg vil også sige, at linjen er blevet kortere for, hvor længe man fastholder en medarbejder med sygefravær.
En opgørelse fra FOA fra februar 2021 viser, at den klar hyppigste årsag til afskedigelsessager blandt medlemmer i social- og Sundhedssektoren er sygdom.
62 procent af afskedigelsessagerne blandt kommunalt ansatte medlemmer i sektoren på landsplan skyldes sygdom.
| Afskedigelsessager blandt kommunalt ansatte medlemmer i Social- og Sundhedssektoren i perioden jan. 2017-okt. 2020, opdelt på årsager | Sager | Andel |
|---|---|---|
| Disciplinær/diskretionær | 123 sager | 2% |
| Bortvisning | 331 sager | 4% |
| Manglende kvalifikationer | 356 sager | 4% |
| Adfærd | 412 sager | 5% |
| Arbejdsmangel /besparelser | 460 sager | 6% |
| Vilkårsændringer | 490 sager | 6% |
| Tavshedsbelagt | 768 sager | 9% |
| Sygdom | 5.053 sager | 62% |
Opkald på sygedage
Ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes guide til håndtering af sygefravær skal den sygemeldte medarbejder ringes op som minimum, på første, femte, tiende og tyvende sygedag. Hvert opkald indebærer en samtale om, hvordan den sygemeldte medarbejder har det, og hvilken plan der skal igangsættes, for at medarbejderen kan komme tilbage på arbejde.
Men opkaldene kan for nogle have den modsatte effekt.
- Man er tilbøjelig til at melde sig tidligere rask, og hvis man melder sig for tidligt rask, ja, så bliver man ofte hurtigere syg igen, forklarer sektorformand hos FOA Sydfyn Louise Brandstrup.
Bekymringerne eller frustrationerne over sygefraværspolitikken gør Kitt Lysén Pedersen ærgerlig, da intentionen var en anden.
- Guiden er netop lavet, fordi vi har haft fokus på nærvær og trivsel. Guiden er med til at gøre det forudsigeligt og gennemsigtigt for både leder og medarbejder, og det er noget, der gerne skulle virke trygt for medarbejderne, forklarer Kitt Lysén Pedersen.
- Når man har været sygemeldt, så ved man, lederen giver et ring og hører, hvordan det går.
Men netop de opkald kan i nogle tilfælde, ifølge både FOA, tillidsrepræsentant Maria Busborg Jørgensen og fællestillidsrepræsentant Karen Jeppesen give unødvendig stress, eller i værste tilfælde frygt for at miste sit arbejde.
De gode erfaringer skal også med
For FOA er det dog også vigtigt at understrege, at nogle medlemmer ingen problemer har haft, og selvom de er blevet opsagt efter et sygdomsforløb, så har de følt sig ordentligt behandlet.
“I det store og hele ser jeg gode takter i vores sygefraværspolitik, problemet er nok mere hvordan den udføres i praksis.”
Også for Maria Busborg Jørgensen har en længere sygemelding medført skånehensyn fremfor fyringsgrund.
- Jeg væltede i 2011 på min cykel, og det resulterede i en længere sygemelding. Da jeg nærmede mig knap et år som deltidssygemeldt, blev daværende leder og jeg enige om at fortsætte med skånehensynene efter min raskmelding, fortæller Maria Busborg Jørgensen.
Den gode oplevelse har for Maria betydet, at hun nu, ti år efter, fortsat er ansat i en skånestilling. Efter hendes mening er der gode dele i sygefraværspolitikken, men dele af den, der kan forbedres.
- I det store og hele ser jeg gode takter i vores sygefraværspolitik. Problemet er nok mere, hvordan den udføres i praksis, fortæller Maria Busborg Jørgensen.
En presset økonomi giver pressede medarbejdere
Fællestillidsrepræsentant Karen Jeppesen ser sygefraværspolitikken som et redskab, man introducerede for at hjælpe de ansatte, i hvert fald i starten.
- Det er jo for at hjælpe medarbejderne tilbage på arbejdspladsen. Sygefraværet i kommunen var ret højt, og vi er ikke den eneste kommune med sådan en politik, siger Karen Jeppesen.
- Men synes du så, at den hjælper de ansatte?
- Både og. I starten synes jeg, at de prøvede at forholde sig til den. Men som tiden går, synes jeg måske, at nogle af lederne misbruger den. Og den leder jo lidt op til, at hvis guiden ikke kan klare den, så er man nødt til at fyre medarbejderen, fortæller Karen Jeppesen.
Men ifølge Karen Jeppesen kan årsagen til den hårde tone findes i kommunens pengepung.
- Jo mere pressede lederne er på økonomien, jo mere presser de også de ansatte, og det giver jo indimellem et dårligt arbejdsmiljø, hvor man bliver mere hårde i filten og har svært ved at tælle ti, hvor vi skal tælle til ti, forklarer Karen Jeppesen.
- Den guide eller politik blev lavet for at passe på medarbejderne, men nogle gange, og nu kan det godt være, jeg får et rap over nallerne, men det er jeg ligeglad med, nogle gange bliver lederne lidt skarpe over for medarbejderne.
Ifølge Karen Jeppesen er det ikke mange gange, hun har oplevet at en af hendes kollegaer er blevet fyret for sygdom, men hun kender mange, der har frygtet det.
Nødvendigt også at være kritisk
Men hvor lang skal linjen være, når det handler om kommunale midler, og kommunalt ansatte, der har for meget sygefravær?
- Selvfølgelig skal man være kritisk og sige, at man ikke kan have længerevarigt sygefravær, kommunen skal jo have stabile medarbejdere, men selvfølgelig skal vi også kigge på hvordan arbejdsmiljøet er, og hvilke udfordringer vi bliver stillet over for, forklarer Maria Busborg Jørgensen.
I kommunen har man ikke et gyldent svar på, hvornår nok er nok.
- Det kan jeg ikke præcist sige. Når man går ind i en afskedigelse, kigger man på mange forskellige parametre. Det beror altid på en konkret og individuel vurdering, fortæller Kitt Lysén Pedersen.
Behov for en dialog
Louise Brandstrup mener, at de i Faaborg-Midtfyn Kommune slår hårdere ned end andre steder i landet.
- Det er ikke så længe siden, FOA kom ud med en undersøgelse, hvor vi kunne se at Faaborg-Midtfyn var den kommune med højeste andel af opsigelser. Der er altså noget, der peger på, at man skiller sig hurtigere af med syge medarbejdere, siger Louise Brandstrup.
Og også Maria Busborg Jørgensen kan se tendensen.
- De er hurtigere til at afskedige medarbejdere, der har sygefravær, og det betyder, at vi bliver mere pressede. Det er svært at skaffe faglært personale, så på sin vis kunne det gavne, at man prøvede at fastholde dem lidt længere i stedet for at afskedige dem, siger Maria Busborg Jørgensen.
Den udlægning er de dog kede af i kommunen.
- Det er jeg faktisk meget ked af at høre, siger Kitt Lysén Pedersen.
- Det giver jo mig en anledning til, at i dialog med, og om de oplevelser, der er, eller har været.
Samtykke og kritik af sociale normer
Klinik for seksuel sundhed drives i et partnerskab mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og AIDS-Fondet/Checkpoint. Checkpoint står bag tilbuddet "Ung til Yngre", som er normkritisk seksualundervisning til alle 9. klasser i Odenses fri-, privat og folkeskoler. Undervisningen foregår i klinikken i Jernbanegade.
Og det glæder også Lotte Kehlet, national chef i AIDS-Fondet, at Checkpoint og Odense Kommune i fællesskab kan klæde Odenses 9.klasser godt på med viden om køn, krop og seksualitet og at de unge også lærer om grænser, samtykke og normkritik.
- Vi har set en stigning i tilfælde af sexsygdomme, særligt klamydia og gonoré, i de sidste 10 år - i en udstrækning, så man kan tale om noget nær en epidemi. I en rapport AIDS-Fondet udgav tidligere i år, har vi blandt andet undersøgt, hvad unge og LGBT- personer ved om sexsygdomme - og her stod det meget klart, at der mangler viden, og at skam fylder alt for meget. For begge grupper. AIDS-Fondets anbefaling var, at der skulle mere, bedre og bredere oplysning til - og her rammer viften af tilbud i Odense Kommune plet. Det er vi stolte over at være en del af - og jeg er sikker på, at den indsats vi gør nu, vil kunne aflæses i statistikkerne i årene fremover, siger Lotte Kehlet i en pressemeddelelse.
Klinik for seksuel sundhed og Checkpoint
- Rådgiver om seksuelt overførte sygdomme, graviditet, abort, prævention, krop og køn, seksuelt misbrug og grænsesætning – og meget mere
- Man kan få gratis prævention, rådgivning og blive testet for kønssygdomme
- Seksualundervisning til skoleelever med fokus på samtykke og normkritik
- Adressen er Jernbanegade 16, 1., 5000 Odense C
- Satellitklinikken har adresse Risingvej 122. 1. sal, 5240 Odense NØ, åben mandag.
- Læs mere om AIDS-Fondet/Checkpoint her: https://aidsfondet.dk/checkpoint
“Vi skal ikke have dem til matematik efterfølgende.”
Festdag i storcenteret: Kunder modtaget med flag og røde løbere
Mindre stormagasiner må igen åbne dørene for kunder. I Tarup Centret var flag og røde løbere klar til at byde kunder velkommen tilbage.
Tirsdag morgen klokken 9.00 kunne Tarup Centeret i det nordvestlige Odense igen åbne dørene for kunder.
Det sker som en del af den yderligere genåbning af samfundet, hvor indkøbscentre, stormagasiner og arkader på maksimalt 15.000 kvadratmeter igen må åbne.
- Det betyder selvfølgelige fantastisk meget. Vi har haft lidt liv igennem nedlukningen, men nu kan vi for alvor slå dørene op og begynde at få noget omsætning, og butikkerne kan få nogle penge ind på bogen, for det trænger vi til, siger Kim Lynbech, der er centerchef i Tarup Centret.
“Det er jo simpelthen alle følelser, der er i spil her”
Han kalder det en festdag, og centret har da også pyntet op med dannebrog og røde løbere foran butikkerne.
- Vi byder vores gæster velkommen med et smil - et kæmpesmil endda, fortæller Kim Lynbech.
Og de ekstra brede smil har både Melissa Mejias og Anni Lunden også lagt mærke til. Normalt kommer de begge i Tarup Centret ofte, og er glade for at kunne komme tilbage.
- Det her med at kunne komme op i Tarup Centret, gå i nogle butikker og snuse lidt rundt, det betyder meget. Også at kunne møde andre, siger Melissa Mejias fra Tarup.
- Det er altid rart at handle de steder, hvor man kender folk i forretningerne og kender deres varer, siger Anni Lunden.
Begge regner med at svinge dankortet lidt ekstra enten i dag eller en af de kommende dage.
Med dagens lempelse af coronarestriktionerne kan også Dalum Centret i Odense, Langeskovcentret og Svendborg Bycenter igen åbne.
Håber på lokal opbakning
Butikkerne i Tarup Centret har været lukket siden 17. december sidste år, og derfor er dagens genåbning også vigtig for de lokale erhvervsdrivende.
- Vi glæder os bare helt vildt til at komme igang igen, siger Brian Højborg Jensen, der er butikschef i Intersport.
- Det er jo simpelthen alle følelser, der er i spil her. Mest spændt, men også bare megameget glæde over endelig at kunne slå dørene op og være i kontakt med vores kunder igen, siger medejer af guldsmedeforretningen Christoffersen Mia Ximenez.
Selvom butikken har været lukket i flere måneder håber og tror hun, at de nok skal indhente en del af den tabte omsætning.
- Selvom vi har haft vores butik i Kongensgade, er der mange loyale kunder her, som kun handler her. Der handler de alle deres ting, så der er helt klart mange, der har ventet på, at vi åbner igen, forklarer Mia Ximenez.
Overblik over næste faser i genåbningen
- Store indkøbscentre, stormagasiner mv.
- Udendørsservering
- Museer, kunsthaller samt biblioteker
- Organiseret idræt for børn og unge under 18 år
Fase 3: Genåbning fra 6. maj
- Indendørsservering
- Kulturaktiviteter
- Idræt for voksne
- Organiseret idræt for børn og unge over 18 år
Fase 4: Genåbning fra 21. maj
- Idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter
- Fuld genåbning af forlystelsesparker, zoo, legelande mv.
- Daghøjskoler og aftenskoler
Kilde: coronasmitte.dk
Den opbakning håber Brian Højborg Jensen også at få.
- Det er ingen hemmelighed, det gør ondt at have lukket i knap fire måneder. Vi ser ind i et scenarie, hvor vi forhåbentlig får en masse lokal opbakning, og så skal vi nok komme rigtig godt i gang igen, siger butikschefen.
Rosengårdcentret, som er Fyns største shoppingcenter, må efter planen først åbne fra 21. april.
Genåbningen gælder ikke for biografer, restauranter og caféer, som befinder sig i indkøbscentret.
Eleverne skal ikke til eksamen hos os
En af de væsentligste ting, som differentierer seksualundervisningen hos Klinik for seksuel sundhed fra den klassiske undervisning man hidtil har haft på folkeskolerne er udbytningen af klasselæreren med en udlært og fagligt kompetent underviser, der ikke har relationer til eleverne.
- Vi skal ikke have dem til matematik efterfølgende, forklarer Amalie Damkier.
- Jeg tror, at flere føler sig set og hørt her. Med en klasselærer er seksualundervisning bare noget man skal igennem, og nogle føler, at man skal passe på med, hvad man siger eller spørger om, fordi man skal se læreren efterfølgende. Her er det et mere åbent og trygt rum, så de kan spørge om alt uden at føle, at de bliver dømt.
“Alle de spørgsmål, som kan være svære at google sig til, dem kan man komme med her og tale om.”
Projektleder hos Klinik for seksuel sundhed, Heidi Philipp, lægger også vægt på, at i klinikken er tryghed i højsædet.
- Alle de spørgsmål, som kan være svære at google sig til, dem kan man komme med her og tale om, siger Heidi Philipp.
- Seksuel sundhed og mental trivsel er tæt forbundet, så hvis man har nogle spørgsmål omkring det, så kan det være rigtig ensomt. Derfor er vores opfordring, at vi kan tale om alt. Lige fra fysiske symptomer - er der noget, der klør? - som man ikke har lyst til at indvie andre i, så vil vi gerne være det sted, man kan komme og tale om det.
Skylder vores børn det
Netop fokus på inddragelsen af normkritik og kønsidentitet, er noget, som Susanne Crawley Larsen mener at kommunen skylder de unge i kommunen.
- Vi har ikke været specielt gode til, i folkeskolen, at der er børn som ikke føler sig særlig godt hjulpet i den seksualundervisning vi har haft indtil nu, som for manges vedkommende handler mere om forplantning, og hvordan man undgår at få børn, men mindre om, hvordan man har det i sit hoved og i sit hjerte. Det kan man blive hjulpet med her, siger Susanne Crawley Larsen.
Udover seksualundervisningen til kommunens 9. klasses elever, er det også muligt at booke tid til en gynækologisk undersøgelse og samtaler med faguddannet sygeplejersker eller sundhedsplejersker på klinikken, samt individuelle samtaler med ungevejledere der står klar til at tale om alt.
kopieret!
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
De pårørende er underrettet.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Der er desværre sket en alvorlig ulykke på en af vores byggepladser i Odense her til eftermiddag, skrev direktør Martin Lampe til TV 2 fredag aften.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen. Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
- Ikke sikker
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her