Sjælden delfin fundet død i Odense Fjord
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To fritidsfiskere fik sig lidt af en overraskelse, da de på en fisketur opdagede en strandet delfin.
Jens Knud Hedelund og hans fiskemakker var på jagt efter overspringshavørreder i det flade vand i Odense Fjord, da de ville ind til land og holde frokost.
- Der spotter vi så noget inde på land. Jeg siger som det første, at det er en hval. Og min fiskemakker siger, at det er en båd. Men da vi kommer helt tæt på, kan vi begge to konstatere, at det ikke er noget, vi ser hver dag, fortæller han.
Marsvin og delfiner boltrer sig i vandet omkring Fyn
Bestanden af marsvin, delfiner og vågehvaler i farvandene omkring Danmark er i god gænge, viser ny optælling.
De danske farvande er hjemsted for tusindvis af marsvin, delfiner og vågehvaler, der ser ud til at trives og have det godt.
Det viser en ny kortlægning, som eksperter fra Aarhus Universitet har medvirket i. Optællingen viser, at der i farvandene omkring Danmark lever 107.000 marsvin, 1.900 delfiner og 600 vågehvaler.
Det er de tre mest almindelige hvalarter, når man ser på farvandene omkring Danmark - altså Nordsøen, Kattegat, Østersøen og Bælthavet, som tæller Lillebælt, Storebælt, det Sydfynske Øhav, Samsø Bælt, Smålandsfarvandet og tilgrænsende sunde samt Øresund.
Det er tredje gang, at hvalerne tælles op på europæisk niveau. Og optællingen viser, at bestanden af hvaler er meget stabil.
- Statistisk set har der ikke været hverken op- eller nedgang i bestanden. Det er sådan set meget beroligende. Det betyder, at vi stadig har nogle have, som ikke er i forværring, så færre hvaler har lyst til at være her, siger seniorforsker Jonas Teilmann, DCE - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i Roskilde.
I Østersøen er bestanden af marsvin ikke ret stor. Eksperterne har talt sig frem til omkring 500 individer.
Det har ligget på et stabilt, men lavt niveau i mange år, forklarer Jonas Teilmann. Det er ikke undersøgt hvorfor, men det kan ifølge Jonas Teilmann muligvis hænge sammen med stigende forurening fra europæiske floder, der løber ud i Østersøen.
Men samlet set er der ikke nogle blinkende advarselslamper for den danske hvalbestand. Alligevel er der ting, vi skal holde øje med, lyder det fra eksperten:
- Vi skal være opmærksomme på trusler fra bifangst ved garnfiskeri, hvor marsvin, der ender i fiskernes net, drukner.
- En anden ting er støjforurening, som er støt stigende på grund af skibstrafikken. Der er vi ved at undersøge, om det kan have en effekt på marsvin - om de bliver forstyrret af det, siger Jonas Teilmann.
Tre skibe og syv fly har deltaget i undersøgelsen af det i alt 1,8 millioner kvadratkilometer store område i Gibraltar i syd til Lofoten i nord.
Data er indsamlet ved hjælp af observationer fra skibe og fra fly.
Det er ifølge Fjord & Bælt en død hvidnæset delfin, de to fritidsfiskere spottede. Og den er et sjældent syn i Odense Fjord.
- Vi har nogle gange besøg af delfiner i danske farvande, men jeg har ikke hørt, at man nogensinde har fundet en i Odense Fjord, forklarer Fredrik Johansson, der er dyrepasser i Fjord & Bælt.
For Jens Knud Hedelund der ofte fisker i Odense Fjord, var det også et sjældent syn.
- Det har vi aldrig set før. Overhovedet ikke på de her kanter, siger han.
Falmet i farven
En hvidnæset delfin er normalt sort og har en hvid næse, men fordi den har været død i noget tid, har den fået en sart lyserød farve.
- Den har nok ligget der i noget tid og er blevet gammel. De går i forrådnelse, og det gør også, at de er svære at lave undersøgelser på, fortæller Fredrik Johansson.
Hvidnæsede delfiner kan veje op til 350 kilo og blive dobbelt så lange som almindelige marsvin.