Marsvin og delfiner boltrer sig i vandet omkring Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bestanden af marsvin, delfiner og vågehvaler i farvandene omkring Danmark er i god gænge, viser ny optælling.
De danske farvande er hjemsted for tusindvis af marsvin, delfiner og vågehvaler, der ser ud til at trives og have det godt.
Det viser en ny kortlægning, som eksperter fra Aarhus Universitet har medvirket i. Optællingen viser, at der i farvandene omkring Danmark lever 107.000 marsvin, 1.900 delfiner og 600 vågehvaler.
Det er de tre mest almindelige hvalarter, når man ser på farvandene omkring Danmark - altså Nordsøen, Kattegat, Østersøen og Bælthavet, som tæller Lillebælt, Storebælt, det Sydfynske Øhav, Samsø Bælt, Smålandsfarvandet og tilgrænsende sunde samt Øresund.
Nu kan 10-årige Lærke høre Lillebælts marsvin
I går åbnede en lyttestation, hvor man følge en af verdens mest tætpakkede bestande af marsvin med ørerne
- Så kan man føle, hvordan det er at være dernede og høre det der, dernede under overfladen.
For 10-årige Lærke Nielsen fra Middelfart var lørdag en stor dag. Der åbnede en ny lyttestation, hvor man kan følge marsvinene i Lillebælt. Ved hjælp af en mikrofon ude i vandet, sendes marsvinenes lyde op til et ombygget skibshus inde på land.
- Man kan på en måde føle, hvordan de har det lige nu, når man hører det der, siger Lærke Nielsen og peger op mod højtaleren.
Selvom marsvinet er en hval, har den ikke nogen sang som dens noget større fætre ude i verdenshavene. Marsvin kommunikerer med kliklyde. Og det er dem, lyttestationen kan opfange med mikrofonen - en såkaldt hydrofon.
- Alle de lyde, der er i havet, optager den, og med det 200 meter lange kabel, vi har ind til land, kan vi høre lydene, forklarer Jonas Tielmann, der er forsker ved Aarhus Universitet.
Formålet med lyttestationen er at skabe mere bevidsthed om, at Lillebælt har en af verdens mest tætpakkede koncentrationer af marsvin med omkring 3000 dyr, og at der skal værnes om havmiljøet, hvis bestanden skal bevares.
Det er noget, Lærke Nielsen bakker op om.
- Så kan I bare lade dem være i fred og lade dem svømme helt for sig selv.
Bag projektet står Naturpark Lillebælt og Aarhus Universitet.
Marsvin er for øvrigt intelligente dyr, ligesom delfiner. Til gengæld er de meget sky og fra overfladen ses de oftest bare som et glimt af en sort rygfinne, der skærer gennem vandet.
Det er tredje gang, at hvalerne tælles op på europæisk niveau. Og optællingen viser, at bestanden af hvaler er meget stabil.
- Statistisk set har der ikke været hverken op- eller nedgang i bestanden. Det er sådan set meget beroligende. Det betyder, at vi stadig har nogle have, som ikke er i forværring, så færre hvaler har lyst til at være her, siger seniorforsker Jonas Teilmann, DCE - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i Roskilde.
I Østersøen er bestanden af marsvin ikke ret stor. Eksperterne har talt sig frem til omkring 500 individer.
Det har ligget på et stabilt, men lavt niveau i mange år, forklarer Jonas Teilmann. Det er ikke undersøgt hvorfor, men det kan ifølge Jonas Teilmann muligvis hænge sammen med stigende forurening fra europæiske floder, der løber ud i Østersøen.
Sjældent dyr spottet i Kerteminde Bugt: - Sådan én har jeg aldrig set
På en sejltur gennem Kerteminde Bugt fik Ricky Brun og Hans Erik Hansen sig noget af en oplevelse, da et hvidt marsvin svømmede forbi båden. Et særsyn ifølge lektor på Biologisk Institut.
Der findes op mod 30.000 marsvin i de indre danske farvande og langt over 100.000 i de ydre. Alligevel vil lektor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet skyde på, at kun 10 af dem er albinoer.
Ikke desto mindre svømmede et kridhvidt marsvin så tæt på Ricky Brun og Hans Erik Hansens båd, at de kunne nå at filme det, da de mandag sejlede gennem Kerteminde Bugt.
- Det er meget usædvanligt faktisk. Det ser vi ikke ret tit, og jeg har aldrig selv oplevet det, siger lektor Magnus Wahlberg.
I 25 år har de to herrer sejlet omkring Kerteminde, og først nu har de spottet et albinomarsvin. Magnus Wahlberg er derfor også noget misundelig på oplevelsen, Ricky Brun og Hans Erik Hansen fik i bugten.
- Det ville være fantastisk at opleve, fortæller han.
Albinospækhugger
Et albinomarsvin er ifølge Magnus Wahlberg tidligere set i Storebælt, og i Rusland har man netop observeret en albinospækhugger. På landjorden i Norge findes elge uden farve.
“Det er meget usædvanligt faktisk. Det ser vi ikke ret tit, og jeg har aldrig selv oplevet det”
Ligesom mennesker kan være ekstra hvide, gælder altså det samme for dyr, forklarer hvaleksperten.
- De mangler simpelthen pigment, eller farve. Der bliver ikke produceret de proteiner, der giver pigmentet, siger Magnus Wahlberg.
Den manglende farve har ikke direkte betydning for marsvinenes overlevelse i naturen - særligt ikke i Danmark, hvor de små hvaler er i toppen af fødekæden.
- Marsvinets grå farve gør, at den er svær at få øje på. Det er en slags beskyttelse. Men i Danmark har vi ikke andre dyr som spækhuggere, der spiser marsvin, så det gør ikke så meget. De er meget sikre her, fortæller Magnus Wahlberg.
Til gengæld risikerer marsvinet til sommer at blive hurtigere solbrændt.
Men samlet set er der ikke nogle blinkende advarselslamper for den danske hvalbestand. Alligevel er der ting, vi skal holde øje med, lyder det fra eksperten:
- Vi skal være opmærksomme på trusler fra bifangst ved garnfiskeri, hvor marsvin, der ender i fiskernes net, drukner.
- En anden ting er støjforurening, som er støt stigende på grund af skibstrafikken. Der er vi ved at undersøge, om det kan have en effekt på marsvin - om de bliver forstyrret af det, siger Jonas Teilmann.
Tre skibe og syv fly har deltaget i undersøgelsen af det i alt 1,8 millioner kvadratkilometer store område i Gibraltar i syd til Lofoten i nord.
Data er indsamlet ved hjælp af observationer fra skibe og fra fly.
SDU-forskning: Skarven kan høre under vand
For første gang har forskere påvist, at en havfugl kan høre under vand. Det giver helt nye muligheder for at beskytte fugle i trafikerede farvande.
Det er almindeligt kendt, at sæler, hvaler og andre vandlevende dyr kan høre under vand. Men nu viser ny forskning fra SDU, at det samme kan skarven, skriver SDU i en pressemeddelelse.
Forskerne fra Biologisk Institut på SDU har høretestet skarven Loke, der bor på SDUs marinbiologiske forskningsstation i Kerteminde.
- Hørelse under vand må være en meget brugbar sans for skarver. De er afhængige af at kunne finde føde, også selvom vandet ikke er klart, eller hvis de lever i arktiske egne, hvor der er mørkt i lange perioder ad gangen, siger Kirstin Anderson Hansen, ph.d. ved SDU.
Udover Kirstin Anderson Hansen har forskerne Alyssa Maxwell, Ursula Siebert, Ole Næsbye Larsen og Magnus Wahlberg deltaget i projektet.
Hører som tandhvaler og sæler
Forskningen viser, at skarvens høre-evner er på niveau med tandhvalers og sælers hørelse. Skarven kan høre lyde mellem 1 og 4 kHz, og det er i det område, at fisk som ulk og sild frembringer lyde. Både ulk og sild er på skarvens menu.
Forskellige menneskeskabte lyde ligger også mellem 1 og 4 kHz. Det kan være alt lige fra bygning af havvindmøller, boreplatforme, skibstrafik og vandscootere.
- Menneskeskabte lyde kan forstyrre havets dyr i et sådan omfang, at de ikke kan finde føde eller kommunikere med hinanden. Det er et kendt problem for f. eks. marsvin og sæler, og nu er det altså også et muligt problem for fugle. Det er bestemt noget, som vi skal være mere opmærksomme på, siger lektor Magnus Wahlberg fra SDU.
SDU-biologerne planlægger nu flere forsøg, og de næste fugle, der skal testes, bliver formentlig lomvier og søpapegøjer.
Studiet er publiceret i tidsskriftet The Science of Nature.
