Nu kan 10-årige Lærke høre Lillebælts marsvin
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I går åbnede en lyttestation, hvor man følge en af verdens mest tætpakkede bestande af marsvin med ørerne
- Så kan man føle, hvordan det er at være dernede og høre det der, dernede under overfladen.
For 10-årige Lærke Nielsen fra Middelfart var lørdag en stor dag. Der åbnede en ny lyttestation, hvor man kan følge marsvinene i Lillebælt. Ved hjælp af en mikrofon ude i vandet, sendes marsvinenes lyde op til et ombygget skibshus inde på land.
- Man kan på en måde føle, hvordan de har det lige nu, når man hører det der, siger Lærke Nielsen og peger op mod højtaleren.
Ny naturpark: Borgerne skal tage ansvar for naturen
Lillebælt skal gøres til en naturpark. Formålet er at give ejerskabfornemmelse og lade borgerne tage ansvar for naturen.
Der er masser af skøn natur omkring Lillebælt, og det vil de tre bæltkommuner, Fredericia, Kolding og Middelfart også være med til at sikre i fremtiden. Derfor vil de oprette Naturpark Lillebælt.
- Vi får muligheden for at sætte fokus på, at vi har en unik natur, siger naturvejleder Annette Weiss fra Naturpark Lillebælt til TV SYD.
Bæltet har f.eks. verdens største bestand af marsvin. Derfor har man lagt en undervandsmikrofon ud i Lillebælt, så det fra den 29. april bliver muligt at høre marsvinenes klik-lyd fra en lydstation på havnen i Middelfart.
En naturpark er ikke det samme som en nationalpark, der typisk er fredet. Det er en mærkningsordning, som Friluftsrådet styrer og tildeler særligt naturskønne områder. Titlen som naturpark skal få flere mennesker til at benytte naturen og samtidig få dem til at passe på den.
Se kortet over Naturpark Lillebælt her
Som en del af naturparken, vil kommuner og foreninger gå sammen om en række ’hotspots’. Blandt andet ved Skærbæk, hvor beboerforeningen er ved at istandsætte tre huse.
- Det her hus er vinterbadernes hus med en sauna tilknyttet. Så ligger der kajakker inde i skurene derovre, og det sidste hus er foreningshuset, fortæller formand for beboerforeningen i Skærbæk, Jonna Heebøll.
Hun vil gerne dele det flotte område med alle borgere og ikke blot dem, der bor i området.
-Når folk føler ejerskab for naturen, går tur på stranden og samler skrald op og tager det med, så passer vi bedre på den.
Naturvejleder Annette Weiss håber på, at Friluftsrådet tildeler Lillebælt titlen som naturpark, inden året er omme.
Planerne til Naturpark Lillebælt er sendt til i høring.
Selvom marsvinet er en hval, har den ikke nogen sang som dens noget større fætre ude i verdenshavene. Marsvin kommunikerer med kliklyde. Og det er dem, lyttestationen kan opfange med mikrofonen - en såkaldt hydrofon.
- Alle de lyde, der er i havet, optager den, og med det 200 meter lange kabel, vi har ind til land, kan vi høre lydene, forklarer Jonas Tielmann, der er forsker ved Aarhus Universitet.
Formålet med lyttestationen er at skabe mere bevidsthed om, at Lillebælt har en af verdens mest tætpakkede koncentrationer af marsvin med omkring 3000 dyr, og at der skal værnes om havmiljøet, hvis bestanden skal bevares.
Det er noget, Lærke Nielsen bakker op om.
- Så kan I bare lade dem være i fred og lade dem svømme helt for sig selv.
Bag projektet står Naturpark Lillebælt og Aarhus Universitet.
Marsvin er for øvrigt intelligente dyr, ligesom delfiner. Til gengæld er de meget sky og fra overfladen ses de oftest bare som et glimt af en sort rygfinne, der skærer gennem vandet.