Skal løse samme regnestykke: Odense kan lære af Koldings stadionplan
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune står med noget af et regnestykke, hvis 35 millioner til et nyt stadion skal blive til over 260 millioner kroner. Kolding Kommune ser ud til at have løsningen på et lignende regnestykke.
Odense Stadion står over for en større modernisering, hvor flere forskellige aktører skal spytte i kassen, for at få de økonomiske ender til at nå sammen.
Det er Odense Kommune, der ejer det meste af stadion, og derfor er kommunen en væsentlig del af planerne. Heldigvis kan de hente inspiration lige på den anden side af Lillebælt.
I Kolding har kommunen som en start spyttet 19 millioner i et stadionprojekt, og den investering skal gerne ende med et samlet projekt til omkring 150 millioner kroner.
- Vi vil også gerne være med, hvor de store drenge spiller. Rent kommunalt er det et stort puslespil for os, siger Michael Krogh (V), der er medlem af fritids- og idrætsudvalget i Kolding.
Odense Kommune står over for muligvis at skulle løse samme regnestykke. Her skal 35 millioner til et nyt stadion nemlig blive til over 260 millioner kroner, hvis man skal gå efter Rambølls forløbige projekttegninger.
Kolding IF's formand Claus Holm Søberg har store planer for det nye stadion.
- Vi har gang i en lidt større plan for hele området her. Skal vi udvikle fodboldklubben, så er det den vej, vi skal, siger han.
Skal bygges i etaper
Pengene til så stort et byggeri er svære at finde på en gang, og derfor skal Kolding stadion bygges i etaper.
Michael Krogh tror på, at Kolding IF har en ide om, hvordan de skal få tingene til at hænge sammen på deres bord.
- Så må vi jo så se, om vi går med i den løsning, og hvad der er muligt for os, for der er jo mange ønsker til kommunale penge, siger han.
Planen i Kolding er at få investorer med ind i projektet.
- Nu er der nogle investorer bag klubben, og de kommer til at stille med en hvis egenkapital til projektet. Og så skal vi ud til de sponsorer, vi allerede har i dag. Og så har vi også en liste med folk, som vi tænker kunne være interesseret i at være med i det her stadion-projekt og gøre noget for Kolding, siger Kolding IF's formand Claus Holm Søberg.
Han mener, at man med fordel også kunne starte hos de allerede eksisterende sponsorer i Odense.
Gode råd til Odense Stadion
Både Claus Holm Søberg og Michael Krogh har flere gode råd til, hvordan Odense Kommune skal få gang i stadion-projektet.
- Man kan sætte sig sammen med kommunen og klubben. Hvad er det, vi vil? Og så få lavet en plan for det. Man kan måske også lave en etape opdeling i Odense, siger Claus Holm Søberg
- Altid gå ind i den åbne dialog. Fortæl hvad ønskerne er og så finde et godt samarbejde og være tæt på hinanden, Michael Krogh.
Borgmester om nyt stadion: Vi kommer ikke til at lægge alle pengene selv
Et nyt og moderne Odense Stadion afhænger af, at kommunen kan finde investorer, der vil være med i projektet. Kommunen kommer ikke til at betale det hele selv, understreger Odenses borgmester.
- Jeg vil gerne sige det meget klart, at Odense Kommune ikke kommer til at finde 262 millioner kroner for at lave et helt nyt stadion.
Sådan siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, efter TV 2 Fyn har fremlagt en indtil nu hemmelig plan for et nyt og moderne Odense Stadion, som ejerselskabet bag OB, Odense Sport & Event har fået ingeniørfirmaet Rambøll til at skitsere. Og som ledende embedsmænd i Odense Kommune fik tilsendt i august.
Planen viser et helt nyt Odense Stadion med grove visualiseringer og et anslået samlet budget på 262,8 millioner kroner. En noget anden pris end den der var fremme i forbindelse med budgetforhandlingerne. Her lød det, at et samlet stadionprojekt nærmere lå på omkring 100 millioner kroner, og et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten blev enige om at sætte 35 millioner kroner af til stadion.
I det budget, Rambøll har skitseret, tegner Odense Kommune som stadionejer sig for udgifter på 149 millioner kroner, hvis projektet skal blive til noget.
- Det er et bud, og det er et fint input, at Odense Sport & Event har fået Rambøll til at udarbejde et idéprojekt, men det er ikke noget, vi har været en del af. Vi har ikke lagt os fast på et konkret projekt, og vi har ikke engang taget beslutning om, hvad det er for et renoveringsprojekt, vi vil indgå i. Det er alt for tidligt, men det er et fint inspirationsforslag, siger han.
HER ER BUDGETTET FOR PLANEN (EXCL. MOMS):
Odense Kommunes udgifter:
Nedbrydning og bortskaffelse af alle eksisterende tribuner: 5,5 mio. kr.
Tribune A (VIP-tribune), ny betontribune, stålspær og tag: 26,3 mio. kr.
Tribune B (Richard Møller Nielsen-tribune), ny betontribune, stålspær og tag, etablering af udssalgssteder og toiletter: 27,4 mio. kr.
Tribune C (Barfoed Group-tribune), ny betontribune, stålspær og tag, etablering af udssalgssteder og toiletter: 39,2 mio. kr.
Tribune D (3F-tribune), ny betontribune, stålspær og tag, etablering af udssalgssteder og toiletter: 27,4 mio. kr.
13.000 siddepladser (11.200 standardsæder og 1.800 VIP-sæder): 8,8 mio. kr.
2.000 kombineret stå/siddepladser: 2,75 mio. kr.
Værn/hegn rundt om banen: 1 mio. kr.
30 nye indgangssluser: 3 mio. kr.
Overdækning af indgang til tribune: 8,05 mio. kr.
Samlet: 149,4 mio. kr.
Udgifter Odense Kommune/Odense Sport & Event:
Renovering af eksisterende omklædningsfaciliteter i fx. VIP-bygning: 9,6 mio. kr.
Udgifter erhvervsinvestor:
Etablering af aktive hjørner til udskænkning, erhverv samt sportscollege: 25,1 mio. kr.
Udgifter Odense Sport & Event:
Udvidelse af VIP-bygning op mod 3600 m2 til kontorer og lignende: 42,5 mio. kr.
Hovedtotal excl moms: 243.340.000 kr.
Rådgiverhonorar: 19.500.000 kr.
Samlet budget: 262.840.000 kr.
Den nyudnævnte by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) ser positivt på forslaget, men slår også fast, at der skal andre penge end kommunale penge på bordet.
- Det er et flot projekt. Og det kan også godt blive virkelighed. Men det er meget, meget dyrt, og det gør, at det ikke er Odense Kommune, der kan bidrage med hovedparten af pengene, siger Christoffer Lilleholt.
Rådmand undrer sig
Hverken Christoffer Lilleholt eller Peter Rahbæk Juel kendte til notatet, før TV 2 Fyn præsenterer det for dem. Men notatet lå faktisk i indbakken hos embedsmænd i Odense Kommune fra midten af august, længe før budgettet blev lagt. Og det er Christoffer Lilleholt ikke tilfreds med. Hans parti Venstre forlod budgetforhandlingerne.
- Jeg er forundret over, at vi kan sidde og forhandle penge til stadion uden at have alt fakta på bordet. At vi måske snakker en samlet pris på 262 millioner kroner, men vi får oplyst et beløb, der er langt lavere.
- Hvis vi vidste, at det var så stort et beløb, der skulle sættes af, havde der været en helt anden dialog i lokalet. Det undrer mig, at TV 2 Fyn kan fremlægge papirer, som ikke er fremme i forhandlingslokalet. Det er meget essentielt, at vi ved, hvor mange penge der skal bruges, siger Christoffer Lilleholt.
Peter Rahbæk Juel afviser dog, at det havde haft betydning for forhandlingerne.
Da I forhandlede om budget, lød den samlede pris på 100 millioner. Uagtet om det så bliver Rambølls projekt eller et andet - hvis man nu skal realisere et større projekt, vil I så være villige til at lægge flere end de 35 millioner, I har sat af?
- Vi har ikke forhandlet budget på baggrund af et konkret projekt, men fordi vi har en situation med et stadion, der trænger til et løft og fordi vi tror på, at der er muligheder for udvikling i Bolbro og hele idrætsbyen.
- Vi har lagt 35 millioner kroner på bordet for at sige, at vi er seriøse omkring det her. Og nu er næste skridt at få lavet et forpligtende partnerskab mellem os, Odense Sport & Event og andre investorer, som også vil lægge penge på bordet, siger Peter Rahbæk Juel.
Attraktivt for investorer
Peter Rahbæk Juel har haft snakke med flere investorer, der skulle være klar til at investere i projekter, ikke blot på stadion men også på flere af kommunens grunde i området omkring idrætsparken. Derfor kan man også forestille sig, at kommunen udstykker arealer til investorer, der er villige til at gå ind i projektet.
- Der er en masse arealer, vi kan bringe i spil. Jeg tror sagtens, man kan skabe kontormiljøer, arbejdspladser og måske beboelse i området. Lige om lidt kører letbanen ud til Bolbro og til stadionområdet, og det gør, at området er blevet mere attraktivt for investorer, siger han.
Næste skridt for borgmesteren bliver at få lavet partnerskabet.
- Og så er det op til den kreds at finde ud af og i sidste ende tegne, hvad det er for et projekt, vi går efter.
TV 2 Fyn ville gerne have lavet et interview med Odense Sport & Event om den plan for stadion, som de har skabt sammen med Rambøll. Men de har ikke ønsket at deltage.
Hverken Venstres spidskandidat, Christoffer Lilleholt eller Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel er afvisende over for rådene.
- Det kunne bestemt give rigtig god mening at snakke med Kolding Kommune og finde ud af, hvad de har gjort, og hvordan det er lykkedes og se, om vi skal lykkes på samme måde i Odense, siger Christoffer Lilleholt.
Første skridt er ifølge Odenses borgmester at få fundet de rette partnerskaber med de rette investorer.
- Så skal jeg ikke udelukke, at vi skal trække inspiration andre steder fra fra nogen, der har realiseret stadion-projekter i partnerskaber.
Et flertal i byrådet satte få uger tilbage 35 millioner kroner af til stadion over de kommende tre år, men pengene udmøntes først, når der ligger en samlet og politisk helhedsplan for byggeriet.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.