Skolechef: Vi handlede efter møde om udfordringer på skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skolechef i Odense Kommune Nikolaj Juul Jørgensen anerkender, at tilliden mellem medarbejdere og ledelse på Agedrup Skole skal genopbygges.
Samtidig står han fast på, at Skoleafdelingen handlede, efter af Agedrup Skole i november 2023 inviterede Skoleafdelingen til "dialogmøde om aktuelle udfordringer". Det var før en stor gruppe forældre i februar sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne om forholdene på skolen.
Det siger skolechefen efter at en kritisk rapport fra konsulenthuset Deloitte i aftes blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Rapporten peger blandt andet på, at over halvdelen af medarbejderne føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle.
Nikolaj Juul Jørgensen har forsat tillid til ledelsen på skolen.
- Rapporten slår fast, at der er et arbejde, som stadig udestår i forhold til den tillid, der skal være imellem ledelse og medarbejdere. På det foranliggende grundlag er der ikke nogen grund til ikke at have tillid til, at der bliver arbejdet med det, siger han.
- Vi har tillid til den ledelse, som er der. Ellers så var den ikke til stede på skolen.
Sammen udmelding kom efter præsentationen af rapporten fra administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup.
Direktør: Ingen fyringer efter kritisk skolerapport
På trods af heftig kritik kommer der ikke til at ske ændringer i ledelsen på Agedrup Skole efter at den længe ventede rapport fra konsulenthuset Deloitte om forholdene på skolen.
Det slår administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup fast, efter at rapporten her til aften blev præsenteret for politikerne i Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune.
Hun understreger, at hun tager det meget alvorligt, at der er kommet en rapport om forholdene på skolen, og at det vigtigste for hende er, at børnene kan komme trygt i skole, og at forældrene er trygge ved at sende dem afsted.
I rapporten fremgår det at halvdelen af medarbejderne har givet udtryk for utryghed og manglende tillid til ledelsen på skolen.
Har du stadig tillid til ledelsen på Agedrup Skole?
- Det har jeg. Det er sådan, at i de her situation, at nu er der en rapport med nogle anbefalinger. Jeg sagde før, at som direktør rykker jeg jo tæt på, så jeg har selvfølgelig også brug for at se, at de anbefalinger, der er givet, de bliver taget ned, og der bliver arbejdet med dem.
- Så på nuværende tidspunkt er der den tillid, der skal være.
Så der kommer ikke til at ske fyringer i ledelsen i forbindelse med det her?
- Det gør der ikke, nej.
De ansatte beskriver i rapporten, at de føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.
Hvordan kan man fortsætte med den samme ledelse, hvis medarbejderne siger det her?
- Rapporten siger noget om, at der er et godt børnesyn på skolen, og den siger også noget om, at der er en vilje til at ville lykkes med at få glade børn i skolen og gøre forældrene trygge.
- Så for mig er det rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at her er der et godt grundlag og en anbefaling omkring, hvordan er det, vi kommer til at arbejde, så vi er fælles om at drive skolen på Agedrup. Det er det, jeg står på på nuværende tidspunkt, og så vil jeg selvfølgelig se, at det kommer til at ske i virkeligheden.
- Det er helt klart, at vi skal i arbejdstøjet, og det skal jeg jo også som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen.
Hvordan skal skolen komme på rette spor igen, hvis det ikke er ved at ændre i ledelsen?
- Som rapporten siger, er der det her børnesyn at bygge på. Den siger også, at der er ikke nogen hurtige løsninger her. Så det kræver også, at vi kommer i arbejdstøjet, siger hun.
- Der er ingen tvivl om, at her ligger der et stykke arbejde foran os. Rapporten udtrykker også, at der er en vilje til at få det her til at lykkes.
Hun understreger, at hun som direktør vil rykke tæt på, og at betyder at hun vil følge tæt med i, hvad der sker på skolen.
Sagen om Agedrup Skole begyndte at rulle, da en stor gruppe forældre sendte et bekymringsbrev til forvaltningen og politikerne i februar.
Rapporten fra Deloitte slår dog også fast, at Agedrup Skole allerede i november 2023, inviterede Skoleafdelingen fra Odense Kommune til et møde til et såkaldt "dialogmøde om aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem flere kulturer og behov for kompetenceopbygning til håndtering til tilspidsede situationer".
Dermed var Børn- og Ungeforvaltningen vidende om problemerne på skolen, før forældrene sendte deres bekymringsbrev.
Der står blandt andet i rapporten, at halvdelen af personalet føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen, og der er en bekymring for at fejle.
Hvordan skal de kunne fortsætte med at have den ledelse og samarbejde med dem om at løse de her udfordringer, når der ikke er tillid imellem dem?
- Det er der jo så også for dele af personale.
Men kun halvdelen?
- Ja, specifikt på det spørgsmål, men det er egentlig ikke det, jeg oplever, når vi taler med personalet.
Han tilføjer, at det nu skal overvejes, om der skal sættes forløb i gang for at skabe et bedre samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Tilbage i november 2023 inviterede Agedrup Skole jer til i skoleafdelingen dialogmøde. Hvorfor blev der ikke grebet ind allerede der, og hvorfor skulle der et bekymringsbrev til?
- Der blev også grebet ind på den drøftelse, vi havde der. Der var et ønske om, at skolen ville stille sig bedre i forhold til det, som de og rapporten omtaler som kulturmødet.
Knive, stoffer og seksuelle krænkelser: Ny rapport afslører massivt ledelsessvigt på skandaleskole
Ledelsen på den skandaleramte Agedrup Skole bliver nu heftigt kritiseret for at svigte de ansatte.
Godt halvdelen af personalet på den skandaleramte Agedrup Skole føler sig utrygge ved at inddrage skoleledelsen i konfliktsituationer, og der er en organisatorisk bekymring for at fejle. Tonen fra ledelsen mod de ansatte kan være hård og direkte, og elever har sågar overværet ansatte blive irettesat af ledelsen i det offentlige rum.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i den længe ventede eksterne rapport, som revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte har udarbejdet, siden den ene skandale efter den anden piblede ud fra den omstridte skole i starten af året.
- Samlet set eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke et fælles-vi hverken internt i personalegruppen eller i samarbejdet mellem personalegruppen og skoleledelsen, fremgår det af rapporten.
Kløften mellem lærere og ledelse er dermed blevet yderligere afgrundsdyb, og Deloitte fremhæver da også, hvordan dele af personalet ikke oplever, at ledelsen har faglig tiltro til, at personalet handler efter bedste evne i konfliktsituationer.
- På nuværende tidspunkt er der ikke et entydigt tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og personale på Agedrup Skole, lyder det i rapporten.
Et eksternt kig på Agedrup Skole blev bestilt i marts af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune efter et forløb, der startede med, at 113 forældre på skolen sendte et underskrevet bekymringsbrev til skoleledelsen, politikere og embedsværk. Forældrene mente ikke, at der i tilstrækkelig grad blev handlet på uacceptabel adfærd begået af nogle af skolens elever, der blandt andet medbragte knive, krænkede seksuelt og indtog alkohol og stoffer i skoletiden.
Far angriber skoleleder: - Ud af vagten
David Kieler har selv har selv haft to børn på Agedrup Skole, hvoraf det ene blev truet med en kniv på skolen. Faren er ikke i tvivl: Ansvaret for de horrible tilstande på skolen ligger ene og alene hos skoleledelsen.
- I min verden har de jo fejlet, siger han til TV 2 Fyn og uddyber:
- Der har manglet en voksen i lokalet, og det er dét, vi (forældre til elever, red.) har efterlyst. Jeg mener ikke, at ledelsen har været deres opgave voksen.
Som mange andre forældre til elever på Agedrup Skole har David Kieler set frem mod offentliggørelsen af rapporten.
- Jeg har en forventning til, at vi får dæmmet op for, hvad problemet er, siger han.
Ifølge David Kieler er den eneste rigtige løsning, at skolelederen på Agedrup Skole, Christian Hovendal, finder sig noget andet at lave.
- Han er gået imod sin egen lærerstab. Vi har de dygtigste lærere på Agedrup Skole, som han har modarbejdet. For at komme videre skal posen rystes, der skal en ny mand eller kvinde i spidsen, og der skal sættes en ny kurs, siger han.
Skoleleder på Agedrup Skole, Christian Hovendal, havde ikke mange kommentarer til sagen, da TV 2 Fyn fanger ham på telefonen tirsdag.
Han understregede dog vigtigheden i, at elever, forældre og medarbejdere skal have en "normal skoledag", og derudover retter han fuldt fokus mod de otte anbefalinger, som Deloitte fremhæver i rapporten, og som skal bidrage til forbedrede tilstande på skolen. Christian Hovendal ønsker ikke at stille op til interview med TV 2 Fyn.
Her er de otte anbefalinger
På baggrund af analysen har Deloitte identificeret otte anbefalinger til Agedrup Skole og Børn- og Ungeforvaltning i Odense Kommune. Anbefalingerne lyder:
Implementering af børnesynet skal fortsat være et fælles fokus
Styrk samarbejdsrelationen på Agedrup - fokus på feedback og samarbejde på tværs af teams
Konflikter opstår - giv opbakning til dem, der står med og i konflikterne, og respekter ansvaret
Skoleledelsen bør vurdere, hvordan den vil være tæt på den praktiske hverdag - fokus er at blive inspireret til samarbejdet og styrke dialogen med personalet
Kompetencerne hos personalet er gode - fokus bør være på, hvordan der fastholdes et læringsmiljø, der understøtter ambitionerne i børnesynet
Forældre bør engageres og involveres (mere) i deres barns skolegang på Agedrup Skole
Skoleafdelingen bør fortsat have et refleksivt fokus på at være proaktive overfor skoler, der måtte udvise tegn på udfordringer
Fortsat fokus på tværgående videndeling, der kan styrke skolernes blok for faglige tilgange og handlemuligheder
Giftig cocktail
Ud over den himmelråbende kritik af ledelsen på Agedrup Skole fremhæver Deloitte personalets ønske om at blive bedre klædt på til at kunne håndtere elevsammensætningen på skolen.
- Personalet ønsker særligt at styrke kompetencerne til at møde forældre fra andre kulturer, der ikke kender rammerne for den danske folkeskole og de forventninger, der er til barnet og dem som forældre, lyder det i rapporten.
Elevsammensætningen på skolen har da også ændret sig i løbet af seneste fem år, idet andelen af elever med anden etnisk herkomst er steget fra 17,4 procent til 21,3 procent, fremgår det.
- Og det er en giftig cocktail, siger rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) til TV 2 Fyn og uddyber:
- Når vi har med en ledelse, der ikke tager fat i ballademagernes forældre, at gøre kombineret med kulturer fra Vollsmose, så ender vi i skandaløse tilstande, som vi ser det på Agedrup Skole.
Rådmanden forholder sig kritisk til, at rapporten ikke placerer et decideret personansvar, og han forstår godt, hvis forældre til elever på skolen sidder tilbage "dybt bekymrede".
Råbte op allerede i november
Deloittes rapport afslører også, at Skoleafdelingen hos Odense Kommune - allerede fire måneder før brevet i februar 2024 blev sendt fra de 113 forældre - var klar over, at der var store problemer på Agedrup Skole.
Deloitte beskriver i sin rapport, hvordan Agedrup Skole allerede i november 2023 inviterede Skoleafdelingen til et dialogmøde om de aktuelle udfordringer, der kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer. Det fremgår desuden, hvordan skoleledelsen udtrykte behovet for kompetenceopbygning til håndtering af tilspidsede situationer.
- Deloitte har naturligvis ikke indblik i, hvad der er sagt og talt om på det omtalte møde, men vi anser dette som en anmodning om hjælp, som Skoleafdelingen har været lydhør overfor, lyder det i rapporten.
Han peger på, at der blev igangsat efter-videreuddannelse. For eksempel dansk som andetsprogsvejledere.
Der er også tidligere blevet sendt bekymringsbreve. Kunne man ikke have gjort noget tidligere?
- Der er tidligere blevet sendt ét konkret bekymringsbrev om én konkret elev. Der svarede vi det, som vi skulle svare, for det er det, som lovgivningen siger. Det var det svar, som den pågældende forældregruppe fik på daværende tidspunkt.
Han tilføjer, at han nu kommer til at lægge en plan sammen med skoleledelsen, som alle har tillid til kan bringe skolen videre.
Hvad skal der konkret være i den plan?
- Det skal vi finde ud af sammen.
Hvordan løser i tillidsproblemet mellem medarbejdere og ledelse?
- Det gør vi i en proces mellem ledere og medarbejdere.
Det er meget abstrakt. Hvad betyder det?
- Det betyder, som rapporten også siger, at der der en masse, der skal tales om. Der er noget tillid, som skal genoprettes, og det kan kun gøres af folk, som er i det forhold. Det kan vi hjælpe på vej som forvaltning, og det har vi tænkt os at gøre.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her