6. maj. 2021 kl. 18:08
Fotograf: Alexander Aagaard Redigering: Andreas Jarvel

Skoleledelse ser med stor alvor på ”syrebomber”

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fem-seks hjemmelavede syrebomber er fundet ved en fynsk skole. Skolens ledelse tager sagen meget alvorligt.

Flere hjemmelavede såkaldte ”syrebomber” er torsdag blevet fundet ved Korup Skole i det nordvestlige Odense.

Rettelse

TV 2 Fyn skrev tidligere, at en af syrebomberne var eksploderet, da den blev ramt af en bold. Skolelederen på Korup Skole har henvendt sig til TV 2 Fyn og understeget, at der ikke er sket eksplosioner på skolen i skoletiden. TV 2 Fyn beklager fejlen.

En “syrebombe” er en flaske med sølvpapir og stærke kemikalier, der kan forårsage alvorlige skader og ætsninger, hvis de springer. 

“Det er ubehageligt at finde den slags på en skole”

— Simon Hempel-Jørgensen, skoleleder på Korup Skole

Ledelsen på Korup Skole ser med stor alvor på situationen.

- Vi tager det meget alvorligt. Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe en tryg skoledag for alle vores elever, siger skoleleder på Korup Skole Simon Hempel-Jørgensen.

Læs også: Flere “syrebomber” kastet på skole i Odense
Gå tilbage Del
6. maj. 2021 kl. 13:26

Flere “syrebomber” kastet på skole i Odense

Sara Fuglsig

Der er torsdag kastet flere såkaldte "syrebomber" på Korup Skole. Det er ikke ufarligt, siger politiet.

Fyns Politi og Beredskab Fyn er torsdag eftermiddag til stede på Korup Skole i det nordvestlige Odense.

Her er man i gang med at uskadeliggøre en såkaldt “syrebombe”.

Ifølge skolelederen blev de første sodavandsflasker med syre og metal fundet onsdag aften.

- Torsdag morgen blev der fundet en håndfuld flasker omkring skolen. Farlige kemikalier og børn er en farlig cocktail, så vi valgte at kontakte politiet, siger skoleleder på Korup Skole Simon Hempel-Jørgensen. 

Fyns Politi har undersøgt området omkring skolen torsdag. Det er ikke ufarligt, lyder vurderingen fra Fyns Politi.

Vagtchef: Det er ikke legetøj

Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist fik politiet en anmeldelse torsdag formiddag om, at skolen havde fundet nogle “syrebomber” på skolens område.

- Man finder også nogle, der ikke er sprunget. Det er vi nødt til at undersøge. Det skal vi have neutraliseret, siger Kenneth Taanquist.

- Det er syre. Det er ikke legetøj. Får man det i øjnene, bliver de ødelagt, forklarer han.

Sara Fuglsig
Sådan ser det ud efter en af "syrebomberne" er sprunget.

Hvad er en "syrebombe"?

Politiet opfordrer forældrene til at tage en snak med deres børn for at undgå, at nogen kommer til skade.

En “syrebombe” er en flaske med sølvpapir og stærke kemikalier, der kan forårsage alvorlige skader og ætsninger, hvis de springer. Bliver mennesker eller dyr ramt, kan man komme alvorligt til skade. 

Hvem der står bag de mange syrebomber, er endnu uafklaret.

- Vi bistår politiet med alle oplysninger i sagen, lyder det fra skolelederen, der ikke ønsker at fortælle om elever på skolen er mistænkt.

Der er tidligere været flere episoder på skoler og i børnehaver, hvor “syrebomber” har forvoldt skade. 

Fakta om flaskebomber

En flaskebombe er en lukket beholder af for eksempel plast med et indhold af et eller flere kemiske stoffer, der udvikler gas ved henstand. Gasdannelsen vil kunne resultere i en tryksprængning af beholderen. 


Der er ikke tale om en egentlig eksplosion, selvom tryksprængningen af flasken kan virke meget voldsom. 


Alle kemiske reaktioner med gasudvikling vil i princippet kunne anvendes, men i praksis ses oftest flaskebomber baseret på en reaktion mellem et metal og en ætsende væske. Indholdet er således hverken fyrværkeri eller eksplosivstof.


Hvis man finder en flaskebombe, skal man aldrig gøre noget selv, men tilkalde myndighederne.Sikkerhedsafstand for ubeskyttede personer er mindst 25 meter. 


Kilde: Beredskabsstyrelsen

I alt er der fundet fem-seks af de såkaldte syrebomber uden for i området omkring Korup Skole. Skolelederen har ingen informationer om, at nogen af de hjemmelavede bomber skulle være blevet fundet af børn.

- Det er ubehageligt at finde den slags på en skole, og det er også derfor, vi gør så meget ud af det og tager det så alvorligt, siger Simon Hempel-Jørgensen.

Må ikke ske

Den første ”syrebombe” blev fundet onsdag aften, og da skolen blev gjort opmærksom på fundet, kontaktede de straks forældre, lærere og pædagoger via Aula.

- Det er jo farligt, og derfor skal man passe på, hvad man kommer til at lege med. Og så med en opfordring til forældrene til at få talt med deres børn om, at det her altså er en farlig leg, siger Simon Hempel-Jørgensen.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad han formoder, der er foregået, eller hvordan skolen hjælper politiet med efterforskningen.

Læs også: Overlæge om ”syrebomber”:
  • De kan give svære ætsninger
Gå tilbage Del
6. maj. 2021 kl. 16:23

Overlæge om ”syrebomber”:
  • De kan give svære ætsninger

Sara Fuglsig

Der er torsdag kastet flere såkaldte "syrebomber" på Korup Skole. De indeholder ofte svære kemikalier, fortæller politiet.

Politiet og Beredskab Fyn var torsdag eftermiddag til stede på Korup Skole for at uskadeliggøre adskillige såkaldte ”syrebomber”.

En “syrebombe” er en flaske med sølvpapir og stærke kemikalier, der kan forårsage alvorlige skader og ætsninger, hvis de springer. Bliver mennesker eller dyr ramt, kan man komme alvorligt til skade, fordi stærk syre eller stærk base giver voldsomme ætsninger af huden.

- Det er syre. Det er ikke legetøj. Får man det i øjnene, bliver de ødelagt, forklarer Kennneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi.

Ifølge politiet er det ofte kemikalier som afløbsrens, der bliver benyttet. Og det skal man være meget varsom med, advarer Jens Lauritsen, der er overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på OUH.

- Der er ingen tvivl om, at afløbsrens, der er mærket med farepiktogram, kan forårsage svære ætsninger af huden og give slemme øjenskader. Det kan give meget alvorlige skader på hornhinden, hvis det kommer i øjet, siger Jens Lauritsen.

Fakta om flaskebomber

En flaskebombe er en lukket beholder af for eksempel plast med et indhold af et eller flere kemiske stoffer, der udvikler gas ved henstand. Gasdannelsen vil kunne resultere i en tryksprængning af beholderen. 


Der er ikke tale om en egentlig eksplosion, selvom tryksprængningen af flasken kan virke meget voldsom. 


Alle kemiske reaktioner med gasudvikling vil i princippet kunne anvendes, men i praksis ses oftest flaskebomber baseret på en reaktion mellem et metal og en ætsende væske. Indholdet er således hverken fyrværkeri eller eksplosivstof.


Hvis man finder en flaskebombe, skal man aldrig gøre noget selv, men tilkalde myndighederne.Sikkerhedsafstand for ubeskyttede personer er mindst 25 meter. 


Kilde: Beredskabsstyrelsen

Kan give svære skader

Overlægen understreger, at han i sagens natur ikke har kendskab til indholdet af de ”syrebomber,” der er fundet ved Korup Skole. Men hvis det er afløbsrens, er det ikke at spøge med.

- Hvis man får det i øjnene, skal man skylle med rigelige mængder vand i mindst 15 minutter. Huden skal vaskes grundigt med vand og sæbe.

- Der står meget tydeligt på flasken, at det forårsager svære ætsninger af huden. Så man skal virkelig skylle i lang tid, og kommer det i øjnene, skal man søge læge og skylle personen på vej derhen for ikke at få svære øjenskader, siger overlægen.

Han er foruroliget over, at nogen overhovedet kan finde på at bruge kemikalier på den måde.

- Det er ubehageligt. Afløbsrens hører ingen steder hjemme i nærheden af nogen personer, hverken i andre flasker, ved skoler eller ude i naturen, siger Jens Lauritsen.

- Børn skal under ingen omstændigheder lege med afløbsrens eller alle andre tilsvarende ætsende væsker - eller hælde det om i anden emballage. Det er stærkt ætsende, og man skal være meget varsom, siger overlægen.

Sara Fuglsig

Men skolelederen fortæller, at de torsdag har fået flere henvendelser fra både forældre og borgere i Korup i sagen.

- Vi har fortrinsvis en pædagogisk opgave, der handler om, at såfremt der er nogle af vores elever, der er involveret i det her, så skal vi tage hånd om det og om dem, siger Simon Hempel-Jørgensen.

- Men det må ikke ske. Det må ikke ske på en skole. Vi har elever helt ned til seks år gamle, og dem skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at passe på.

Fakta om flaskebomber

En flaskebombe er en lukket beholder af for eksempel plast med et indhold af et eller flere kemiske stoffer, der udvikler gas ved henstand. Gasdannelsen vil kunne resultere i en tryksprængning af beholderen. 


Der er ikke tale om en egentlig eksplosion, selvom tryksprængningen af flasken kan virke meget voldsom. 


Alle kemiske reaktioner med gasudvikling vil i princippet kunne anvendes, men i praksis ses oftest flaskebomber baseret på en reaktion mellem et metal og en ætsende væske. Indholdet er således hverken fyrværkeri eller eksplosivstof.


Hvis man finder en flaskebombe, skal man aldrig gøre noget selv, men tilkalde myndighederne.Sikkerhedsafstand for ubeskyttede personer er mindst 25 meter. 


Kilde: Beredskabsstyrelsen

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her