Skyldig: 42-årig udnyttede dement 91-årig kvinde til sex

En 42-årig mand er tirsdag blevet kendt skyldig i seksuel udnyttelse af en 91-årig dement kvinde.

Det var seksuel udnyttelse, da en mand i foråret med egne ord indledte et forhold til en 91-årig dement kvinde på et plejehjem i Odense. 

Det har Retten i Odense afgjort ved en straffesag i dag. 

- Det er vores opfattelse, at tiltalte burde vide, at hun var i den tilstand af demens, understregede dommer Niels Feilberg Jørgensen, der var flankeret af to domsmænd. 

Fra marts til juni besøgte den dømte gentagne gange den 91-årig kvinde på det kommunale plejehjem. Mindst tre gange udnyttede han den demente kvindes tilstand til at have sex med kvinden på hendes værelse. 

Ved to af episoderne udnyttede han ligeledes kvindens demens til et andet seksuelt forhold end samleje. 

Ansatte vidste, at kvinden var dement

I løbet af retssagen forklarede den nu dømte, hvordan han havde indledt et forhold til kvinden. 

DERFOR NÆVNER VI IKKE PLEJEHJEMMET

- Hun er et sødt og dejligt menneske at snakke med, sagde han i retten.

Manden mødte første gang kvinden, da han skulle besøge sin morfar på plejehjemmet. I den forbindelse skulle han være faldet i snak med kvinden. 

- Hun virkede meget kvik. Hun lignede ikke en med svær grad af demens, fortalte han i retten og beskrev sit forhold til kvinden som ”kærestelignende”.

Opdatering
Clock28. nov 2019, kl. 12:55
Anklager ved Fyns Politi Mette Blomsterberg oplyser til TV 2/Fyn, at landsretten har afgjort, at manden skal fængsles frem til 17. december. Anklagemyndigheden forventer, at man her vil tage stilling til om manden skal mentalundersøges.

Ifølge flere af de ansatte ved plejehjemmet har kvinden været dement i mindst fem år. 

- Vi ved, at hun er lettere dement på det tidspunkt (april til juni, red.), forklarede en ansat. 

Kvindens demente tilstand bliver bakket op ad en demensundersøgelse foretaget i august. Den beskriver, hvordan hun har svært ved at løse selv meget simple opgaver, som eksempelvis at kigge på gulvet og derefter loftet. 

- Hun har over de senere år opbygget Alzheimers, hedder det blandt andet i undersøgelsen, der beskriver, at kvinden er ”fuldt plejekrævende”.  

Dømte: Jeg vidste ikke, at hun var dement

Tesen om fremskreden demens bliver bakket op ad en leder på plejehjemmet.

- Man kan ikke føre en almindelig samtale med hende, fortalte lederen under retssagen. 

Ifølge den dømte var blandt andet samtaler med kvinden, som gjorde, at han indledte et forhold. 

- Jeg var forelsket i hende, understregede han i retten. 

Det var ifølge den dømte derfor, at han udnyttede kvinden. 

- Hvis jeg havde vidst, at hun var dement, så havde jeg ikke haft sex med hende, fortalte han i retssagen.

Inden afgørelsen af skyldspørgsmål understregede han, at han ikke udnyttede kvinden:

- Jeg har ikke udnyttet hende på nogen måde. Vi har kun været kærlige med hinanden. 

Den påstand bliver bakket op ad forsvarsadvokat Andres Bruun. 

- Vi har med to voksne, myndige mennesker, som er frivilligt sammen. Det er ikke kriminelt, forklarede advokaten under restmødet. 

Ansatte var opmærksomme

Allerede i starten af juni bliver de ansatte på plejehjemmet opmærksomme på den dømtes færden på plejehjemmet. 

- Han var der ofte, når jeg mødte ind på aften klokken 23, lød det blandt andet fra en ansat i Odense Kommune, som blandt andet er tilknyttet den 91-åriges plejehjem. 

Det siger straffeloven

Flere andre ansatte fortæller om lignende oplevelser med den dømte. 

Derfor vælger de ansatte af opsøge den dømte mand. Han forklarede ifølge de ansatte, at han kom på plejehjemmet for at besøge sin morfar. 

- Har du set ham sammen med sin morfar, spurgte anklageren under retsmødet en ansat. 

- Nej, aldrig, forklarede den ansatte. 

I løbet af juni finder de ansatte manden på kvindens værelse, hvor døren er låst. 

- Hun (den 91-årige kvinde, red.) låser aldrig sin dør, forklarede en ansat. 

Optaget af skjult kamera

I starten af juli indgiver kvindens læge en anmeldelse til Fyns Politi, der med rettens ord får tilladelse til at opsætte videoovervågning på kvindens værelse. 

På baggrund af videomaterialet ved man, at manden besøgte kvinden den 6. juli om eftermiddagen. 

Offentligheden havde grundet lukkede døre ikke mulighed for at se optagelserne, men anklager Maria Christina Blomsterberg mener, at optagelserne viser, hvordan tiltalte forsøgte at skjule sin gerning. 

- Han kigger mod vinduet 11 gange, og han låser døren. Han er objektivt set bekymret for, om nogen skal se, hvad der foregår. Hvis det her en ægte kærlighedssituation, så ville han efter min vurdering ikke tage de her forholdsregler, fastslog hun under retsmødet. 

Den konklusion bestrider mandens forsvarer. 

- Tiltalte skjuler efter min opfattelse ikke sit forhold. Fuldstændig åbenlyst har han ifølge ansatte to gange kysset hende. Hvorfor skulle man vise et sådant kærtegn, hvis man ønskede at skjule relationen, spurgte forsvareren. 

Undervejs i retssagen blev der for første gang sået tvivl om mandens psykiske tilstand på gerningstidspunktet. 

- Jeg hørte stemmer i hovedet, forklarede manden, der oplyser, at han er blevet henvist til psykiatrisk afdeling på OUH. 

Det betyder, at mandens strafudmåling først vil finde stede ved et senere retsmøde, når han er blevet mentalundersøgt. 

- Det er en løsladelse ud fra proportionalitetshensyn. 

Den kendelse er kæret af anklager. 

Manden blev anholdt i begyndelsen af juli og har siddet varetægtsfængslet frem til i dag. 

Forsvarsadvokat Andreas Bruuns klient blev tirsdag kendt skyldig ved Retten i Odense. Hvad straffen lyder på er dog endnu ikke besluttet, da det først skal undersøges om den 42-årige er strafegnet. 

Oversigt

    Oversigt