16. nov. 2023 kl. 15:23
Grafik: Louise Koustrup / Foto: Morten Albek

Snyd med børneydelser og kontanthjælp: Kontrol af bandemedlemmer afslører millionsvindel i 101 sager

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er blevet sværere at være rocker eller bandemedlem og begå socialt bedrageri i Odense Kommune.

Siden 2018 har Odense Kommune løftet 101 sager og stoppet snyd med sociale ydelser for 9,2 millioner kroner af rocker- eller bandemedlemmer.

Det viser tal fra et notat, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i fra den såkaldte Kontrolgruppe, hvis formål er at afdække, når personer med bandetilknytning snyder med offentlige ydelser.

- Hammeren skal falde ekstremt hårdt, når man snyder med offentlige midler, siger Christoffer Lilleholt (V), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.

Han fortæller, at Kontrolgruppen løbende har fået flere midler. Mere mandskab er også kommet til, og i løbet af foråret 2023 blev der ansat to ekstra medarbejdere i gruppen. 

Et krydspres

De mange rockere og bandemedlemmer, der de senere år er blevet stoppet i snyd med offentlige ydelser, er blandt andet blevet opdaget i et tæt samarbejde mellem Skat, politiet og kommunen i det, der går under navnet Al Capone-metoden. 

Metoden er opkaldt efter den amerikanske mafiaboss Al Capone, som huserede i Chicago i 1930'erne. Her havde myndighederne svært ved at dømme mafiabossen for smugleri, mord eller anden kriminalitet.

Til gengæld samarbejdede myndighederne om at få ham dømt for skattesnyd.

Metoden handler om, at de forskellige aktører deler oplysninger om de forskellige personer, og derfor er et bandemedlem oftest allerede i en myndigheds kikkert, når Kontrolgruppen begynder at kigge på ham. Det fortæller Jens Hye Johansen, der er afdelingsleder i Kontrolgruppen.

- Vi lægger et krydspres, når vi bruger Al Capone-metoden. Vi presser på flere forskellige sider og undersøger de her borgere fra flere forskellige vinkler, siger han.

Kontrolgruppen er egentlig sat i verden for at stoppe al socialbedrageri, og Jens Hye Johansen fortæller, at personer med bandetilknytning er en lille gruppe af dem, de arbejder med.

Men gruppen får meget opmærksomhed, og også Fyns Politi har de senere år sat ekstra folk af til området.

Ud over at myndighederne arbejder sammen om at stresse banderne, har Odense Kommune også en specialenhed, som er i tæt kontakt med de bandemedlemmer, der modtager offentlige ydelser. Hvis et bande- eller rockermedlem får offentlige ydelser, bliver vedkommende bedt om at komme til et møde med en kommunal medarbejder et par gange om ugen. Hvis de ikke møder op, bliver de sanktioneret.

Indsats mod bandemedlemmers socialt bedrageri

Odense Kommune har to enheder, som bidrager til at stoppe bandemedlemmers snyd med offentlige ydelser:

  • Kontrolgruppen: Målgruppen er alle borgere, men Kontrolgruppen i Odense Kommune har også fokus på rockere og bandemedlemmers snyd med sociale ydelser. Gruppen arbejder både aktivt og præventivt stopper blandt andet udbetalinger af uberettigede ydelser og socialt bedrageri på tværs af kommunen.

  • Specialenheden: Enheden arbejder med at aktivere personer, der modtager forsørgelsesydelser, (personer, der ikke er i arbejde) og som har relationer til det kriminelle bandemiljø. Borgerne i Specialenheden skal deltage i hyppige jobsamtaler og beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud med det formål, at de på sigt kommer i arbejde eller begynder på en uddannelse.

Fiktive adresser og indtægter ved siden af

Kontrolgruppen afdækker også mange forskellige typer af bandemedlemmers socialt bedrageri, men typisk er der to slags snyd, der går igen, lyder det fra Jens Hye Johansen.

Den ene måde, der bliver svindlet på, handler om fiktive adresser. Eksempelvis at moren i familien står til at have børnene, mens faren har adresse et andet sted, men stadig bor hos sin familie.

- Det betyder, at man kan få udbetalt en masse børneydelser og boligsikring, og hvis man er under uddannelse, kan man også få mere i SU, siger Jens Hye Johansen.

Læs også: Bandekonflikt: Intet tyder på fred mellem fynske bander, afslører dokument
Gå tilbage Del
7. nov. 2023 kl. 17:58

Bandekonflikt: Intet tyder på fred mellem fynske bander, afslører dokument

Frants Johannsen/Local Eyes

To Odense-bander ligger stadig i en aktuel og voldelig konflikt med hinanden, mener særlig enhed ved politiet.

Sidst offentligheden mærkede noget til bandekonflikten mellem Odense-banderne NBV og V.O. var den 22. september, hvor beboere i Bredagerløkken vågnede til en eksplosion i et rækkehus.

Blot tre dage forinden, lød der skud i Tornbjerg, hvor to maskerede mænd flygtede fra stedet.

Men selvom det nu er halvanden måned siden, bandekonflikten fyldte mest i vores bevidsthed, lever den voldelige konflikt mellem de to bander videre. Sådan lyder konklusionen i en dugfrisk konfliktvurdering fra politiets nationale enhed for særlig kriminalitet (NSK).

Her står der, at der i konflikten er blevet brugt skydevåben og eksplosivstoffer, og at begge grupperinger har stået bag en eller flere voldelige hændelser mod modparten de seneste tre måneder.

På baggrund af vurderingen, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, mener NSK i øvrigt, at politiet bør tale imod prøveløsladelser af medlemmer med stærk tilknytning til banderne.

Visitationszone ophævet

Den 22. september indførte Fyns Politi en større visitationszone i Odense. Den blev dog ophævet knap en måned senere, da politiet ikke længere vurderede, den var nødvendig.

I løbet af den tid, hvor Fyns Politi havde visitationszonen, blev der udført 249 visitationer og fundet flere våben.

Konflikten mellem NBV og V.O. er en af to verserende bandekonflikter i Danmark. Den anden konflikt er mellem banderne Hells Angels og Loyal to Familia. 

Denne konflikt har også haft indflydelse på det fynske bandelandskab, hvor Hells Angels har mistet adgangen til to klubhuse i henholdsvis Odense og Nyborg midlertidigt.

Lukningen af klubhusene skete den 25. september for at sikre bandekonflikten ikke bredte sig til Fyn. Foreløbigt han Hells Angels ikke se frem til at komme ind i klubhusene igen før den 16. november, oplyser Fyns politi.

Den anden type svindel, han ofte ser, er borgere, som modtager kontanthjælp, selvom de har indtægter ved siden af.

- På den måde kan det være mange penge, der bliver udbetalt på et forkert grundlag, siger Jens Hye Johansen.

Af aktindsigten i notatet fra kommunen fremgår det, at man i de næste måneder, i slutningen af 2023 og starten af 2024, forventer at se den fulde effekt af opnormeringen med de ekstra medarbejdere i Kontrolgruppen.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Fyn
Svante Lyngsie

Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her