Sparekniven står til at ramme ældre hårdt i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ældre- og Handicapforvaltningen skal spare til næste år. Hele 17 millioner kroner skal findes, og de står til blandt andet at findes på plejecentrene og hos medarbejdere indenfor forvaltningens område.
17 millioner kroner står til at skulle spares hos Ældre- og Handicapforvaltningen til næste år. Pengene skal blandt andet findes ved at halvere klippekortsløsningen på plejecentrene, men også omkring 60 stillinger skal spares væk.
“Vi får flere og flere kunder i butikken, men vi får ikke penge nok til at løse de her udfordringer.”
- Man besluttede at effektivisere, så de tre forvaltninger, der har med mennesker at gøre, skulle arbejde bedre sammen. Det skulle gerne resultere i, at vi bruger færre ressourcer og færre medarbejdere, og at borgeren får en bedre sagsbehandling, siger Søren Windell (Konservative), rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, til TV 2/Fyn.
- Det kan vi simpelthen ikke være bekendt
En af spareløsningerne er blandt andet en robot, der kan tage sig af mindre sagsbehandlinger, som fornyelser af bevillinger, hvor der så ikke behøver at sidde en medarbejder og udføre arbejdet manuelt. Det er en af grundene til, at der ryger medarbejdere som led i effektiviseringsplanen.
De mange medarbejdere, der risikerer at miste deres job, håber Søren Windell at kunne genplacere rundt om i Odense.
- Vi har en kæmpe udfordring på vores vikarområde, som vi bruger rigtig mange penge på. De ledige medarbejdere vi har ét sted, sender vi et andet sted hen, for vi mangler medarbejdere, siger Søren Windell.
- Dem, der bliver hårdest ramt, er både de ældre, men så sandeligt også medarbejderne, deres pres stiger bare. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Søren Windell.
Autismeforening: - Kommuner truer med anbringelse for at lukke munden på forældrene
Forældre til svært autistiske børn bliver oftere mødt med en antagelse om, at det er forældrene selv, der skyld i barnets problemer. Det fortæller formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, som mener, at kommunerne bør fratages opgaven med at vurdere børnenes behov.
Tre til fem gange om ugen modtager Landsforeningen Autisme henvendelser fra familier, som oplever, at kommunen truer med anbringelse af deres handicappede barn.
For år tilbage modtog foreningen aldrig den slags henvendelser.
“Når forældre beder om en eller anden ydelse, så snakker kommunerne om anbringelse for at få dem til at tie stille”
Det fortæller foreningens formand Heidi Thamestrup.
- Det, vi oplever, er, at når forældre beder om en eller anden ydelse - det kunne være noget aflastning eller noget angstbehandling - forskellige ting, som mennesker med autisme har brug for - så snakker kommunerne om deres forældrekompetencer og snakker om anbringelse for at få dem til at tie stille, siger Heidi Thamestrup.
Du kender jo ikke essensen af alle sager, I modtager henvendelser omkring. Hvordan kan du være sikker på, at kommunerne ikke har ret, når de stiller spørgsmålstegn ved forældrenes kompetencer?
- Jeg synes, at der er for mange af de her sager, og de ligner hinanden. De kan ikke passe, at alle forældre til autistiske børn lige pludselig er blevet dårlige forældre.
Magnus' sag er langt fra enestående
Meldingen kommer dagen efter, at TV 2/Fyn kunne fortælle, hvordan Odense Kommune vurderer, at svært autistiske Magnus, som lider af udtalt separationsangst, bør fjernes fra sin mor.
En vurdering, som er i direkte modstrid med fagfolks vurderinger af, hvad der er det rigtige for Magnus - og vurdering, som har rystet Magnus' mor, Karen Elmquist.
- Det er trusler. Men det er stadigvæk grove trusler. De fjerner fokus fra det, de burde arbejde på.
Kan du forstå, hvis nogen tænker, at han skal ud af den her isolation?
- Det kan jeg sagtens forstå. Men for mig er det mangel på forståelse og indsigt, der gør, at man kan tænke sådan, forklarer Karen Elmquist.
- Det handler også om manglende forståelse
Sagen om Magnus er altså langt fra enestående, lyder det fra Heidi Thamestrup.
Hun påpeger, at det også handler om, at kommunerne ikke har den nødvendige viden om, hvad det medfører at lide af autisme.
Netop derfor bør kommunerne tage fagfolkenes udtalelser til efterretning, lyder det fra Heidi Thamestrup.
- De mangler forståelsen for, hvad autisme er for et handicap. De mangler forståelse for, hvad det er for behov, de her børn har, og for hvordan man skal tackle børnene. Og så vil de spare penge.
- Socialrådgivere er ikke uddannede til at lave de vurderinger
Psykolog med særlig viden om autisme Christian Stewart-Ferrer oplever også, at kommunerne lytter mindre til anbefalinger fra de fagfolk, som har indgående kendskab til barnet og dets handicap.
“Meget, meget uheldigt, at socialrådgivere går ind og vurderer noget andet, fordi de dybest set overhovedet ikke er uddannede til at kunne lave de vurderinger”
- Det her er komplekse ting, som kræver en lang og guidet type uddannelse og praksiserfaring. Det er derfor, vi mener, hvad vi mener. Det er der, hvor det virker meget, meget uheldigt, at socialrådgivere for eksempel går ind og vurderer noget andet, fordi de dybest set overhovedet ikke er uddannede til at kunne lave de vurderinger.
Christian Stewart-Ferrer kender til flere sager, hvor kommuner i stedet for at lytte til fagfolkenes udtalelser og vurderinger drager deres helt egne konklusioner.
Oftere omfatter kommunens vurderinger ifølge ham, at der stilles spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden ikke er forældrene, der er årsag til barnets udfordringer.
Forråelse bliver normalen
Han frygter, at tendensen udvikler sig til en accepteret praksis.
- Hvis den her tendens fortsætter, så er det ikke sikkert, at vi om fem år sidder og laver et tv-program om det. fordi så er det jo bare, sådan det er. I givet fald bliver forråelsen en del af folkekarakteren. Så er det bare, sådan det er, siger Christian Stewart-Ferrer.
Odense Kommune vil stadig ikke stille op til interview
Odense Kommune afslog torsdag at stille op til interview i sagen om 17-årige Magnus.
Hverken chefen for Familie- og Velfærdsafdelingen i Odense Kommune, Morten Madsen, eller den radikale rådmand Susanne Crawley Larsen ønskede at medvirke.
Kommunens familiechef, Morten Madsen, sendte dog TV 2/Fyn denne skriftlige kommentar:
- Generelt kan jeg sige, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige faglige opfattelser af, hvad der er det rigtige i komplicerede personsager, men der skal ikke herske tvivl om, at Odense Kommune altid forsøger at sætte barnets tarv i centrum.
Kommunen er også blevet tilbudt at stille op til et interview fredag.
TV 2/Fyn ville gerne have haft Odense Kommune til at forholde sig til Landsforeningen Autismes oplevelse af, at vurderinger i direkte modstrid med fagfolks anbefalinger forekommer oftere end tidligere.
Odense Kommune har heller ikke ønsket at medvirke til interview omkring det.
TV 2/Fyn har bedt om interview med minister
Det har ikke været muligt at lave et interview med børne- og socialminister Mai Mercado. Hendes pressemedarbejder oplyser, at hun ikke har mulighed for at medvirke fredag.
Kommunernes Landsforening har heller ikke ønsket at foreholde sig til kritikken i et interview i dag fredag.
Klippekortsordning reduceres
Det koster på det menneskelige plan. Udover, at der forventes at blive nedlagt 60 stillinger, så står de ældres klippekortsordning på plejehjemmene også for skud.
- Den direkte finansiering af klippekortet kommer i kommunekassen, og det er 13,3 millioner bare på den. Når man tager den og samtidig kigger på demografi udviklingen - som betyder, at vi får flere borgere, vi skal tage os af, så koster det bare flere penge. Og de penge skal vi jo finde, siger Søren Windell.
- Det er min vurdering, at vi fortsætter med klippekortet, men i en reduceret udgave. Det ligger mig og de øvrige medlemmer i udvalget på sinde, så ældre stadigvæk kan gå til det de vil. Det er vigtigt for os, og det er prioriteret meget højt siger Søren Windell.
Der kommer endnu flere ældre
- Vi får flere og flere kunder i butikken, men vi får ikke penge nok til at løse de her udfordringer, siger Søren Windell.
Ifølge befolkningsfremskrivningen ved Danmarks Statistik, kan man se, at de ældre er den befolkningsgruppe, der vokser allermest. Det betyder, at der også i fremtiden kommer til at være et stigende antal ældre i kommunen.
- Det her, det tager vi meget seriøst. Vi har det også med i budgetforliget i år, at der skal kigges på demografien, så vi kan sikre, at der er midler til dem. Det her er borgere, der har arbejdet hele deres liv. De skal have en værdig pleje og omsorg. Det skylder vi dem, siger Søren Windell.
Den endelige beslutning om at gennemføre besparelserne træffes på næste udvalgsmøde, som er på tirsdag den 13. november.
