Stævnet for millioner efter frivilligt arbejde:
- Jeg kan aldrig betale de penge tilbage
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Seks frivillige bestyrelsesmedlemmer i forening Odense Øvelokaleforening risikerer at blive ruineret, efter at Odense Kommune har stævnet bestyrelsen.
Seks bestyrelsesmedlemmer i den frivillige forening Odense Øvelokaleforening risikerer hver især at skulle tilbagebetale omkring 1,1 millioner kroner, fordi de ifølge kommunen ikke var opmærksomme på, at spillestedet Kansas City fik udbetalt millioner for meget i støtte fra Odense Kommune.
- For mit vedkommende vil det jo være en livstidsdom. Jeg vil aldrig kunne betale en million kroner tilbage på hele mit liv. Vi ville jo miste vores lille hus, som vi købte for et år siden, og det vil vende op og ned på alt, siger Louise Hammerbak, der i fem år var med i Odense Øvelokaleforening.
Odense Øvelokaleforening stod for de i alt 80 øvelokaler på Kansas City, der for et år siden gik konkurs. Foreningen havde omkring 350 medlemmer, og en bestyrelse på seks personer.
- Der har været nogle gange, hvor vi har måtte være ude og banke på dørene til øvelokalerne og spørge, om man ikke havde lyst til at dukke op til generalforsamlingen. Det var sjældent, der var kampvalg, og da jeg er foreningsmenneske tænkte jeg et år, at nu var det min tur til at tage en tørn, fortæller Louise Hammerbak.
Spillested erklæret konkurs efter sag om for meget støtte
Skifteretten i Odense udstedte tirsdag et konkursdekret over Kansas City. Konkursen var ventet, efter Odense Kommune i oktober afviste at yde tilskud til spillestedet.
Spillestedet Kansas City er nu erklæret konkurs, og fremover er det en kurator, der bestemmer over stedets drift og fremtid.
- Det betyder, at vi har udført de sidste opgaver i Kansas City, og at det nu er kurator, der bestemmer, hvad der skal ske. Det er trist, men det skal overstås, så vi kan komme videre med at lave noget nyt, siger den nu tidligere daglige leder af spillestedet Christian A. R. Øhlenschlæger.
De 300 musikere kan dog indtil videre bruge deres øvelokaler, fortæller kurator Flemming Hartvig Pedersen fra Focus Advokaterne.
- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med lejerne, men der bliver ikke låst af, før vi har et overblik over kreditorerne og de tilgodehavender, der er i konkursboet, siger Flemming Hartvig Pedersen.
Det økonomiske uføre for Kansas City begyndte i maj, da det kom frem, at spillestedet havde indberettet fejlbehæftede medlemslister, der angav at hovedparten af medlemmerne var under 30 år, til Odense Kommune. Det betød, at spillestedet fik udbetalt 1,5 millioner kroner for meget i støtte.
I første omgang ydede et flertal i byrådet et ekstraordinært milliontilskud for at redde de mange amatørmusikeres øvelokaler. Men i oktober var pengene igen sluppet op, og politikerne afviste at yde flere penge.
Derfor var konkursen ventet.
- Vi kan ikke betale de regninger der forfalder, så det var uundgåeligt. Hvis vi havde haft en måned til at afsøge alle muligheder havde vi måske kunne undgå denne situation. Men sådan gik det altså ikke, siger Christian A. R. Øhlenschlæger.
Ifølge kurator kan der gå noget tid før der er overblik over konkursboet og hvad der er af indtægter og gæld.
- Gælden er ikke voldsomt stor, men det er jo lige meget, når man ikke kan betale, siger Flemming Hartvig Pedersen.
Jeppe Birkebæk Truelsen mødte også op til generalforsamlingen et år.
- Jeg har været bruger af et øvelokale, og tænkte, at jeg gerne ville give lidt tilbage, fordi det har været et fedt sted at være, og jeg ville gerne gøre noget for vækstlaget i Odense, så det gav god mening for mig at gå ind i bestyrelsen, siger han.
Mentalt helbred påvirket
Men hvad bestyrelsen ikke var opmærksom på, var, at Kansas City, der stod for administrationen af øvelokalerne, indberettede til Odense Kommune, at hovedparten af medlemmerne var under 30 år.
De unge medlemmer gav mere i tilskud fra folkeoplysningsmidlerne end medlemmer over 30 år, som reelt var den aldersgruppe, der var langt flest af hos Kansas City.
På den måde fik Kansas City og Odense Øvelokale udbetalt 7,7 millioner kroner for meget.
Den regning kan de seks amatørmusikere nu komme til at hænge på.
- Jeg forestiller mig 17 scenarier hele tiden, om hvor galt det kan gå, og hvad det vil betyde for min søn og mig. Det fylder alt og mit mentale helbred er kraftigt påvirket af den her situation. Den magtesløshed man står i, når man bliver stillet over for så noget her som privatperson, er meget svær at stille noget op med, siger en berørt Louise Hammerbak.
Jeppe Birkebæk Truelsen er også meget stærkt påvirket af det store millionbeløb, han risikerer at skulle betale til Odense Kommune.
- Som nybagt far med en søn på otte uger er det fuldstændig uoverskueligt, hvad der vil ske, hvis noget af det her går igennem, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.
Kan hæmme lysten til bestyrelsesarbejde
At et en bestyrelse for en frivillig forening pludselig står over for en stævning på 7,7 millioner kroner er helt usædvanligt.
- Jeg husker ikke selv lignende sager i Odense eller andre steder i landet, der har været som denne, så derfor er denne sag ekstraordinær, lyder det fra Martin Petersen, der er afdelingschef og kulturchef i Odense Kommune.
På landsplan er der omkring 100.000 frivillige foreninger, og dermed også 100.000 frivillige bestyrelser, der har det overordnede økonomiske ansvar for foreningernes økonomi.
Derfor vækker sagen fra Odense opsigt og bekymring i organisationer, der arbejder med frivillighed.
Kommune politianmelder tidligere direktør: - Største kulturpolitiske skandale i nyere tid
Odense Kommune vil nu politianmelde den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup og kræve erstatning fra både Thomas Aarup og tidligere medlemmer af bestyrelsen for Øvelokaleforeningen. Initiativerne kommer efter, at kommunen har modtaget en advokatundersøgelse af det økonomiske rod hos Kansas City.
Odense Kommune politianmelder nu den tidligere direktør for Kansas City.
Ifølge rapporten fra Focus Advokaterne, som Odense Kommune satte i gang i foråret, har den tidligere direktør og Odense Øvelokaleforening afgivet urigtige oplysninger til Odense Kommune om medlemssammensætningen i foreningen.
Foreningen angav forkert, at hovedparten af medlemmerne var under 30 år, og det betød, at foreningen uberettiget, ifølge Focus Advokaterne, fik udbetalt flere millioner kroner.
Ifølge rapporten er Kansas Citys forklaringer om, at det hang sammen med it-problemer, ikke troværdige.
- Advokaten har med undersøgelsen afdækket en række omstændigheder og oplysninger i sagen, som hver for sig og tilsammen betyder, at der efter hans vurdering er grundlag for en politimæssig efterforskning og vurdering af sagen i forhold til den tidligere direktør, , siger afdelingschef Martin Petersen og forklarer:
- Det er baggrunden for, at vi vil anmelde direktøren. Politiet kan afdække, om der er grundlag for at rejse sigtelse og tiltale for overtrædelse af strafferetlige bestemmelser.
Den tidligere direktør, Thomas Aarup, ønsker ikke at tage sagen i pressen, men fortæller følgende til TV 2 Fyn:
- Det er ikke noget jeg har gjort med vilje, og jeg har ikke personligt haft nogen vinding af de penge, som Odense Øvelokaleforening har fået. Nu må sagen gå i retten, og så må vi se, hvad udfaldet bliver der.
Kulturpolitisk skandale
Ud over politianmeldelsen vil forvaltningen opgøre et erstatningskrav og vurdere mulighederne for et civilt søgsmål om erstatning mod den tidligere direktør og medlemmer af bestyrelsen for Odense Øvelokaleforening, oplyser kommunen.
Søren Windell (C), som er rådmand i By og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, fortæller TV 2 Fyn at han er berørt af sagen, og de konsekvenser den har fået for musikerne på stedet.
- Men det her må være den største kulturpolitiske skandale i nyere tid, i Odense Kommune, konstaterer han.
Sagen kort
I juni 2023 opdagede Odense Kommune fejl i indberetningerne af medlemstal til fra Odense Øvelokaleforening. Kansas havde sendt indberetningerne på vegne af foreningen, og fejlene betød, at kommunen havde udbetalt for meget støtte til folkeoplysning.
Få uger senere blev direktøren og formanden for Kansas City udskiftet, og et flertal besluttede byrådet at redde spillestedet, ved at bevillige flere penge til det. Der bliver også sat gang i en advokatundersøgelse, som skal klarlægge forløbet.
I oktober 2023 kommer det frem, at Kansas City igen mangler penge. Denne gang undlader politikere i Odense Kommune at redde stedet, som kort efter blev taget under konkursbehandling.
Nu vil Odense Kommune politianmelde den tidligere direktør, og undersøge muligheden for at rejse et erstatningskrav mod både den tidligere direktør og bestyrelsen i Odense Øvelokaleforening.
- Jeg tror, at det kan komme til at sætte nogle spor. Der er en skrantende lyst til at stille op til bestyrelsesarbejde, og jeg tænker, at det her ikke ligefrem er noget, der skubber på til den lyst, siger Frederik C. Boll, der er stifter og direktør for virksomheden Ingerfair, der arbejder på at hjælpe til med at styrke frivilligheden og frivillige miljøer.
Den tidligere direktør for Kansas City er meldt til politiet, og efter en advokatredegørelse stævnede Odense Kommune både den tidligere direktør og de seks bestyrelsesmedlemmer.
- Advokatens redegørelse var meget tydelig på nogle forhold, vi som forvaltning ikke kunne side overhørig i forhold til nogle ting, man burde have set, siger kulturchef Martin Petersen.
Kan du komme ind på, hvori bestyrelsens forsømmelser består?
- Nej, det kan jeg ikke, da der kører en verserende sag.
Imens forstår formanden for Odense Øvelokaleforening ikke, hvordan bestyrelsen skulle have opdaget, at foreningen modtog mange millioner kroner for meget i tilskud.
- Vi har levet op til vores bestyrelsesansvar. Vi har holdt løbende kontakt med administrationen på Kansas City. Vi har bestået tre kommunale stikprøver inden for de sidste otte år, vi har haft en statsautoriseret revisor til at gennemgå vores regnskaber hvert eneste år og alle årsregnskaber er blevet godkendt på generalforsamlingerne.
- Hvis de kontrolinstanser ikke er nok til at sikre os som bestyrelse, så har jeg svært ved at se, hvad man ellers skal gøre, siger den tidligere formand for Odense Øvelokaleforening, Jesper Bøggild-Christensen.
Stil kritiske spørgsmål
Men ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde kan en frivillig bestyrelse, også selvom den består af amatører, hverken læne sig op ad en revisor eller kontrolinstanser.
- Hvis der i en forening er et menneske, der sidder der hver dag, og har besluttet sig for at snyde, så vil det være meget nemt at skjule for en valgt bestyrelse. Men hvis den valgte bestyrelse har stillet spørgsmål, og har bedt om at se tingene, så kan det godt være, at de ikke opdager snyderiet, men så er de sådan set friholdt fra deres ansvar, hvis de er blevet snydt, fordi de har gjort, hvad de kunne, siger Rillo Rud.
Hos Ingerfair mener direktøren, at landets mange frivillige foreninger kan drage vigtig lære af stævningen mod Odense Øvelokaleforening.
Frivillige og musikere begræder lukning:
- Der findes ikke et fællesskab, der kan erstatte Kansas City
Kansas City får ikke et nødvendigt tilskud fra Odense Kommune, spillestedet ser derfor ud til at lukke. Det bliver modtaget med fortvivlelse og tristhed.
Kansas City lukker i nærmeste fremtid medmindre der pludselig kommer en ukendt investor som redningsmand. Måske allerede i denne uge - måske i næste uge.
- Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, for der findes ikke et andet sted i Odense, hvor os, der hører noget andet musik kan komme, siger Julie Lindegaard Rasmussen, der har været frivillig på Kansas City siden august sidste år og nu er næstformand i frivillige foreningen hos Kansas City.
Hun er en af de omkring 40 frivillige på Kansas City, der nu mister deres fællesskab.
- Det er rigtig ærgerligt, at det her fællesskab skal opløses, for der er ikke andre steder, vi kan rykke hen til. Jeg kommer ikke til at være frivillig et andet sted. Det gør jeg ikke. Der er bare ikke noget andet sted, der er ligesom Kansas, siger hun.
Uvurderlig udvikling på Kansas
Blandt de 3-400 musikere bliver nyheden om den forestående lukning modtaget med frustration.
- Rigtig meget af det odenseanske kulturmiljø bliver båret af, at der er det her fællesskab, siger Søren Rønnebech Grønning, der er guitarist i dødsmetalbandet Crown The Beast.
Bandet blev grundlagt, da de fem medlemmer mødte hinanden på netop Kansas City, og bandets karriere toppede foreløbig i sommer, da de spillede på den københavnske metalfestival Copenhell.
- En rigtig stor del af vores udvikling er sket takket være dette sted, og der er et netværk alle musikere imellem, som er uvurderligt, når man skal udvikle sig eller optræde, siger guitaristen.
Rod med medlemslister
Men trods konsekvenserne for både frivillige og musikere var et stort flertal i By- og Kulturudvalg klare i mælet efter dagens møde.
- Vi har besluttet at følge forvaltningens indstilling, og vi vil ikke længere give tilskud til Kansas City. Det betyder, at de nok går konkurs, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
Problemerne for Kansas City startede i maj, da det kom frem, at spillestedet havde fået udbetalt 1,5 millioner kroner i uberettiget støtte. Ledelsen i Kansas City havde indberettet til Odense Kommune at 80-90 procent af de omkring 3-400 musikere, der har øvelokaler, var under 30 år.
Men virkeligheden var nærmest omvendt idet kun 10-20 procent af medlemmerne var under 30 år.
Og da medlemmer under 30 år giver væsentligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne end medlemmer under 30 år, havde Kansas City fået udbetalt omkring halvanden million kroner for meget i støtte.
Forgæves redningsaktion
Stedet blev dog reddet fra konkurs, da det røde flertal i byrådet ekstraordinært bevilligede de manglende millioner i juni.
Men for få uger siden kom det frem, at kassen igen er tom - og i dag besluttede By- og Kulturudvalget at lukke kassen i.
- Det her har jo været lange dyre løsninger. Man er blevet ved med at hælde penge ned i bunden af en bundløs kasse, og så er det ikke forvaltet rigtigt, og der har været en masse rod omkring alle mulige ting, som har gjort, at vi står, hvor vi står her igen, lyder det fra medlem af By- og Kulturudvalget Araz Khan (V).
Socialdemokratiet, der stod i spidsen for redningsaktionen til halvanden millioner skattekroner i juni, vendte i dag på en tallerken og støttede lukningen.
- Vi troede på, at stedet kunne reddes. Men det kunne det desværre ikke. Derfor har vi været nødt til at stoppe nu. Det har været en meget svær beslutning med mange følelser involveret. Men der er også et tidspunkt, hvor man kan se, at det her kan ikke lade sig gøre. Og det er det, der er sket nu, siger Claus Skjoldborg Larsen, der er medlem af By- og Kulturudvalget for Socialdemokratiet.
Ny ledelse tager ansvaret
Efter de økonomiske problemer i forsommeren blev direktøren på Kansas City fyret og bestyrelsesformanden trådte tilbage. Og de sidste måneder har en ny ledelse forsøgt at redde Kansas City.
- Vi har i hvert fald forsøgt at løfte vores ansvar ud fra de evner vi har haft, men det har ikke været nok, siger den nye formand for Kansas City Jesper Bøggild-Christensen, der ligesom den daglige leder tiltrådte i juni.
- Jeg er 29 år, og hvis det ligner, at jeg er en lallende amatør, så tag det for, hvad det er. Det er miljøet på Kansas City, der forsøger at løfte sig selv. Der var ikke andre, der kunne træde til eller turde. Så vi tog teten, og gjorde alt, hvad vi kunne. Men det var ikke nok, og det er vores ansvar, siger den konstituerede daglige leder, Christian A. R. Øhlenschlæger.
Vil skabe musikmiljø i midtbyen
Ifølge politikerne er den næste opgave at skabe et nyt tilbud i stedet for Kansas City, så det musikalske vækstlag i Odense ikke bliver svigtet.
- Vi skal have et tilbud til musikere i Odense. Vi er Danmarks tredjestørste by, og vi skal have fundet et alternativ, så hurtigt vi kan, siger Claus Skjoldborg Larsen.
- Jeg vil gerne have noget, vi kan lave noget miljø rundt om - mere end det der har været i Kansas City. Og også noget der ligger tættere på byen, så det kan understøtte bylivet, lyder det fra rådmanden.
Men når Kansas City snart lukker, er der intet alternativ for de mange musikere. Og ventetiden, før politikerne har fået etableret nye øvelokaler, kan blive lang og ødelæggende.
- Nogen vil give op, nogen vil flytte og nogen vil forsøge at blive. Men der er ingen oplagte alternativet til Kansas City, siger den daglige leder Christian A. R. Øhlenschlæger.
- Kansas City er noget særligt, og det har taget lang tid at opbygge noget lignende igen. Så jeg tror ikke, at det er muligt, at der kommer til at være en plads til os mere, siger næstformanden for frivillige foreningen hos Kansas City, Julie Lindegaard Rasmussen.
Frygter lang pause
Musikerne frygter mest, at ventetiden bliver for lang.
- Som musiker har man ikke rigtig tid til at holde en pause på for eksempel et år, hvor du ikke rigtigt kan gøre noget. Så forsvinder du, og alt, hvad du har opbygget, det skal du starte forfra med igen, siger Søren Rønnebech Grønning fra Crown The Beast.
I første omgang skal By- og Kulturforvaltningen udarbejde realistiske alternativer til Kansas City, som politikerne på et senere tidspunkt kan tage stilling til.
Odense Kommune satte i juni gang i en advokatundersøgelse, der skal klarlægge, hvordan fejlen med de forkerte medlemsoplysninger kunne ske. Rapporten forventes at være klar i løbet af et par uger.
- Jeg tænker, at det lidt er et wakeupcall til de mange frivillige foreninger, der er derude. Der følger jo et ansvar med, når man stiller op til bestyrelsen. Du har et ansvar for, at foreningen følger de regler og lovgivning, der er på området, og de lever op til de forpligtigelser man har indgået, og det gælder især, hvis man samarbejder med en kommune, siger Frederik C. Boll.
Odense Øvelokaleforening blev opløst i juni sidste år.
- Jeg har ikke 1,1 millioner kroner, og hvis det betyder, at man gør udlæg i mine ejendele, hvad så? Så skal gå på arbejde, sidde på gulvet derhjemme, og jeg ved ikke, hvad konsekvensen bliver, siger den tidligere formand Jesper Bøggild-Christensen.
Sagen har også fået konsekvenser for mulighederne for at stable nye øvelokaler på benene. Ud af de 300 amatørmusikere fra foreningen har ingen ønsket at indgå i en ny bestyrelse for øvelokaler i byen.
Og Louise Hammerbak tror, at sagen kan få mere vidtrækkende konsekvenser.
- Det vil afholde folk fra at stille op til en bestyrelse, og det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg vil da ikke anbefale nogen at stille op til en bestyrelse, medmindre de har en revisoruddannelse, siger hun.
Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger
Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.
38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.
Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.
Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.
Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.
Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.
Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.
38.000 kvadratmeter
Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.
- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.
Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.
Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.
Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.
Dagslys i produktionen
Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.
Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.
Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.
Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?
Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.
- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året.
- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.
Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.
Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.
Lang jobliste
I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.
TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.
Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:
Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense
Communications and Public Affairs Lead
Senior HR Business Partner
Test Material Coordinator
Senior Manager
Project Manager
Pas-X Professional
Validation Responsible
Senior Project Manager Site Development
Associate Manager to Production Support Team
Senior Maintenance Engineer
Operational Responsible
Senior Quality Engineer
Experienced Automation Engineer
Assembly Specialist Medical Devices
Senior Project Manager - Construction Coordination
Site Construction Manager
Cost Controller
Senior Finance Controller
Operation Responsible
Proces Supporter Pipeline
Enginering Responsible
Senior Automation Engineer
Senior IT Responsible
Head of PMO (projektstyring)
Senior Validation IT QA.
Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.
Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.
Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.
Skyldes systemfejl
I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.
Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.
Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.
Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.
Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.
- Ulempen er den samme som ved kviklån
Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.
- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.
Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.
I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.
Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.
I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.
Vil oftest give mening at sige nej tak
Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.
Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.
Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.
- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.
Sådan kan du tjekke og afmelde
Hvis du gerne vil framelde dig tillægslånet, skal det ske via en blanket hos Vurderingsstyrelsen. Her kan du både framelde dig lånet for 2024 og 2025.
Men hvis du først vil tjekke, om du er i risikozonen for restskat og tillægslån, har styrelsen også lavet en guide til dette.
Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.
Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.
- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.
I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.
Våben og julegaver stjålet under indbrud
Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.
På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.
I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.
Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.
Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.
For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.
I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.
Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer
Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.
Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.
Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.
Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Livsfarligt for firbenede
Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.
Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.
I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.
- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.
Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.
- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.
Bulldogs sejrer og bejler til topplacering
Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.
I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.
Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.
Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.
Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad
Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.
I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.
Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.
Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.
Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud
Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.
Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.
Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.
- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.
Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her