Strid om mindesten for Holocaust-ofre: Flertal vil lade grundejere fjerne dem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er udsigt til 12 mindesten på forskellige adresser i Odense, hvor der har boet ofre fra Anden Verdenskrig. Et flertal i byrådet vil dog lade grundejerne fjerne stenen, selvom de ligger på offentlig grund.
Her boede Axel Metz
Omkommet 13.03.1944.
Axel Metz var jøde og endte sine dage i koncentrationslejr i Theresienstadt i Tjekkiet.
Nu skal der sættes en såkaldt snublesten ned i fortovet ud for hans tidligere adresse i Odense, så man kan mindes ham og hans familie.
Familien Metz' tidligere adresse er bare én ud af 12 adresser i Odense, der skal have nedlagt en snublesten. Men byrådet er uenige om reglerne for stenene, så det kan være den første og sidste.
SNUBLESTEN
- Ordet snublesten henviser til, at beskueren skal snuble over fortiden og blive mindet om det menneske, der havde sin bopæl, hvor stenen ligger
- Snublesten lægges i jorden til minde om ofre for Holocaust
- På tysk hedder det en 'stolperstein'
- Der findes flere end 74.000 snublesten i Europa
- Den første sten blev lagt i Köln i 1992 og startede som et lokalt mindesmærke
Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre i Odense Byråd vil nemlig give grundejerne lov til at fjerne stenene, selvom de lægges ned på offentlig grund uden for huset.
- Vi vil gerne undgå konflikter med grundejerne. Der skal ikke ligge en sten, som er til gene for dem, der bor op og ned ad den, siger Anders W. Berthelsen (S), medlem af Odense Byråd.
Vigtig markering af befrielsesdag:
- At mindes friheden i 75 år er fuldstændig ubetaleligt
Rundt omkring på Fyn er mindehøjtideligheder for Danmarks befrielse for 75 år siden noget reduceret på grund af coronavirus.
I Ansgars Anlæg i Odense er der normalt op mod 800 odenseanere, der mødes og mindes Danmarks befrielse.
Mandag er mindehøjtideligheden dog reduceret til én mand. Det er Erik Hansen, der er medstifter af Komiteen for Mindehøjtideligheden den 4. maj.
- Det er meget mærkeligt. Det er jo resultatet af, at vi ikke må samles. Så må vi gøre det enkeltvis, siger medstifteren til TV 2/Fyn.
På trods af corona-restriktioner holder komiteen fast i traditionerne. Alle de sædvanlige kranselæggere kommer. Erik Hansen mener det er vigtigt at holde fast i markeringen, selvom det er på andre præmisser.
- Det at mindes friheden i 75 år er fuldstændig ubetaleligt, siger han.
Han har opfordret odenseanerne til at dukke op med blomster på trods af mindehøjtidelighedens aflysning.
- Man behøver ikke komme og lægge en krans. Man kan tage en rose i haven eller hente en lille buket ved blomsterhandleren, siger Erik Hansen.
Jagtet af Gestapo
Nogle af de odenseanere, der har lyttet til Erik Hansens opfordring, er ægteparret Stig og Karen Hjort. Stig Hjorts far, mor og farbror var med i modstandsgruppen Holger Danske.
“Det kan minde os om, at vi er nødt til at stå sammen imod de udfordringer vi har i dag”
Familien måtte flygte til Sverige under besættelsen med Gestapo i hælene, og ægteparret mener, ligesom Erik Hansen, at markeringen af dagen er vigtig.
- Hvis man ikke mindes dem der sikrede, at vi ikke kom til at leve under nazi-diktatur, hvad skulle man ellers mindes?, siger Karen Hjort.
Hold sammen
Én af de sædvanligt inviterede kranselæggere er folk fra den amerikanske ambassade. I denne omgang er det Stuart Dwyer, der er Deputy Chief of Mission på den amerikanske ambassade.
Han mener at befrielsesdagen kan noget helt særligt.
- Det kan minde os om, at vi er nødt til at stå sammen imod de udfordringer vi har i dag, siger Stuart Dwyer.
Stuart Dwyer synes, at det er vidunderligt fynboerne mindes befrielsen, selvom corona ændrer og reducerer måden, det normalt foregår på.
- Det er begivenheder, vi ikke må glemme. Jeg synes, det er utroligt bevægende at folkene her i byen mødes for at mindes dette hvert år, siger han.
Vigtigt at mindes og markere
I Middelfart ved mindestenen på Gals Klint ser fejringen af befrielsen også noget anderledes ud, end den plejer. Men selvom forholdene er nogle andre, så skal dagen stadig markeres, mener Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S).
- Værdierne er lige vigtige at markere uanset hvad, også selvom der hverken er sækkepibe, trompet eller fællessang, siger Johannes Lundsfryd til TV2/ Fyn.
Erik Hansen er også mødt op ved mindestenen, der står til ære for ni besætningsmedlemmer på et britisk bombefly, der blev ramt af tysk antiluftsskyts den 18. maj 1942. Som resultat styrtede flyet ned, og kun én af de britiske besætningsmedlemmer overlevede.
- Det er trist, at vi mangler alle dem, der bakker op om mindehøjtidilighederne. Det her er stedet, hvor de ni besætningsmedlemmer blev dræbt, og det er vigtigt at vi mindes dem, siger Erik Hansen
Måske bliver det den eneste sten
Det har mødt stor modstand blandt byrådets resterende partier.
- Vi har naturligvis interesse for privatlivets fred, men vi synes bare, at historien og formidlingen i kommunen og mindet om de her mennesker vægter højere end privatlivets fred, siger byrådsmedlem Søren Freisleben (EL) fra Enhedslisten.
- Vi taler om et offentligt fortov. Jeg har svært ved at se argumentet for at fjerne et mindesmærke for ofre for nazismen, siger Konservatives Kristian Guldfeldt (K).
Rådmand i Odense kritiseres for at true Red Barnet til tavshed
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen langede ud efter Red Barnet i Odense for at gå til pressen med en historie om, at nogle børn i Odense sulter. Formanden for Red Barnet truede med at gå i protest.
Under coronakrisen kom Red Barnet i Odense med et nødråb i en artikel i Fyens Stiftstidende om, at nogle børn i Odense sultede som følge af krisen, og det fik børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre til tasterne for at sætte formand for Red Barnet i Odense Sara Ekknud Windell på plads.
"Det er meget alvorligt at gå ud og sige, at børn sulter", skriver Susanne Crawley Larsen i en e-mail til formanden for Red Barnet.
“Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig”
TV 2/Fyn har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Susanne Crawley Larsen og Sara Ekknud Windell. Rådmanden skriver videre:
"Du har miskrediteret min forvaltning på et forkert grundlag."
"Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig", skriver Susanne Crawley Larsen.
Frivillig Red Barnet-formand truer med at gå
Så truede formanden for Red Barnet med at trække sig fra posten. Sara Ekknud Windell skriver efterfølgende tilbage til Susanne Crawley Larsen:
“Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid”
"Hver eneste dag i tre uger har vi arbejdet på at samle penge ind. De seneste uger har vi vel rejst over 50.000 kroner til disse børn," skriver Sara Ekknud Windell.
"Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid", lyder det fra Red Barnet-formanden.
Venstre-ordfører: Jeg får ondt i maven
Venstres politiske ordfører i Odense, Christoffer Lilleholt, ærgrer sig over måden, som Susanne Crawley Larsen har håndteret bekymringerne i Red Barnet på. Han mener, at Odense Kommune skal behandle frivillige bedre, og han forstår ikke, hvorfor rådmanden kritiserer Red Barnet så voldsomt.
- Jeg læser det ikke som en kritik af Odense Kommune. Jeg læser det som en rigtig bekymring fra Red Barnet, om at de unge børn, som vi har i Odense, har nogle problemer og udfordringer, især under coronakrisen, hvor det nu en gang er de svageste, der bliver ramt først i sådan en økonomisk krise, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
“Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe,”
- Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe, og vi skal finde løsninger - kommunen og Red Barnet sammen, siger Christoffer Lilleholt.
Principiel sag
Der er tale om en principiel sag i forholdet mellem en kommune og frivillige. Det mener Frivilligrådet, der repræsenterer det frivillige arbejde i Danmark for sårbare og udsatte.
- Frivillige organisationer har en rigtig vigtig rolle ved at være talerør for udsatte mennesker, hvad enten det er børn eller voksne, og derfor er det så vigtigt, at de har mulighed for at kunne råbe op, når der er alvorlige problemer, siger formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen.
- Jeg vil håbe, at når man som politiker møder sådan en information, at man lytter og er imødekommende over for, hvad der bliver sagt, og måske søger i samarbejde at løse problemerne i stedet for at blive gal i skralden, siger han.
Afviser interview
Både Christoffer Lilleholt og Mads Roke Clausen håber, at de frivillige fortsat efter sagen vil ytre deres holdninger og råbe vagt i gevær, når de støder på udfordringer.
“Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på”
Sara Ekknud Windell sidder fortsat på posten som formand for Red Barnet i Odense, selv om hun truede med at gå.
Hverken Susanne Crawley Larsen eller Sara Ekknud Windell har ønsket at stille op til interview med TV 2/Fyn.
I en fælles udtalelse skriver de:
- Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på.
Kunstneren, der laver stenene, vil ikke lave flere, fordi han er bange for, at de alligevel bliver fjernet. Derfor er der lige nu udsigt til, at snublestenen på Hjallesevej 98 bliver den eneste.
- Det er super ærgerligt, synes jeg. Det er virkelig vigtigt, at vi værner om historien og overleverer og formidler den til kommende generationer. Hvis vi udvasker historien, gentager vi fejlene, mener Kristian Guldfeldt.
Her boede ...
Flertallet i byrådet argumenterer dog for, at historien og formidlingen sagtens kan bevares. Man kan blot flytte stenen.
- Vi mener sagtens, at vi kan flytte mindesmærket med respekt for den historie, der bliver fortalt. Man kan i stedet placere stenene ved Assistenskirkegården eller Rådhuspladsen, hvor der i forvejen er mindesmærker fra krigen, siger byrådsmedlem Claus Houden (V).
Fynsk jøde kæmper for at holde liv i mindet om holocaust
Steen Metz mistede sin far i koncentrationslejren Theresienstadt. I denne uge er han tilbage i barndommens Odense for at fortælle om sine oplevelser.
- Tidligt om morgenen den 2. oktober 1943 på Rosh Hashanah, det jødiske
nytår, dundrede to tyske soldater på vores dør til vores lejlighed på tredje sal på Hjallesevej
(Stovesberg). Min far åbnede døren...
Sådan beskriver den i dag 81-årige Steen Metz det øjeblik, der for altid ændrede hans liv. Ordene står at læse i "Odensebogen 2017", der netop er udkommet. I den giver Metz, der det meste af sit voksenliv har boet i USA, læserne et indblik i den tragedie, der udspandt sig, da tyskerne hentede familien.
Stærkt foredrag for skolebørn
- Han har netop holdt et foredrag på Henriette Hørlücks Skole. Der gik han selv, da han som otteårig blev deporteret af tyskerne. Det var et meget stærkt foredrag. 70 børn nøjedes ikke med at lytte, men stillede også mange gode spørgsmål bagefter, fortæller Stadsarkivar Jørgen Thomsen fra Historiens Hus i Odense.
At Steen Metz er tilbage på Fyn hænger sammen med det, der er blevet hans mission her i livet: At holde liv i mindet om Holocaust. Tyskernes forsøg på at udrydde jøderne kostede over seks millioner jøder livet. Heriblandt Steen Metz´ far, der ikke overlevede opholdet i Theresienstadt. Det har han indtil videre fortalt til over 30.000 skoleelever i USA. Han håber på at nå mindst 50.000.
Fortælling slutter ikke endnu
- Jeg håber, jeg kan blive ved med at tale til skoler og andre grupper i nogle år. Min mor levede, indtil hun var 90 år gammel, så forhåbentligt har vi nogle gode gener i familien, skriver Steen Metz i Odensebogen 2017.
Steen Metz medvirkede tirsdag i Fyn Live, hvor han sammen med Preben Dahl genopsøger barndomshjemmet. Lige som han vender tilbage til Vestre Skole, hvor de fynske jøder blev samlet, før tyskerne sendte dem i KZ-lejr. Se indslaget i videoen over artiklen her.
Det ser Enhedslisten og de andre partier, der er imod forslaget, dog ikke som en mulighed.
- Det går direkte imod konceptet med snublesten. Der står "Her boede ...", da den skal ligge ud for ofrets hjem. Så vi kan ikke bare lægge den et andet sted, siger Søren Freiesleben.
Hvis grundejerne ønsker at få flyttet stenen, skal de selv betale for omkostningerne.
Mindemærket for Familien Metz
Den 2. oktober 1943 henter Gestapo den jødiske familie Metz på Hjallesevej 98 i Odense. Far Axel, mor Magna og deres lille søn Sten på otte år. De ender på en koncentrationslejr i Theresienstadt det daværende Tjekkoslovakiet.
Magna og Axel bliver sendt på hårdt fysisk arbejde. Det er rigtig hårdt fra Axel, da han normalt er sagfører. Nu står den på hårdt fysisk arbejde, vold i hverdagen og sultekost.
Han dør derfor den 13. marts 1944 af underernæring og pinsler.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her