Studerende glade for genåbning:
- Jeg glæder mig til at lære mine medstuderende at kende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er slut med mundbind, afstand og sprit på Syddansk Universitet, og det glæder de studerende, der har savnet at være fysisk til stede sammen med deres studiekammerater.
Tirsdag er første dag i et nyt semester på Syddansk Universitet.
Det er samtidig også første dag helt uden restriktioner, siden coronavirussen lukkede landet ned for snart to år siden.
- Studerende og medarbejdere har kunnet kommet på SDU, men de har skulle bruge mundbind, sprit og holde afstand, siger Annette Lund, der er studiechef på SDU.
Rock Under Broen: Aerosmith aflyser turné - kommer ikke til Fyn alligevel
Det legendariske amerikanske band Aerosmith aflyser deres Europa-turné og kommer dermed ikke til Fyn i 2022.
Gæsterne til sommerens Rock Under Broen i Middelfart kommer alligevel ikke til at kunne rocke med til "Walk This Way" og "Crazy" eller nogen af de andre Aerosmith-hits.
Det amerikanske rockband har valgt at aflyse deres Europa-turné på grund af usikkerhed omkring fremtidige coronarestriktioner i Europa.
Det skriver Rock Under Broen i en pressemeddelelse.
– Vi er utrolig kede af det. Vi modtog meldingen kort før middag i dag, og må offentliggøre det nu til aften. Det kommer som et chok. Vi har naturligvis forståelse for den sundhedskrise, der har hærget hele verden, men også at den er på retur, og særligt i Europa ser ud til at udfases som samfundskritisk sygdom, derfor er det ekstremt ærgerligt, at vi ikke kan byde velkommen til Aerosmith til sommer, siger Bent Frandsen i pressemeddelelsen.
Han er formand for foreningen bag Rock Under Broen.
- Der kommer ikke en erstatning for Aerosmith i 2022, siger han.
Festivalen arbejder på at kunne tiltrække andre store navne til Fyn, men det bliver først fra 2023.
Bandet har bekræftet aflysningen på dets hjemmeside. Aerosmith skulle have gæstet Europa i juni og juli, og ville have spillet i Middelfart som det eneste sted i Danmark.
Aerosmith: - Vi er kede af det
Selvom restriktionerne i Danmark udløber tirsdag, så er usikkerheden om situationen i de øvrige lande fortsat for stor til, at bandet ønsker at gennemføre touren, lyder det i pressemeddelelsen, hvor bandet også er citeret.
– Vi må desværre meddele, at vores Europaturné, som skulle have fundet sted i juni og juli 2022 er aflyst. Vi har løbende holdt øje med den igangværende Covid-19 situation og med usikkerhed omkring rejselogistik og fortsatte restriktioner i de forskellige lande, står det desværre klart, at det ikke er muligt for os at spille vores sommerkoncerter i Europa. Vores fans helbred og sikkerhed er vores førsteprioritet! Vi vender tilbage og håber at se alle snart. Indtil da, pas på hinanden, og vi er virkelig kede af det, lyder det fra Aerosmith.
Bandet blev annonceret til at skulle spille allerede til Rock Under Broen i 2020. Den blev aflyst på grund af coronasituationen. Koncerten og festivalen blev udskudt til 2021, men i februar 2021 måtte man meddele, at Aerosmith-koncerten blev flyttet til 2022.
Men nu er denne altså også aflyst.
Bent Frandsen er ærgerlig over, at man må vinke farvel til, hvad der kunne været blevet den største koncert i Middelfart nogensinde.
- Først og fremmest så vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker, der har knoklet for, at dette overhovedet blev muligt. Det gælder frivillige, sponsorer, organisationer, foreninger og kommune. Derfor gør det også ondt, at det ikke bliver til noget alligevel, siger han i pressemeddelelsen.
- Vi har brugt mange måneder, dage, uger og timer på at gøre koncerten med Aerosmith til den største koncert i Middelfart nogensinde. Så jeg er virkelig ked af det, men der er altså ikke noget at gøre. Vi vil naturligvis arbejde videre på fortsat at give hele området, ja Danmark store koncertoplevelser under broen, så det er absolut ikke sidste gang, at vi vil komme med store nyheder.
Koster millioner
Til TV 2 Fyn fortæller formanden af aflysningen kommer til at koste millioner for Rock Under Broen.- Vores estimat lige nu er, at det kommer til at koste os mellem to og tre millioner kroner. Det er udgifter til markedsføring, til indlejning af scene, security og en production manager, der nu har arbejdet på det i tre år. Derudover er der produktioner af reklamer til både tv og radio.
Hvis man har købt billet til koncerten, vil man inden for en uge få en mail om, hvordan refundering kan lade sig gøre, oplyser Rock Under Broen.
En udfordring ved refunderingen er dog, at det for mange er mere end to år siden, billetten blev købt. Det betyder, at festivalen ikke bare kan føre penge tilbage til det betalingskort, der blev anvendt ved købet, da man ikke kan gøre det med transaktioner, der ligger så langt tilbage.
- Vi begynder inden for 14 dage med tilbagebetalinger, og vi regner med at kunne være færdige omkring udgangen af februar. Vi skriver til folk, og så skal man sende kontonummer til os, og så skal vi manuelt sidde og sende pengene tilbage til folk, så det kommer der også til at gå en del ressourcer til, fortæller Bent Frandsen.
Overvejer sagsanlæg
Efter koncerten er blevet rykket af to omgange og nu i sidste ende aflyst, er formanden for Rock Under Broen utilfreds. Så utilfreds, at han overvejer at lægge sag an mod det verdenskendte amerikanske rockband.
- Jeg er ikke tilfreds med deres argument. Vi vil forsøge at køre en civilsag på det. Men den skal vi til USA for at køre, og så skal jeg måske slå mig sammen med nogle af de øvrige arrangører i Europa, siger Bent Frandsen.
Selvom man fortsat vil arbejde på at hente store navne til Rock Under Broen, forventer han ikke, at Aerosmith bliver et af dem.
- Jeg tror ikke, de har planer om en ny Europa-tour, siger han.
Det er nu helt slut med mundbind på gangene på SDU i Odense, og det er de studerende glade for.
- Det betyder rigtig meget, det er selvfølgelig dejligt at man kan komme ud og være en del af studielivet igen, og at der er mennesker og liv på universitetet efter et par år med nedlukning, siger Malte Fenger Maron, der læser religionsvidenskab og historie på 6. semester.
Også Amalie Hervad-Jørgensen, der læser statskundskab på 4. semester, er begejstret for genåbningen. Hun pendler nemlig fra København til Odense, og nu hvor der ikke længere er restriktioner, så betyder det, at togturen bliver lidt lettere.
- Det er lidt hyggeligere at være på universitetet, når man ikke skal have mundbind på. Det gør det også lidt nemmere at tage til og fra universitetet i forhold til, hvis der er nogen timer, der bliver forsinkede, eller vi får tidligere fri, siger Amalie Hervad-Jørgensen.
Fysisk undervisning
Særligt det at være til stede fysisk på universitetet fylder meget for de studerende.
Under første nedlukning var al undervisning gjort online. Senere har noget af undervisning foregået fysisk på universitetet, men det har ikke altid været nemt at vide, hvordan undervisningen var tilrettelagt.
- Før har der været lidt usikkerhed omkring, om man skulle møde op, og om man havde lyst til at møde op på grund af corona, men nu kan vi 100 procent stole på at vi får undervisningen personligt, siger Mads Damsgaard Jensen, der læser markeds- og ledelsesantropologi på 4. semester.
Ifølge studielederen på SDU kan man dog ikke regne med, at al undervisning er fysisk, selvom restriktionerne er ophævet.
- Der er stadig noget, der er digitalt, men nu har vi også mulighed for at gøre andre ting, for eksempel at afholde mere undervisning og eksaminer fysisk, siger Annette Lund.
Fredagsbar og studiekammerater
Selvom fysisk undervisning og ingen brug af mundbind er noget, som de studerende på SDU er glade for, så er der én ting, de ser endnu mere frem til med genåbningen: samværet med studiekammeraterne.
- Det jeg glæder mig allermest til, det er at stå ansigt til ansigt med mine medstuderende og mine undervisere, siger Malte Fenger Maron.
Svær begyndelse: Borgerservice hjælper med Mit-id
Nem-id er blevet til Mit-id. Overgangen kan være svær for mange, men det prøver Borgerservice i Assens at hjælpe med.
Meget begyndelse kan være svær, og når man skal bevæge sig fra et nøglekort til en app, så kan det skabe problemer.
Assens' borgerservice har modtaget mange henvendelser fra borgere, der gerne vil have hjælp til at skifte fra Nem-id til Mit-id, sådan er meldingen fra Karen Ørbech, der er afdelingsleder i Borgerservice i Assens.
- Danskerne skal overgå fra Nem-id til Mit-id. Det sker ved, man får besked i e-Boks fra sin bank, og de fleste kan selv gøre det, men der er en gruppe borgere der har svært ved det, og den gruppe tilbyder vi hjælp i borgerservice.
Mange henvendelser
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen, så er grunden til, at vi skal overgå til Mit-id, fordi den nye app lever op til nye standarder for sikkerhed. Det bliver med andre ord sværere at fuske med den nye nøgleapp.
Det betyder også farvel til den velkendte nøglekort, og det skaber problemer for nogle borgere, og Assens' borgerservice har kunnet mærke efterspørgslen for hjælp, og derfor er der også udvidet for muligheden for hjælp ifølge Karen Ørbech.
- Vi har hjulpet det seneste stykke tid, hvor man har kunne bestille tid, og vi kan se, at rigtig mange har haft interesse. Derfor vælger vi også at gøre det de næste tre onsdage for at få hjulpet nogle borgere over på Mit-id.
Faktisk var interessen så stor, at ventetiden før den forlænget åbningstid var flere uger.
- Vi har haft tidbestilling, og der kunne vi se, at den næste ledige tid var om 14 dage, så derfor har vi udvidet åbningstiderne, fordi interessen var stor.
Udvidet åbningstid fortsætter
Karen Ørbech har en fornemmelse, at de borgere, der modtager hjælpen, tager godt imod den, fordi den er så lavpraktisk.
- Borgerne har deres telefon med, og vi hjælper dem til at komme over på den nye løsning.
- Det er min oplevelse, at folk tager rigtig godt imod tilbuddet. Vi kunne jo se, at der var stor tilslutning, fortsætter hun.
Den udvidet åbningstid, hvor man kan få hjælp til mit-id er udvidet til at vare de næste tre onsdage fra klokken 10 til 14.30. Man får en tid ved at ringe til borgerservice og bede om en tid.
Næsten to år med restriktioner har nemlig uundgåeligt haft betydning for studielivet.
For Mads Damsgaard Jensen betyder det, at han kun har lært de studerende, der er på hans øvelseshold at kende, mens han stadig har til gode at lære resten af sit studie at kende.
- Jeg glæder mig til at lære mine medstuderende at kende, og bare være lidt mere på universitetet, siger han.
Det er heldigvis nemmere efter tirsdagens genåbning, og måske en øl kan hjælpe studielivet lidt på vej.
- For mange af dem jeg læser sammen med, der er fredagsbaren også et klart fokuspunkt i genåbningen, siger Amalie Hervad-Jørgensen.