Thomas brækkede otte ribben og punkterede lungen - nu efterlyser han redningsfolk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Thomas Rasmussen styrtede voldsomt på sin cykel, og brækkede blandt andet otte ribben. Nu efterlyser han tre unge mennesker, som hjalp ham, så han kan sige tak.
Søndag den 27. juni var en festlig aften for manges vedkommende i Danmark. Det danske herrelandshold i fodbold bankede Wales ved EM-slutrunden 1/8-delsfinalen med 4-0.
For 42-årige Thomas Rasmussen fra Odense var aftenen også en fest. Han havde været til kombineret have- og fodboldfest, men da han cyklede hjem blev glæden aflyst af smerte.
- Min kæreste er cyklet lidt i forvejen, og desværre har hun mine cykellygter i sin taske. Så jeg giver den fuld gas på cyklen for at indhente hende, siger Thomas Rasmussen.
Giftige fisk gemmer sig i Storebælt: Sådan skal du gøre, hvis du bliver stukket
Hvis man bliver stukket af den giftige fjæsing, kan man tage sine forholdsregler, så det bliver mindre smertefuldt.
Sommeren har for alvor meldt sin ankomst, og fynboerne er valfartet til strandene. Og her kan det være godt at holde et vågent øje.
Ved flere danske kyster har man nemlig meldt om ekstra mange fjæsinger i år. En giftig fisk hvis stik kan være værre end et hugormebid.
Storebælt er et af de steder, der er godt at være for fjæsinger, og hvor der normalt er mange. Men om der er flere end sædvanligt, vides ikke, fortæller biolog fra Fjord og Bælt Sune Leick.
- Altså hvis det er, fordi der er masser af plankton, som fjæsingerne kan leve af, så kan det også godt tænkes, at der er flere her. Større er vores farvande ikke, siger han.
Alligevel kan det være godt at tage sine forholdsregler, lyder det.
Flere faktorer spiller ind
Biolog Sune Leick forklarer, at der er mange faktorer, der spiller ind, når der et år er mange af den giftige fisk ved en strand.
Blandt andet om det har været en mild vinter og et mildt forår. Så har fjæsingen bedre vilkår.
Selv er han ikke stødt på en fjæsing ved en strand, men der bliver med mellemrum fisket nogle op tæt ved Fjord&Bælt i Kerteminde.
- Det er ved sådan nogle sandstrande som her ved Kerteminde, at de opholder sig. Der graver de sig ned i sandet, hvor de så er om dagen - og først om natten svømmer de ud for at skaffe føde, siger Sune Leick.
Det betyder dog ikke, at man behøver at undgå stranden, mener biologen.
I andre lande har de dyr, der er livsfarlige, men det er ikke tilfældet med fjæsingen, selvom dens giftige stik kan være meget smertefuldt.
Sådan skal du gøre
Der er desuden ting, man kan gøre både for at gardere sig, men også behandle, hvis uheldet skulle være ude.
Fjæsingen er udstyret med fem til syv mindre pigge på dens rygfinner, som typisk er dem, badegæster kommer til at træde på og dermed bliver stukket af.
Derudover er der også nogle større pigge, som sidder på fjæsingens gælder.
- Det kan være en god idé at tage et par badesko på, for på den måde er man mere eller mindre sikker på ikke at blive stukket af en fjæsing. Jeg kunne godt selv finde på at tage badesko på, siger Sune Leick
Piggene på gællerne, mener man, kan stikke igennem gummistøvler, men man skal være helt exceptionelt uheldig, hvis man skal rammes af de pigge.
Hvis man dog alligevel bliver stukket, er der en måde, hvorpå man kan tage det værste af smerterne.
Man skal bare holde foden – hvis det er den, der er blevet stukket – i rigtig varmt vand, så længe man kan holde det ud.
- Det må rigtig gerne være vand, der er 40 til 45 grader varmt. Giften er nemlig et protein, som nedbrydes i varmt vand, siger biologen.
Fjæsingen har også en tæt slægtning, lille fjæsingen, som nogle mener, man har set i år ved nordsjællandske strande, som man kan læse mere om hos TV 2 Lorry.
Den har et endnu mere giftigt stik, men er altså stadig ikke livstruende, siger Sune Leick. Desuden er den yderst sjælden, fortæller han.
Men da han natten til søndag omkring klokken 01.15 kommer til krydset ved Demantsvej og Hjallesegade i det sydlige Odense, går det galt.
- Jeg falder meget hårdt, siger Thomas Rasmussen.
- Heldigvis havde jeg lige overhalet tre personer på cykel. De kommer hen til mig, og uden dem var jeg ikke kommet op.
De tre, som formentlig er to unge mænd og en ung kvinde, ringer 112, og får også fat i Thomas Rasmusssens mobil, og ringer til hans mor, inden han bliver hentet af ambulancen og kørt til Odense Universitetshospital.
Han fortæller, at han havde så mange smerter, at han ikke åbnede øjnene. Og det ærgrer ham. For han vil gerne i kontakt med de tre redningsfolk.
- Jeg vil egentlig gerne takke dem personligt, for alle de ting, de har gjort for mig, siger Thomas Rasmussen.
Han har - via sin ven - også efterlyst de hjælpsomme unge mennesker på Facebook, så han kan komme i kontakt med dem. Det har endnu ikke givet pote.
Ifølge Thomas Rasmussen har han formentlig overhalet de tre på Mejerivej.
Smerter og sygemeldt til september
Thomas Rasmussen endte med at være indlagt på OUH i ni dage. Ved styrtet punkterede han en lunge, brækkede otte ribben og fik en hel masse andre knubs.
Men udover at takke de unge mennesker for hjælpen, da Thomas Rasmussen var styrtet, vil han også gerne takke dem for at han stadig har sin cykel, som ifølge ham selv er temmelig dyr.
- De har på en eller anden måde fået fisket mine nøgler ud af min lomme, og låst min cykel og cykelhjelm fast ved en stolpe i nærheden af ulykkesstedet, forklarer han.
Thomas Rasmussen har stadig smerter og vejrtrækningsproblemer, og går løbende til kontrol på hospitalet. Tirsdag fik han blandt andet drænet 1,3 liter væske, som lå rundt omkring lungerne.
Han er desuden sygemeldt fra sit arbejde indtil september.
Han her derfor en opfordring til folk. Husk cykelhjelm.
- Jeg kan ikke sige nok gange, hvor dumt det er at køre uden, siger Thomas Rasmussen.