Årets hesteshow i Odense bliver det sidste. Det kan ikke betale sig for Odense at forbedre forholdene for showet, der nu må flytte.
Efter 10 år med hesteshow i Odense i efterårsferien er det nu ved at være slut. JBK Horseshow og Odense Kommune er blevet enige om at opsige aftalen i utide.
Årsagen er, at Odenses faciliteter ikke længere egner sig til et hesteshow af JBK's størrelse. For eksempel har dårlige opstaldningsforhold udendørs betydet afbud fra flere stjerneryttere.
Og hvis opstaldningen flyttes indendørs, vil der kun være plads til halvt så mange ryttere. Det vil betyde et mindre afkast til kommunen og for lidt kapacitet til showet.
17-årige Sille uddanner selv heste til sine stævner
Internationale elite-ryttere er samlet i pinsen ved Odense Horse Festival sammen med 17-årige Sille fra Middelfart. Hun debuterede fredag ved U-25 Grand Prix på en hest, hun selv har reddet til.
Odense Horse Festival løber i disse uger af stablen i Odense. I pinsen er det dressur, der er på programmet fra den 13. maj til den 16. maj. Det er en begivenhed, der trækker, ikke blot ryttere og heste til, men også mange tusinde publikummer til byen.
Eliterytterne kæmper om OL-billetter, de skal nemlig til Rio de janero senere på året.
For Sille Engermann fra Middelfart er OL indtil videre bare en drøm. For hun er blot 17 år gammel og debuterede fredag formiddag ved U-25 Grand Prix med sin hest Darius. Det gjorde hun på trods af, at hun egentlig stadigvæk er junior-rytter.
Hun blev nummer syv i klassen, hvilket er et godt resultat, når hendes 17 år tages i betragning. U-25 Grand Prix er nemlig for ryttere helt op til 25 år. Og hesten har hun selv uddannet.
- Det gik over alt forventning. Der kom nogle fejl, og der var også nogle mangler rundt omkring, men det gik totalt over, hvad jeg kunne forvente af min hest, siger Sille Engermann.
Med på sidelinien var den unge rytters træner. Og han var yderst begejstret efter præstationen.
- Hendes alder taget i betragtning, så gjorde hun det kanon. Hun fik vist hesten frem i en rigtig flot form. Den lavede programmet stort set fejlfrit, der var en enkelt grov fejl, der kostede en placering. I det store hele var det en super fremvisning, siger Jon D. Pedersen, der er berider ved Dalumgård Rideklub.
Jon D. Pedersen har selv reddet OL i Athen og Sydney, så han ved om nogen, hvad der skal til for at få succes i hestesporten.
- Det kræver, at man vil det helt vildt meget og kan tilsidesætte mange andre ting. Man skal hele tiden være parat til at finde en ny hest, som kan blive den næste, for de her heste holder ikke til evig tid, siger han.
Talent er nemlig én ting, men en anden er finansieringen af Sille Engermanns hobby. Skal man have en hest, man kan vinde stævner med, så koster det ofte flere millioner. Og det kræver flere heste. Istedet uddanner den unge rytter selv heste. Darius, som hun rider på nu, købte hun for tre år siden, og værdien af hesten er allerede mangedoblet. Og to yngre heste står allerede klar til at tage over.
I år var det Sille Engermanns debut ved U-25 Grand Prix i Odense, men det er tredje år, at Odense Horsefestival afvikles, og ifølge arrangørerne går det rigtig godt.
- Vi har udviklet det gevaldigt år for år. Vi startede med spring. Så fik vi dressuren med sidste år og i år har vi så Nations Cup med i både dressur og spring. Vi har deltagere fra 25 nationer, det har vi aldrig prøvet før, siger Jens Traberg, der er direktør ved JBK Horse Shows.
Det er gratis at være tilskuer på Dyrskue Pladsen både i pinsen, hvor der er dressur på programmet, men også i den efterfølgende weekend, hvor der er spring.
TV 2/Fyn var med i løbet af fredagen. Se ridning, reaktioner og kommentarer fra arrangementet i klippet nedenfor.
- Jeg har fuld respekt for den vurdering, de er kommet frem til. At det nok ikke vil være det samme afkast for byen, som det har været tidligere, siger Jens Trabjerg, event president, JBK Horseshow.
- I samme åndedrag må jeg også sige, at når vi her har oplevet hestene næsten stå i vand til knæene, så ville konsekvensen også have været, at vi havde meldt ud i dag, at vi ikke kunne mere, desværre, slutter han.