4. sep. 2020 kl. 20:17
Thomas Greve

Tidligere minister deltog i bryllupsfest:
  • Det er nemt at være bagklog

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Sidste fredag deltog tidligere minister Lars Christian Lilleholt (V) i et stort bryllup i Odense. Havde det været afholdt i dag, var han ikke taget med.

Flere videoer på Facebook viser, hvordan gæster til brylluppet danser og fester tæt til en koncert med Aqua. Lars Christian Lilleholt deltog i festen, da han sammen med sin kone vurderede, at det var forsvarligt på daværende tidspunkt.

- Jeg fortryder ikke, at jeg deltog. Vi vurderede at smittetallet var så lavt i Odense, at det var forsvarligt at deltage. Og vi ville også rigtig gerne fejre brudeparret, siger han.

Men var brylluppet blevet afholdt i dag, havde han handlet anderledes.

Læs også: Kåre Mølbak advarer:
  • Den største synder er private fester
Gå tilbage Del
4. sep. 2020 kl. 15:34
Fyn

Kåre Mølbak advarer:
  • Den største synder er private fester

Faglig direktør i Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak, siger, at private fester er årsag til smittespredningen. Udmeldingen kommer dagen efter, TV 2 Fyn kunne afsløre, at Odenses borgmester deltog i et stort bryllup.

Smitten med covid-19 er steget voldsomt i blandt andet Odense den seneste uge. Bare fra torsdag til fredag er smittetallet steget fra 75 til 98.

Det svarer til et incidensniveau på 48, altså 48 smittede ud af 100.000 indbyggere i kommunen.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, der er offentliggjort fredag klokken 14.

Blandt andet derfor havde mydighederne i dag indkaldt til pressemøde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, og lægefaglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

Og ifølge Kåre Mølbak er private arrangementer den helt store forklaring på smitteudbruddet, der finder sted lige nu.

- Når man kigger på de steder, hvor smitten sker, så er det i høj grad i private sammenkomster. Så når vi siger, at det hænger sammen med, at samfundet generelt er åbnet, så er det ikke fordi, at man nødvendigvis bliver smittet på arbejdspladsen eller i uddannelseslivet. Det er i høj grad i forbindelse med private sammenkomster, men også når man mødes ude i aften- og nattelivet, siger Kåre Mølbak.

Den udmelding kommer dagen efter, TV 2 Fyn kunne afsløre, at Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, gav den gas til et privat bryllup, hvor gæsterne så stort på corona-anbefalingerne.

Også selvom borgmesteren selv gentagne gange har opfordret byens borgere til at overholde myndighedernes anbefalinger.

På flere videoer på Facebook ses borgmesteren danse og klappe i en stor gruppe til brylluppet, hvor der blandt andet var underholdning med bandet Aqua og entertaineren Rasmus Bjerg.

Netop den slags arrangementer fik Kåre Målbak til at komme med denne opfordring:

- Man skal være meget opmærksom på de gode vaner og føre dem med sig. Ikke alene på arbejdspladsen, men også ude i fritidslivet.

Lokal nedlukning kan komme på tale

På pressemødet kom det også frem, at myndighederne har flere værktøjer klar i kampen mod coronavirus.

- Lokale nedlukninger er en af de muligheder, der ligger aller-øverst i vores værktøjsskuffe. Vi kigger på tallene igen i weekenden, og hvis det er relevant, så er det noget af det, vi vil gribe til, siger sundhedsminsiter Magnus Heunicke (S).

Sundhedsmyndighederne vil først på mandag tage stilling til, om der er brug for lokale nedlukninger i de smitteramte byer. Det fortæller konstitueret direktør Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed på pressemødet.

Selvom smittetallene de seneste dage er gået den forkerte vej, så tror lægefaglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, at den udvikling kan vendes.

- Vi har jo optimismen i behold i forhold til, at kurven kan knækkes - også i København og i Odense.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

- Men det er klart, at havde smittetallet været, som det er i dag, så havde vi selvfølgelig ikke deltaget. Men det er nemmere at være bagklog med tilbagevirkende kraft. Vi deltog, og det står vi selvfølgelig ved, siger han.

Arrangørens ansvar

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal man ved private arrangementer holde mindst én meters afstand. Er der øget risiko for dråbesmitte, som for eksempel ved koncerter, skal afstanden øges til to meter. Alligevel vurderede Lars Christian Lilleholt, at det var forsvarligt at deltage.

- Jeg må bare sige, at da vi deltog, der var smittetallet relativt lavt, og min kone og jeg vurderede i fællesskab, at det godt kunne lade sig gøre at deltage i den fest, hvis vi ellers tog de nødvendige forholdsregler.

Han mener, at festens udvikling er arrangørenes ansvar.

- Det er ikke noget jeg vil blande mig i. Det lader jeg være fuldstændig op til arrangørerne, hvordan man har lyst til at holde en fest. Og så er det jo mit ansvar at afgøre, hvorvidt vi har lyst til at deltage i festen.

Jeg er ikke Odenses borgmester

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), deltog også i brylluppet. Få dage senere gjorde han og flere uddannelsesinstitutioner alle arrangementer med alkohol på de odenseanske uddannelsessteder forbudt.

Læs også: Borgmester gav den gas: Gæster så stort på corona-anbefalinger til bryllupsfest
Gå tilbage Del
3. sep. 2020 kl. 17:26

Borgmester gav den gas: Gæster så stort på corona-anbefalinger til bryllupsfest

Fotograf: Privat & Morten Albek Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Mens Odenses borgmester gentagne gange har opfordret byens borgere til at overholde myndighedernes anbefalinger, var han fredag selv til et stort bryllup, hvor gæsterne så stort på smitterisikoen.

Fredag deltog Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), i et stort bryllup i Odense mellem den lokale restauratør Thomas Pasfall og Maria Giørtsz-Behrens.

“Jeg ville ikke gå til den fest. Jeg tror, jeg ville holde mig væk”

— Hans Jørn Kolmos, professor, Syddansk Universitet

På flere videoer på Facebook ses borgmesteren danse og klappe i en stor gruppe til brylluppet, hvor der blandt andet var underholdning med bandet Aqua og entertaineren Rasmus Bjerg.

Forud for festen havde borgmesteren selv postet et billede på sin Instagram-profil.

Få dage senere har han og flere uddannelsesinstitutioner forbudt alle arrangementer med alkohol på de odenseanske uddannelsesinstitutioner.

I en video på Facebook onsdag opfordrer borgmesteren unge til at være ekstra forsigtige.

- Vi har aflyst Generator-festival, og så er det også meget vigtigt at få sendt det budskab, at alle og især unge får holdt reglerne med afstand, håndsprit, håndhygiejne, mundbind og så videre. Det er nu, vi skal stå sammen for at få smittetrykket ned igen, siger borgmesteren i en video på facebooksiden MitOdense torsdag.

Professor ville ikke gå til fest

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men da han bliver præsenteret for videoerne fra festen, siger han til TV 2 Fyn, at forholdreglerne ikke er taget i fuldt omfang på videoen:

- Jeg ville ikke gå til den fest. Jeg tror, jeg ville holde mig væk, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Hvis der var en person til stede smittet med coronavirus, en såkaldt superspreder, så ville der være mange i lokalet, der er udsat for smitte nu. Det er tydeligt, at folk ikke har den afstand, de skal have. Det er indenfor, og de er mange mennesker, og det spiller også en rolle. Ventilationen er sikkert ikke i top.

Derudover fremhæver professoren, at det også er relevant, hvordan folk opfører sig til festen.

- Folk er i feststemning. De synger, de råber, og det er også risikofaktorer i forhold til coronavirus, siger Hans Jørn Kolmos.

Gæsterne var inviteret til bryllup om formiddagen og til fest om aftenen. Som en del af festen blev der afholdt surprisekoncert på øverste etage på Brandts. Sammen dag fyldte gommen 50 år.

Gæsterne var inviteret til et såkaldt 'White Party', hvor gæsterne var bedt om at møde op i hvidt tøj.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Pasfall. Det har ikke været muligt.

Forsamlingsforbud gælder ikke

Forsamlingforbuddet er lige nu på 100 personer. På videoen ses langt flere gæster, men til private arrangementer er reglerne anderledes. Her er grænsen i stedet 500 personer.

Myndighederne opfordrer dog til, at private arrangementer med flere end 100 deltagere primært foregår siddende. Derudover opfordres deltagerne til at følge alle de generelle retningslinjer om hygiejne, afstand og ’hensigtsmæssig adfærd i øvrigt.’

- Virus er ligeglad med, om det er en privat eller en offentlig fest, siger Hans Jørn Kolmos.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand til private fester

Generelle anbefalinger til fysisk afstand og reduceret kontakt

  • Hold mindst 1 meters afstand til andre personer i det offentlige rum
  • Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som fx:
    • Hvis der er tvivl om luftvejssymptomer hos én selv eller den anden, fx hvis man på vej hjem fra arbejde føler sig sløj, hvis man synes, at den anden ser forkølet ud osv.
    • Ved arrangementer og samvær med personer i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb.
    • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, fx sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse m.v.
    • Ved aktiviteter i bevægelse fx hurtig dans og festlege.
    • Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning m.v. fx kælderlokaler, skakter mv.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Borgmester: - Det kan jeg ikke styre hverken som borgmester eller privatperson

Peter Rahbæk Juel bekræfter, at han var inviteret til privatfest hos Thomas Pasfall, og at selskabet i løbet af festen blev inviteret til en surprise-koncert.

- En surprise har det i sig, at man bliver taget lidt på sengen. Jeg valgte at trække mig lidt ned bagved, for jeg synes, det hele blev lidt voldsomt, og så er jeg heller ikke den store danser, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.

Var det en god ide at deltage i den her fest?

- Det var en surprise. Jeg synes faktisk, Thomas Pasfall havde taget mange forbehold. Jeg havde også en flaske sprit i inderlommen, som blev brugt flittigt.

Det ligner ikke rigtigt på billederne, at der er taget højde for anbefalingerne?

- Det var en privatfest, jeg var invitetet til som privatperson, og jeg synes, Thomas Pasfall tog en række forholdsregler.

Er det ikke dobbeltmoralsk, at du siger, andre skal holde afstand; Generator bliver aflyst og så videre, samtidig med at du må tage til et arrangement med mange mennesker?

- Jeg er inviteret som privatperson, og så må jeg have tilid til de rammer, jeg træder ind i. Det kan jeg ikke styre hverken som borgmester eller privatperson, siger borgmesteren til TV 2 Fyn.

- Altså som politikere har vi et ansvar for at gå foran. Jeg er ikke Odenses borgmester, og jeg har ikke været ude med de her budskaber, siger Lars Christian Lilleholt.

Og selvom han mener, at man som politiker har et ansvar for at gå foran, mener han også, at det er et fælles ansvar.

- Jeg tror, at vi alle sammen i den periode begyndte at tage en lille smule mere let på det, og der vil jeg sige, der har jeg også min del af ansvaret, siger han.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

3. jan. 2025 kl. 19:09
Sophie Gommesen

Hav af blomster lagt foran ulykkessted

LYT
Del
Link
kopieret!

Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.

Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.

Passer på dig og vores familie.

Vent på mig!

Din kone vil jeg altid være.

Du vil altid have den største plads i mit hjerte.

Vi deler jeres sorg.

Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.

3. jan. 2025 kl. 18:03
Sophie Frederikke Gommesen

Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand

LYT
Del
Link
kopieret!

En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.

Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.

- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.

Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.

3. jan. 2025 kl. 17:06
Fyn
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Unge sniffede lightergasubemandet bibliotek - nu har borger fået nok

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.

Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.

Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.

Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.

Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.

- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.

Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.

Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.

- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.

- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.

Lightergas er grænsen

SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.

- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.

Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.

Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.

- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.

- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.

Flere problemer

At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.

- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.

I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.

I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.

Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.

Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.

- Det var også på tide, siger han.

3. jan. 2025 kl. 16:10
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.

Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.

3. jan. 2025 kl. 15:21
Sophie Frederikke Gommesen

Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer

LYT
Del
Link
kopieret!

Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.

Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.

Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.

3. jan. 2025 kl. 14:48
Sophie Frederikke Gommesen

Politi advarer: Makaber video af tragisk dødsulykke delt på nettet

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsnat mistede den 24-årige Tobias Lund livet i en tragisk ulykke med fyrværkeri, der indtraf kort efter midnat på Nyborgvej 67 i Odense.

Siden er mennesker strømmet til med blomster, lys og beskeder til den afdøde. Men midt i sorgen over tabet kommer familien med et opråb efter en makaber video af ulykken er blevet delt på internettet. Et familiemedlem til den afdøde beder på Facebook om, at videoen ikke bliver delt.

TV 2 Fyn har set en video, der er optaget i sekunderne efter ulykken, på det sociale medie Reddit. Den er siden blevet fjernet igen.

På videoen, som er rystet, kan man høre skrig og se den 24-årige på få meters afstand af kameraet. På videoen kan man ikke se hvor voldsomme skaderne er, men det er tydeligt at han havde blod og sod i ansigtet.

Ulovligt at dele

At dele videoen er ikke blot makabert, men også strafbart, advarer Mads Boel fra Fyns Politi.

- Det er strafbart at dele den slags. Det er et brud på straffelovens paragraf 264d. Og udover at være ulovligt er det også etisk forkasteligt. Så det vil vi opfordre til at stoppe med øjeblikkeligt, siger han til TV 2 Fyn.

Lovparagraffen lyder, at man kan straffes med op til seks måneders fængsel, hvis man deler billeder eller videoer vedrørende en andens private forhold som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Blandt andet når materialet vedrører en afdød person.

Fyns Politi har ikke selv set videoen endnu, men vil reagere, hvis det lykkes at finde frem til personer, som deler den.

Politiet er i gang med at efterforske sagen og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her