Tredje bølge kan give ventelister: Smitten stiger - og OUH mangler masser af sygeplejersker
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Universitetshospital har for få sygeplejersker, hvis tredje bølge rammer. Det er blevet tydeligt under pandemien, hvor stor mangel der er, mener sygeplejerskernes næstformand.
Smitten tiltager på Fyn, og i de seneste syv dage er 958 fynboer konstateret smittet med coronavirus.
Det viser mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut.
Mens antallet af smittede fynboer er syvdoblet i løbet af en måned, stiger efterspørgslen på sygeplejerskernes arbejdskraft også.
OUH's jobportal har aktuelt 50 sygeplejerskestillinger opslået, men mangler endnu flere, end der er stillinger opslået.
- Der er stort set ingen ledige sygeplejesker på Fyn, de er alle i job, siger OUH's sygeplejefaglige direktør, Mathilde Schmidt-Petersen.
En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viste tidligere på året, at der mangler omkring 4.700 sygeplejersker på landsplan. Præcis hvor mange sygeplejersker, der mangler på Fyn, kan ikke siges præcist - men manglen er mærkbar.
- Jeg kender ingen afdelinger på Fyn, som ikke efterspørger sygeplejersker. Min vurdering er, at i dag varetager 500 sygeplejersker på Fyn et job uden for faget, fortæller kredsformand hos Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark, John Christiansen.
Genåbning af coronaafsnit
OUH genåbner mandag deres særlig coronafsnit, som ellers har været lukket ned siden september. Pandemiberedskabet består af sygeplejersker, som er trænet i at tage sig af coronapatienterne.
Men dem som arbejder for beredskabet, disponerer også over andre patienter.
Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent
Ifølge Region Syddanmarks egne tal, så er andelen af ambulancer, der kommer til tiden, for lav i flere kommuner på Fyn.
Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget.
Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.
Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.
Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter.
- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.
“Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp”
I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby.
-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.
Når ikke de politiske mål
Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet.
Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget.
Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.
Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.
- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.
Frygter for liv
I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.
- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.
Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.
- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.
I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning.
“Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned”
30-minutters kurser, som skal redde liv.
- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.
Stigning i antallet af kørsler
I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.
Synes du, det er godt nok, det her?
- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.
Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?
- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.
Hvis smitten bliver ved med at stige, kommer det til at have konsekvenser.
- OUH er klar til covid, men hospitalet er ikke klar til at løse alle operationer. Konsekvensen bliver, at andre patienter kommer på venteliste. Hvis der kommer mange corona-patienter på intensiv, og fynboerne bliver rigtig syge, påvirker det operationskapaciteten og de medicinske patienter, forklarer John Christiansen.
Hospitalet bliver altså nødt til at fravælge andre patienter, hvis der kommer en tredje bølge.
-Kommer der en tredje smittebølge, bliver vi nødt til at prioritere anderledes. Det kan betyde, at nogle patienter, hvor det ikke vil være livs-eller førlighedstruende, får en længere ventetid. Der er ingen nem løsning på sygeplejerske manglen, fortæller Mathilde Schmidt-Petersen.
Færre ansøgere til OUH
Til daglig arbejder der 3.600 sygeplejersker på OUH, men der har længe været efterspørgsel efter flere hænder.
Men de ekstra hænder er kun blevet sværere at finde.
- Vi mangler i den grad. Det har vi gjort længe. De sidste to år har vi kunne se det ved, at der er færre ansøgere. Det er særligt svært finde ansatte til specifikke stillinger, siger næstformand, sygeplejerske og fællesstillidsrepræsentant på OUH Kirsten Nikolajsen.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det er pandemien og sygeplejekonflikten, der har presset sygeplejerskerne til at forlade faget.
- Det er blevet tydeligt under pandemien, hvor stor mangel der er. De sygeplejersker, der er tilbage, dækker ikke længere aktivt selv vagtplanens huller. De arbejder kun 37 timer ugen, medmindre ledelsen siger, vi skal arbejde ekstra. Det skyldes især udfaldet af konflikten. fortæller Kirsten Nikolajsen.
Bedre løn
Der skal ske konkrete ændringer både på afdelingerne og for at få de fratrådte sygeplejersker tilbage, mener fællesstillidsmanden.
Den helt store knast under sygeplejestrejken var lønnen, og det er også den, Kirsten Nikolajsen nævner som det første.
- Mere i løn er første skridt. Der er brug for at få alle de sygeplejerske, som er stoppet tilbage for at dække hullerne i vagtplanen. Det er lønnen, der kan ændre noget. Lønnen afspejler ikke vores afsavn og ansvar. Vi står med liv og død mellem hænderne, siger Kirsten Nikolajsen.
OUH vil gerne forbedre arbejdsvilkårene, men har ifølge sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen ikke mulighed for at ændre på sygeplejerskernes løn.
- Vi kan ændre på vilkårene og give sygeplejerskerne mere tid til opgaverne. Men grundlønnen kan OUH ikke gå ind og ændre på, forklarer Mathilde Schmidt-Petersen.
Sygeplejerske tiltrædelser og fratrædelser fra OUH
- 2019: 142 sygeplejersker fratrådte, 150 sygeplejersker tiltrådte
- 2020: 151 sygeplejersker fratrådte, 172 sygeplejersker tiltrådte
- 2021: 177 sygeplejersker fratrådte, 186 sygeplejersker tiltrådte
Alle tre år er nedslagene i perioden 22. maj til 22. september.
Kilde: OUH
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her