22. dec. 2021 kl. 19:10
Jesper Vorre Rasmussen
/

Tredje uheld på få uger: Fodgænger påkørt af letbanen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En person er blevet kørt væk i en ambulance efter endnu et uheld med Odense Letbane. Det er det tredje uheld på bare tre uger.

Onsdag klokken 16.41 har Odense Letbane i krydset mellem Rosengårdcentret og Ikea været involveret i endnu et uheld.

TV 2 Fyns reporter på stedet fortæller, at én person er blevet båret ind i en ambulance. Både politi og redningsfolk er til stede i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej.

På Twitter skriver Fyns Politi, at en mandlig fodgænger er blevet påkørt, men at han er uden for livsfare.

Læs også: Håndværkere måtte reddes ned fra 20 meters højde:
  • Heldigt der ikke skete mere
Gå tilbage Del
17. dec. 2021 kl. 12:44

Håndværkere måtte reddes ned fra 20 meters højde:
  • Heldigt der ikke skete mere

Fotograf: Local Eyes Redigering: Jeanette Torndahl Fournier

Torsdag eftermiddag blev Beredskab Fyn kaldt ud til Teisensvej i Odense. To håndværkere var blevet fanget på taget af et lejlighedskompleks og kunne ikke selv komme ned.

To håndværkere var torsdag eftermiddag fanget på taget af et lejlighedskompleks på Teisensvej i Odense. 

Det fortæller Kenny Christensen, der er indsatsleder hos Beredskab Fyn, til TV 2 Fyn.

Omkring 16.30 modtog Beredskab Fyn en anmeldelse om to håndværkere, der midt i deres arbejde var blevet fanget på et tag i op mod 20 meters højde. 

- Ingen af dem var kommet til skade. Det var heldigt, at der ikke var sket mere. For vores fornemmelse er, at kurven (som håndværkerne stod på, red.) har ramt taget. Hvis den stod fri, så kunne det være endt værre, siger Kenny Christensen.

Støttefoden på liften, som de to håndværkede stod på under deres arbejde, var gået gennem fortovsfliserne. Herefter begyndte den at tilte mod bygningen, alt imens kurven kom ud af kontrol. 

Efter tyve minutter ankom beredskabet til stedet med en stige og fik hjulpet de to håndværkere ned på jorden igen. 

Derefter kom teknikere for at få liften ordnet, efter den var gået i nødprogram, fortæller indsatslederen.

- De tog det rigtig fint. De var bare glade for få asfalt under fødderne igen. Jeg synes ikke, at de var synderligt mærket af det, men vi havde derfor en god snak med dem efterfølgende, siger Kenny Christensen.

Arkivfoto/Local Eyes
Beredskabet blev tilkaldt med stige for at få de to personer ned, efter de var blevet fanget på et tag under en arbejdsopgave.
Arkivfoto/Local Eyes
Liften, som de to håndværkede arbejdede på, var gået gennem de gule fortovsflisere i Odense. Det fik lift og kurve til at tilte mod bygningen, hvorefter håndværkerne blev fanget på taget.

Odense Letbane bekræfter ligeledes ulykken over for TV 2 Fyn.

- Det er en frygtelig hændelse, og det vigtigste er, at personen, der er kommet til skade forhåbenligt ikke er kommet alvorligt til skade, siger presseansvarlig ved Odense Letbane, Flemming Ø. Pedersen.  

Et øjenvidne fortæller til TV 2 Fyn, at han overværede uheldet. Han blev opmærksom på uheldet, da letbanetoget tudede og bremsede hårdt kort før sammenstødet med fodgængeren.

- Vi kender ikke de nærmere omstændigheder på nuværende tidspunkt. Toget har overvågningsvideo, der nu skal kigges igennem af politiet, forklarer Flemming Ø Pedersen.

Flere uheld

Det er det tredje uheld, letbanen har været involveret i siden den 30. november. 

Dengang kolliderede letbanen, der i øjeblikket kører testkørsel, med en bil i samme kryds ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. 

Det viste sig efterfølgende, at bilisten var kørt over for rødt. Ingen kom til skade ved uheldet, men der skete betydelige skader på både letbanetoget og bilen.

Hvorvidt de to uheld i samme kryds giver anledning til nye sikkerhedsforanstaltninger er endnu for tidligt at tage stilling til, lyder det fra Odense Letbane.

Læs også: Voldsom mængde sne kan være på vej til Fyn lige inden juleaften
Gå tilbage Del
20. dec. 2021 kl. 13:14
Fyn

Voldsom mængde sne kan være på vej til Fyn lige inden juleaften

Sune Jørgensen

De seneste prognoser forudser, at der kommer op mod 13 centimeter sne i Odense den 24. december. Det er dog langt fra sikkert med en hvid jul på Fyn, understreger TV 2 Vejret.

Drømmer du om en hvid jul, er der godt nyt, hvis du bor på Fyn.

Selv om chancerne i de seneste ugers prognoserne har tydet på en grøn jul, er der nyt håb i mandagens vejrprognoser, meddeler TV 2 Vejret.

Ifølge de seneste prognoser vil et lavtryk udvikle sig over Danmark i de kommende dage, og det kan betyde udbredt snevejr om morgenen den 24. december.

- I løbet af fredag kommer en front forbi, og den kommer med snevejr. Fredag er jo juleaften, og der er en chance for, at vi kan få hvid jul, siger Lone Seir.

- Det ser ud til noget, der bliver en hvid jul eller i hvert fald nogle hvide juledage, fortsætter hun.

Prognose: 13 centimeter sne i Odense

Beregninger foretaget af TV 2 Vejret viser, hvilke dele af landet der om eftermiddagen den 24. december vil være dækket af sne.

TV 2 Vejret
Prognose for forventede snedybder 24. december.

I store dele af landet har prognosen mellem 10 og 15 centimeter sne. Det gælder blandt andet Fyn, hvor Odense ifølge prognoserne står til at få omkring 13 centimeter sne.

- Rigtig kold luft trækker ned til os i juledagene, så det bliver rigtig koldt, siger Lone Seir.

Ifølge de seneste prognoser kan store dele af landet få hvid jul i år. Det er dog langtfra sikkert, at det også ender sådan.

TV 2 Vejret
Hvis lavtrykket udvikles mindre kraftigt eller får en nordlige bane, så forsvinder den hvide farve, og det ender med regn, understreger TV 2 Vejret.

Hvis lavtrykket udvikles mindre kraftigt eller får en nordlige bane, så forsvinder den hvide farve, og det ender med regn, understreger TV 2 Vejret.

TV 2 Vejret har mandag morgen vurderet sandsynligheden for landsdækkende hvid jul til 33 procent.

De kommende dage og prognoser vil vise, hvor meget sne der kommer til Fyn. 

I fredag i sidste uge skete endnu et letbaneuheld, da en svingende lastbil ramte letbanetoget.

Uheldet skete, da lastbilen svingede til højre fra Nyborgvej og ind ad en privat indkørsel, hvorefter lastbilens bagende, der under svinget kom til at rage ind over letbaneskinnerne, ramte bagenden af letbanetoget.

Stor sandsynlighed for at møde et letbanetog

I et opslag på Facebook oplyser Odense Letbane, at to personer var med i letbanetoget, da uheldet skekete – henholdsvis en instruktør og en elev under uddannelse som letbanefører. Ingen af de to er kommet fysisk til skade, men er ifølge opslaget påvirkede af hændelsen

- Vi er naturligvis meget berørte over, at en fodgænger er kommet til skade i forbindelse med én af vores træningskørsler. Heldigvis var beredskabet hurtigt til stede for at tage hånd om situationen, og vi sender vores tanker til den tilskadekomne. Nu undersøger politiet de nærmere omstændigheder ved uheldet, og i den forbindelse er vores videomateriale fra toget naturligvis til rådighed, siger Dan Ravn, chef for drift og vedligehold ved Odense Letbane.

De tre uheld er kommet, efter letbanen har intensiveret sine testkørsler i det meste af Odense. Derfor opfordrer man til, at trafikanter er særligt opmærksomme, fordi der er flere letbanevogne på sporene.  

- Der er tale om tre vidt forskellige hændelser. Når det er sagt, så hører det med, at antallet af letbanetog, der kører test, er højere nu end tidligere. Sandsynligheden for at møde et letbanetog i Odense er ganske stor, og jeg kan kun opfordre til at se sig en ekstra gang over skuldrene, når man færdes i nærheden af letbanesporet, siger Dan Ravn.

19. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Ken Petersen

Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner

LYT
Del
Link
kopieret!

Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.

- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.

Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.

Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.

I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.

- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.

For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.

- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.

Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.

I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.

- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.

Sejr i byretten

Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.

- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.

At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.

- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.

Fare for mere ventetid

Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.

- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.

Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.

- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.

Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.

- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.

TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.

19. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte

LYT
Del
Link
kopieret!

Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.

Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.

Det oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat falder temperatuerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.

18. dec. 2024 kl. 19:50
Tophistorie

Video lagde nettet ned: Kunder i svime over "magisk" musikseance

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er ikke gået manges næse forbi, at der udspillede sig lidt af et "magisk" øjeblik i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, hvor tre tilfældige kunder greb hver sit instrument og fik Bing Crosbys “White Christmas” til at lyde som om, at de havde spillet sammen i årevis.

Her dagen derpå, at TV 2 Fyn bragte historien, er det da også nogle betagede kunder, som TV 2 Fyn møder i selvsamme musikbutik.

- Magisk. Fantastisk. Det er jo noget, musik kan. Det bringer bare folk sammen, siger kunde Lise Berlin.

- Ærgerligt

Og hun var ikke den eneste, som kommenterede den atypiske musiktrio:

- Jeg synes, det er herligt at komme ind i en butik, og så har der lige været "jam". Jeg skulle have været her dengang. Det er lidt ærgerligt, at jeg først kommer nu, siger kunde Søren Lind.

Onsdag har videoen på butikkens facebookside rundet en halv million afspilninger.

Indehaver af musikbutikken, Kristian Lassen, tror, at “den urolige tid, vi lever i”, ligger til grund for den massive interesse, videoen har fået.

- Så er det dejligt at se, at der faktisk er nogle mennesker, der bare kan gå ind og snakke på det samme sprog lynhurtigt. Og det er altså det sprog, der hedder "musik", siger han.

Tirsdag oplyste Kristian Lassen til TV 2 Fyn, at kvinden, der sad på gulvet, var ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret gik i gang med at spille og i samme moment inddrog kvinden. Kort efter samlede en tredje person en såkaldt maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og tilsluttede sig.

Episoden udspillede sig 9. december.

Læs også: "Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand
Gå tilbage Del
17. dec. 2024 kl. 21:33
Tophistorie

"Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand

Privatfoto

En seance, hvor kunder, der ikke kender hinanden, fatter et instrument og begynder at spille sammen, går lige nu viralt.

Episoden udspillede sig i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, og indehaver Kristian Lassen har efterfølgende lagt videoen på Facebook.

- Det er magi, siger Kristian Lassen til TV 2 Fyn.

Han fortæller, at kvinden, der sidder på gulvet, er ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret går i gang med at spille og i samme moment inddrager kvinden.

- Og så er der en tredje person, der samler en maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og begynder at spille med, siger Kristian Lassen.

Breder sig til hele verden

Videoen på butikkens facebookside er i skrivende stund blevet vist tæt på 400.000 gange og delt mere end 1.100 gange.

Kristian Lassen tror, at årsagen til den massive interesse skal findes i, at der lige nu er uro i verden, og at det kan være “rart, at nogle mennesker bare sætter sig ned og spiller sammen”.

- Musik er et sprog, som dem, der kan spille, kan tale sammen, siger Kristian Lassen, der har været musiklærer i 30 år og “aldrig har oplevet noget lignende”.

Da Kristian Lassen opfattede, at noget var i gærde, skyndte han sig at hente sin telefon for at optage episoden.

- En spontan seance af folk, der ikke kender hinanden, og som kan spille sammen, skal foreviges, siger han.

Episoden udspillede sig 9. december.

18. dec. 2024 kl. 21:40
Tophistorie
Collage: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix og TV 2 Fyn

Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser

LYT
Del
Link
kopieret!

10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.

Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.

Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.

Store beløb

Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.

- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.

- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.

- Dybt frustrerende

Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.

- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.

Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.

- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.

Anton Kranf

- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.

Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?

- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.

DJØF står fast

Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.

Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.

- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.

Ida Alstrup

Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.

I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.

18. dec. 2024 kl. 22:34

Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud

LYT
Del
Link
kopieret!

Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.

Han købte et par asfaltmaskiner.

Det er 36 år siden.

I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.

Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.

Ny lufthavn i Nuuk

I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.

Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.

I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.

Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.

Endnu mere gang i hjulene

Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.

Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.

Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.

18. dec. 2024 kl. 22:12

Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler

LYT
Del
Link
kopieret!

Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.

Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.

De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.

18. dec. 2024 kl. 21:09
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.

- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.

18. dec. 2024 kl. 20:32

Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 20.40

Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.

Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

18. dec. 2024 kl. 18:23
Esben Grade

Flere penge er ikke midlet mod børnefattigdom, mener politiker

LYT
Del
Link
kopieret!

Julestemningen på Christianborg blev alvorlig, da løsningen på børnefattigdom i dag blev diskuteret.

I det blå hjørne stod Rosa Eriksen (M), som ikke mener, at løsningen er at give de økonomisk svageste i samfundet flere penge - også selvom hun selv kommer fra et hjem, hvor der blev søgt julehjælp.

Men i den røde hjørne stod Victoria Velasquez (Ø) og var uenig. Hun tror netop på, at det vil skabe en større ro for dem på ydelser, hvis der var flere penge at gøre med.

Debatten kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn de seneste dage har kunnet fortælle, at flere søger julehjælp, og at børnefattigdommen er steget.

Ekstra pakke cigaretter

For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.

Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.

Ken Petersen
Læs også: Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
Gå tilbage Del
17. dec. 2024 kl. 6:00

Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe

For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.

Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.

Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.

I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.

En hjælp, han ikke ville være foruden

- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.

Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?

- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.

Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.

En af dem har været Claus.

Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.

Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.

- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.

Hos Dansk Folkehjælp får man blandt andet et gavekort til Rema 1000 i Julehjælpsæsken.

Behovet findes ikke kun i december

Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.

- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.

Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.

- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.

Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.

- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.

Pia Kimer Rasmussen er afdelingsformand hos Dansk Folkehjælp i Odense. Søndag var hun med til at uddele julehjælp til 311 familier i Odense.

Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien

Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.

Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.

En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.

Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.

- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.

- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.

Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.

- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?

Et sidste juleønske til Christiansborg

Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.

Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.

- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.

- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.

Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).

- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).

Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.

Esben Grade

Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.

- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.

Læs også: Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
Gå tilbage Del
16. dec. 2024 kl. 6:00

Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker

Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig. I hvert fald i følge tal fra Danmarks Statistik, der viser at børne fattigdommen er steget i Danmark for første gang i siden 2017.

- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.

Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.

- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.

Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.

Pernille Danielsson fortæller at hun pakker omkring 100 pakker ind i december måned.

De er dem, de andre børn ikke vil lege med

I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.

Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.

- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.

Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.

For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.

- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.

Hvornår er man fattig i Danmark?

I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.

De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.

I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.

Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.

Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Flere fattige rækker ud efter hjælp

Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.

- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.

En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.

Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.

Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.

“Julemandens” hjælpere

Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.

Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.

For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.

- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.

Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.

- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.

20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.

I år er det særligt varmt tøj til mødrene som Marianne Daugaard har med til Munkebo.

En stabil økonomi giver ro

En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.

- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).

Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.

Esben Grade

- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.

Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?

- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).

Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?

- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).

- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).

18. dec. 2024 kl. 17:37
Privatfoto

Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste

LYT
Del
Link
kopieret!

Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.

Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.

- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.

Kunderne kårer

Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.

Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.

At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:

- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.

Gratis kage

Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.

Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.

Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.

Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.

Væltet lastbil spærrer hovedvej i begge retninger

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 20.47

Oprydningsarbejdet er nu færdigt, og alle spor er igen farbare.

Opdatering klokken 18.01

Vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard oplyser til TV 2 Fyn, at der nu er åbnet for trafik i nordgående retning. Oprydningsarbejdet er stadig i gang.

Af indtil videre ukendte årsager er en lastbil væltet på Faaborgvej nær Ringe på Midtfyn.

Uheldet gør, at Faaborgvej er spærret lige nord for Faaborgvej 2, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.

- Vejen kommer til at være spærret i nogle timer endnu. Der skal en kran og noget stort udstyr til at fjerne lastbilen, siger han.

Ifølge vagtchefen er lastbilen “fuld af 32 ton valle”, der er et mejeriprodukt.

Føreren af lastbilen er ikke kommet noget til. Politiet skal nu vurdere, om han skal have taget en blodprøve.

Krydset mellem Faaborgvej og Lervangsvej er frit til, at bilister kan passere via Lervangsvej, og ellers er der flere mindre veje, der kan bruges til omkørsel.

18. dec. 2024 kl. 15:50
Fyn
TV 2 Østjylland

Regning på en halv milliard kroner: Middelfart-familie slipper, men hvad med en anden fynbo?

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis ikke de tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling har haft problemer med nattesøvnen, får de det nu.

Statens advokat og de øvrige kuratorer i konkursboet kræver 500 millioner kroner i erstatning hos den tidligere ledelse i de to selskaber.

Det oplyser Miljøministeriet i en mail til fagmediet CleantechWatch.

Dermed står det også klart, at familien Østergaard fra Middelfart formentlig slipper for videre tiltale.

Hvem skal have regningen?

Det er Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der i sidste ende var hovedaktionærer i de to konkursramte selskaber.

Det var de igennem flere selskaber - blandt andet SDK Freja, hvor de sidder i bestyrelsen.

Ministeriet sætter ikke navn på, hvilke personer der er omfattet af kravet, men skriver, at der er tale om både medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling

Umiddelbart op til konkursen i januar bestod Nordic Waste-ledelsen af administrerende direktør Lene Lange, formand Søren Gran Hansen og bestyrelsesmedlemmerne David York, Christan Ørnholm Nielsen og Henrik Klausen.

Med undtagelse af Lene Lange var de også gengangere i ledelsen hos DSH Recyckling.

Interessant fynbo

Set med fynske briller er især navnet Christian Ørnholm Nielsen interessant.

Christian Ørnholm Nielsen ejede ifølge CVR-registret mellem ti og 15 procent af Nordic Waste gennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.

Ifølge senest tilgængelige regnskab tjente Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab 25,4 millioner kroner på salg af ejerandele i “en associeret virksomhed” i 2023.

Men efterfølgende har han ifølge ledelsesberetningen købt nye værdipapirer for stor set samme beløb. Men deres værdi er uden nærmere forklaring nedskrevet til 0 kroner i værdi.

I 2021 og 2022 har Christian Ørnholm Nielsen hævet i alt 6,7 millioner kroner i udbytte fra holdingselskabet. Selskabet har en egenkapital på 3,7 millioner kroner.

Den ukendte fynbo

Christian Ørnholm Nielsen var medstifter af Nordic Waste og har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.

Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han miljø & udviklingsdirektør.

Kuratorerne i konkursboet efter Nordic Waste har endnu ikke vurderet, om der skal rejses krav mod udbyttebetalinger til ejerne af Nordic Waste og DSH Recycling.

De krav forventer kuratellet at behandle grundlaget for ”i begyndelsen af det nye år”, skriver ministeriet ifølge CleantechWatch.

Læs også: Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste
Gå tilbage Del
25. jan. 2024 kl. 21:00

Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste

Christian Ørnholm Nielsen var administrerende direktør i Nordic Waste efter virksomhedens egne rådgivere ifølge flere medier advarede om jordskred.

Det er ikke blot hovedaktionæren i Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, der kommer fra Fyn.

Uden for den lille by Horne ved Faaborg bor en ung og for offentligheden ukendt forretningsmand. Han har fortsat tætte forbindelser til virksomheden, der i øjeblikket er centrum for, hvad eksperter kalder Danmarks største miljøkatastrofe. 

Huset uden for Horne er nybygget og i samme grå nuance som hestestalden. Der er havudsigt, videoovervågning og elektrisk låge i indkørslen. I haven ligger legetøjet frit. Børnenes gynge klaprer i vinden.

Christian Ørnholm Nielsen er ikke hjemme. Som aktionær og medlem af bestyrelsen i Nordic Waste arbejder den 36-årige forretningsmand ifølge hans hustru i døgndrift lige nu.

TV 2 Fyn opsøger den fynske forretningsmand for at bede ham hjælpe med at kaste lys over, hvad der ifølge ham er op og ned i sagen om det nu konkursramte Nordic Waste.

Direktør og bestyrelsesmedlem

Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.

Umiddelbart en yderst indbringende forretning.

Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.

Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.

Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.

Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.

Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.

Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.

Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred. 

Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne. 

Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.

Ny virksomhed med fart på

I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen. 

- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.

Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.

- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.

I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.

Christian Ørnholm Nielsen er medejer af Nordic Waste sammen med blandt andre den fynske rigmand Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart. Det er Torben Østergaard-Nielsen, der er hovedaktionær i virksomheden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Ørnholm Nielsen.

18. dec. 2024 kl. 14:52
Metalligaen.dk

Odense-kaptajn indlagt med "flimrende syn" efter vanvidstackling

LYT
Del
Link
kopieret!

Aalborg Pirates Oliver Kiljunen fik to spilledages karantæne, efter han søndag tacklede Odense Bulldogs-kaptajn Daniel Baastrup-Andersen så hårdt, at sidstnævnte måtte en tur med ambulancen til OUH.

Det skriver Metalligaen.dk.

- Jeg blev indlagt søndag og CT-Skannet, fordi jeg havde flimrende syn på venstre side. Heldigvis så scanningen god ud, men jeg var på hospitalet til mandag. I løbet af natten mellem søndag og mandag blev jeg vækket hver anden time og fik taget forskellige prøver, forklarer Daniel Baastrup-Andersen, der nu er hjemme og føler en stille bedring:

- De første par dage har jeg haft svært ved at kigge på telefonen og tv'et, lyder det videre.

Bulldogs vandt kampen 4-1.

18. dec. 2024 kl. 13:59
Anton Kranf

Kommunes prestigeprojekt får milliondonation

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag fik den nye Arena Svendborg doneret en million kroner til energi- og klimabesparende tiltag af Fonden SEF. Det er trods, at det dyre byggeri til kommende sportsevents ellers bliver finansieret af kommunen.

Et så stort byggeri har et stort CO2-aftryk, og det er derfor at foreningen Ryttervejens Venner har søgt og fået en donation fra Fonden SEF til at gøre området mere grønt. Blandt andet skal der opføres solceller og laves biodiversitet ude foran arenaen.

Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), mener, at der er tale om et stærkt fællesskab i Svendborg, hvor kommunen samarbejder med erhvervsfolk, foreninger og fonde om projektet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her