Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I flere uger har 23-årige Anastasia Sevriukova ventet på tilladelse til at arbejde. Men fra i dag behøver hun og andre ukrainere ikke vente længere.
23-årige Anastasia Sevriukovas telefon ryger op af lommen utallige gange hver dag. Er der sket noget nyt? Noget godt? Noget værre end for 15 minutter siden?
Hun og familien er flygtet fra krigen og deres liv, jobs og hverdag i Kyiv. Og selvom de nu bor i Odense, langt fra bomber og ødelæggelser, fylder det.
- Nogle gange kan man ikke klare det længere. Man græder og græder. Men så forstår man, at man ikke gør nogen forskel ved at græde, fortæller hun.
“Det er meget svært for mig bare at sidde og vente”
Derfor har hun glædet sig til at komme i gang med at arbejde. Men indtil i dag har hun måttet vente på, at hendes opholdstilladelse blev behandlet.
- Det er meget svært for mig bare at sidde og vente. Det (at starte arbejde, red.) er vores største drøm lige nu, fortæller Anastasia Sevriukova.
Mange ansøgninger venter
Ifølge Udlændingestyrelsen har 23.487 ukrainske flygtninge søgt om opholdstilladelse, efter særloven trådte i kraft. En lov, der netop skulle sende dem hurtigere i skole og arbejde.
Sagsbehandlingen har dog ikke kunnet følge med. Derfor venter omkring 17.000 ukrainere stadig på tilladelsen - og indtil i dag adgangen til arbejdsmarkedet.
- Du ved ikke, hvad der sker i morgen, eller hvad du skal lave de næste dage, uger, måneder. Det er meget svært, fortalte Anastasia Sevriukova onsdag formiddag.
Så for at komme hurtigere i gang har hun og søsteren Daria Sevriukova på 22 år været i ulønnet praktik hos caféen Bar' Unika i Odense. På den måde var planen at kunne starte arbejdet rigtigt op, så snart de fik lov.
Ændring: Arbejde først - papir bagefter
Onsdag over middag ændrede Udlændinge- og Integrationsministeriet dog reglerne, så ukrainere får hurtigere adgang til arbejdsmarkedet.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i pressemeddelelsen:
“(...) folk, der ansøger om opholdstilladelse efter særloven, kan ansættes allerede fra på fredag”
- Mange ukrainere i Danmark ønsker at komme i arbejde. Samtidig hører vi fra virksomhederne, at de mangler folk. Men sagsbehandlingen af deres opholdstilladelse tager lidt tid.
- Derfor har jeg i dag truffet en beslutning om, at folk, der ansøger om opholdstilladelse efter særloven, kan ansættes allerede fra på fredag. Så må vi få papirerne på plads efterfølgende.
Overrasket på det kommende arbejde
Hverken Anastasia eller Daria Sevriukova havde hørt om ændringen onsdag eftermiddag. Så overraskelsen var stor, da TV 2 Fyn afslørede det ude foran caféen, hvor de har ventet på at få lov til at arbejde.
- Vi har ventet så længe, og vores chef har lige spurgt, hvornår papirerne er klar. Jeg måtte bare sige, at vi venter stadig, og jeg håber, det bliver snart. Så det er virkelig gode nyheder, fortæller 22-årige Daria Sevriukova.
- Det betyder, at jeg kan være et normalt menneske igen. Jeg er meget glad, stemmer Anastasia Sevriukova i.
Se overraskelsen og hele videoen herunder.
Verdenspremiere på fynsk gymnasium:
- Det er hårdt at se
Torsdag var der verdenspremiere på filmen "Sending Aya Back", der handler om Aya Abu-Dahers kamp for at få forlænget sin opholdstilladelse.
Torsdag morgen var hallen på Nyborg Gymnasium fyldt med skolens elever. Her var der verdenspremiere på dokumentarfilmen ”Sending Aya Back”.
Dokumentaren følger 21-årige Aya Abu-Dahers kamp for at få forlænget sin opholdstilladelse.
Sidste år, mens hun selv var elev på Nyborg Gymnasium, fik hun besked om, at hun skulle sendes tilbage til Syrien, som hun flygtede fra i 2015.
- Kampen nytter noget
Det fik blandt andre skolens rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, til at reagere. Han lavede et opslag på Facebook sammen med Aya Abu-Daher, og deres opråb førte til demonstrationer, massiv medieomtale og debat i Folketinget.
Derfor var det også vigtigt for gymnasiets rektor, at verdenspremieren på filmen foregik netop på Nyborg Gymnasium.
- Mine elever har kæmpet for Aya, så det er selvfølgelig vigtigt, at de får lov til at se den her film. Og så synes jeg også, det er med til at skabe kultur på en skole at vise det her, men også illustrere over for mine elever, at den der kamp for menneskerettigheder og kampen for noget større end sig selv den nytter noget, fordi det nyttede faktisk med Aya, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Det er dokumentarist Michael Graversen, der står bag filmen, som er lavet for den britiske avis The Guardian. Han fulgte filmens hovedperson, mens hun sidste år kæmpede for at få forlænget sin opholdstilladelse.
- Formålet er at vise, hvad det gør ved et menneske at stå i den her udsatte position at få inddraget sin opholdstilladelse, og vise det emotionelle pres, som Aya er under. Putte et menneskeligt ansigt på nogle af de politiske afgørelser, der bliver truffet, siger Michael Graversen.
Mediedækning skyld i forlængelse
Udover instruktør og rektor var Aya Abu-Daher også med til verdenspremieren, og det vækkede blandede følelser i den nu 21-årige kvinde.
- Det er hårdt at se dokumentaren, fordi alle minderne kommer tilbage. Jeg husker det hele igen og igen. Men jeg er virkelig stolt over, at jeg kunne være med i den her film og blive repræsentant for en stor folkegruppe, som på en eller anden måde er svag, og som ikke tør at sige noget. Så kan de måske se sig selv i den her film, siger Aya Abu-Daher.
I sommeren 2021 blev Aya Abu-Dahers opholdstilladelse så forlænget til 15. juli 2023.
En beslutning, der især blev påvirket af massiv mediedækning, og det frustrerer Nyborg Gymnasiums rektor.
- Jeg synes, det er meget, meget sørgeligt, at Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen ikke tror på Aya forklaring, og den eneste grund til at de giver hende ophold, det er, fordi hun har været i medierne. Det er trist. Jeg ville håbe, man ændrede praksis i stedet for og anerkendte, at Damaskus nok ikke er så sikkert, siger Henrik Vestergaard Stokholm.
Hovedpersonen selv, Aya Abu-Daher, håber ligesom sin tidligere rektor, at man ændrer praksis. Men hun håber også filmen kan være med til at vise, at flygtninge også er almindelige mennesker.
En opgørelse fra august 2021 viser, at over 400 syriske flygtninge har fået fjernet eller ikke fået forlænget deres opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.
