Ungdomshus får millionbeløb til rullende videnskabslaboratorium
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En gammel bybus med højteknologiske maskiner og computer danner rammen om et nyt projekt for Ungdomshuset i Odense.
Ungdomshuset i Odense har fået 2,3 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til over de næste tre år at realisere et nyt projekt, der sætter fokus på unges videnskabelige og kunstneriske udfoldelse.
Formålet er at gøre teknologi og videnskab tilgængeligt og interessant for nye grupper i ungdomsmiljøerne.
- Det er fantastisk, at vi har fået muligheden for at lave det her for de unge i et miljø, der er ikke-videnskabeligt og normalt i udkanten af, hvad man giver penge til i forbindelse med uddeling af midler til videnskabsfremmende tiltag, siger Karsten Damgaard, der er leder af Ungdomshuset i Odense, i en pressemeddelelse.
Fakta
Projektet "STEAM 365" er ét af blandt 10 projekter, der har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden i fondens tematiske program "Nytænkende kommunikation og debat om naturvidenskab og teknologi".
STEAM 365 har desuden opnået støtte fra Villum Fonden (cirka 390.000 kroner) og Fonden Roskilde (50.000 kroner)
Ungdomshuset er en del af Odenses ungdomsskole, UngOdense
Projektet har fået titlen STEAM 365. Normalt taler man om STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) i forbindelse med læren om de naturvidenskabelige og tekniske fag, men Ungdomshuset i Odense har sneget et A for Art ind i STEAM 365, fordi ambitionen er at berige STEM med kunst og kultur.
Til STEAM 365 har Ungdomshuset købt en gammel bybus, som de omdanner til et rullende laboratorium med navnet 'STEAM Lab on Wheels'.
Bussen skal i løbet af projektets første leveår udrustes til at blive til et rullende videnskabeligt værksted med maskiner og computere, og ifølge planen skal bussen i andet og tredje år af projektet på rundtur til de fynske nabokommuner, så unge uden for Odense også kan være med i forløbet.
Fynsk robotvirksomhed får 185 millioner kroner til at udvide
Den fynske robotvirksomhed OnRobot får 185 millioner kroner fra en række prominente investorer til at accelerere virksomhedens globale udrulning.
OnRobot har sikret sig 185 millioner kroner fra en række investorer. Det er samtidig også første investering i et nyt samarbejde mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank EIB. EIB vil tilføre et milliardbeløb til danske virksomheder, der er klar til vækst.
Danmark topper på listen over robot-nationer, og en del af æren kan Odense tage. I Odense alene er der nemlig flere end 130 virksomheder. En af dem er OnRobot, og den har allerede fået stor international efterspørgsel på sine produkter.
Torsdag kan virksomheden så fortælle, at de har fået et kapitalindskud på 185 millioner fra Vækstfonden, Den Europæiske Investeringsbank og en række private investorer. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Robotter til verdensmarkedet
Vækstfonden og EIB lancerede for nylig et nyt samarbejde om investeringer i danske virksomheder, der er klar til at udvide. Samlet vil de to partnere investere mere end 1,1 milliarder kroner i danske virksomheder.
- Vi glæder os over nu at foretage den første investering i samarbejdet med EIB, der gennem massive investeringer skal være med til at sikre vækst, innovation og jobskabelse i en række danske virksomheder, der har potentialet til at blive internationale fyrtårne. OnRobot har allerede været på en flot vækstrejse, og med investeringen her kan virksomheden accelerere udviklingen betydeligt og bringe dansk robotteknologi endnu bredere ud, siger Rolf Kjærgaard, direktør i Vækstfonden.
Vækstfonden investerede første gang i OnRobot i 2016 og har siden fulgt virksomheden på rejsen fra startup til globalt førende leverandør af applikationer til kollaborative robotter, også kaldet cobots.
OnRobot blev stiftet i 2015, og har robot-pioner Enrico Krog Iversen i spidsen. Virksomheden har siden forenet yderligere fire robotvirksomheder under samme brand.
- OnRobot repræsenterer en vision om at skabe en globalt førende virksomhed inden for end-of-arm-løsninger til særligt kollaborative anvendelser. Vi har allerede skabt et meget solidt fundament, og særligt markedsføringen af vores nye ”plug-and-produce”-platform vil være afgørende for, at vi når vores ambitiøse mål. Med den nye investering får vi mulighed for at øge vores forspring og gøre visionen til virkelighed, siger Enrico Krog Iversen, direktør i OnRobot.
OnRobot har i dag cirka 180 medarbejdere, salgskontorer i otte lande samt flere end 380 distributører globalt.
I løbet af det tredje og afsluttende år er det planen, at Ungdomshuset skal indsamle alt, hvad der er lavet inden for de tre år, i en stor udstilling, hvor de unge inviterer andre unge og skoleklasser til at se de ting, som er blevet udviklet i forbindelse med projektet.
Udgangspunkt i unge egne interesser
Sigtet er at gøre STEAM 365 til noget, som de unge kan træde ind i for at lege, nørde eller arbejde med videnskab og teknologi ud fra deres egne interesser, og det er ifølge pressemeddelelsen ikke uvant for Ungdomshuset i Odense at lave naturvidenskabelige eller tekniske projekter for og med de unge i byen - netop med udgangspunkt det, der interesserer dem.
De seneste 12 år har de haft fokus på at kombinere det videnskabelige eller tekniske med kunst og kultur for at sætte det ind i en ny kontekst og arbejde med det på en anderledes måde.
Takket være Fyn: Danmark topper liste for robotvækst
Den fynske robotindustri har sikret, at Danmarks robotindustri vækster mere end de amerikanske, japanske og kinesiske robotindustrier.
Det går godt for den den danske robotindustri.
Faktisk går det så godt, at Danmark topper på en liste med ni lande, der undersøger landenes udvikling i eksport af industrielle robotter.
Listen er udarbejdet af Iris Group på vegne af Robotics Alliance.
På Fyn er blandt andre Universal Robots med til at fremme den danske robotvækst.
- Robotmarkedet bliver nok det hurtigst voksende marked inden for automatisering, vurderer Jürgen von Hollen, administrerende direktør, Universal Robots.
Direktøren regner med, at markedet vokser med 50 procent i løbet de næste fem til ti år. Det skyldes blandt andet efterspørgsel i Kina og resten af Asien.
- Det er enorm vækst, siger direktøren.
Fra 2014 til 2018 er Danmarks eksport af industrirobotter seksdoblet. Ingen andre lande i undersøgelsen kommer i nærheden af de danske vækstrater.
Vækst på 300 procent
Væksten har heller ikke forbigået fynske UVD Robots, der producerer robotter til sundhedsområdet, som kan desinificere eksempelvis udstyr.
- Vi ser ind i et 2020 med en "forecast" (prognose, red.), der spår en vækst på 200 til 300 procent i forhold til i år, siger Per Juul Nielsen, der er administrerende direktør i virksomheden.
Allerede nu har travlheden meldt sin ankomst.
- Vi forventer en virkelig stor vækst og travlhed, forklarer han.
Derfor vil virksomheden også få behov for at hyre nye medarbejdere i 2020.
- Vi har erfaring med, at læringsmæssigt fungerer det rigtig godt, når det bygger på de unges egne interesser, så det er, hvad vi hele tiden forsøger at gøre, siger Karsten Damgaard.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.