8. apr. 2019 kl. 9:23
Fyn

Fynske vandværker hårdere ramt af pesticider end resten af landet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I forhold til andre landsdele er især nordvestfynske vandboringer hårdt ramt af pesticider, viser ny rapport. Nordfyns Kommune har netop vedtaget sin første vandforsyningsplan. Den skal sikre rent vand i hanerne.

I foråret 2017 var Veflinge Vandværk hårdt plaget af pesticider i vandet. Charlotte Andersen er souschef i byens brugs, og hun husker det tydeligt.

“Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien.”

— Anders Johnsen, biokemiker, Geus.

- Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn. De var bange for det. Så vi endte med at løbe tør for vand på flaske og måtte bestille hjem for at have nok til alle, fortæller Charlotte Andersen til TV 2/Fyn.

Det er to år siden, man sidst fandt nye pesticider i vandet i Veflinge. Men nu er Nordfyn altså i søgelyset igen.

En ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus viser nemlig, at Fyn er blandt de landsdele, der er hårdest ramt af pesticider. Her er koncentrationen af fund af pesticider i vandboringer højere end i andre landsdele.

- Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien, siger Anders Johnsen, biokemiker hos Geus og ansvarlig for kapitlet om pesticider i den nye rapport.

Det bekymrer Sofie Villerup fra Roerslev.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Det er klart, det er forfærdeligt at tænke på, at man ikke kan tage et glas vand ude i køkkenet uden at tænke over, hvad man giver sine børn at drikke.

Læs også: Endnu et vandværk lukker boring efter fund af pesticidrester
Gå tilbage Del
22. aug. 2018 kl. 13:53

Endnu et vandværk lukker boring efter fund af pesticidrester

Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Efter fund af pesticidresten dimethylsulfamid har Vand og Affald i Svendborg valgt at tage en vandboring ved Skovmølleværket ud af drift.

Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.

I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.

Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.

- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.

DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.

40 gange grænseværdien

Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.

Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.

I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.

Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.

- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.

Sofie Villerup er ikke tryg ved at lade sine børn drikke vand fra vandhanen.
Video: Ole Holbech

Vandcenter Syd og en række andre fynske vandværker har ellers netop lanceret en kampagne, som i hele april opfordrer fynboerne til at drikke postevand frem for flaskevand.

Argumentet er, at Danmarks vand er noget af verdens reneste, og plasticflasker er en stor klimasynder.

Direktør: Vi har masser af rent vand

På trods af rapportens konklusioner holder Vandcenter Syds direktør, Mads Leth, fast i kampagnens budskab.

Men er det ikke lidt spøjst, at I opfordrer fynboerne til at drikke postevand, når I selv er ejet af en af de kommuner her i landet, som har allerstørst problemer med pesticider i grundvandet?

Læs også: Opråb til fynboer: Drop vand på flaske - det skader miljøet
Gå tilbage Del
1. apr. 2019 kl. 12:07
Fyn

Opråb til fynboer: Drop vand på flaske - det skader miljøet

Ole Holbech

Vandcenter Syd og flere fynske vandværker opfordrer fynboerne til at drikke vand fra hanen. Det er langt billigere og langt bedre for miljøet end flaskevand, lyder det.

Gør miljøet en tjeneste. Drop flaskevand, og nyd i stedet for det rene vand fra hanen.

Sådan lyder opfordringen fra Vandcenter Syd og en række fynske vandværker i en ny kampagne.

- Målet er at få folk til at drikke det rene vand fra hanen. Lad være med at købe det, der er på glas- eller plastikflasker. Tag det gode, danske drikkevand, siger direktør i Vandcenter Syd Mads Leth til TV 2/Fyn.

Verdens bedste drikkevand

Vandcenter Syd står for 85 procent af drikkevandet i Odense og leverer også vand til Nordfyn.

- Det er langt billigere at drikke vand fra hanen, og vi har noget af verdens bedste drikkevand, forsikrer Mads Leth.

Han understreger, at vand på flaske hverken er sundere eller smager bedre.

- Det er præcis det samme vand, som kommer ud af hanen, lyder det.

Han håber, at fynboerne i højere grad vil tænke over at bede om postevand frem for flaskevand, når de eksempelvis er på restaurantbesøg.

Mads Leth nævner som eksempel, at svenskerne ved sætte fokus på problematikken har halveret deres forbrug af flaskevand de seneste ti år.

Ifølge Vandcenter Syd belaster vand fra hanen miljøet 900 gange mindre end vand på flaske. I nogle tilfælde bliver flaskevand transporteret over lange afstande på lastbiler fra eksempelvis Tyskland.

Vandværk: Bedre for økonomi og miljø

Et af de fynske vandværker, der er med i kampagnen om at få fynboerne til at drikke mere postevand, er Næsby Vandværk.

Det leverer vand til 4.000 forbrugere i Odense-bydelen Næsby. Formand Richard Andersen opfordrer sine kunder til at droppe flaskevandet - både af økonomiske og miljømæssige årsager.

- Hvis folk drikker mere vand, er det billigere for dem. Literprisen på flaskevand er 10-20 gange højere end på postevand, siger Richard Andersen til TV 2/Fyn.

- Miljøbelastningen ved at producere flaskevand er 800-900 gange større end postevand, så alene dér er der en kæmpe miljømæssig gevinst, forklarer han.

Kampagne rettet mod unge

Det er især de unge forbrugere, kampagnen er rettet mod.

- Vi skal have fat i de unge mennesker. De er trendsættere og nemmere at påvirke, siger Richard Andersen.

Også Søhus Vandværk og Tarup Vandværk er med i kampagnen, der starter 1. april.

- Nej, det synes vi ikke. Vi har masser af rent vand. Alt det vand, vi leverer er rent. Det overholder alle grænseværdier. Og vandet der er på plasticflaskerne kommer fra de samme grundvandsmagasiner, som vi trækker vandet fra. Så det er det samme vand.

Men du anerkender præmissen om, at Nordfyns Kommune er hårdt ramt af pesticidrester i grundvandet?

- Det er klart. Det er der masser af vandselskaber, der døjer med.

Ud over Fyn er der høj koncentration af pesticidfund i københavnsområdet og på Lolland.

Roesprøjtemiddel synder igen

I Veflinge var det i 2017 den ene af det lokale vandværks boringer, der blev forgiftet af stoffet bentazon. Det er en sprøjtegift, man bruger mod ukrudt i blandt andet kløver-, majs- og ærtemarker.

Men generelt på Fyn er det altså hovedsageligt to andre stoffer, der går igen i prøverne.

Det ene er desphenyl-chloridazon, som er et restprodukt efter det nu forbudte roesprøjtemiddel chloridazon. Det andet er stof hedder DMS og stammer fra et pesticid brugt i frugt- og bærproduktion.

Læs også: Pesticider: Vandværk tvinges til at teste drikkevand
Gå tilbage Del
20. sep. 2017 kl. 14:15
Opdateret: 20. sep. 2017 kl. 14:14
Fyn

Pesticider: Vandværk tvinges til at teste drikkevand

Liselotte Sabroe/Scanpix og arkiv

Assens Kommune har nu bedt Ebberup Vandværk teste vandet for det gamle roe-sprøjtemiddel desphenyl-chloridazon. Det oplyser kommunens Miljø- og naturchef. Nu vil vandværket teste sit vand.

Mens vandværker på hele Fyn står i kø for at få testet deres vand for roesprøjtemidlet desphenyl-chloridazon, forholdt det sig indtil i går stik modsat hos Ebberup Vandværk.

Selvom man den seneste tid har fundet sprøjtemidlet i vandet hos ti fynske vandværker, ville Ebberup Vandværk først teste sit vand, når der foreligger et påbud fra Miljøstyrelsen.

Men nu er Assens Kommune gået ind i sagen.

“Forvaltningens indstilling er, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand og beder dem få det gjort.”

— Annette Bæk, Miljø- og Naturchef, Assens Kommune. 

- Vi havde kontakt til Ebberup Vandværk i går, hvor vi bad dem teste vandet for desphenyl-chloridazon, siger Annette Bæk, Miljø- og naturchef i Assens Kommune.

Hvad sagde de til det?

- De sagde, de ville tænke over det. Jeg talte ikke personligt med dem, men det er mit indtryk, at de vil drøfte det i bestyrelsen, siger Annette Bæk.

Siden er det kommet frem, at Ebberup Vandværks bestyrelse onsdag har oplyst Assens Kommune, at de nu vil teste vandet for desphenyl-chloridazon.

Hvorfor har I ikke allerede - ligesom Middelfart, Odense og Nordfyns Kommune - bedt jeres vandværker teste vandet?

- Nu er sagen stadig meget ny her i kommunen. Det var først i sidste uge, vi fandt desphenyl-chloridazon i to af vores vandværker. Så det er altså ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Vi har fulgt tæt, hvor mange af vores vandværker, som tester deres vand. Og vi har konstateret, at mange af dem har valgt at teste helt af sig selv.

Sag bliver behandles politisk

Men altså ikke alle.

Derfor oplyser miljø- og naturchefen også, at sagen nu vil blive taget med til kommunens politikere.

- Vi tager det med til politisk drøftelse på næste møde i Miljø- og Teknikudvalget. Her vil det være forvaltningens indstilling, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand for desphenyl-chloridazon, og beder dem få det gjort, siger Annette Bæk og tilføjer:

 - Det er vigtigt for os alle hurtigst muligt at få et billede af, hvor omfangsrig problemstillingen er. Og det er altid bedre at agere på et oplyst grundlag.

Næste møde i Miljø- og Teknikudvalget er første tirsdag i oktober.

Udvalgsformand glæder sig

Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Hans Bjergegaard (DF), er klar til at tage debatten på næstkommende møde.

Men i dag glæder han sig over, at Ebberup Vandværk alligevel har besluttet at teste sit vand for det gamle roesprøjtemiddel.

Det burde de have gjort fra starten, mener han.

 - Det kan ikke være et spørgsmål om, hvad formanden for vandværket mener, men hvad forbrugerne mener. Hvis forbrugerne er usikre og bange, så skal der selvfølgelig tages en prøve. Den kan så enten bekræfte dem i deres angst, og så kan vi agere ud fra det. Eller også kan de blive overbevidst om, at der ikke foreligger nogen forurening, siger Hans Bjergegaard.

TV 2/Fyn har i dag været i kontakt med formanden for Ebberup Vandværk, Tage Dan Rasmussen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen.

I efteråret 2017 måtte en række fynske vandværker lukke boringer efter fund af det gamle roesprøjtemiddel.

At Fyn er hårdt ramt kommer ikke bag på geus-forskeren.

- Havde du spurgt for to år siden, var jeg blevet meget overrasket over de her høje fundprocenter. Men de med de stoffer, vi har fundet de seneste par år, så er det desværre ikke overraskende, at man finder dem i så mange boringer, siger Anders Johnsen.

For en god ordens skyld skal det slås fast, at Geus-rapporten ikke handler om, at der er gjort nye pesticid-fund i grundvandet på Fyn.

Geus har kortlagt alle fund af pesticider i perioden 2013 til 17. Og det er altså den kortlægning, der viser, at Fyn - og især Nordfyn - er hårdt ramt.

Geus-forsker Anders Johnsen er ikke overrasket over, at særligt det fynske grundvand er hårdt ramt af pesticider.

Ny plan skal sikre rent vand

I Nordfyns Kommune er der fundet pesticider i 29 ud af 86 analyserede boringer de seneste fem år. Og for 16 af boringerne er den officielle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overskredet.

Grænseværdien svarer til ét gram pesticid for hver 10 millioner liter vand.

Grænseværdien ligger langt under det sundhedsskadelige niveau. Alligevel har kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune netop vedtaget en såkaldt vandforsyningsplan. Den skal nu sikre borgerne rent vand.

Man kan ikke bare fjerne pesticider, når først de har fundet vej ned til grundvandet. Derfor indebærer kommunens plan, at skulle ét vandværk rammes af pesticider, så kan kommunens øvrige vandværker træde til og leverer.

“Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn, De var bange for det.”

— Charlotte Andersen, borger, Veflinge.

Det sker ved at forbinde kommunens vandværker.

- Det klare formål er jo at sikre, at der er en ordentlig forsyning mellem vandværkerne, siger Anders Tingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.

Men planen er også tiltrængt.

De nuværende vandforsyningsplaner stammer fra tiden før kommunesammenlægningen.

I har jo længe haft problemer med pesticider i vandet. Hvorfor laver I først en samlet plan nu?

- Nu har jeg jo kun været med i den her valgperiode. Men med de problemer med pesticider, vi har haft de sidste par år, kan folk godt se, der skal gøres noget. Alt taler jo for, at der skal ske noget, og det gør der i hvert fald også nu, siger Anders Tingholm

Og den plan ser borgerne i Veflinge frem til.

- Nu har jeg en datter, og jeg vil gerne være sikker på, at det vand hun får at drikke, er helt rent, siger Charlotte Andersen.

Se hele indslaget om pesticider i fynsk vand.
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her