Fynske vandværker hårdere ramt af pesticider end resten af landet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I forhold til andre landsdele er især nordvestfynske vandboringer hårdt ramt af pesticider, viser ny rapport. Nordfyns Kommune har netop vedtaget sin første vandforsyningsplan. Den skal sikre rent vand i hanerne.
I foråret 2017 var Veflinge Vandværk hårdt plaget af pesticider i vandet. Charlotte Andersen er souschef i byens brugs, og hun husker det tydeligt.
- Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn. De var bange for det. Så vi endte med at løbe tør for vand på flaske og måtte bestille hjem for at have nok til alle, fortæller Charlotte Andersen til TV 2/Fyn.
Det er to år siden, man sidst fandt nye pesticider i vandet i Veflinge. Men nu er Nordfyn altså i søgelyset igen.
En ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus viser nemlig, at Fyn er blandt de landsdele, der er hårdest ramt af pesticider. Her er koncentrationen af fund af pesticider i vandboringer højere end i andre landsdele.
- Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien, siger Anders Johnsen, biokemiker hos Geus og ansvarlig for kapitlet om pesticider i den nye rapport.
Det bekymrer Sofie Villerup fra Roerslev.
- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Det er klart, det er forfærdeligt at tænke på, at man ikke kan tage et glas vand ude i køkkenet uden at tænke over, hvad man giver sine børn at drikke.
Endnu et vandværk lukker boring efter fund af pesticidrester
Efter fund af pesticidresten dimethylsulfamid har Vand og Affald i Svendborg valgt at tage en vandboring ved Skovmølleværket ud af drift.
Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.
I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.
Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.
- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.
DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.
40 gange grænseværdien
Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.
Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.
I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.
Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.
- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.
Vandcenter Syd og en række andre fynske vandværker har ellers netop lanceret en kampagne, som i hele april opfordrer fynboerne til at drikke postevand frem for flaskevand.
Argumentet er, at Danmarks vand er noget af verdens reneste, og plasticflasker er en stor klimasynder.
Direktør: Vi har masser af rent vand
På trods af rapportens konklusioner holder Vandcenter Syds direktør, Mads Leth, fast i kampagnens budskab.
Men er det ikke lidt spøjst, at I opfordrer fynboerne til at drikke postevand, når I selv er ejet af en af de kommuner her i landet, som har allerstørst problemer med pesticider i grundvandet?
Opråb til fynboer: Drop vand på flaske - det skader miljøet
Vandcenter Syd og flere fynske vandværker opfordrer fynboerne til at drikke vand fra hanen. Det er langt billigere og langt bedre for miljøet end flaskevand, lyder det.
Gør miljøet en tjeneste. Drop flaskevand, og nyd i stedet for det rene vand fra hanen.
Sådan lyder opfordringen fra Vandcenter Syd og en række fynske vandværker i en ny kampagne.
- Målet er at få folk til at drikke det rene vand fra hanen. Lad være med at købe det, der er på glas- eller plastikflasker. Tag det gode, danske drikkevand, siger direktør i Vandcenter Syd Mads Leth til TV 2/Fyn.
Verdens bedste drikkevand
Vandcenter Syd står for 85 procent af drikkevandet i Odense og leverer også vand til Nordfyn.
- Det er langt billigere at drikke vand fra hanen, og vi har noget af verdens bedste drikkevand, forsikrer Mads Leth.
Han understreger, at vand på flaske hverken er sundere eller smager bedre.
- Det er præcis det samme vand, som kommer ud af hanen, lyder det.
Han håber, at fynboerne i højere grad vil tænke over at bede om postevand frem for flaskevand, når de eksempelvis er på restaurantbesøg.
Mads Leth nævner som eksempel, at svenskerne ved sætte fokus på problematikken har halveret deres forbrug af flaskevand de seneste ti år.
Ifølge Vandcenter Syd belaster vand fra hanen miljøet 900 gange mindre end vand på flaske. I nogle tilfælde bliver flaskevand transporteret over lange afstande på lastbiler fra eksempelvis Tyskland.
Vandværk: Bedre for økonomi og miljø
Et af de fynske vandværker, der er med i kampagnen om at få fynboerne til at drikke mere postevand, er Næsby Vandværk.
Det leverer vand til 4.000 forbrugere i Odense-bydelen Næsby. Formand Richard Andersen opfordrer sine kunder til at droppe flaskevandet - både af økonomiske og miljømæssige årsager.
- Hvis folk drikker mere vand, er det billigere for dem. Literprisen på flaskevand er 10-20 gange højere end på postevand, siger Richard Andersen til TV 2/Fyn.
- Miljøbelastningen ved at producere flaskevand er 800-900 gange større end postevand, så alene dér er der en kæmpe miljømæssig gevinst, forklarer han.
Kampagne rettet mod unge
Det er især de unge forbrugere, kampagnen er rettet mod.
- Vi skal have fat i de unge mennesker. De er trendsættere og nemmere at påvirke, siger Richard Andersen.
Også Søhus Vandværk og Tarup Vandværk er med i kampagnen, der starter 1. april.
- Nej, det synes vi ikke. Vi har masser af rent vand. Alt det vand, vi leverer er rent. Det overholder alle grænseværdier. Og vandet der er på plasticflaskerne kommer fra de samme grundvandsmagasiner, som vi trækker vandet fra. Så det er det samme vand.
Men du anerkender præmissen om, at Nordfyns Kommune er hårdt ramt af pesticidrester i grundvandet?
- Det er klart. Det er der masser af vandselskaber, der døjer med.
Ud over Fyn er der høj koncentration af pesticidfund i københavnsområdet og på Lolland.
Roesprøjtemiddel synder igen
I Veflinge var det i 2017 den ene af det lokale vandværks boringer, der blev forgiftet af stoffet bentazon. Det er en sprøjtegift, man bruger mod ukrudt i blandt andet kløver-, majs- og ærtemarker.
Men generelt på Fyn er det altså hovedsageligt to andre stoffer, der går igen i prøverne.
Det ene er desphenyl-chloridazon, som er et restprodukt efter det nu forbudte roesprøjtemiddel chloridazon. Det andet er stof hedder DMS og stammer fra et pesticid brugt i frugt- og bærproduktion.
Pesticider: Vandværk tvinges til at teste drikkevand
Assens Kommune har nu bedt Ebberup Vandværk teste vandet for det gamle roe-sprøjtemiddel desphenyl-chloridazon. Det oplyser kommunens Miljø- og naturchef. Nu vil vandværket teste sit vand.
Mens vandværker på hele Fyn står i kø for at få testet deres vand for roesprøjtemidlet desphenyl-chloridazon, forholdt det sig indtil i går stik modsat hos Ebberup Vandværk.
Selvom man den seneste tid har fundet sprøjtemidlet i vandet hos ti fynske vandværker, ville Ebberup Vandværk først teste sit vand, når der foreligger et påbud fra Miljøstyrelsen.
Men nu er Assens Kommune gået ind i sagen.
- Vi havde kontakt til Ebberup Vandværk i går, hvor vi bad dem teste vandet for desphenyl-chloridazon, siger Annette Bæk, Miljø- og naturchef i Assens Kommune.
Hvad sagde de til det?
- De sagde, de ville tænke over det. Jeg talte ikke personligt med dem, men det er mit indtryk, at de vil drøfte det i bestyrelsen, siger Annette Bæk.
Siden er det kommet frem, at Ebberup Vandværks bestyrelse onsdag har oplyst Assens Kommune, at de nu vil teste vandet for desphenyl-chloridazon.
Hvorfor har I ikke allerede - ligesom Middelfart, Odense og Nordfyns Kommune - bedt jeres vandværker teste vandet?
- Nu er sagen stadig meget ny her i kommunen. Det var først i sidste uge, vi fandt desphenyl-chloridazon i to af vores vandværker. Så det er altså ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Vi har fulgt tæt, hvor mange af vores vandværker, som tester deres vand. Og vi har konstateret, at mange af dem har valgt at teste helt af sig selv.
Sag bliver behandles politisk
Men altså ikke alle.
Derfor oplyser miljø- og naturchefen også, at sagen nu vil blive taget med til kommunens politikere.
- Vi tager det med til politisk drøftelse på næste møde i Miljø- og Teknikudvalget. Her vil det være forvaltningens indstilling, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand for desphenyl-chloridazon, og beder dem få det gjort, siger Annette Bæk og tilføjer:
- Det er vigtigt for os alle hurtigst muligt at få et billede af, hvor omfangsrig problemstillingen er. Og det er altid bedre at agere på et oplyst grundlag.
Næste møde i Miljø- og Teknikudvalget er første tirsdag i oktober.
Udvalgsformand glæder sig
Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Hans Bjergegaard (DF), er klar til at tage debatten på næstkommende møde.
Men i dag glæder han sig over, at Ebberup Vandværk alligevel har besluttet at teste sit vand for det gamle roesprøjtemiddel.
Det burde de have gjort fra starten, mener han.
- Det kan ikke være et spørgsmål om, hvad formanden for vandværket mener, men hvad forbrugerne mener. Hvis forbrugerne er usikre og bange, så skal der selvfølgelig tages en prøve. Den kan så enten bekræfte dem i deres angst, og så kan vi agere ud fra det. Eller også kan de blive overbevidst om, at der ikke foreligger nogen forurening, siger Hans Bjergegaard.
TV 2/Fyn har i dag været i kontakt med formanden for Ebberup Vandværk, Tage Dan Rasmussen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen.
I efteråret 2017 måtte en række fynske vandværker lukke boringer efter fund af det gamle roesprøjtemiddel.
At Fyn er hårdt ramt kommer ikke bag på geus-forskeren.
- Havde du spurgt for to år siden, var jeg blevet meget overrasket over de her høje fundprocenter. Men de med de stoffer, vi har fundet de seneste par år, så er det desværre ikke overraskende, at man finder dem i så mange boringer, siger Anders Johnsen.
For en god ordens skyld skal det slås fast, at Geus-rapporten ikke handler om, at der er gjort nye pesticid-fund i grundvandet på Fyn.
Geus har kortlagt alle fund af pesticider i perioden 2013 til 17. Og det er altså den kortlægning, der viser, at Fyn - og især Nordfyn - er hårdt ramt.
Ny plan skal sikre rent vand
I Nordfyns Kommune er der fundet pesticider i 29 ud af 86 analyserede boringer de seneste fem år. Og for 16 af boringerne er den officielle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overskredet.
Grænseværdien svarer til ét gram pesticid for hver 10 millioner liter vand.
Grænseværdien ligger langt under det sundhedsskadelige niveau. Alligevel har kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune netop vedtaget en såkaldt vandforsyningsplan. Den skal nu sikre borgerne rent vand.
Man kan ikke bare fjerne pesticider, når først de har fundet vej ned til grundvandet. Derfor indebærer kommunens plan, at skulle ét vandværk rammes af pesticider, så kan kommunens øvrige vandværker træde til og leverer.
Det sker ved at forbinde kommunens vandværker.
- Det klare formål er jo at sikre, at der er en ordentlig forsyning mellem vandværkerne, siger Anders Tingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.
Men planen er også tiltrængt.
De nuværende vandforsyningsplaner stammer fra tiden før kommunesammenlægningen.
I har jo længe haft problemer med pesticider i vandet. Hvorfor laver I først en samlet plan nu?
- Nu har jeg jo kun været med i den her valgperiode. Men med de problemer med pesticider, vi har haft de sidste par år, kan folk godt se, der skal gøres noget. Alt taler jo for, at der skal ske noget, og det gør der i hvert fald også nu, siger Anders Tingholm
Og den plan ser borgerne i Veflinge frem til.
- Nu har jeg en datter, og jeg vil gerne være sikker på, at det vand hun får at drikke, er helt rent, siger Charlotte Andersen.