3. okt. 2019 kl. 19:54
Fyn

To år efter byggesag: Stadig ingen opklaring i sag om embedsmisbrug

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I 2017 blev en medarbejder i Odense Kommune fyret og politianmeldt, men sagen er endnu ikke opklaret. Det, synes medarbejderens fagforening, er et stort problem.

En medarbejder i by- og kulturforvaltningen blev i 2017 fyret fra sin arbejdsplads og politianmeldt grundet alvorlig mistanke om embedsmisbrug. Men mere end to år efter er sagen stadig ikke opklaret, og den tidligere medarbejder har derfor ikke fået nogen afklaring.

I Ingeniørforeningens fagforening IDA, som er den fyrede medarbejders fagforening, vækker det stor frustration, at der er gået så lang tid og stadig ikke er færdigbehandlet.

- I al den tid, hvor sagen ikke er afgjort, sidder vores medlem og er lidt låst af situationen. Han kan ikke komme videre, for han er hverken dømt eller frikendt. Det giver nogle begrænsninger på, hvad han kan, siger formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen IDA, Morten Thiessen.

Læs også: Embedsmisbrug: Medarbejder bortvist med øjeblikkelig virkning
Gå tilbage Del
22. aug. 2017 kl. 12:43
Opdateret: 23. aug. 2017 kl. 9:42

Embedsmisbrug: Medarbejder bortvist med øjeblikkelig virkning

By- og Kulturforvaltningen har valgt at bortvise en medarbejder med øjeblikkelig virkning på grund af embedsmisbrug.

Opdateret: TV 2/Fyn har været i kontakt med den pågældende medarbejder. Han ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

En medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er blevet bortvist med øjeblikkelig virkning på grund af embedsmisbrug.

Det oplyser Anne Velling, direktør i forvaltningen.

“Jeg er virkelig rystet. Det er meget alvorligt”

— Anne Velling, direktør, By- og Kulturforvaltningen

Medarbejderen var ansat i Byggesagskontoret.

Via sit privatejede firma har medarbejderen taget sig betalt for at rådgive og vejlede virksomheder og private. Herefter har han selv i nogen af sagerne foretaget sagsbehandlingen af de efterfølgende ansøgninger.

- Jeg er virkelig rystet. Det er meget alvorligt, og jeg sætter næsen i dette spor og får ryddet op hurtigst muligt, fortæller direktøren.

By- og Kulturforvaltningen har kendskab til cirka 25 sager, men oplyser, at der kan være tale om flere. Sagerne går tilbage til 2012.

- Det er utroligt vigtigt for mig, at vi får vendt hver en sten, for der skal være tillid til, at byggesagerne behandles sagligt. Det må ikke kaste en skygge over de medarbejdere, der hver dag leverer et fremragende stykke arbejde, siger Anne Velling.

Forvaltningen har tirsdag valgt at anmelde den bortviste medarbejde til Fyns Politi.

Firmaet Cordex Law er hyret til at udarbejde en ekstern undersøgelse. Derfor kan forvaltningen ikke afvise, at der i den nærmeste tid kan komme flere personalesager.

TV 2/Fyn har været i kontakt med den pågældende medarbejder. Han ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Ole Holbech
By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) underretter pressen om sagen.

Har du et tip omkring sagen i Odense Kommunes byggesagsbehandling så kontakt til journalist Allan Spangsberg på alsp@tv2fyn.dk eller 24795046.

Et stort puslespil

Hos Fyns Politi kan de godt forstå, at det er frustrerende at vente på, at der kan komme en afgørelse i sagen.

- Jeg kan ikke udtale mig om den specifikke sag, men generelt omkring sager der omhandler økonomisk kriminalitet er der en stor kompleksitet, og de kan være omfangsrige, så det tager generelt lang tid. På nogle områder kan det groft sagt sammenlignes lidt med at samle et puslespil. Puslespillet er stort, og brikkerne er små, og derfor tager det lang tid at få det fulde billede, fortæller Jens Langdal, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.

Arkiv / Alexander Aagaard
Viceinsprektør hos Fyns Politi Jens Langdal kan godt forstå, at der er frustration i fagforeningen, men politiet er presset, og økonomiske sager tager lang tid at behandle.

Han forklarer, at de har arbejdet kontinuerligt med netop sagen om embedsmisbrug, siden de fik anmeldelsen i 2017, men at det varierer meget fra sag til sag hvor lang tid, det tager.

- Både datamateriale, regnskabsmateriale og afhøringer kan spille ind på tiden for sagsbehandlingen. Økonomisk kriminalitet tager lang tid, forklarer Jens Langdal.

Stærkt utilfredsstillende

Morten Thiessen har dog svært ved at acceptere, at der er gået så lang tid siden anmeldelsen, og at den stadig ikke er færdigbehandlet.

- Det finder vi stærkt utilfredsstillende. Vi går alle sammen ind for, at vi skal have en stærk retsstat, men den skal også være effektiv, og det er det her ikke et udtryk for, siger han.

Læs også: Presset politi på Fyn: Her er problemerne afdeling for afdeling
Gå tilbage Del
17. sep. 2019 kl. 19:29
Fyn

Presset politi på Fyn: Her er problemerne afdeling for afdeling

Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Få et overblik over, hvad repræsentanterne for de pressede afdelinger i Fyns Politi siger.

TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af et internt referat fra et møde i Politiforbundets afdeling på Fyn den 3. maj.

Herunder kan du læse uddrag af referatet, opdelt på hver enkelt afdeling. Klik på de enkelte felter for at læse, hvad der er blevet sagt på mødet.

Klik og læs, hvad der blev sagt på mødet i Fyns Politi

Foreningsformanden

“Vi er bekendt med, at personalesituationen i stort set alle afdelinger er voldsomt trængt. På holdene balancerer man omkring en faktor 2, og i alle afdelinger hober sagerne sig op.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Færdselsafdelingen

“Der er rigtig mange, der har stillinger, der er placeret både i Forebyggelse og Færdslen og således tæller med begge steder. I alt fire personer har stillinger i Forebyggelse. Uklart om der er talmagi i dette over for de afdelinger, der definerer, hvor mange færdselsfolk og forebyggere vi skal være på Fyn.”

“Samtidig med at de bliver færre i afdelingen, har de fortsat samme sponsering til operativ patruljetjeneste.”

“Frustration over, at rockerne kører i klonede biler, og der ikke er ressourcer til at tage sig af det, idet de stjålne klonede biler efterfølgende bliver solgt til import, hvorved staten udbetaler registreringsafgift retur til de kriminelle.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Operativt center

“Der er 12 mand tilbage i afdelingen og derfor ikke meget tid til at lave fremadrettet arbejde, da de skal være klar til at arbejde med konflikter i bandemiljøet.”

“...stor frustration over, at man nu skal køre patrulje i Vollsmose hen over sommerferien, pga. dårlig planlægning, og at man bliver sat til opgaver, som kræver beredskabskompetencer”

“Man skal værne om den faglighed, som kollegaerne har opnået, og ikke sætte dem til alle mulige andre opgaver, som de ikke har kompetencer til at bestride.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indbrudsgruppen

“Lige nu er 5 ud af de 16 i afdelingen væk.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forebyggelse

“Tidligere kunne de assistere Vollsmose, når det kneb med at få enderne til at hænge sammen, men nu hvor næsten alle i forebyggelse er niveau 2-skytter, kan de ikke længere, og det er ærgerligt, og en problemstilling, der skal kigges på”

“De bliver lige nu ramt af de 14 punkter i nærhed- og tryghed-udspillet, som presser afdelingen maximalt.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efterretnings- og analyseenheden:

“De er fire under den planlagte normering i afdelingen.”

“Der er p.t. ikke ressourcer til at analysere på indbrud”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vollsmose

“Der er p.t. ti kollegaer til rådighed, der kan køre patruljetjeneste i Vollsmose, hvilket også lægger et stort pres på dem.”

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Centralvisitationen

“Der ligger sager fra gulv til loft i afdelingen”

“Frustrationerne i afdelingen opstår oftest, når man ikke føler, at man betjener borgerne godt nok, idet sagerne bliver gamle hos dem, og man ikke kan fortælle, hvornår der sker noget i de enkelte sager.”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Økonomisk kriminalitet

“Afdelingen affolkes langsomt men sikkert.”

“Der er p.t. kun fem mand tilbage, der arbejder med økonomisk kriminalitet på fuld tid. Resten er udlånt, på barsel, i 18-mandsgruppe eller på nedsat tid. På papiret er der ti mand m/k.”

“Det er erfarne, der søger til SØIK, Rigspolitiet eller andre afdelinger ved Fyns Politi. Der kommer ingen erstatning for dem, der rejser.”

“Der er p.t. cirka 2.000 sager i afdelingen, enten på hylder eller hos kollegaerne. 1.410 i reolen, 348 ved medarbejdere, 349 ligger i driftscenteret. I alt 2.107 sager per 1. maj”

“I 2. halvår (af 2019, red.) er der krav om, at sigtelsesprocenten i efterforskningspakkerne er mindst 50. Dette bliver et stort problem, idet der ikke er mandskab i afdelingen til at løfte opgaven."

“De presses desuden af nogle fem år gamle skattesager, der skal arbejdes med for, at de ikke bliver forældet.”

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Udlændingeafdelingen

“Fyns Politi er meget presset på non-Schengen-kontrollerne. Der er bestemte målkrav, der skal opfyldes, og der skal sendes rapporter ind til rigspolitichefen om denne målopfyldelse. Det er helt skævt, at vi ikke lever op til lovgivningen på området, som er helt klar vedrørende disse non-Schengen-aftaler.”

Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Har du tip til historien om Fyns Politi, kan du kontakte journalist Allan Spangsberg fra TV 2/Fyn på alsp@tv2fyn.dk eller telefonnummer 24 79 50 46.  

TV 2/Fyn har i flere uger forsøgt at få tillidsfolk i Fyns Politi til at uddybe deres oplevelse af virkeligheden, som den kommer til udtryk i referatet. Men ingen af de betjente, TV 2/Fyn har talt med, har haft lyst til at stå frem.

I maj fortalte en medarbejder på et møde i den fynske kreds af politiforbundet, at der var mere end 2000 sager i økonomisk kriminalitet.

- Efterforskning er altid afhængig af ressourcer. To år kan virke som lang tid, men i sager om økonomisk kriminalitet kan der være utrolig mange omfangsrige og komplekse faktorer, der spille ind. Og vi arbejder, så hurtigt vi kan også i den her sag, understreger Jens Langdal.

Arkiv / Alexander Aagaard
Formand for ansattes råd i ingeniørforeningen, Morten Thiessen, synes, at det er et problem, at der går så lang tid, før sager som den fra 2017 bliver færdigbehandlet.

Men for fagforeningen er det ikke godt nok.

- Han får svært ved at opsøge andre jobs. Der vil hele tiden stå en mistanke om folk, når de har sådan en sag hængende over hovedet, uanset om de er skyldige eller ej, siger Morten Thiessen.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Tophistorie
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 11:19
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her