20. sep. 2019 kl. 10:27
TV 2/Fyn

Socialdemokratiet vil ikke love flere nye betjente på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Selv om Fyns Politi har mistet hver tiende medarbejder, mens andre politikredse har fået flere, vil retsordfører Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet ikke love flere betjente til Fyn.

I tirsdags kunne TV 2/Fyn afsløre et internt referat fra Fyns Politi, hvor betjente fra størstedelen af politiets afdelinger berettede om massiv mangel på mandskab.

Læs også: Fyns Politi har mistet 56 medarbejdere på fire år
Gå tilbage Del
18. sep. 2019 kl. 14:19
Fyn

Fyns Politi har mistet 56 medarbejdere på fire år

arkiv

Mens Fyns Politi samlet set har mistet 70 medarbejdere på 12 år, har flere andre politikredse i samme periode fået mellem 85 og 164 ansatte.

Fyns Politi har i løbet af de seneste 12 år mistet 70 medarbejdere. Det svarer til hver tiende ansatte. Det fremgår af tal fra Rigspolitiet.

I samme periode har en række andre politikredse fået mindst 85 flere ansatte.

Kilde: Rigspolitiets HR-nøgletal fra august 2019  Grafik: Louise Koustrup

Alene siden 2015 har Fyns Politi mistet 56 medarbejdere. Samme år skete terrorangrebet i København, hvor to mennesker mistede livet, og siden har betjente fra Fyn været brugt til opgaver i andre politikredse.

- Siden dengang har dansk politi haft et forhøjet beredskab. Hele terrorsituationen og i og med, at sagerne bliver mere komplicerede, og de bliver større og større, bliver det desværre bare en snebold, der vokser, siger Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet.

- Tingene hænger ikke sammen i dansk politi, fastslår han.

Fakta

Sammenlignet med andre politikredse

 

Siden 2007 har Fyns Politi mistet 70 medarbejdere.

 

I samme periode har Østjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi fået 85 medarbejdere. Sydsjælland og Lolland-Falster Politi har fået 89 medarbejdere, mens Københavns Politi har fået 164 flere medarbejdere.

 

Kun én politikreds - Københavns Vestegn - har mistet lige så mange medarbejdere (70) som Fyns Politi.

 

Nordjyllands Politi og Nordsjællands Politi har hver mistet én medarbejder, mens Midt- og Vestsjællands Politi har mistet syv. 

 

Kilde: Rigspolitiet

Se, hvordan antallet af medarbejdere har ændret sig i de enkelte politikredse fra 2007 til 2019:

Nordjyllands Politi -1
Østjyllands Politi 85
Midt- og Vestjyllands Politi 23
Sydøstjyllands Politi 85
Syd- og Sønderjyllands Politi 50
Fyns Politi -70
Sydsjælland og Lolland-Falster 89
Midt- og Vestsjælland -7
Nordsjælland -1
Københavns Vestegn -70
Københavns Politi 164
Bornholms Politi 8

Fynske betjente: Vi mangler mandskab

Et internt referat fra et møde i Fyns Politi, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, afslører, at størstedelen af afdelingerne i Fyns Politi mangler mandskab.

Medarbejderne i de enkelte afdelinger giver ifølge referatet udtryk for, at der ikke er mandskab nok til at løfte opgaverne, og når medarbejdere forlader afdelingerne, bliver de ikke erstattet.

I ledelsen i Fyns Politi ønsker man ikke at forholde sig til enkelte dele af referatet, men erkender, at der er udfordringer.

Ledelsen i Fyns Politi: Vi får en snak om det

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj fra Fyns Politi er klar over, at Fyns Politi har mange opgaver for tiden, men han vil ikke forholde sig til, om politiet på Fyn har nok ressourcer.

- Der er behov for, at vi får en snak om, hvor meget der er i det. Vi er på vej rundt i afdelingerne for at tale med dem, blandt andet om nogle af de ting, der står i referatet, siger Lars Bræmhøj til TV 2/Fyn.

Mener du, der er ressourcer nok?

- I Fyns Politi er der de ressourcer, som vi nu engang har, og vi har en opgaveportefølje. Det er vigtigt for ledelsen i Fyns Politi hele tiden at prioritere de opgaver, der skal løses, siger Lars Bræmhøj.

- Det er ikke mit lod at bestemme, hvor mange ressourcer vi har. De ressourcer, vi har, forsøger jeg at få det bedste politi ud af, forklarer han.

Chefpolitiinspektøren forventer, at alle opgaver over tid vil blive løst.

100 fynboer mere om én betjent

Set over det seneste årti er der blevet flere borgere per betjent på Fyn. Med andre ord er det altså ikke et faldende antal fynboer eller opgaver, der ligger bag reduceringen i antallet af medarbejdere.

I januar 2018 var der 699 fynboer per betjent. I starten af 2019 er tallet vokset til 804 fynboer per betjent.

TV 2/Fyn har i flere uger forsøgt at få tillidsfolk i Fyns Politi til at uddybe deres oplevelse af virkeligheden, som den kommer til udtryk i referatet. Men ingen af de betjente, TV 2/Fyn har talt med, har haft lyst til at stå frem.

Siden har retsordførere, folketingsmedlemmer og borgmestre fra en bred vifte af de politiske partier stået i kø for at give deres bud på, hvad der skal gøres anderledes i Fyns Politi.

Nu adresserer regeringspartiet Socialdemokratiet for første gang de konkrete problemer i Fyns Politi, der de seneste 12 år har mistet 70 medarbejdere, mens andre politikredse har fået tilsvarende flere.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) mener, det er politiets opgave at svare på, om Fyn skal have flere betjente i fremtiden. Regeringen vil - på landsplan - sætte flere penge af til politiet, men det er ikke sikkert, det gavner Fyns Politi.

- Vi skal have flere betjente. I dag er vi kommet med et udspil til finansloven, hvor vi sætter 1,2 milliarder kroner af til politiet til næste år, inklusive at uddanne 150 flere betjente. Det er nødvendigt, for der er rigtig mange opgaver, siger Jeppe Bruus til TV 2/Fyn.

Men skal Fyn have forholdsvis flere betjente end de øvrige politikredse?

- Det har jeg ikke noget grundlag for at vurdere. Jeg er ny retsordfører. Jeg er ved at dykke ned i, hvordan politiets struktur ser ud. Jeg synes, det er usagligt at sige, at selvfølgelig skal der det. Man skal se på det i en sammenhæng, siger Socialdemokratiets retsordfører.

Hvad vil du sige til fynboer, der oplever, at Fyns Politi har for travlt?

- Jeg vil sige det samme til fynboerne, som jeg vil sige til alle danskere, nemlig at vi som borgere selvfølgelig kan opleve det som frustrerende, at der er meget lave opklaringsprocenter på indbrud, og at der er lange sagsbehandlingstider for vold og farlig kriminalitet, fortæller han.

Læs også: Truende stofmisbruger generede kunder - politiet bad brugs om at klare det selv
Gå tilbage Del
19. sep. 2019 kl. 15:02

Truende stofmisbruger generede kunder - politiet bad brugs om at klare det selv

Morten Albek

I Særslev er den lokale brugs frustreret over, at politiet ikke har ressourcer til at håndtere truende og ubehagelige stofmisbrugere, som generer kunderne.

Tingene hænger ikke sammen i Fyns Politi, lyder det fra fynske betjente, politikere og fynboerne selv.

TV 2/Fyn har i løbet af ugen sat fokus på manglen på mandskab hos Fyns Politi, efter et internt referat fra et møde i politiet har afsløret massiv mangel på arbejdskraft til at løse almindelige politiopgaver.

Det har brugsuddeleren i Dagli’Brugsen i Særslev mærket på egen butik flere gange. For nogle uger kom to stofmisbrugere ind i hans butik, hvor de startede et større skænderi.

En kvindelig butiksmedarbejder gik ned til parret og forsøgte at få dæmpet gemytterne. Den ene kunde havde dog ikke tænkt sig at rette ind.

- Det eskalerer endnu mere. Han overfalder medarbejderen (verbalt, red.) og fortæller, at hun ikke skal udtale sig om hans kone, siger brugsuddeler Tony Thygesen til TV 2/Fyn.

Politi: Kan I klare det selv?

Medarbejderen forsøgte med stort besvær at få den højtråbende kunde ud af butikken. Det lykkedes til sidst, men problemerne fortsatte.

- Han står udenfor, hvor han begynder at genere kunderne. Vi ringer til politiet og siger, at vi har en mand, der er truende i sin adfærd og er meget ubehagelig. Politiet spørger, om det ikke er noget, vi kan klare selv, siger Tony Thygesen.

- Vi havde nok ikke ringet, hvis vi kunne have klaret det selv, men de har simpelthen ikke ressourcerne til at sende nogen ud, så vi er nødt til at løse det selv, forklarer brugsuddeleren i Særslev.

Forsøgte at tage spritbilists nøgler

Tony Thygesen efterlyser en nordfynsk landbetjent, der kan håndtere sådan nogle ting, for det er ikke første gang, at Dagli’Brugsen har oplevet lignende episoder.

- En kunde kommer ind og vil købe alkohol. Han er rimelig beruset i forvejen. Vi følger med ham ud og ser, at han kører bil. Vi forsøger at stoppe manden ved at række ind i bilen og tage nøglerne. Han speeder op, fortæller Tony Thygesen.

Det lykkedes ikke hans butiksmedarbejder at få standset den berusede mand, inden han kørte væk. De vurderer, at han er til fare for sig selv og ikke mindst andre trafikanter.

- Vi ringer også til politiet og siger, at vi har en spritbilist, der er kørt herfra. De kommer først efter 30-45 minutter, fordi de kommer inde fra Odense af, og så er det nærmest umuligt at finde sådan én, forklarer Tony Thygesen.

Det er hårdt for ham og hans medarbejdere, når de ikke kan regne med hjælp, når det brænder på.

- Det er utroligt frustrerende, når man står i en presset situation, forklarer brugsuddeleren.

Ledelsen i Fyns Politi: Vi har mange opgaver

Fyns Politi har mistet 56 medarbejdere på fire år, viser tal fra Rigspolitiet.

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj er klar over, at Fyns Politi har mange opgaver for tiden. Hver dag prioriterer politiet de opgaver, der er.

- I Fyns Politi er der de ressourcer, som vi nu engang har, og vi har en opgaveportefølje. Det er vigtigt for ledelsen i Fyns Politi hele tiden at prioritere de opgaver, der skal løses, siger Lars Bræmhøj.

Mener du, der er ressourcer nok?

- Det er ikke mit lod at bestemme, hvor mange ressourcer vi har. De ressourcer, vi har, forsøger jeg at få det bedste politi ud af, forklarer han.

Chefpolitiinspektøren forventer, at alle opgaver over tid vil blive løst.

Værre dag for dag

Som TV 2/Fyn i løbet af ugen har kunnet afsløre, mangler Fyns Politi mandskab til at løse opgaver her og nu.

Ifølge Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, bliver problemet i politiet værre dag for dag. Politibetjente fortæller på et internt møde i Fyns Politi, at sagerne hober sig op, og at de i stort set alle afdelinger mangler folk.

Jeppe Bruus mener ikke, at Fyn skal forvente at få flere betjente på den korte bane.

- Vi er nødt til at finde ud af, hvilke opgaver vi ønsker at prioritere særligt. Noget af det, vi har fokus på, er opklaring af vold, voldtægter og personfarlig kriminalitet, siger Jeppe Bruus.

Hvad er det, Fyns Politi ikke skal lave? Kan du nævne tre ting?

- Nej, det kan jeg ikke. Det er noget, vi kommer til at drøfte, og det er noget, vi kommer til at drøfte med politiet. Det er et spørgsmål om organisering. Vi ønsker et politi, der er mere synligt til stede - også på Fyn, siger Jeppe Bruus.

Hvor længe skal der gå, inden betjentene får at vide, hvad de ikke skal mere?

- Der er ikke nogen hurtige løsninger.

Chefpolitiinspektør: Vi har de ressourcer, vi har

Ledelsen i Fyns Politi er klar over, at Fyns Politi har mange opgaver for tiden, men han mener ikke, det er hans opgave at vurdere, om politiet har ressourcer nok.

- I Fyns Politi er der de ressourcer, som vi nu engang har, og vi har en opgaveportefølje. Det er vigtigt for ledelsen i Fyns Politi hele tiden at prioritere de opgaver, der skal løses, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj til TV 2/Fyn.

Mener du, der er ressourcer nok?

- Det er ikke mit lod at bestemme, hvor mange ressourcer vi har. De ressourcer, vi har, forsøger jeg at få det bedste politi ud af, forklarer han.

Chefpolitiinspektøren forventer, at alle opgaver over tid vil blive løst.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Tophistorie
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32
Tophistorie

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

5. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her