Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Klagestrøm over lægehonorarer fortsætter. Stigende antal sager, hvor patienter henvender sig til regionerne, viser TV 2 Fyn-aktindsigt. 36 nye sager det seneste år.
Danske patienter henvender sig i stigende grad til regionerne, fordi de ikke kan få oplysningerne på sundhed.dk til at stemme overens med de konsultationer, som lægen har taget penge for.
Og i langt de fleste tilfælde får de ret.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Landssamarbejdsudvalget for praktiserende læger og speciallæger.
Lægesagen fra Svendborg er ikke enestående: 22 sager om tilbagebetaling af honorarer
Konservativ gruppeformand i regionsrådet mener, at flere kontrollanter kan tjene deres løn.
Det er ikke kun den verserende lægesag i Svendborg, der har afsløret udfordringer i de praktiserende lægers aflønning.
En aktindsigt i det såkaldte Landssamarbejdsudvalg, der afgøre ankesager om praktiserende lægers honorering, viser, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner.
- Kontrollen er ikke god nok. Systemet bygger på tillid. Når man er praktiserende læge eller speciallæge, bestemmer man langt hen ad vejen sin egen indtægt. Hvis vi skal bevare familielægen, kræver det, at regionen bliver endnu mere skarp på at opdage det, der ligner snyd, siger regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K).
Ansæt flere
Han mener, at regionen burde skærpe kontrollen ved at ansætte to-tre yderligere medarbejdere til at assistere den ene medarbejder, der i dag sidder med området.
- Når man ser den samlede volumen af bedragerier og tyverier, tror jeg så rigeligt, at der er råd til at ansætte to-tre stykker, der kan holde øje med underlige og store regninger. De penge tror jeg er givet godt ud både i forhold til at indkræve pengene og for at sende et signal til læger og speciallæger om, at de bliver kikket i kortene, siger Morten Weiss Pedersen.
3 af de 22 sager er fra Region Syddanmark.
Mens sagen i Svendborg drejer sig om uregelmæssigheder og mistanke om svindel for op mod 1,7 millioner kroner, er de øvrige sager i økonomisk størrelse noget mindre.
I tre af de største sager er lægerne blevet bedt om at tilbagebetale henholdsvis 255.000, 221.000 og godt 100.000 kroner.
Men der er også større sager, hvor Landssamarbejdsudvalget ikke har oplyst beløbet, der skal tilbagebetales.
Det drejer sig eksempelvis om tilbagebetaling for 254 konsultations-honorarer, tilbageførsel af 204 regninger, korrektion af 40 regninger og tilbagebetaling fra 71 læger for ukorrekt honorering ved tolkebistand.
Sager fra Landssamarbejdsudvalget
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har haft 22 sager om uregelmæssigheder i afregning fra praktiserende læger de seneste 10 år. I det der kaldes landssamarbejdsudvalget
Tre af sagerne er fra Region Syddanmark
Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner, som TV 2 Fyn har fået.
Sagen fra svendborg handler om 1,1 mio kroner, I andre sager er der blandt andet beløb på 255.000, 222.000 og 111.000 kroner.
Det er tilsyneladende kun sagen fra Svendborg, der har medført fratagelse af ydernummer.
Der er uddelt bøder fra 20.000 kroner og ned til 5.000 kroner.
Flere sager drejer sig om fortolkning af overenskomsten. I tilfælde af uenighed i udvalget, der er ligeligt sammensat af læger og regions- og KL-repræsentanter, frafaldes sagerne, og i et enkelt tilfælde er en læge også sluppet uden sanktioner trods enighed i udvalget om, at lægen efter normale omstændigheder burde have været straffet.
“- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.00 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeninger, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen.”
Efter indstilling fra de praktiserende lægers organisation, PLO, blev det krav frafaldet, fordi der ikke er kutyme for, at læger, der har solgt deres praksis, skal sanktioneres.
Det harmer, mener Morten Weiss-Pedersen.
- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.000 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeningen, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen, siger Morten Weiss- Pedersen.
Kik på advokatnævnet
Han mener, at lægerne burde kikke på Advokatnævnets praksis.
Nævnet består af lige mange repræsentanter fra offentligheden og fra advokatbranchen med en dommer i spidsen.
- Uanset hvad man måtte mene om advokater, har de en meget kontant afregning af brodne kar i branchen. Lægerne burde kunne se en interesse i at følge samme ordentlige procedure. Man bør vide, at der kommer nogle meget tunge konsekvenser, hvis man stjæler skatteborgernes penge. For det er det, man gør, siger Morten Weiss-Pedersen.
Han ser gerne, at patienterne får mulighed for at få en kvittering med fra den praktiserende læge, så de kan se, hvad lægen har taget betaling for.
Det ville også tilgodese de 500.000-600.000 kroner, der ikke er digitale, siger det konservative regionsrådmedlem.
Han får støtte til det synspunkt af Niels Jørgen Langkilde, der er formand for Patientforeningen Danmark.
- Samtidig bør indholdet på kvitteringen være til at forstå for almindelige borgere og ikke bare et stykke papir, som kun kan læses af andre læger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener, der er langt flere sager, end dem, der når op til overfladen.
Og han så gerne, at der blev uddannet langt flere læger, så der var "råd" til at slå hårdere ned på dem, der snyder på vægten.
- I dag bliver vi nødt til at beholde dem, fordi vi har lægemangel, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener også, at lægernes overenskomst trænger til en revision, så den får en mere enkel udforming.
- I dag er det meget komplekst, og der er mulighed for at begå fejl, og så er det meget tidskrævende, siger han.
Landssamarbejdsudvalgene fungerer som ankeinstans for regioner og læger i sager vedrørende lægernes honorarer.
Det seneste år har udvalgene behandlet 36 nye sager - 32 af sagerne vedrører praktiserende læger i 12 lægeklinikker - de resterende sager omhandler speciallæger.
Afdød gynækolog
Den mest spektakulære sag vedrører en nu afdød gynækolog, der efterlod en regning til dødsboet på 5,7 millioner kroner.
Hvis ikke lægen var afgået ved døden, var han blevet politianmeldt for systematisk fejlafregning, fremgår det af regionens kommentarer.
Sagen startede, da en borger henvendte sig til regionen og fortalte, at vedkommende aldrig havde været i praksis, men alligevel var blevet faktureret på sundhed.dk.
Patienter anmelder speciallæger på stribe: Krævede honorar for patient, der havde været død i tre år
I 42 tilfælde har speciallæger misbrugt deres overenskomst med regionerne, og næsten halvdelen af sagerne er opdaget af patienter. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget. I alt har speciallæger betalt over 27 millioner kroner retur til regionerne siden 2012.
Honorar for ydelser hos en død patient, opdigtede operationer og konsultationer, og opkrævning for kosmetiske operationer både hos sygesikringen og hos patienten.
Listen er lang over misbrug af overenskomsten mellem landets regioner og speciallæger.
En aktindsigt til TV 2 Fyn hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget viser, at danske speciallæger har betalt over 27 millioner kroner tilbage til regionerne som følge af misbrug og misforståelser af overenskomsten.
Der er tale om i alt 42 sager siden december 2012. Seks af sagerne drejer sig om beløb på over en million kroner. I 14 af sagerne er beløbene på mindst 100.000 kroner.
- Når man begynder at udskrive regninger til døde personer, så er der et ret betydeligt problem. Og der er helt sikkert også et mørketal og endnu flere sager end de 42, fordi det langt fra er alle patienter, der klager eller tjekker op på, hvad lægen har taget af betaling for deres behandling, siger Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen.
Tallene kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn i den seneste tid har afsløret en af de største svindelsager på lægepraksisområdet i nyere tid vedrørende lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der menes at have svindlet for op mod 1,8 millioner kroner.
Lægeparret har erkendt svindel og indgået forlig for 1,1 million kroner, men er blevet politianmeldt af Region Syddanmark og har fået frataget sin ret til at drive egen lægepraksis fra september.
Vi har også afdækket, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner om ankesager i praktiserende lægers honorering. Men det er altså også et problem, der gør sig gældende for speciallægerne.
- Jeg er meget trist over, hvor meget I har kunnet grave frem. Det lægger op til, at der skal gøres noget ved det her. For det er stødende for almindelige mennesker, at der sker så meget snyd fra højtbetroede medarbejdere. Det er fint, man viser tillid. Men overdrevet tillid er der altid nogen, der misbruger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Borgere har opdaget misbrug
Seks af de 42 sager er fra Region Syddanmark, fire sager i Region Sjælland og 32 sager i Region Hovedstaden.
Region Midtjylland og Nordjylland har ikke haft sager i de godt ni år, hvor regionerne har registreret misbrug af overenskomsten.
I op mod halvdelen af tilfældene er regionerne blevet gjort opmærksom på misbrug af overenskomsten af almindelige borgere, der har tjekket ydelserne på sundhed.dk.
Flere af borgerne har reageret på, at lægerne har trukket regionen for konsultationer og operationer, som aldrig har fundet sted, kosmetiske operationer, som patienten også selv har betalt for, og i et enkelt tilfælde blev en regning i 2013 efterfølgende afvist af regionen, fordi patienten var død i 2010.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget, der fungerer som ankeinstans for regioner og speciallæger i regionerne, har anonymiseret alle afgørelser, men TV 2 Fyn har kunnet identificere to af de afgjorte sager fra 2019 og 2020 til Region Syddanmark.
Sager fra Syddanmark
I sagen fra 2019 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.
Oprindeligt ville regionen have frataget lægen retten til at praktisere.
I en anden sag, der omfatter tre regioner - herunder Region Syddanmark - erkendte en narkoselæge at have opkrævet 1,9 millioner kroner for meget for anæstesiydelser igennem flere år.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget besluttede i december 2020, at lægen skulle udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Udelukkelse
Men fratagelse af retten til at praktisere er kun sket i to ud af 42 tilfælde.
I 2015 opdagede en tidligere patient på sundhed.dk, at der var opkrævet for 29 konsultationer i hendes navn, som hun intet kendte til.
Lægen blev i byretten pålagt at tilbagebetale 2,2 millioner kroner til regionen for en lang række uberettigede honorarer og midlertidigt frataget retten til at være læge.
I de fleste sager pålægges lægerne dog kun at betale de for meget betalte beløb tilbage, enkelte får en advarsel eller misbilligelse af udvalget. Kun i to tilfælde har en speciallæge fået en bod. I det ene tilfælde på 10.000 kroner. I det andet på 25.000 kroner.
- Lægerne bliver ikke straffet nok på deres levebrød. Straffen må være noget hårdere, især når systemet bygger på tillid. Man kører med så kompliceret et overenskomstsystem, at de kan sidde og undskylde sig med alle mulige ting, når de bliver afsløret i at tage for meget, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han foreslår at gøre aflønningen af lægerne afhængig af den tid, de bruger sammen med patienterne. I dag får lægerne en lang række forskellige takster for forskellige behandlinger. Derudover bør der være mere kontrol ifølge Niels Jørgen Langkilde.
- Det er helt klart, at når folk kan afsløre så meget ved selv at gå ind, har vi brug for mere kontrol. Enhver der har kørt sit gule sygesikringskort igennem, når man kommer til sin behandling, kan køre det igennem igen, når man er færdig og godkende de behandlinger, man har fået. Folk har en interesse i, at de ved, at de får noget for deres skattepenge.
7,2 millioner for meget
I 2013 måtte to øjenlæger betale 7,2 millioner kroner tilbage, fordi de havde behandlet og fået betaling af sygesikringen for alt for mange patienter i forhold til den grænse, overenskomsten fastsatte.
Sagen blev opdaget efter et anonymt tip.
Ingen af lægerne blev pålagt bod eller andre sanktioner for overtrædelsen.
Det samme gælder en sag, hvor en speciallæge blev pålagt at tilbagebetale, fordi lægen både tog betaling for ultralydsskanning og mammografiscreening.
Her blev speciallægen pålagt at betale 3,8 millioner kroner retur, men uden yderligere sanktioner.
Kun én lægeklage
En lang række sager vedrører såkaldt analogisering, hvor læger uretmæssigt har taget betaling for ydelser, der ikke er omfattet af overenskomstens takstliste.
I det tilfælde kan man i undtagelsestilfælde og akut opståede situationer, men netop kun i undtagelsestilfælde, opkræve en takst for en operation af sammenlignelig karakter.
I 41 ud af 42 sager er det regionerne, der har startet sagerne, men i et enkelt tilfælde har en speciallæge opkrævet 409.000 kroner i efterbetaling fra regionen for fejlagtig afregning.
Ved en nærmere granskning fandt regionen imidlertid modkrav for lægens overtrædelser af overenskomsten på 329.000 kroner - hvorefter regionen kun skulle betale 79.300 kroner tilbage til lægen.
Sælg lægehuset
En anden spektakulær sag vedrører et lægehus i Charlottenlund, der blev pålagt at afhænde lægehuset inden for tre måneder efter gentagne klager fra borgere, der var blevet faktureret ydelser, de aldrig havde fået.
Desuden havde lægehuset faktureret private ydelser hos tre fodboldklubber hos regionen, og lægehuset beskæftigede ifølge regionen 30 medicinstuderende, som varetog lægekonsultationer uden opsyn.
Mindre beløb
En lang række af afgørelserne drejer sig dog om tilbagebetaling af mindre beløb. 46 kroner er det mindste beløb, som Landssamarbejdsudvalget for Praktiserende læger har taget stilling til.
Mange af sagerne drejer sig fortsat om fortolkning af overenskomsten.
Kun i et enkelt af de 36 tilfælde blev patienten afvist - i de øvrige tilfælde kom lægerne til at betale penge tilbage til regionskasserne.
De nye tal kommer efter, at TV 2 Fyn i maj 2021 kunne fortælle om 22 sager om honorartilbagebetalinger de seneste ti år hos landets praktiserende læger bl.a. den meget omtalte sag fra Svendborg, hvor et lægepar nu er politianmeldt.
Desuden kunne TV 2 Fyn igen i juli 2021 via en aktindsigt fortælle, at landets speciallæger i samme periode havde haft 42 sager.
Den mest iøjenfaldende sag var en københavnsk narkoselæge, der over ti år havde overfaktureret i tre regioner for 7,5 millioner kroner.
Ingen sager på Fyn
TV 2 Fyns nye aktindsigt viser, at sagerne er henhørende i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Sjælland.
Region Syddanmark er ikke repræsenteret i aktindsigten, der som nævnt går et år tilbage.
Efter lægesagen fra Svendborg så dagens lys besluttede Region Syddanmark at styrke regionens kontrolindsats med ansættelsen af flere medarbejdere.
Regionens kontrol bygger bl.a. på systematisk overvågning af konsultationsydelser, der skiller sig markant ud fra gennemsnittet og patient- og borger-henvendelser.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her