12. feb. 2019 kl. 19:28
Skærmbillede/TV 2/Fyn / Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Efter intern kritik: Her er Jane Heitmanns svar

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Venstres Jane Heitmann har mødt kritik i sit bagland, efter hun anonymt har stillet spørgsmål om landets regionsrådspolitikere. Nu svarer hun på kritikken.

19 anonyme spørgsmål i Folketinget har fået en række Venstrepolitikere til at rette kritik mod partifællen Jane Heitmann.

Mandag aften kunne Jyllands-Posten fortælle, at det var Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann, der stod bag spørgsmålene til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) om regionspolitikeres rejser, lønninger, udgifter til taxakørsel og en række andre ting.

Kritikken går især på, at spørgsmålene syner at være stillet for at skabe mistillid til regionsrådspolitikere - og at de derfor ikke burde være stillet anonymt. Flere understreger, at det er normalpraksis at sætte afsender på spørgsmål til ministre.

Læs også: Vækker vrede: Stillede anonyme spørgsmål om udgifter til rejser, iPads og taxakørsel
Gå tilbage Del
12. feb. 2019 kl. 10:18

Vækker vrede: Stillede anonyme spørgsmål om udgifter til rejser, iPads og taxakørsel

Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix/arkiv

Regionspolitikere i Venstre er vrede over, at en kollega i Folketinget - fynskvalgte Jane Heitmann - har stillet spørgsmål om dem.

Der er vrede og forundring blandt flere af Venstres politikere i regionerne, efter at et medlem af Folketinget fra samme parti anonymt stillede en lang række spørgsmål, der kan ses som led i en smædekampagne mod dem. Det skriver Jyllands-Posten mandag aften.

Opdatering

Artiklen er opdateret med en udtalelse fra Jane Heitmann, der tirsdag eftermiddag i en SMS er vendt tilbage på TV 2/Fyns henvendelse.

- Det når ned på et utroligt lavt niveau, siger Lone Sonnerup, gruppeformand for Venstre i Region Nordjylland, til avisen med henvisning til spørgsmålene.

Sagen er en del af den debat om regionernes fremtid, der har kørt i flere måneder. Som led i regeringens sundhedsudspil foreslås det, at regionerne nedlægges.

Midt i den debat blev der stillet 19 spørgsmål uden afsender til økonomi- og indenrigsministeren om alt fra rejser for regionspolitikere, lønninger, udgifter til taxakørsel og administration.'

Spørgsmålene var stillet anonymt, men det kom frem, at der var tale om Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann.

Det får en lang række af Venstres politikere til at undre sig.

- Det er vel for at sætte regionsrådene i miskredit, men det er en mærkelig facon at gøre det på.

- Man kunne jo bare ringe rundt til sine partifæller i regionerne og spørge: Hvordan er kutymen hos jer i forhold til at bruge offentlige midler?, siger gruppeformand for Venstre i Region Sjælland Kirsten Devantier til Jyllands-Posten.

Ib Bjerregaard, formand for Venstres gruppe i Region Midtjylland, siger til avisen:

- Mine kritiske spørgsmål om regeringens reform går på, om kvaliteten bliver bedre af, at embedsmændene skal træffe beslutninger i stedet for politikerne.

- De her spørgsmål handler om at fjerne fokus fra det, så man bagefter måske kan lave en sensationel overskrift om, at regionsrådsmedlemmerne fråser med pengene. Det er direkte forkasteligt.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) kalder det for en "sørgelig tilgang". Jane Heitmann oplyser til Jyllands-Posten, at hun ikke har nogle kommentarer til artiklen.

TV 2/Fyn har været i kontakt med Jane Heitmann, der tirsdag ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.

Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn.

tir. 12. feb. 10:21
Journalist, Cecilie Nisgaard
Kære Jane Heitmann,
Jeg har forsøgt at ringe til dig angående de 19 spørgsmål, som du har stillet anonymt til økonomi - og indenrigsministeren.
Vi er på TV 2/Fyn oprigtigt nysgerrige efter at høre, hvorfor du gerne vil have svar på de 19 spørgsmål, som du har stillet anonymt til økonomi - og indenrigsministeren?
Jeg vil høre, om du vil stille op til et interview til TV 2/Fyn. Vi kan komme ud til dig eller du kan komme her?
Jeg ser frem til at høre fra dig. Mvh. Cecilie Nisgaard, TV 2/Fyn.

tir. 12. feb. 14:52
Jane Heitmann
Hej. Tak for din SMS. Jeg er i udlandet på vinterferie. Herunder svar på din henvendelse: Det er helt normalt, at der bliver stillet spørgsmål i udvalgene uden navn. Og alle udvalgsmedlemmer kan få at vide, hvem der har stillet spørgsmålene. Jeg har stillet spørgsmålene om regionernes drift og administration, fordi jeg har haft et ønske om at få konkret viden og et faktuelt grundlag at debattere ud fra. For mig har det været vigtigt at kunne forholde mig faktuelt til de spørgsmål om regionernes drift og administration, som jeg bliver mødt af til debatter rundt omkring. Vi ønsker jo at flytte penge fra netop administration og drift til eksempelvis ansættelse af mere sundhedsfagligt personale på sygehusene og i kommunale sundhedshuse over hele landet. Jeg har noteret mig, at spørgsmålene har vakt forundring og nogen har følt sig mistænkeliggjort. Det har naturligvis ikke været min hensigt. Derfor har jeg valgt at trække spørgsmålene. Bh Jane

Svarer nu på kritik

TV 2/Fyn har i løbet af tirsdag været i kontakt med Jane Heitmann, der ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.

Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn, hvor hun nu svarer på kritikken fra baglandet.

tir. 12. feb. 10:21
Journalist, Cecilie Nisgaard
Kære Jane Heitmann,
Jeg har forsøgt at ringe til dig angående de 19 spørgsmål, som du har stillet anonymt til økonomi - og indenrigsministeren.
Vi er på TV 2/Fyn oprigtigt nysgerrige efter at høre, hvorfor du gerne vil have svar på de 19 spørgsmål, som du har stillet anonymt til økonomi - og indenrigsministeren?
Jeg vil høre, om du vil stille op til et interview til TV 2/Fyn. Vi kan komme ud til dig eller du kan komme her?
Jeg ser frem til at høre fra dig. Mvh. Cecilie Nisgaard, TV 2/Fyn.

tir. 12. feb. 14:52
Jane Heitmann
Hej. Tak for din SMS. Jeg er i udlandet på vinterferie. Herunder svar på din henvendelse: Det er helt normalt, at der bliver stillet spørgsmål i udvalgene uden navn. Og alle udvalgsmedlemmer kan få at vide, hvem der har stillet spørgsmålene. Jeg har stillet spørgsmålene om regionernes drift og administration, fordi jeg har haft et ønske om at få konkret viden og et faktuelt grundlag at debattere ud fra. For mig har det været vigtigt at kunne forholde mig faktuelt til de spørgsmål om regionernes drift og administration, som jeg bliver mødt af til debatter rundt omkring. Vi ønsker jo at flytte penge fra netop administration og drift til eksempelvis ansættelse af mere sundhedsfagligt personale på sygehusene og i kommunale sundhedshuse over hele landet. Jeg har noteret mig, at spørgsmålene har vakt forundring og nogen har følt sig mistænkeliggjort. Det har naturligvis ikke været min hensigt. Derfor har jeg valgt at trække spørgsmålene. Bh Jane

Her er de 19 spørgsmål

Sagen er en del af den debat om regionernes fremtid, der har kørt i flere måneder. Som led i regeringens sundhedsudspil er det blevet foreslået, at regionerne nedlægges. Midt i den debat stillede Jane Heitmann de 19 anonyme spørgsmål. Langt de fleste handler om regionspolitikernes udgifter.

- Det er svært ikke at se en sammenhæng og tænke den tanke, at det skal bruges til at miskreditere folk, som man er politisk uenig med. Det synes jeg er dybt usympatisk, lyder det fra Venstre-regionsrådsmedlem og gruppeformand i Region Syddanmark Bo Libergren.

Tryk på boksen nedenfor for at læse spørgsmålene.

Læs også: TV 2 erfarer: Regeringen vil nedlægge regionsrådene
Gå tilbage Del
15. jan. 2019 kl. 18:42

TV 2 erfarer: Regeringen vil nedlægge regionsrådene

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I stedet for regionsrådene skal der være politikere i 21 nye sundhedsfællesskaber.

Når regeringen onsdag præsenterer sin længe ventede sundhedsreform, lægges der op til, at regionsrådene skal nedlægges.

Det erfarer TV 2.

Regeringen ønsker at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og vil ændre sundhedsvæsnets struktur. Blandt andet på følgende måde:

  • En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi. Bestyrelsen består af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.

  • Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. Geografien vil være som de fem nuværende regioner, og de vil have hovedsæde samme steder.

  • Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse. I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Det er usikkert, hvornår regionsrådene ifølge regeringen skal nedlægges. I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen. Der var senest valg i efteråret 2017.

Uenighed i blå blok

Regionerne har især ansvaret for sundhedsvæsnet, men i blå blok har der længe været et ønske om at nedlægge dem. I hvert fald fra flere partier.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil have dem lukket. De mener, regionerne udgør et unødvendigt bureaukratisk led, og der har været kritik af, at der i dag kan være store regionale forskelle i behandlingerne.

I Venstres bagland og helt ind i folketingsgruppen har der dog været stor modstand mod at fjerne de folkevalgte regionsrådspolitikere. Især i den jyske og fynske del af baglandet har der har været frygt for, at den lokale forankring forsvinder, og at sundhedsvæsnet skal styres fra København.

En af kritikerne har været Venstres tidligere forsvarsminister Søren Gade.

Regionsformand tror på lukning

I kølvandet på den interne kritik svarede Lars Løkke Rasmussen (V) i fredags på spørgsmål fra baglandet. Det skete på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre.

Efter mødet ville statsministeren ikke afsløre, hvad der skal ske med regionerne, men han sagde, at der skal ses på opgavefordelingen i sundhedsvæsnet, så opgaverne bliver rykket tættere på der, hvor borgerne bor.

Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Regions Syddanmark og formand for Danske Regioner, er imod en lukning af regionsrådene. Efter mødet i Venstres hovedbestyrelse fredag, troede hun, at det ender med en lukning af dem.

- Jeg tror, der er en klar risiko for, at det ender uden det folkevalgte led i regionerne. Uden at det er sådan, at jeg har set det endelige reformforslag, sagde hun til DR.

Løkke: Vi tager chancen

Under en debat i Folketingssalen tirsdag ville Lars Løkke Rasmussen ikke blive mere konkret om planerne.

 - Socialdemokratiet og De Radikale var imod at oprette regionerne. Nu mener man så, at det er det eneste rigtige, og at der ikke må røres ved regionerne.

- Jeg siger ikke, at I tog fejl dengang, og at I så også tager fejl nu. Men vi tager chancen og vil foreslå ændringer af vores sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge TV 2's oplysninger vil regeringen sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. Sundhedsudspillet ventes præsenteret onsdag klokken 10.00.

Spørgsmålene

Hvilke udvalgsture har regionsråde været på siden 1. januar 2015, og hvad er formålet med hver enkelt tur?

 

Hvor meget tjener de fem regionsrådsformænd, når man medregner øvrige hverv og indkomst i relation til regionsrådsarbejdet, herunder også værdien af tjenestebil?

 

Hvem er de 25 regionsrådspolitikere, der tjener mest på lønnede hverv udover regionsrådsvederlaget?

 

Hvor mange penge har hver af de fem regioner brugt på udvalgsrejser i 2015, 2016, 2017 og 2018, herunder udgifter til kost, drikkevarer og logi?

 

Hvor mange af de 500-800 medarbejdere, der bliver berørt af sundhedsreformen, er administrativt ansatte?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer er samtidig medlem af et byråd og/eller Folketinget?

 

Hvor mange penge bruger regionerne på taxakørsel om året?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer har en sundhedsfaglig uddannelse?

 

Hvad svarer vederlaget for et regionsrådsmedlem til per møde?

 

Hvem er de 25 politikere, der har de største indkomster fra hverv og regionsrådsvederlag, og hvor meget tjener de om året?

 

Hvor stor er andelen og antallet af regionernes administrativt ansatte, der arbejder i kommunikations- eller presseafdelingen?

 

Hvad er størrelsen på godtgørelser til landets regionsrådsmedlemmer fordelt på hver region for hvert af årene 2015, 2016, 2017 og 2018, og hvor meget er der blevet godtgjort på henholdsvis taxakørsel, befordring i egen bil, fly, øvrig transport, avisabonnementer, internet, telefon, kurser og konferencer?

 

Hvad har Danske Regioner betalt til Kjeld Møller Pedersen i honorar for oplæg, forskningsprojekter og lignende?

 

Hvor meget anvender regionerne årligt på administration?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer er fuldtidsbeskæftigede i sundhedsvæsenet?

 

Hvor meget er der blevet brugt på indretning af regionsrådsformændenes kontorer siden 2007 i hver af de fem regioner?

 

Hvor mange penge bruger regionerne på avisabonnementer om året?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer får stillet en eller flere af følgende ting til rådighed af en af de fem regioner: iPads, avisabonnement, telefon, taxakort og tjenestebil?

 

Hvor meget tjener ledelsen i Danske Regioner, og hvor meget tjener direktøren for Danske Regioner?

Kritik fra egne partifæller

Spørgsmålene var stillet anonymt, og da det kom frem, at afsenderen var Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann, fik det en lang række af Venstres politikere til at undre sig.

Blandt andet regionsrådsmedlem og gruppeformand i Region Syddanmark Bo Libergren. Han frygter, at spørgsmålene er stillet for at skabe splid mellem regionens politikere og befolkningen, efter regionerne er foreslået nedlagt.

 - Jeg bemærker særligt, at de er stillet anonymt, og det undrer mig i den grad. Så kan man kun spekulere over, om formålet med at få samlet de her oplysninger er at udstille folkevalgte og prøve at appellere til en lille misundelse, siger Bo Libergren.

Også regionsrådsformand Stephanie Lose (V) undrer sig over Heitmanns spørgsmål.

- Jeg har svært ved at se, at man kan bruge den her slags spørgsmål til andet end at forplumre den debat, der bør være om, hvorvidt vi skal have et regionalt demokrati eller ej, siger regionsrådsformanden tirsdag til TV 2/Fyn.

Læs også: Venstremand forarget over fynskvalgt partifælle:
  • Mærkeligt og fordækt
Gå tilbage Del
12. feb. 2019 kl. 15:48

Venstremand forarget over fynskvalgt partifælle:
  • Mærkeligt og fordækt

Morten Albek

Venstres Jane Heitmann har anonymt stillet spørgsmål om landets regionsrådspolitikere. Det undrer i partiet, og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Bo Libergren kalder det forargeligt.

Anonyme spørgsmål om landets regionsrådspolitikere vækker undren og vrede. Jyllands-Posten har kunnet fortælle, at spørgsmålene blev stillet af Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann - og det bekymrer regionernes venstre-politikere.

Regionsrådsmedlem og gruppeformand i Region Syddanmark Bo Libergren frygter, at spørgsmålene er stillet for at skabe splid mellem regionens politikere og befolkningen, efter regionerne er foreslået nedlagt.

 - Jeg bemærker særligt, at de er stillet anonymt, og det undrer mig i den grad. Så kan man kun spekulere over, om formålet med at få samlet de her oplysninger er at udstille folkevalgte og prøve at appellere til en lille misundelse.

Opdatering

Artiklen er opdateret med en udtalelse fra Jane Heitmann, der tirsdag eftermiddag i en SMS er vendt tilbage på TV 2/Fyns henvendelse.

Han kalder det både "mærkeligt" og "fordækt", at spørgsmålene er stillet anonymt.

- Jeg bliver både forbavset og forarget, når jeg ser en partifælle og politisk kollega prøve at appellere til politikerleden og småligheden, siger Bo Libergren til TV 2/Fyn.

De 19 spørgsmål

Jane Heitmann har i alt stillet 19 spørgsmål. Langt de fleste handler om regionspolitikernes udgifter, og Bo Libergren konstaterer, at langt de fleste svar ligger tilgængelige på internettet.

- Der er ikke noget mærkeligt i, at når man modtager sine dagsordener elektronisk, skal man bruge en iPad for at kunne læse dem og have dem med til et møde. Hvis man kører til et møde, får man kørselsgodtgørelse. Det er jo arbejdsredskaber, der jævnt hen bliver spurgt til. Meget af det kan findes på regionernes hjemmesider.

- Det er selvfølgelig lettere at bruge embedsværkets tid og ressourcer på det end på selv at gøre et stykke arbejde, men langt de fleste oplysninger, kan man slå op, siger Bo Libergren.

Spørgsmålene

Hvilke udvalgsture har regionsråde været på siden 1. januar 2015, og hvad er formålet med hver enkelt tur?

 

Hvor meget tjener de fem regionsrådsformænd, når man medregner øvrige hverv og indkomst i relation til regionsrådsarbejdet, herunder også værdien af tjenestebil?

 

Hvem er de 25 regionsrådspolitikere, der tjener mest på lønnede hverv udover regionsrådsvederlaget?

 

Hvor mange penge har hver af de fem regioner brugt på udvalgsrejser i 2015, 2016, 2017 og 2018, herunder udgifter til kost, drikkevarer og logi?

 

Hvor mange af de 500-800 medarbejdere, der bliver berørt af sundhedsreformen, er administrativt ansatte?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer er samtidig medlem af et byråd og/eller Folketinget?

 

Hvor mange penge bruger regionerne på taxakørsel om året?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer har en sundhedsfaglig uddannelse?

 

Hvad svarer vederlaget for et regionsrådsmedlem til per møde?

 

Hvem er de 25 politikere, der har de største indkomster fra hverv og regionsrådsvederlag, og hvor meget tjener de om året?

 

Hvor stor er andelen og antallet af regionernes administrativt ansatte, der arbejder i kommunikations- eller presseafdelingen?

 

Hvad er størrelsen på godtgørelser til landets regionsrådsmedlemmer fordelt på hver region for hvert af årene 2015, 2016, 2017 og 2018, og hvor meget er der blevet godtgjort på henholdsvis taxakørsel, befordring i egen bil, fly, øvrig transport, avisabonnementer, internet, telefon, kurser og konferencer?

 

Hvad har Danske Regioner betalt til Kjeld Møller Pedersen i honorar for oplæg, forskningsprojekter og lignende?

 

Hvor meget anvender regionerne årligt på administration?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer er fuldtidsbeskæftigede i sundhedsvæsenet?

 

Hvor meget er der blevet brugt på indretning af regionsrådsformændenes kontorer siden 2007 i hver af de fem regioner?

 

Hvor mange penge bruger regionerne på avisabonnementer om året?

 

Hvor mange regionsrådsmedlemmer får stillet en eller flere af følgende ting til rådighed af en af de fem regioner: iPads, avisabonnement, telefon, taxakort og tjenestebil?

 

Hvor meget tjener ledelsen i Danske Regioner, og hvor meget tjener direktøren for Danske Regioner?

Han understreger, at det ikke er mærkeligt at sætte spørgsmåltegn ved brugen af offentlige midler. Blot ved at gøre det anonymt.

- Hvis man har en god sag, hvorfor stiller man dem så ikke med navns nævnelse? Som sagt, der er ikke noget fordækt i nogen af disse oplysninger. Det, der er mærkeligt og fordækt, er at stille spørgsmålene anonymt, mener han.

TV 2/Fyn har været i kontakt med Jane Heitmann, der tirsdag ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.

Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn.

tir. 12. feb. 10:21
Journalist, Cecilie Nisgaard
Kære Jane Heitmann,
Jeg har forsøgt at ringe til dig angående de 19 spørgsmål, som du har stillet anonymt til økonomi - og indenrigsministeren.
Vi er på TV 2/Fyn oprigtigt nysgerrige efter at høre, hvorfor du gerne vil have svar på de 19 spørgsmål, som du har stillet anonymt til økonomi - og indenrigsministeren?
Jeg vil høre, om du vil stille op til et interview til TV 2/Fyn. Vi kan komme ud til dig eller du kan komme her?
Jeg ser frem til at høre fra dig. Mvh. Cecilie Nisgaard, TV 2/Fyn.

tir. 12. feb. 14:52
Jane Heitmann
Hej. Tak for din SMS. Jeg er i udlandet på vinterferie. Herunder svar på din henvendelse: Det er helt normalt, at der bliver stillet spørgsmål i udvalgene uden navn. Og alle udvalgsmedlemmer kan få at vide, hvem der har stillet spørgsmålene. Jeg har stillet spørgsmålene om regionernes drift og administration, fordi jeg har haft et ønske om at få konkret viden og et faktuelt grundlag at debattere ud fra. For mig har det været vigtigt at kunne forholde mig faktuelt til de spørgsmål om regionernes drift og administration, som jeg bliver mødt af til debatter rundt omkring. Vi ønsker jo at flytte penge fra netop administration og drift til eksempelvis ansættelse af mere sundhedsfagligt personale på sygehusene og i kommunale sundhedshuse over hele landet. Jeg har noteret mig, at spørgsmålene har vakt forundring og nogen har følt sig mistænkeliggjort. Det har naturligvis ikke været min hensigt. Derfor har jeg valgt at trække spørgsmålene. Bh Jane

10. jan. 2025 kl. 13:50
Tophistorie
Fyn
Breaking

Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert

LYT
Del
Link
kopieret!

En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.

Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.

Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.

Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.

De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.

Skulle genoptage arbejdet

Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.

Læs også: Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:46
Tophistorie

Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

Arbejdstilsynet

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.

Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.

Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.

Firmaet får derfor et strakspåbud.

Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".

- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.

Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.

Mangelfulde svejsninger

Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.

- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Arbejdstilsynet

Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.

Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.

- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.

Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.

Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.

Læs også: Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:08
Tophistorie

Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.

Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.

Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.

Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Direktør peger på byggeleder

Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.

Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.

Den fik man først cirka et halvt år senere.

TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.

10. jan. 2025 kl. 17:01
Natacha Djervad

Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.

Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.

Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.

Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.

- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:

- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.

Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.

Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.

Undgå at blive svindlet

Fyns Politis gode råd:

  • Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.

  • Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.

  • Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.

  • Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.

  • Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.

  • Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.

10. jan. 2025 kl. 16:33
Anton Kranf

Borgmester vil komme vild lønforskel til livs

LYT
Del
Link
kopieret!

Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.

Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.

Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.

- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.

10. jan. 2025 kl. 15:38
Fyn

Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist

LYT
Del
Link
kopieret!

Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.

Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.

- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.

I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.

Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.

Vil ikke debattere med dig

En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.

- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.

I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.

- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.

- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.

Overklassepigen Mai Mercado

På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.

Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.

Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?

- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?

Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.

- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.

I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.

10. jan. 2025 kl. 14:50

Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.

Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.

- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.

- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.

10. jan. 2025 kl. 12:46
Arbejdstilsynet

Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl

LYT
Del
Link
kopieret!

Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.

Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.

Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.

Firmaet får derfor et strakspåbud.

Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".

- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.

Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.

Mangelfulde svejsninger

Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.

- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet

De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.

Arbejdstilsynet
10. jan. 2025 kl. 12:08

Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.

Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.

Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.

Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.

Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Direktør peger på byggeleder

Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.

Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.

Den fik man først cirka et halvt år senere.

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.

10. jan. 2025 kl. 11:29
Maria Rydeberg Jensen

"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.

- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.

Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.

- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.

10. jan. 2025 kl. 10:27
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

GOG finder ny sportschef i egne rækker

LYT
Del
Link
kopieret!

Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.

Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.

Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.

Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.

Bevist sit værd

Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.

- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.

- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.

Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.

- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.

- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.

Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.

10. jan. 2025 kl. 9:44
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.

- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.

Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.

- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.

Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.

10. jan. 2025 kl. 8:54
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.

Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.

- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.

Kan give gener for landsdelstrafikken

Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.

- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.

Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.

Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST
Sektionerne, hvorpå kameraerne sidste år var opsat, strækker sig over 16 kilometer fra Knudshoved på Fyn til betalingsanlægget i Halsskov på Sjælland.

Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.

31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde

I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.  

31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.

Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.

- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.

Det er altså denne løsning, der nu er kommet.

Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.

Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her