Testcentre på Fyn mærker presset: - Der er fuld fart på
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lørdag blev 3.900 fynboer testet på de fynske lyntestcentre. Der bliver yderligere skaleret op med flere podere, siger udbyder.
I oktober lukkede lyntestcentrene i hele landet, fordi der ikke længere var behov for dem, men nu er de genåbnet her en måned senere, og de har travlt.
Her skal du vise coronapas - og her skal du ikke
I flere måneder har vi ikke skullet vise coronapas i Danmark, men nu bliver det aktuelt igen. Vi giver dig et overblik over, hvor du skal vise det, og hvor du kan lade det blive i lommen.
Fra fredag skal du endnu engang vise dit coronapas på udvalgte steder.
Langt de fleste har allerede et gyldigt coronapas, for 75,3 procent af befolkningen er færdigvaccinerede mod coronavirus, og det giver et blåstempel i passet. De resterende må lade sig teste og vente på et negativt svar, før deres coronapas er gyldige.
Fremover skal du vise dokumentation for, at du enten er vaccineret, ikke-smittet eller tidligere smittet, hvis du for eksempel skal spise indendørs på en restaurant, eller hvis du skal i byen.
Du får også brug for dit coronapas, hvis du skal i Odense Zoo eller i et større bade- og legeland med flere end 200 gæster.
Skal du til et indendørs arrangement, hvor flere end 200 deltager eller flere end 2.000 deltager udendørs, skal arrangøreren også se dit gyldige coronapas. Du skal derfor huske det, hvis du skal til koncert eller konference, på et større julemarked eller i en forlystelsespark.
Ingen coronapas hos frisøren
Til gengæld slipper du for at vise coronapas hos frisøren eller i fitnesscentret, som du ellers har skullet tidligere.
Vælgermøder og selve valghandlingen den 16. november er ligeledes undtaget coronapasset. Dog kan du risikere, at arrangørerne bag vælgermøderne alligevel gerne vil se et gyldigt coronapas. For har du ikke det, så har de ret til at afvise dig, som det skete for to politibetjente til TV 2 Fyns valgfolkefest i Kerteminde.
Årsagen til, at coronapasset genindføres skyldes, at pandemien er tiltagende i Danmark.
Onsdag blev flere end 3.000 testet positive for coronavirus, og det tal har ikke været så højt siden december sidste år.
- Der er fuld fart på, siger Michael Grods, der er testcenterchef på Fyn.
Carelink, som driver lyntestcentrene, oplever stigende efterspørgsel på de hurtige coronatest.
Kan I følge med?
- Det kan vi. Vi skalerer op. Forskellen fra sidst er, at vi nu har en fin medarbejderdatabase, som vi kan trække på, og den er vi fuldt i gang med at aktivere, siger Michael Grods.
Så lang er køen
Lørdag blev der lyntestet 3.900 personer på Fyn. Søndag formiddag var der ved testcentret på Ørbækvej i Odense kø på mellem 15 og 30 minutter.
Ligesom resten af landet oplever Fyn stigende smitte med coronavirus. Alle fynske kommuner - med undtagelse af Ærø - har tårnhøje smittetal.
I løbet af de seneste syv dage er antallet af smittede på Fyn registreret til 1.388. Det er tidoblet i løbet af den seneste måned.
Længere åbningstider på vej
Der er mulighed for, at der bliver åbnet flere kviktestcentre på Fyn.
- Vi har 11 steder på Fyn, og vi arbejder i tæt samarbejde med Region Syddanmark på at åbne flere steder og holde hyppigere åbent de steder, vi allerede er nu, siger Michael Grods.
Fredag blev coronapasset genindført i Danmark. Sammen med det stigende smittetal i efteråret har det fået mange danskere - særligt de ikke-vaccinerede - til at skulle bruge en frisk coronatest.