Vækker vrede: Stillede anonyme spørgsmål om udgifter til rejser, iPads og taxakørsel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regionspolitikere i Venstre er vrede over, at en kollega i Folketinget - fynskvalgte Jane Heitmann - har stillet spørgsmål om dem.
Der er vrede og forundring blandt flere af Venstres politikere i regionerne, efter at et medlem af Folketinget fra samme parti anonymt stillede en lang række spørgsmål, der kan ses som led i en smædekampagne mod dem. Det skriver Jyllands-Posten mandag aften.
Opdatering
Artiklen er opdateret med en udtalelse fra Jane Heitmann, der tirsdag eftermiddag i en SMS er vendt tilbage på TV 2/Fyns henvendelse.
Flyv direkte fra Fyn til Folkemødet på Bornholm
Fly letter fra HCA Airport i Odense alle fem dage Folkemødet på Bornholm varer.
Fynboer med politik, debat og andre samfundsrelaterede emner løbende i blodet får nu nem og hurtig adgang til Folkemødet på Bornholm.
Det er flyselskabet DAT, som indsætter en daglig direkte forbindelse fra HCA Airport til solskinsøen.
Flyet letter fra Odense alle fem dage Folkemødet varer, og flyver retur de fire af dagene.
- Det er noget, som især det fynske erhvervsliv og de fynske politikere har efterspurgt, og det stemmer godt overens med vores mål om at understøtte erhvervslivet på Fyn, siger Hans Okholm Vejrup, der er direktør i HCA Airport, i en pressemeddelelse.
Folkemødet, som er Danmarks største politiske arrangement, foregår i år fra 13. til 16. juni.
Det er således niende gang at blandt andet interessegrupper, politikere, virksomheder og enkeltpersoner med interesse for demokrati på tværs af det politiske spektre og holdninger, diskuterer gennem samtaler, taler, møder og andre uformelle arrangementer.
Det tager lidt over en time, at flyve fra Odense til Rønne.
- Det når ned på et utroligt lavt niveau, siger Lone Sonnerup, gruppeformand for Venstre i Region Nordjylland, til avisen med henvisning til spørgsmålene.
Sagen er en del af den debat om regionernes fremtid, der har kørt i flere måneder. Som led i regeringens sundhedsudspil foreslås det, at regionerne nedlægges.
Midt i den debat blev der stillet 19 spørgsmål uden afsender til økonomi- og indenrigsministeren om alt fra rejser for regionspolitikere, lønninger, udgifter til taxakørsel og administration.'
Spørgsmålene var stillet anonymt, men det kom frem, at der var tale om Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann.
Det får en lang række af Venstres politikere til at undre sig.
- Det er vel for at sætte regionsrådene i miskredit, men det er en mærkelig facon at gøre det på.
- Man kunne jo bare ringe rundt til sine partifæller i regionerne og spørge: Hvordan er kutymen hos jer i forhold til at bruge offentlige midler?, siger gruppeformand for Venstre i Region Sjælland Kirsten Devantier til Jyllands-Posten.
Ib Bjerregaard, formand for Venstres gruppe i Region Midtjylland, siger til avisen:
- Mine kritiske spørgsmål om regeringens reform går på, om kvaliteten bliver bedre af, at embedsmændene skal træffe beslutninger i stedet for politikerne.
- De her spørgsmål handler om at fjerne fokus fra det, så man bagefter måske kan lave en sensationel overskrift om, at regionsrådsmedlemmerne fråser med pengene. Det er direkte forkasteligt.
Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) kalder det for en "sørgelig tilgang". Jane Heitmann oplyser til Jyllands-Posten, at hun ikke har nogle kommentarer til artiklen.
TV 2/Fyn har været i kontakt med Jane Heitmann, der tirsdag ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.
Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn.