Selskaber vil have pause i fynsk sag om brændstof til krig i Syrien
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
EU-Domstolen bør på banen i sagen mod Dan-Bunkering og Bunker Holding, siger forsvarerne i Retten i Odense.
Der er så stor tvivl om grundlaget for en straffesag om store leverancer af brændstof til krigen i Syrien, at de tiltalte selskaber og en direktør vil have Retten i Odense til at bremse op.
Retten bør stille spørgsmål til EU-Domstolen, før sagen fortsætter.
Kravet om forelæggelse for domstolen i Luxembourg rejses onsdag af forsvarerne for Dan-Bunkering, Bunker Holding og den administrerende direktør Keld R. Demant.
Stor konkurs sætter letbane-strid på pause
Mandag blev storentreprenøren Barslund erklæret konkurs. Barslund har anlagt flere kilometer vej, cykelstier og fortove for Odense Letbane.
Barslund meddelte først på eftermiddagen mandag, at virksomheden var erklæret konkurs. Barslund er - eller har været - en af landets største jordentreprenører, og har blandt andet stået for al etablering af veje, cykelstier og fortove på strækningen mellem Odense Banegård og idrætsparken i Bolbro i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane.
Netop det arbejde udløste en strid mellem Odense Letbane og Barslund. Barslund mente at have et tilgodehavende hos Odense Letbane og argumenterede med, at letbanen ikke havde været præcise nok i udbudsmaterialet.
Odense Letbane tager mandagens besked om storentreprenøren Barslunds konkurs til efterretning. Det vil herefter være op til boet efter virksomheden at vurdere, hvorvidt dialogen mellem parterne skal fortsætte, oplyser presseansvarlige Flemming Ø. Pedersen på vegne af letbanen.
Kurator: Det løber ingen steder
Der er udpeget to kuratorer af konkursboet; Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert og Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater. Sidstnævnte siger i en kort kommentar til TV 2 Fyn.
- Jeg ved, der en diskussion eller, om man vil, en tvist. Mere ved jeg endnu ikke. Det bruger jeg ikke energi på nu. Det løber ingen steder.
- Jeg fokuserer på virksomhedens daglige drift, og om vi kan finde vej der. Så må det andet komme senere. Det er rækkefølgen nu, siger advokat Henrik Steen Jensen.
Strides også med spansk hovedentreprenør
Ifølge Ritzau er tvisten med Odense Letbane ikke den eneste som Barslund har haft kørende.
Således skriver Ritzau, at Barslund har haft "en stribe kostbare tvister og et svensk motorvejsprojekt, som økonomisk var kørt helt af sporet".
Striden med Barslund er ikke den eneste, som Odense Letbane er havnet i. For godt halvanden måned siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at der er opstået en økonomisk strid med spanske Comsa, der er hovedentreprenør på det enorme anlægsprojekt i Odense.
Comsa har rejst et "væsentligt ekstrakrav", som Odense Letbane kalder det. Kravet kan gå ud over den samlede økonomi for Letbane-projektet, der har en samlet anlægspris på 3,6 milliarder kroner. For kravet fra Comsa er større end de reserver, som Odense Letbane har liggende.
Odense Letbane mener dog ikke, at Comsa har dokumentation for deres krav.
Selskaberne er under anklage for at have overtrådt en EU-forordning, da der blev solgt 172.000 ton jetbrændstof. Kunden var det russiske militær. Og brændstoffet havnede i Syrien, mener Bagmandspolitiet.
Leverancerne fra havne især på Cypern og i Grækenland blev indledt i efteråret 2015. Netop på det tidspunkt gik det russiske luftvåben ind i borgerkrigen på præsident Assads side.
Tre principielle spørgsmål
Retten i Odense har set dokumenter om transporter på tankskibene "Yaz" og "Mukhalatka", som angiveligt sejlede varerne til havnebyen Banias nær den base, som de russiske bombefly anvendte.
Siden 26. oktober er der afgivet en stribe vidneforklaringer, ligesom retten er blevet præsenteret for mails og aflytninger. Men nu bør EU-Domstolen altså på banen, mener forsvarerne, fordi retten har brug for autoritative svar på, hvordan forordning 1323 fra 2014 skal forstås.
Advokat Jacob Skude Rasmussen siger i retsmødet onsdag, at der er tre principielle spørgsmål, som trænger til en afklaring.
Nanna flyttede for at komme tættere på brugsen - nu lukker den
Borgerne i Veflinge vil mødes for at redde dagligvarehandlen og byens eneste butik. På Djursland testes ny købmands-model.
De omkring 860 indbyggere i nordfynske Veflinge skal være ekstra skarpe på indkøbet af mad til juledagene.
Byens brugs har nemlig sidste åbningsdag den 19. december, som bliver den dag butiksdøden kan skære et nyt hak i leens skaft.
- Det er trist og et tab for byen. Men med en udvikling, hvor underskuddet vokser år for år uden udsigt til, at udviklingen vender, er der desværre ikke grundlag for at drive butikken videre i Coop-regi.
Sådan begrunder kædedirektør Maria Beck-Tange fra dagligvarekæmpen Coop butikslukningen i en pressemeddelse.
Flyttede tættere på brugsen
Tristessen over at miste den sidste af byens butikker er da også til at mærke, da TV 2 Fyn møder folk på hovedgaden, der lyder navnet Bystævnet.
Således fortæller Nanna Jensen, at hun og hendes mand for ikke længe siden er flyttet ind til bymidten netop for at være tættere på dagligvarebutikken.
- Vi er flyttet her op i byen, fordi vi tænkte, så er vi tættere på brugsen, hvis vi skulle komme i den situation, hvor vi ikke selv kan køre, så kan vi da i hvert fald gå herover og handle.
Nanna Jensen bruger ligesom Coop-direktøren også ord som "trist" om lukningen, men hun er ikke kun bekymret for, hvordan hun fremover skal foretage de daglige indkøb.
- Det betyder også meget for det sociale liv. Det er en lille by, og der er jo et godt socialt netværk, så det vil betyde rigtig meget også, siger Nanna Jensen.
Det giver Lars Ødorf Thomsen Nanna Jensen ret i.
- Brugsen er et samlingspunkt, og har rigtig meget at sige for Veflinge.
- Det betyder alt for byen, at der er en butik, hvor de ældre kan handle. Der er ingen busforbindelser, så de har jo ikke andre muligheder. De busforbindelser, der er, kører til Morud og Odense - de kører ikke en gang til Bogense, konstater Lars Ødorf Thomsen.
Han mener også, at lukningen af Dagli'brugsen vil have direkte indflydelse på huspriserne.
Har støttet brugsen med indkøb
Lars Ødorf Thomsen er pensionist. Han har siddet i brugsens bestyrelse i tre år og har i fem år kvit og frit kørt varer ud til de ældre kunder.
Lukningen har direkte betydning for ham. Han driver det lokale overnatningssted Veflinge Afholdshotel, og har hidtil lagt de fleste af sine indkøb i brugsen.
- Jeg lægger 90 procent af både privat og hotellets handel hernede, så for mig er det af stor betydning, at jeg skal til at ligge og køre længere efter tingene.
- Jeg har købt dem her for at støtte brugsen, siger Lars Ødorf Thomsen.
Borgerne reagerer
Borgerne har reageret på Coops melding, og der er taget initiativ til et borgermøde, hvor mulighederne for at føre en dagligvareforretning videre på Bystævnet står øverst på dagordenen.
Der snakkes om en borgerstyret brugs, men inden borgermødet holdes i næste uge vil Lars Ødorf Thomsen afsøge nogle muligheder.
- Jeg ved, at Dagrofa er gået i gang med for eksempel Min Købmand, hvor de kommer ud og hjælper lokalsamfund, og jeg ved i hvert fald brugsen her har rimelig opbakning i byen til alle deres arrangementer og til handel, siger Lars Ødorf Thomsen.
Formand: Det kræver, at man tager sig sammen
Det kom bag på Anne Margrethe Dalskov, formand for lokalrådet i Veflinge, at brugsen skal lukke.
- Jeg blev meget, meget overrasket, fordi jeg har spurgt med jævne mellemrum om, hvordan det går. Og der har jeg fået vide, at det går sådan set meget godt. Det giver jo ikke voldsomt overskud, men det giver jo heller ikke sådan voldsomt underskud, siger de.
- Der er også blevet investeret en del de senere år. Så det kommer meget bag på mig, at de lige pludselig bliver lukket, siger Anne Margrethe Dalskov.
Hun fortæller, at der de senere år er blevet investeret en del i brugsen, og at snakken i byen allerede går på, at det næste bliver en lukning af skolen.
- Det er jeg så rimelig overbevist om, at det sker ikke her i byen, fordi vi er gode til at stå sammen, når det gælder. Og det tænker jeg også, vi gør denne gang. Folk skal nok bare have et spark bagi til at handle noget mere.
Borgermødet om brugslokalernes fremtid foregår den 30. november, og her står det lysende klart for lokalrådsformanden, hvad der skal til for at have en dagligvarebutik i Veflinge.
- Det, der er aller-allervigtigst, er at høre de andre borgere i Veflinge, hvad deres holdning er til, at der skal gøres en større indsats for at der kan køre en dagligbutik rundt.
- Det kan jo ikke hjælpe noget, at en ny kommer til og folk ikke handler mere der. Det kræver virkelig at man tager sig sammen, og så lægger de her par hundrede kroner mere, som det drejer sig om om måneden.
- Man skal bare lige give hinanden håndslag på, at det bliver sådan i fremtiden, siger Anne Margrethe Dalskov.
Testes løsningen på Djursland?
Det er Coop, som ejer butikken og ejendommen, og meldingen fra Maria Beck-Tange er, at man er åben over for at stille den til rådighed på favorable betingelser, hvis der er opbakning til en selvstændig brugsforening eller en såkaldt borgerbutik.
Blandt andet tester Coop en butik i Feldballe på Djursland. Her kører en gruppe frivillige en minikøbmand, der som den første foreningsdrevne butik køber og videresælger Coops dagligvarer.
Det initiativ er blevet modtaget godt i Feldballe, som har godt 500 indbyggere, og altså er mindre end Veflinge.
- Folk har taget godt imod det og været meget begejstrede for, at vi har fået det her op at stå, fortæller Tine Valbjørn til TV2 Østjylland. Hun er næstformand i den andelsforening, som driver den nye købmand.
- Her er folk vant til at komme. Bygningen ligger synligt i byen og ud til vejen, siger Tine Valbjørn Andersen og tilføjer:
- Tanken er, at man skal kunne gå herop og købe ind til sin aftensmad.
Coop-direktør Maria Beck-Tange, siger i pressemeddelelsen, at medarbejderne Dagli'brugsen i Veflinge i videst muligt omfang vil blive tilbudt job andre steder i Coop-koncernen.
Det første handler om, hvordan man skal forstå forordningens ord om "direkte eller indirekte" leverancer.
Det andet skal opklare, om forordningen også omfatter leverancer til det russiske militær.
Og det sidste handler om det, der juridisk kaldes "tilregnelseskravet". Om forordningen retter sig mod både forsætlige og uagtsomme overtrædelser.
Hvis retten går med til en forelæggelse for EU-Domstolen, vil straffesagen formentlig ligge stille i adskillige måneder.