Dømt for voldtægt af sovende kvinde

En 32-årig mand fra Svendborg blev mandag dømt for voldtægt mod en kvindelig bekendt. Dommen lød på fængsel i et år og to måneder.

Den 32-årige mand blev straffet med fængsel i 1 år og 2 måneder for at have skaffet sig samleje med en 26-årig kvinde, der befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingen, skriver Fyns Anklagere på Twitter.

I følge Fyns Amts Avis foregik voldtægten i forbindelse med en fest i en lejlighed på Femte Maj Plads den 23. september.

Udover den 32-årige mand og 26-årige kvinde var der to andre tilstede i lejligheden.

På et tidspunkt lagde den 26-årige kvinde sig at sove på en madras på gulvet. Kort efter efter lagde manden sig ned til hende, skriver Fyns Amts Avis.

I retten forklarede han, at han troede, at hun var med på at have sex. Den 26-årige kvinde forklarede derimod, at hun først vågnede midt i samlejet. Hun anmeldte voldtægten til politiet samme aften.

Retten i Svendborg idømte altså den 32-årige mand fængsel i et år og to måneder.

 

Straffeloven § 216

Oversigt

    Oversigt