Et sikkert forårstegn: Den fynske bøg er sprunget ud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved Tiselholt er den første bøg sprunget ud. Det er sket tre uger tidligere end sidste år.
Det er ganske vist - foråret er kommet. Den sande forårsbebuder er sprunget ud ved Tiselholt nær Svendborg, hvor Per Servé fangede den udsprungne bøg med sit kamera.
Det er normalt, at den første bøg springer ud fra sidst i marts frem til midten af april.
Det viser TV 2 Vejrets kortlæggelse af bøgens udspring i Danmark. Den har man fulgt de seneste 16 år.
Fyn igen først: Bøgen er sprunget ud
Nu er bøgen officielt sprunget ud - og igen i år er det bøgen på Fyn, der folder sine blade ud først.
Det skriver TV 2 Vejret.
En seer har nemlig sendt et foto ind af den udsprungne bøg, der står på Fynshovedvej mellem Mesinge og Drigstrup.
Allerede onsdag havde en anden seer fra Haderslev ellers indsendt et foto af en bøg, men her var bladene ikke store nok til, at man officielt kunne erklære bøgen for udsprunget.
Dagen efter - den 7. april - kom så billedet fra Berit Jensen fra Fynshoved - og her var bladene af tokronestørrelse, som er TV 2 Vejrets definition af en udsprungen bøg.
Det er langt fra første gang, at fynboer på nordøstfyn kan prale af bøgetræer med blade som de første i landet. På Hindsholm var bøgetræerne sprunget ud som de første i både 2013 og 2014.
TV 2 Vejret har fulgt bøgens udspring gennem 13 år. Og ifølge statistikken så er 7. april den forventede udspringsdag.
Og det gjorde den så også i 2016.
Ifølge TV 2 Vejret gør de tidligste bøge sig klar til at titte frem, når den samlede varmesum i marts, hvor døgnmiddeltemperaturen for alle dage med plusgrader lægges sammen, når 120 grader. Når temperaturen efterfølgende stiger pludseligt, springer bøgen frem fra vinterskjulet.
Hvornår er bøgen sprunget ud?
Ved Tiselholt er de grønne blade sprunget ud på flere grene, hvilket netop ifølge TV 2 Vejret er et af kravene for, at man kan sige, at bøgen er sprunget ud.
Ugen slutter med regn - i næste uge kommer flot forårsvejr
Der er endnu mere regn på programmet søndag og natten til mandag. I næste uge op mod 14 grader og solskin.
Efter en tør lørdag med en smule sol er der regn på vej til Fyn søndag og natten til mandag.
Det fortæller vejrvært på TV 2 Vejret Per Christiansen.
- Søndagen begynder gråt i gråt. Solen skal formå at fjerne skyerne, og det vil den også gerne hjælpe til med - måske risikerer vi nogle byger i den nordlige del af Fyn, og så bliver det også køligere, siger Per Christiansen.
Koldfront skal passere
Temperaturerne vil søndag ligge på mellem fire og otte graders varme. Der er dog mere regn i sigte.
- Natten til mandag kommer et regnvejr gennem landet. Det er en koldfront, der skal ind, så det bliver lidt køligere luft, fortæller Per Christiansen, der ikke udelukker, at det også fortsat vil regne nogle steder mandag morgen.
Selv om ugen risikere at starte med nedbør, ser den regntunge marts ud til at slutte med lidt forårsvejr trods alt.
- Sol på himlen og en opadstigende varmekurve. Hen mod næste weekend et par grader varmere. Foråret er lidt på vej, siger Per Christiansen, der forventer op mod 14 grader og solskin på torsdag.
Marts 2019 er ifølge TV 2 Vejret den vådeste marts nogensinde.
Derudover lyder definitionen, at bladene minimum skal være på størrelse med en tokrone. Samtidig skal grenene med blade sidde "et stykke over jordhøjde".
Sidste år sprang den første bøg sent ud efter en kold afslutning på vinteren og en vinterlig marts. Først den 17. april - altså tre uger senere end i år - sprang bøgen ud i 2018.