Far dømt for voldtægt af sin egen mindreårige datter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ved retten i Svendborg er en 51-årig islandsk mand blevet idømt fire års fængsel for voldtægt af sin egen datter.
En alvorlig sag om voldtægt har været for retten i Svendborg. En 51-årig mand, der har islandsk statsborgerskab, er blevet dømt for at have voldtaget sin egen mindreårige datter.
Byretten gav manden fire år i fængsel for voldtægten, men mandens advokat ankede med det samme dommen til landsretten.
Overgrebene, som manden er dømt for at have begået, skete imellem 2006 og 2010 - dels i Island og dels i et sommerhus på Østfyn. Datteren var fem til ni år gammel i den periode.
Sygeplejerske Gitte viser sin løn frem: Kan ikke genkende de 42.800 kroner
Nu stiller to fynske sygeplejersker sig frem med deres lønseddel for at nuancere debatten om deres løn.
Der fyger tal frem og tilbage, når der diskuteres løn i forbindelse med sygeplejerskernes forestående strejke.
Derfor står Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, frem med sin lønseddel for at give et håndgribeligt eksempel på en løn for en i hendes branche.
Hun har 20 års arbejdserfaring og en specialuddannelse som kontinenssygeplejerske.
For sine 30 timer per uge fik hun i maj en grundløn på 26.244,25 kroner.
Desuden fik hun lidt mere ind på lønkontoen end normalt, fordi feriegodtgørelsen, som bliver udbetalt to gange om året, faldt denne måned.
Gitte Fremlev Schrøder mener, man skal se tallene i kontekst. For det handler også om det, der leveres for prisen.
- Jeg synes nogle gange, folk glemmer, hvad det er for et arbejde, vi har. At vi står med et kæmpe ansvar hver dag, siger hun.
Forstå løntallet 42.800 kroner
Den borgerlige tænketank Cepos har skrevet, at en sygeplejerske tjener 42.800 kroner i det, der kaldes bruttoløn.
Tallet er dog taget for måneden januar, og det er ikke nødvendigvis et retvisende billede for lønnen resten af året.
Da bruttolønsbegrebet foruden pension nemlig indeholder aften-, nat- og weekendtillæg ses det i eksemplet, at det er måneden, hvor jule- og nytårstillæg bliver udbetalt.
Altså fik sygeplejerskerne mere udbetalt i det eksempel, tænketanken tog udgangspunkt i, fordi det var en måned med mere genetillæg.
I virkeligheden var den gennemsnitlige bruttomånedsløn i 2020 på 40.656 kroner, skriver B.T.
Gitte Fremlev Schrøder mener slet ikke, man kan bruge tallet, fordi det netop inkluderer pension og tillæg.
- Der er ingen, jeg kender, som kan genkende det billede med de 42.800 kroner, siger hun og uddyber:
- Det er jo grundlønnen, man skal sammenligne med, for mig bekendt, hvis man sammenligner med socialrådgivere og lærere eksempelvis, så har de ikke samme nat- og aftenarbejde.
Schrøder er selv en af dem, som, hvis hun arbejdede fuld tid, ville nærme sig Cepos tal. Hendes bruttoløn i maj ville være knap 42.000 kroner på grund af hendes 20 års erfaring og tillæg, hvis hun arbejdede fuld tid. Alligevel når hun ikke helt derop.
Deltid til debat
Når folk nævner fuld tid som en måde at tjene flere penge, køber gynækologi-sygeplejersken det ikke.
Gitte Fremlev Schrøder forklarer, at mange sygeplejersker føler sig nødsaget til at arbejde deltid ligesom hende selv for at få livet i balance.
- Jeg har en god kollega, som arbejder fuld tid, og hun kan nogle gange få fri klokken 15 og være nødsaget til at møde ind klokken 23 til en nattevagt, siger hun.
Man har nemlig nogle steder lavet en lokal aftale, som gør, at man kan fravige reglen om 11 timers hvile. Så er der kun krævet otte timers hvilepause.
Og netop det med de kun otte timers hviletid genkender Annberrit Olsen, som er sygeplejerske i akutmodtagelsen, også.
- For at kunne få vagtplanen til at hænge sammen har man lavet en aftale om otte timers hvile, og det tager jo alt sammen på kræfter.
Annberrit Olsen, der blev færdiguddannet i 2019, husker ikke, hvornår hun sidst havde en arbejdsuge på 37 timer, som hun ellers er ansat til. Derudover fortæller hun også, at hun mener ansvar og løn ikke stemmer overens.
- Vi står og laver livreddende hjælp på daglig basis på akutmodtagelsen, og det får jeg 726,73 kroner i funktionstillæg for om måneden.
Sygeplejerskernes grundløn som oplyst af DSR:
En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kroner om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).
Efter otte år stiger lønnen til 29.023 kroner om måneden (løntrin 6 uden tillæg)
Og efter ti år stiger lønnen til 30.414 kroner om måneden (løntrin 6 + et tillæg)
- Jeg oplever tit at blive mødt med argumentet om, jeg selv har valgt mit fag og arbejde, men hvis det ikke er, fordi folk selv er i krise, så er det ofte, at de ikke ved, hvad vores arbejde og arbejdsforhold indeholder.
"Væk hele december"
Annberrit Olsen siger, at hun som næsten nyuddannet sygeplejerske godt kan komme op på en god løn, men så betyder det også, at hun knokler.
- I december var jeg stort set ikke hjemme, så det er alle tillæggene, der tæller op. Hvis jeg tager en ekstra weekendvagt ud over de to, jeg har i forvejen, så bliver det jo nødt til at give noget.
Annberrit Olsen så gerne, at folk hæftede sig i et andet regnestykke, end det der giver bruttolønnen.
- Hvis jeg arbejdede 37 timer om ugen uden overarbejde eller aftenarbejde, så ville jeg have en grundløn på 26.221,27 kroner.
Annberrit Olsen mener ligesom sin kollega ikke, det er retfærdigt at bruge bruttolønsbegrebet fra tænketanken Cepos til at eksemplificere deres løn.
Tallet indeholder også lønstatistik fra sygeplejersker med større tillæg på grund af uddannelse eller funktion.
Den forholdsvis nyuddannede Annberrit Olsen skal vente seks år, før hun stiger til næste løntrin. Der er nemlig otte år, før man stiger i grundløn som sygeplejerske.
Hvilket er en af grundene til, at hun stemte nej til det mæglingsforslag, der altså nu skal strejkes om.
Gitte Fremlev Schrøder stemte til gengæld ja, selvom hun heller ikke er tilfreds med lønnen. Hun følte, at sygeplejerskerne var meget alene, da de andre faggrupper godtog deres overenskomst, forklarer hun.
Se udsnit fra de to sygeplejerskers lønseddel her:
Og her Annberrit Olsens lønseddel:
- Det har på flere måder været en usædvanlig sag. Dels er der tale om en lang række af meget grove overgreb mod den tiltaltes egen datter, dels er det en sag, hvor vidneforklaringerne har spillet en helt afgørende rolle, fordi tidsrummet mellem anmeldelsen og selve overgrebene er så stort, at der ikke har været nogen fysiske beviser i sagen, siger senioranklager Jacob Thaarup fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
“Jeg var ikke i tvivl om, at det, datteren fortalte, var sandt, men det er ikke ensbetydende med, at retten finder det bevist.”
- Særligt det faktum, at pigen havde betroet sig til to veninder meget tidligt i forløbet, har været en afgørende faktor for, at vi overhovedet kunne rejse sagen og i dag få gerningsmanden dømt, siger anklageren.
Grunden til en mand, der er islandsk statsborger, kan dømmes i Danmark, skyldes, at man siden 2008 har haft mulighed for at retsforfølge i det danske system, når der er tale om en forurettet, der er dansk statsborger.
Gik efter højere straf
Det forklarer senioranklager Jacob Thaarup, som er positiv over, at retten gav datteren medhold i sine anklager.
- Jeg er i særdeleshed tilfreds med, at manden er dømt for det mest alvorlige forhold, som går på voldtægt, siger han til TV 2 Fyn.
Senioranklageren fortæller dog, at han gik efter en straf på syv til otte års fængsel. Dog var han klar over, at det var en svær sag, fordi overgrebene lå så langt tilbage i tid.
Han fortæller, at sagens fakta taler for sig selv. Det er en usædvanligt alvorlig sag.
- Jeg var ikke i tvivl om, at det, datteren fortalte, var sandt, men det er ikke ensbetydende med, at retten finder det bevist.
Park flyder med kondomer og sprutflasker:
- Pinligt at være en generation, der ikke kan rydde op efter sig selv
Munke Mose er ofte fyldt med affald dagen efter fest. Kommunen rydder op, men det er pinligt, mener 18-årige Nicklas Langer.
Kondomer, pizzabakker, tomme sprutflasker og meget andet affald flyder fredag formiddag i Munke Mose i det centrale Odense efter nattens fester i parken.
Og sådan er det ofte, når vejret er godt og odenseanerne samler sig under solen på græsplænen.
Men det betyder også, at Odense Kommune skal bruge penge og ressourcer på at rydde op, så parken ikke flyder med affald.
- Det er jeg selvfølgelig dybt imod. Jeg synes, det er skandaløst - også af de unge. Nu har jeg været hernede et par dage efter og se. Det ligner jo herrens mark.
Sådan lyder det fra 18-årige Nicklas Langer, der lige nu er i gang med et sabbatår.
Noget af fritiden bruger han blandt andet i Munke Mose, hvor han ofte hygger sig med vennerne.
Unge skal rydde op
Han mener, at unge som ham selv, skal blive bedre til at rydde op, når de har festet.
- Jeg synes, det er pinligt at være en generation, hvor man ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv. Så har de ældre en ret til at kalde os for curlingbørn, når vi ikke engang kan finde ud af samle et papkrus op.
Ifølge Nicklas Langer er der flere organisationer, som tager ud om søndagen og samler skrald. Han er selv medlem, og glad for at affaldsindsamlingen sker.
- Det burde vi i realiteten ikke gøre, men det er sådan landet ligger. Og det er forkert, siger Niklas Langer.
Odense Kommune har fredag ikke haft mulighed for at fortælle, hvordan der bliver ryddet op i Munke Mose.
Sagen blev anmeldt til Fyns Politi i december 2018 af Nyborg Kommune, og 2. juni 2020 blev den nu dømte mand varetægtsfængslet in absentia. Efterforskningen viste, at han formentlig opholdt sig i Spanien, og der blev derfor udstedt en europæisk arrestordre.
I oktober 2020 blev manden så anholdt i den spanske by Alicante, og 1. december blev han udleveret til Fyns Politi, hvorefter han blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.
Ud over fire års fængsel, blev den 51-årige mand også idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, og han blev efter domsafsigelsen atter fængslet.
Den dømte mand har under hele forløbet kategorisk afvist alle anklager.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted mellem 2018 og 2020. Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Når vi ser på sammenlignelige sager i både det offentlige og det private, har de ofte medført kritik – men ikke noget bødeforlæg. Derfor har vi svært ved at se en rød tråd i forhold til, hvad der giver kritik, og hvad der medfører bøde, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her